Læsetid: 2 min.

Om disciplinære domme

14. april 2005

Anmelderi
Når han er ude og slå til Søren i polemisk ærinde, fægter Erik Skyum-Nielsen nødigt med åben pande. Således kan læseren blive nødt til at have undertegnedes anmeldelse i Weekendavisen af Morti Vizkis efterladte digtsamling Almanak mere end almindeligt præsent for at fatte noget som helst af følgende passage fra Skyums anmeldelse i Information den 11. april:
»Det svar [på hvad der er forkert ved at være en gudsbenådet digter LB], man får mellem denne bogs linjer, er, at poetisk talent indimellem kan føles som en byrde, der kun lader sig bære gennem noget så kedeligt som arbejdsdisciplin – der slet ikke er det samme som produktivitet.«
Min anmeldelse i Weekendavisen tillod sig nemlig at udtrykke en taknemlighed for, at Vizki »alle dage forblev Forunderlig Flittig«. Det forunderlige går jo her på, at de mange værker, som Vizki nåede at producerede, er og bliver ualmindeligt rige i både form og betydning, at de holder 100 som kunstværker med andre ord, og ikke på den rent kvantitative, sportslige præstation. Og det er da straight nok, synes jeg: Når manden kun blev 41 år gammel, er det lykkeligt, at han skrev så meget godt, vi nu kan læse og atter læse.

Arbejdsdisciplin
Helt anderledes uigennemskuelig er Skyums egen snak om »arbejdsdisciplin,« som jo nemlig tolker en for Skyum åbenbart betænkelig og diskvalificerende æstetik – »en gammel harme hos kritikeren over Morti Vizkis letfærdige omgang med sproget«, »den hang til selvhenpegende overemfase, som Morti Vizki sjældent kunne holde i ave« – i lutheransk-moralsk lys som byggesjusk, dovenskab, forfald, »letfærdighed«, der skal holdes »i ave«.
Her er det da Skyum selv, der ikke respekterer »grænsen mellem æstetiske domme og livsregnskaber«.
Det er også skægt, som det er modstanderne af ikke-formfuldent, processuel digtning, der taler mest om proces. Jeg ved til bevidstløshed, at Søren Ulrik Thomsen. skriver 1000 kladder til hvert af sine digte, men det kunne jeg da ikke drømme om at bruge imod ham: Slap lidt af med hæmningerne, mand, skær ned til 500.

Moralsk dømmesyge
Skyum aner intet om Morti Vizkis arbejdsdisciplin eller mangel på samme.
Han kan synes, Vizkis digte virker sjuskede, og at det altså er for dårligt og letfærdigt for hans fine poesismag, men fri os for moralsk dømmesyge i æstetiske anliggender.
Morti Vizki er ikke omkring til selv at tale sin sag, men jeg forestiller mig, at han som svar på Skyums forblommede tale ville sige noget i retning af digtet på side 49: »Hug mig rigtigt og ikke bare af angst.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu