Læsetid: 11 min.

LÆSERBREVE

21. marts 2005


Hvem skal holde op ?
Information har altid stået for mig som en avis, der gik i dybden og brugte tid og spalteplads på emner, der ikke umiddelbart har den store bevågenhed.
Et dagblad, der stadig kan og tør tage sin rolle som formidler alvorligt. Men hold kæft, hvor er det håbløst at se stupidt brokkeri over Informations yderst relevante forside den 14. marts med omtale af Bikstok Røgsystem.
Den rytmiske musik har siden det første twang på beat-guitaren været et stedbarn i det danske kulturliv, hvilket vel tydeligst afspejler sig i, at der skulle gå indtil år 2000, før vi havde en lovgivning for området. Men kære vindtørre nisser – det er Danmarks fremtidige kulturarv, I sidder og brokker jer over. Har det ikke krav på en seriøs eksponering ?
I havde ikke løftet et øjenbryn, hvis det havde været en omtale af et nyt stykke på Det Kongelige, en opera eller Aalbæk Jensen/von Trier, der havde solgt Zentropa til Disney-koncernen.
Den rytmiske musik har ifølge en just færdiggjort undersøgelse knap 2 millioner gæster til live-koncerter på årsplan! Det er en del af det danske kulturliv, hvad enten I kan lide det eller ej. Og selvom man er til dancehall og rap, så læser vi altså også det, der ellers står i avisen.

Mads Mulvad,
Kunstnerisk leder, Studenterhuset Aalborg

Et slag imod FN
At udnævne Poul Wolfowitz til chef for Verdensbanken er ikke bare at sætte en ultra-konservativ til at vogte Verdenssamfundets pengekasse. Det er et vel anbragt slag imod FN’s Generalforsamling og mod FNs Sikkerhedsråd.
Fra sin nye strategiske arbejdsplads vil Wolfowitz fremover udøve et politisk tryk på såvel generalforsamlingsmedlemmer som sikkerhedsrådsmedlemmer, så de falder til patten, når amerikanerne vil have FN-gremierne til at godkende nye strategiske ’befrielser’ af lande i Mellemøsten, Kaukasus og i Centralasien.
For amerikanernes oliekrige går videre. I forspillet til Bush-regimets Irakkrig fejlede Bush ved ikke at kunne overbevise et flertal af sikkerhedsrådsmedlemmerne om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben eller tilknytning til terrorister.
Den mulighed – ikke at kunne presse sikkerhedsrådsmedlemmer eller medlemmer af FNs generalforsamling til at følge trop, når Amerika trommer til krig – vil Bush åbenbart have elimineret. Og med Wolfowitz siddende på Verdenssamfundets pengekasse skal det nok være lettere at overbevise svage sjæle til at følge amerikansk inspirerede sikkerhedsrådsforslag og at få beluttet, hvad amerikanerne vil.
Afrikanske, sydamerikanske og asiatiske fattige småstater ved ganske godt på hvilken side, der er smør på brødet og flæsk på bordet. Og flaget følger nu en gang flæsket.

K. A. Lehnsdal
Skibsmægler

Krarup og rettigheder
Når man læser Søren Krarups kronik (18.marts), må man spørge, hvad han vil med sit perfide angreb på menneskerettigheder? Efter afslutning af 2. Verdenskrig vedtog verdenssamfundet i 1948 erklæringen om menneskerettigheder med løftet om, at det, der skete fra 1933-1945, aldrig må ske igen.
Hvordan kan Søren Krarup nu, 60 år efter befrielsen, påstå, »at opgør med Hitlers nazisme gjorde den vestlige verden, som vedtog erklæringen, negativt afhængig af nazismen«? Er det derfor, Søren Krarup vil afskaffe racisme-paragraffen, der er vedtaget for at forhindre racehad?
Det er en en ukristen tankegang, Søren Krarup giver udtryk for. Det minder mig om Brechts advarsel til verden om Hitlers menneskefjendske ideologi: »Skødet, som dette kom fra, er stadig frugtbart.« Vi må gøre alt for at forsvare FN’s menneskeretserklæring og vedtage vore love i den ånd.

Ulla Jessing
Virum

Retshistoriske katastrofe
Det frygtelige ved udvisningsdommen over de to drabsdømte fra Nørrebro er ikke alene indholdet af dommen (som er værre end slemt nok). Men at den er besluttet af landets højesteret. Og ikke som man skulle tro af de højst råbnede fadølsgæster på den lokale bodega.

Søren Juul-Nielsen
Århus C'

Uanstændigt
Nu forstår jeg bedre, hvem der står bag de obskure firmatilbud, der nu og da dukker op af min postkasse. Det er såmænd Indenrigsministeriet, som ifølge Tv-Avisen den 17. marts årligt sælger personoplysninger for 80 mill. kr. At myndighederene videreformidler oplysninger på denne måde er aldeles uanstændigt og bør stoppes omgående.

Søren Witoslavsky
Hillerød

Loven og Krarup
Det kunne være interessant at vide i hvilken kontekst, Jesus sagde, »loven er til for menneskets skyld«, som Søren Krarup citerer i sin kronik (Information den 18. marts). Men SK undgår omhyggeligt at skrive skriftstedet, som det ellers er almindelig kutyme for den slags citater.
SK anviser heller ikke hvilken lov, han ville sætte istedet for f.eks. den Europæske Menneskerettighedserklæring, som jo gennem Folketingets ratificiring, er blevet til lov. Netop fordi så mange undlader at følge loven, er det nødvendigt at have institutioner, der kan holde alle fast på loven. SK nævner et par eksempler på folk, der er blevet stemplet af medier og samfund.
Forfølgelse af enkeltpersoner er ikke legitim. Tværtom må netop tilgivelsen være central i ethvert samfund. Men det kan man desværre ikke lovgive om. SK’s udmeldinger bliver derfor kun en gang ideologisk gylle, som ikke kommer med én eneste anvisning på, hvad man skulle gøre istedet. Med sin position som MF’er har SK masser af muligheder for at gå foran og vise, hvordan loven skal overholdes, så verden bliver et bedre sted at leve.
F.eks. kunne SK gå i gang med at arbejde med f.eks. USA’s mange måder at omgå loven på – deres egen lov – ved at fange folk og derefter bringe dem udenfor deres jurisdiktion for opbevaring og ’behandling’. Eller USA’s konstante vægring af at også amerikanske soldater skal overholde international lov og skal kunne stilles for retten, hvis de ikke gør det.
SK har arbejde nok, hvis han virkelig ville forfølge overholdelsen af loven – både den menneskelige og den guddommelige. Lad os se SK kæmpe for at loven bliver overholdt og ikke kun for sine egne snævre interesser.

Michael Arbirk
Otterup

Putins varme forsvarer
Den kendte russiske journalist Anna Politovskajas nye bog Putins Rusland er anmeldt af Per Dalgård (Information den 11. marts) – en højst besynderlig anmeldelse.
AP vil ændre Vestens rosenrøde billede af Putin, ikke ved en analyse af hans politik, men ved at konfrontere os med virkeligheden i dagens Rusland, hvad hun også gør i bogen. Selv om de fleste danske politikere er skamløst forsigtige med at kritisere Putins brutale krig i Tjetjenien og forringelsen af ytringsfriheden i Rusland, så er de fleste klar over, at udviklingen er skræmmende både for tjetjenerne og for den russiske befolkning.
Men for PD er bogen gennemsyret af had, og han ser den som en personlig vendetta mod Putin. Derfor ser han det som sin opgave at skrive om Putins mange gode sider, både økonomisk, socialt og politisk, og sjældent er der i dansk presse blevet tegnet et mere positivt billede af den russiske præsident.
At PD for sit indre blik (!) ser AP sammen med veninder ryge, drikke vodka og spise rødbedesuppe i hæslige højhuse i Moskva, gør selvfølgelig bogen endnu mindre troværdig.
Selv hvad angår Putins krig i Tjetjenien, som næppe har mange forsvarere udenom de officielle russiske medier, så finder PD en række fantastiske undskyldninger for den. PD fremstår nu som Putins fremmeste danske forsvarer.

Erling Salomonsen
Cand.pæd.psych.

Kvinder og påklædning
Der er stor opstandelse over den nylige undersøgelse, der viser, at 23 procent af danskerne mener, at kvinder ’selv er ude om det’, hvis de går udfordrende klædt og udsættes for overgreb. Det forekommer mig, at der er to spørgsmål, der bliver blandet godt og grundigt sammen – også i spørgeundersøgelsen. Det ene er, om det er acceptabelt, at mænd begår overgreb på kvinder. Det er der vist ikke mange, der synes.
Det andet er, om kvinder løber en øget risiko for overgreb, hvis de går udfordrende klædt. Det er ikke et spørgsmål, der hører hjemme i en opinionsundersøgelse, men snarere i en psykologitest af voldtægtsmænd.
Psykologer kan måske fortælle os om kvinders påklædning har indflydelse på potentielle voldtægtsmænd. Men hvis det er sådan, at udfordrende påklædning øger risikoen for voldtægt (hvilket jeg personligt betvivler – jeg tror derimod, at det kan have alle mulige andre uhensigtsmæssige følger), hører det da med til almindelig omsorg for opvoksende døtre at fortælle dem om det.
Vi fortæller dem også, at de skal se sig for, inden de går over vejen, ellers risikerer de at blive kørt over. Men det betyder jo ikke, at bilisterne har ret til at køre dem over, hvis de drister sig ud på vejen. Det er altså to forskellige ting.
Vi fortæller vores børn, at de ikke må gå med fremmede mænd. At et barn alligevel viser tillid til en fremmed, er vist aldrig blevet accepteret som en undskyldning for et overgreb mod et barn.
Hvorfor skal påklædningen så bruges som undskyldning for overgreb mod kvinder?

Kirsten Arup
Arden

Velkommen i klubben
Det er ganske sjovt at følge den stakkels Kåre Fogs gradvise erkendelse af (senest den 17. marts), at de krav og forventninger som kvinder kan finde på at stille til mænd, ikke nødvendigvis er hverken entydige eller sammenhængende.
Tænk engang – kvinder vil gerne have både frække og pæne mænd:
Både nogen vi kan tænde på, og nogen der tager opvask, støvsugning og bleskift, ordner lamper og havearbejde i en håndevending og har en lille intim middag klar, når vi kommer trætte hjem fra en lang og stressende arbejdsdag.
Jamen, kan man nu forstå det? Eller minder det os ikke om noget, vi har hørt før?

Anne Ejsing
lektor

Dansk statsborgerskab - underordnet?
I debatten om de to drabs- og udvisningsdømte mænd er det påfaldende så få, der interesserer sig for, om de er danske statsborgere eller ej. Når de efter mere end 15 års ophold i Danmark stadig ikke er danske statsborgere, må det skyldes, at de og deres familie ikke ønsker at være det, eller at de har været ude af stand til at opnå det.

Hans-Christian Uth
Sorø

Den elektroniske skole
I en Tv-avis den 16. marts præsenteredes ’den elektroniske skoletavle’ samt små omkoblingsnøgler, via hvilke eleverne kan logge sig på skolens computer fra hjemme-pc’en.
»Hvor langt skal der gås i denne udvikling«? I 30 – 40 år er den menneskelige formidling, læreren, fortløbende blevet skubbet ud af billedet. Aldrig så snart var spritduplikatoren opfundet, før skriftlige oplæg åd sig ind på den mundtlige undervisning.
Videre gik det, da fotokopimaskinen indfandt sig, og med pc’en åbnedes en femsporet motorvej mod en undervisningsverden uden personlig formidling.
Person og natur bleger af, og ren funktion og unatur fremmes. En uhyggelig sub-natur vokser i skoleverdenen i form af, at pc’en og ikke mennesket varetager disciplin og indlæring.
Dette forhold producerer et miks af selvstimulering og plat funktionalitet; et menneskefjernt og kulturløst intet.
Jeg fatter ikke, at friskolen erne og Rudolf Steiner-skolerne ikke intervenerer debatten om denne udvikling. Men de kan måske miste kunder, hvis de fremstår som reaktionære.
Det er som om, elektronikken kører sit eget løb og fortrænger natur og menneskelighed.
Skal denne udvikling bare fortsætte ukontrolleret og under teknikbegejstret applaus?
Eller er tiden moden til en alvorlig diskussion om menneske kontra teknologi i undervisningssektoren?

Niels Dujardin
uddannelseskonsulent

Deres egen skyld?
»Er du enig eller uenig i, at kvinder, der går udfordrende klædt, selv har en del af ansvaret, hvis de bliver seksuelt forulempet?«
Sådan lød spørgsmålet stillet af Ugebrevet A4, der blev refereret i Information den 14. marts. Dagen efter fortsatte diskussionen i bagsidelederen.
Her hævdedes det, at en fjerdedel af danskerne mener, »at kvinder der går udfordrende klædt selv har en del af ansvaret, hvis de udsættes for seksuelt overgreb.«
Både artiklen og lederen drager konklusioner, som danskernes svar på spørgsmålet ikke giver belæg for.
A4-spørgsmålet rejser andre spørgsmål:
For det første: Hvad vil det sige at være udfordrende klædt? Er det næsten afklædt, eller er det uden tørklæde? Er man bevidst om, at man udfordrer med sin påklædning?
For det andet: Hvad betyder »seksuelt forulempet«? Er det alt fra verbale tilråb og klap i numsen til voldtægt?
For det tredje: Hvad indebærer begrebet »en del af ansvaret«? Hvis man er bevidst om, at man udfordrer, er man så uden ansvar, eller bærer man en del af ansvaret?
Fordi hverken Information eller Ugebrevet A4 har overvejet disse spørgsmål, omformulerer Information i sin bagsideleder den 15. marts »hvis de bliver seksuelt forulempet?« til »hvis de udsættes for seksuelt overgreb.« Kan man det?
I A4-spørgsmålet lyder det: »bærer en del af ansvaret.« I lederens overskrift hedder det: »deres egen skyld.« Medansvar og skyld er ikke det samme. Vi har ofte et medansvar uden, at vi behøver at være skyldige.
Vi bygger vores tilværelse på at deltage ansvarsbevidst over for os selv og dem, vi omgås. Hvis vi går udfordrende klædt i Riyadh, hvis vi gør det i Skolegade i Århus midt om natten, hvis vi på skituren kommer galt af sted, har vi så selv en del af ansvaret?
Ja det har vi, hvis vi er bevidste om de konsekvenser, uforsigtighed i givne situationer kan få. Det betyder ikke automatisk, at vi er skyldige, hvis noget går galt. Kun spædbørn og senile kan være ansvarsfrie.
At erklære sig delvist enig i A4-spørgsmålet indebærer ikke, at man går ind for kvinders skyld i voldtægtssager, eller at man mener, at mænd har ret til hvad som helst.
En delvis enighed er måske udtryk for en refleksion over begreberne ansvar og skyld.
Derfor er der intet belæg for de konklusioner, der drages i Information; selvom man kan være helt enig i, at kvinder bør have ret til at klæde sig som de vil, og at danskere sikkert ikke er så moralsk overlegne, som vi gerne vil tro.

Retorikholdet på Testrup Højskole
v/Ole Toftdahl

Udemokratisk EU-forfatning
Det er forbløffende, som Kim Pierri får drejet tingene omkring EU-grundloven i sit indlæg den 16. marts.
Det er notorisk forkert, at kommissionen får mindre magt.
Tværtimod har de stadig eneret til at fremsætte lovforslag, og da mange nye politikområder flyttes til EU, styrkes Kommissionen overfor medlemslandene, der hidtil har kunnet lovgive på disse områder.
Kim Pierri har dog ret i, at EU-parlamentet får mere indflydelse. Men dette svækker faktisk demokratiet, da EU-parlamentet består af en broget flok politikere sat sammen i nogle topstyrede EU-partier uden fælles valgprogram og uden folkelig mandat.
EU-parlamentets lovgivning er heller ikke genstand for demokratisk kontrol fra befolkningernes side, da ingen aner, hvad der foregår. Den øgede magt, parlamentet får, tages fra Ministerrådet og dermed Folketinget, da dette kan afsætte ministrene, hvis de er uenige.
Modsat EU-parlamentet har befolkningerne nationalt en vis grad af folkelig kontrol gennem medierne og den demokratiske debat i samfundet.
Foruden den demokratiske svækkelse byder EU-forfatningen på et farvel til en fast kommissær, øget oprustning og grundlovsfæstning af en nyliberal politik.
Derfor skal der stemmes nej!

Jakob Lindblom
stud.scient.pol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu