Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Debat
29. april 2005

Lula og Cardoso

Mange Lula-tilhængere er forlængst kommet ned fra euforiens højder, men ikke Hanne Lenni Andersen (Information den 19. april). Men hendes opfattelse af Brasilien er forkert.

Landet var ikke "på vej mod sammenbrud", da Lula kom til, men i stabil fremgang, efter Cardosos økonomiske sanering, sociale reformer og demokratisering af forvaltningskulturen.

At få bugt med inflationen og skabe en stabil valuta var en enorm præstation. Reformerne lagde et fundament under demokratiet, uden hvilket Lula ikke havde kunnet holde magten ret længe; militæret havde grebet ind.

'Neoliberal' er et yndet skældsord i latinamerikansk debat, men at kalde Cardosos 'socialdemokratisk-radikale' politik for neoliberal er helt i skoven. De fleste brasilianere valgte ikke Lula af politisk-ideologiske grunde. De håbede bare på arbejde og mere at spise - og ville først og fremmest have en mand af folket, de kunne genkende sig selv i, ikke en Sorbonne-uddannet økonom.

PT har mange sympatiske ideer - de virker bare ikke i praksis. I storbyer, hvor PT har siddet ved magten, er de reelle forbedringer få, ineffektiviteten stor, og korruption desværre ikke ukendt blandt partiets folk. I et land med Brasiliens enorme problemer er gode intentioner og smukke visioner simpelthen ikke nok!

Therkel Stræde,
samtidshistoriker, tilknyttet Universidade Federal da Bahia

Fra sort til hvidt

Nu skal der altså til at ske noget for at komme sort arbejde til livs. Rockwoolfonden anslår, at der i Danmark er en undergrundsøkonomi på 51 mia. årligt. Den anslår også at det sorte arbejde udgør knap 4 procent af det samlede 'hvide' arbejde.

Hvis der ikke snart sker noget, er der fare for at moralskred i befolkningen. Når mange arbejder sort, kan den almene borger tænke at, "så kan jeg også godt snyde, hvor jeg har mulighed for det". Det er ikke i orden at nogle bevidst snyder staten for store beløb, for der er brug for økonomiske midler til at opretholde velfærdssamfundet, f.eks. gratis adgang til lægehjælp og gratis uddannelse.

Mange af regeringens lovforslag i forbindelse med Fairplaykampagnen - hvis formål er at komme det sorte arbejde til livs - er nyttesløse, fordi de samtidig har gjort det sværere for Told og Skat at udøve kontrol.

Nu skal Told og Skat skrive et brev til virksomhederne 14 dage før, de har tænkt sig at komme på kontrolbesøg. Det er jo tåbeligt. For så beder ejerne jo bare dem, der arbejder sort eller illegalt om at blive hjemme den dag. På den måde får vi jo ikke fanget synderne. Så det må ændres.

Jeg håber, at Skatteministeren snart begynder at indlede sager om lukninger af virksomheder, der gentagne gange bliver taget i at snyde med skatter, moms og sort arbejde.

Maja Pedersen
elev, Højskolen for Politik

Den israelske ekspansion

Som deltager i en nylig delegationsrejse med venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet til Israel og Palæstina besøgte jeg den besatte Vestbred og kunne med egne øjne se den høje mur, som nu i stor hast bygges tværs gennem landskaber og byer på Vestbredden, mens palæstinensisk jord og ejendom eksproprieres.

Hastværket er bevidst. Sharon-regeringen har sat tempoet op for i ly af tilbagetrækningen fra Gaza at ekspandere på Vestbredden og skabe 'facts on the ground', som vil umuliggøre oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat. Byggeriet af muren skal være stort set færdigt i slutningen af 2005.

Ifølge den kirkelige organisation Diakonia, i Jerusalem, dækker bosættelserne nu 42 procent af Vestbreddens areal, og muren - hvoraf ca. en tredjedel var opbygget i marts - optager 9 1/2 procent. Israel har således nu bemægtiget sig over 50 procent af Vestbredden.

Hvad siger det internationale samfund til dette - som er et eklatant brud på internationale konventioner og menneskerettigheder, ja, en opskrift på ny åben konflikt?

Ikke mindst den danske regering, der har været dybt involveret i "Køreplanen for Fred", burde føle et ansvar. Præsident Bush kom med spage protester mod udvidelsen af bosættelserne under Sharons nylige besøg i Texas, men Sharon bygger videre. Og Anders Fogh Rasmussen havde kun ros til Sharon under sit besøg i Israel for et par måneder siden.

Inger V. Johansen
Enhedslisten

Holgers problem

På SF's hjemmeside udtaler Holger K. Nielsen om EU-forfatningen:

"Det er legitimt at stemme nej for at få en bedre traktat. Men det er mere end svært at se, hvor de kræfter skal findes, som skal formulere en bedre traktat. Nej-siden består af i høj grad af (-) nationalistiske højrekræfter. Der er ganske vist en stærk fransk venstrefløj, der også siger nej. Men de kræver 'mere union'- Jeg tror ganske enkelt ikke på, at denne brogede nej-flok vil kunne formulere - endsige gennemføre - en mere venstreorienteret traktat. Et nej vil blive fortolket af den europæiske højrefløj. I værste fald får vi en krise i EU, så det hele går i opløsning, (-) mens den politiske dimension, der skal håndtere globaliseringen vil gå helt i stå..."

Dette rejser to spørgsmål:

Det var de samme argumenter, Holger K. Nielsen blev mødt med, da han anbefalede et nej op til Amsterdamtraktaten. Hvorfor tog han ikke fejl dengang, og hvorfor gør han det ikke nu?

Hvis centrum-venstrekræfterne i EU ikke kan finde sammen om at formulere en ny vision for EU efter et nej, hvorfor tror Holger K. så på, at den selvsamme venstrefløj vil kunne samles om et realistiske svar på globaliseringsfælden - og hvordan ser dette SF-svar ud, Holger?

Henrik Hansen
lærer

Adams æbler I

Jeg blev glad , da jeg læste Per Gammelgaards mening om Adams æbler! (Inf. den 26. april). Jeg holdt kun til en halv time og ville ønske, jeg var gået noget før!

Svend Olsen,
Hillerød.

Adams æbler II

Den kære Per Gammelgaard må have deponeret sin humoristiske sans, da han så Adams æbler! (Inf. den 26. april) Jeg rystede på hovedet af forbløffet fornøjelse og lo igen og igen. Mads Mikkelsen er da guddommeligt morsom som præsten, der trods utallige næsestyvere, bogstaveligt talt ikke lader sig slå ud.Jeg tror, jeg skal se den igen.

Niels-Jørgen Tortzen,
Nykøbing F.

Aylcenter-debat ønskes

Det er beskæmmende at læse Jørgen Chemnitz afvise enhver seriøs og yderst påkrævet debat om forholdene i Røde Kors' asylcentre (Information den 20. april).

Jørgen Chemnitz foretrækker "det stille diplomati" omkring asylcentrene i stedet for " at råbe og skrige i medierne som visse hjerneløse mennesker gør." Derudover afviser han det som "useriøst", at der kunne være en sammenhæng mellem valget af tavshedsstrategien i "det stille diplomati" og frygten for at blive klemt på den offentlige bevilling. Derfor: Hvor foregår al den hjerneløse råben og skrigen om asylcentrene? Blot et enkelt argument efterlyses for at have løst det velkendte dilemma mellem afhængighed og kritik. I disse dage får vi vigtig ny indsigt i og viden om, hvorledes flygtninge behandledes i Danmark i forbindelse med krigens ophør.

Lad os derfor i dag gøre alt for at behandle flygtninge og asylsøgere på en anstændig og menneskeværdig måde.

Begynd straks en gerne højlydt debat herom både med hjerte og hjerne. Så vi ikke igen skal græmmes, når fremtidige historikere tager fat på at udforske vores nutidige asylcentre.

Therese Halskov,
socialrådgiver og Thomas Boje, professor

Homanns vildspor

I Information den 25. april beklager Morten Homann (MH) sig over, at det ofte fremhæves som værende de højreorienterede partier i EU, der er imod den kommende EU-forfatning.

HM har ret i, at også en del af den europæiske venstrefløj er imod udkastet til forfatningen, hvilket synes at være en ret anerkendt kendsgerning, men han forholder sig slet ikke til, at der f.eks. ligger stærkt protektionistiske interesser bag franskmændenes nej, og at deres alternativ til den nuværende tekst er et langt stærkere EU med flere flertalsafgørelser på eksempelvis social og arbejdsmarkedspolitikken.

Det virker som om, MH selv opdigter sine modstanderes argumenter for lettere at kunne svare på dem.

Jeppe Hartmann Rasmussen
formand, SF-Nørrebro

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her