Læsetid: 2 min.

Ren besked om medier

14. marts 2005

Medier
Medierne danner mere og mere grundlaget for vores meninger og adfærd. Nogen kalder endda pressen for den fjerde statsmagt. Derfor har medierne også en særlig forpligtelse i samfundsdebatten, som demokratiets valghund. Hvis demokratiet skal virke, skal mediernes objektivitet og kvalitet også virke.
Problemet er bare, at mange medier arbejder ud fra helt andre forudsætninger, som i stadig stigende grad kun handler om at tjene penge. Og det bliver ikke bedre af, at det stort set er umuligt at gennemskue, hvem der står bag de forskellige medier, hvad der ligger til grund for deres vinkler og prioriteringer, og hvorfor deres lederskribenter skriver og siger, som de gør.
Derfor har demokratiforeningen DK-2, som arbejder mediepolitisk, opfordret Forbrugerrådet til at kræve en art varedeklaration af medierne – og er kommet med praktiske anvisninger og afgrænsninger til formålet, ligesom vi har bedt Forbrugerrådet kigge på behovet for en regelpræcisering, når det gælder medierne og intentionerne i ’god markedsføringsskik’.

Indhold og økonomi
Logikken er indlysende. Indholdet – det skrevne eller oplæste ord – er det eneste, der i væsentlig grad adskiller medierne fra hinanden. Det er hverken papirkvalitet eller sendemaster, der er afgørende i vort medievalg.
Derfor bør medierne naturligvis påtvinges en varedeklaration i lighed med andre brancher og produkter om deres indhold. Det er også nødvendigt, at medierne oplyser, hvorvidt de giver eller modtager økonomisk støtte til og fra organisationer eller politiske partier. Der er nok at blive forvirret over:
B.T. beskylder Politiken for at være et socialdemokratisk talerør. Jyllands-Posten har fyret en redaktør, der ikke ville redigere avisen efter Venstres medietiming. Berlingske Tidende opfattes som konservativ, men ejes af en norsk mediekoncern, som udelukkende skal tjene penge. Det må Danmarks Radio til gengæld ikke, men TV 2 må godt. Især nu hvor tv-stationen måske skal sælges.
Og hvad nu med Kristeligt Dagblad? Er det styret af Indre Mission, Kristendemokraterne eller objektive religionskyndige journalister? Er det prostituerede, de konservative eller en radikal, samfundsengageret fond der står bag Ekstra Bladet? Dansk Industri udgiver et dagblad – og LO ejer en del af MetroExpress. Og sådan kunne man blive ved.
Spørgsmålene er mange, og vi befinder os i en grå zone mellem forbrugerpolitik, ytringsfrihed og public service. Men uanset om man er forbruger, borger eller vælger, må det være rimeligt at kræve klar besked om baggrunden for de mange daglige oplysninger, som præger vore holdninger på godt og ondt.
Danskerne er ikke dumme, men med for mange særinteresser hos både politikere og presse, bliver det stadigt sværere for den enkelte samfundsengagerede borger at gennemskue de skjulte dagsordener. Et demokrati kræver rene linier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er et helt uacceptabelt skråplan at forlange eller forvente at ytringer skal varedeklareres. Ytringsfriheden er universel, og begrænses hverken af form, afsender eller formål. Det indebærer, at alle former for ytringer har samme ret - det være sig politisk, moralsk og endda hvis formålet er reklame. Ingen kan gøre sig til dommer over formålet.
Det kan således aldrig være en opgave eller en ret for myndigheder eller andre at stille krav om nogen form for "varedeklaration" af ytringer. At det kommer på skrift gør ikke en ytring mere værdifuld end det talte ord - eller sågar en tanke.
Så vi bør alle opdrages til, at ingen ytring skal tages for andet end pålydende, og at ethvert andet synspunkt har mindst samme værdi.
Enhver ytring kan derfor anfægtes, og ingen ytring kan påkalde sig ret eller værdi over andres - uanset om man så skriver som journalist, politiker, embedsmand, præst, anklage, dommer, gammel eller ung. Så et barn har samme ret til at sige hvad barnet mener, som en statsminister eller en ypperstepræst.
Den der vil pakke udsagnet ind i en eller anden form for varedeklaration gør sig til bedrevidende og overhøjhed over hvad der er god tone eller politisk korrekt. Det er der ingen, der i Danmark har ret til. Det ville være en forbandelse for ytringsfriheden og demokratiet. Lad andre om det - ytringsfriheden er demokratiets fundament.