Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Så skal der integreres Med det formål at fremskynde og effektivisere integrationen af landets mange muslimske emigranter, har vor nye integrations...
Debat
28. april 2005

Skattestoppet blokerer for reformer

Regeringens skattestop betyder, at vi i Danmark ikke kan lave en ellers meget tiltrængt omlægning.

Hvor skatten på arbejde sænkes for at skabe vækst og nye jobs samtidig med, at velfærdsoverførslerne i stigende grad rettes mod de borgere, der rent faktisk har de mest påtrængende behov.

En reform hvor det store flertal af borgerne får lavere skatter og får mere ud af at gøre en ekstra indsats, men også solidarisk må acceptere, at en del velfærdsgoder bliver forbeholdt borgere med lavere indtægter.

Skattestoppet, derimod, fører blot til en gradvis udsultning af de dele af den offentlige sektor, som er allervigtigst i forhold til de svageste grupper.

Et af de bedste eksempler på skattestoppets egentlige virkning ser vi ude i kommunerne. For medens regeringen beslutter, hvad borgerne kan kræve af kommunerne, så får kommunerne ikke mulighed for at skaffe det nødvendige indtægtsgrundlag, der skal til for at kunne leve op til kravene fra borgerne.

Befolkningssammensætningen er nemlig ikke konstant. Det helt reelle problem er, at der år for år bliver flere ældre medborgere i vort samfund, medens den erhvervsaktive del af befolkningen bliver mindre.

Så fra Det Radikale Venstres side må vi spørge regeringen: Hvordan i alverden skal kommunerne så få råd til at klare den udfordring?

Tomas Bech Madsen
radikal borgmesterkandidat i Sorø

Gymnasieelevernes Enhedsparti

At en borgerlig og en socialistisk orienteret forening har repræsenteret gymnasieelevernes holdninger var fornuftigt.

Nu er den tid imidlertid forbi. GLO har givet op og har fusioneret med DGS. Med den fusion er pluralismen på de danske gymnasier også forsvundet. Måske var den allerede forsvundet før DGS opslugte GLO. 21 procent af eleverne valgte ved ungdomsvalget at give deres stemme til Enhedslisten - et parti, hvis åndelige bagage mestendels udgøres af Das Kapital og Det Kommunistiske Manifest.

Det er et tab for demokratiet, at DGS er eneste repræsentant for de danske gymnasieelever. DGS kommer mere og mere til at minde om det hedengangne SED-parti i Østtyskland.

Begge organisationer var/er topstyret af en lille elite af overbeviste marxister med en forbilledlig evne til at kommandere folk ud på gader og stræder.

Flertallet af demonstranterne bakker imidlertid ikke op om hele pakken, men er der alene for at tilfredsstille overhørigheden - være det sig Erich Honecker eller Thor Möger Pedersen og hans venstreekstreme falanks.

En ting er sikkert: Vi kommer til at se ungsocialisten Möger Pedersen tordne mod den regering, han afskyer af alle mulige andre grunde end rent uddannelsespolitiske - til skade for eleverne men sikkert til stor glæde for Möger Pedersen.

Kenneth Kristensen
form., Dansk Folkepartis Ungdom

Kunstneren

Richard Floridas interessante bog Den Kreative Klasse kan virke som en fortaler for tolerance og mangfoldighed, men jeg mener, dette er en fejlvurdering.

Defineres 'det mangfoldige' som værende det, der rummer samtlige mulige muligheder, så kan vi spørge om Floridas kreative klasse reelt er det tolerante og mangfoldige begreb.

Er forskere, designere og kunstnere mere tolerante end f.eks. regøringsassistenten og mekanikeren? Er der tale om tolerance?

Gøres kunstnere samt tilstedeværelsen af bøsser til garant for mangfoldigheden, så reducerer vi mangfoldigheden og de mulige muligheder.

Foretages en ensidig lovprisning af den kreative klasse, så gør man det samme som Dansk Folkeparti blot modsat. Dansk Folkeparti hylder danskheden. Det Radikale Venstre hylder den kreative klasse.

Det mangfoldige gøres til noget specifikt, selvom det tværtimod skabes i mellemrummet og på tværs af forskellige mennesker.

Skal man nærme sig dynamikken i det mangfoldige, så skal man snarere tale om et klasseløst samfund. Et samfund hvor alder, køn, etnicitet, religion, uddannelse og seksuel observans aldrig kan være en kvalitet eller en hindring for accepten af hvad der siges.

Det handler altså ikke om, hvem der siger og gør noget, men om hvad der bliver sagt, og hvad det kan bruges til.

Finn Janning
ph.d.-stipendiat

Fundamentalisme og religion

Gorm Petersens skriver (Information den 26. april), at "Ateisten tror fuldt og fast på, at der ikke findes en gud. Den religiøse tillader sig at tvivle."

Hvad er så fundamentalisme?

Helgi Breiner,
København Ø.

Døgnfluer

Mary barsler først til september,

mere spændende er,

hvad Helle barsler med i morgen.

Ivan Gullev,
Frederiksberg

Så skal der integreres

Med det formål at fremskynde og effektivisere integrationen af landets mange muslimske emigranter, har vor nye integrationsminister Rikke Hvilshøj søgt råd hos den afholdte imam Abu Laban.

Det forlyder, at der under mødet måtte bruges tolk, idet imamen, som har boet ni år i Danmark, endnu ikke har fundet det umagen værd at lære landets sprog.

Påfaldende er det yderligere, at hr. Laban ved tidligere lejligheder har ytret direkte utilfredshed med dansk levemåde og frisind. Man må derfor håbe at ministeren dømmekraft ikke spiller hende et puds i valget af lige denne konsulent.

Jørgen Bülow Hansen
Helsinge

Fisk er godt

Min fremskredne alder medfører bl.a., at jeg husker de sidste skovserkoner, der solgte fisk på Gammelstrand. De havde et reklameslogan, der ikke tålte modsigelse eller var til diskussion: "Fisk er godt," blev råbt ud over pladsen.

Det minder mig om den måde, EU-tilhængerne fører kampagne på. EU er godt. Færdig.

Det er slet ikke til diskussion. Hvis nogen prøver alligevel, bliver de affærdiget med at være nationalister eller at de har gået for lidt i skole.

Nu hævder man f. eks. som en fordel, at der stadig er ting, vi selv kan få lov at bestemme.

De overser det faktum, at det at få lov til at bestemme noget selv, er det modsatte af selv at bestemme.

Forfatningen forstærker EU's demokratiske problem, fordi suverænitetsafgivelse er modsætningen til vælgernes indflydelse.

Jens Kimby
JuniBevægelsen

Tåber og masser

Det er konfirmationstid netop nu og konfirmation betyder bekræftelse.

Det får mig til at tænke på, at hver gang jeg læser i Information, hvad Ejvind Larsen, Georg Metz og andre kloge hoveder har at sige om tidens uforstand, så er det med lidt blandede følelser.

For det meste er jeg helt enig, - hvor er det dog så rigtigt og fornuftigt alt sammen - men samtidigt erkender jeg, at de kloge ord nok ikke gør den store forskel. Fordi de, der læser og forstår det, kun udgør et forsvindende mindretal fjernt fra det politiske tyngdepunkt, som de ledende politikere på tinge trygt kan se bort fra.

Problemet er, at folk som flest - det man i gamle dage kaldte 'masserne' - i grunden slet ikke er interesseret i at få noget at vide eller gøre sig nye tanker vedrørende grundlæggende spørgsmål, som de ikke selv mener at vide i forvejen.

De vil derimod bekræftes. Og de ønsker alt andet end, at man taler til deres forstand. Følelser; tro håb og angst er sagen.

Derfor skal en politiker med realistisk håb om succes i et demokratisk system som vores først og fremmest gøre sig klog på følelser og ikke på sandheden som sådan. Men nærmere på hvad folk for tiden anser for at være sandheden. Det er dette demagogerne har tæft for, og som folk som Pia Kjærsgaard, George W. Bush m.fl. aktuelt scorer på.

Med en let omskrevet vending vending fra det våde element:

"Kun en tåbe frygter ikke masserne"

Søren Blaabjerg
Hørning

Er det virkelig sjovt?

Kriterium nummer et for anmelderi er, at det anmeldte har høj nok kvalitet til at få spalteplads. Visse anmeldere søger at indfange det sære, det skæve, eller det, der almindeligvis ikke vises spalteplads.

Dette 'sjove' indlæg er ofte henvist til avisernes attraktive bagside, som f.eks. her i avisen.

Sjovt eller ej, så er genren ikke desto mindre ensbetydende med et redaktionelt kvalitets- eller holdningsvalg.

Når så Kristian Villesen anmelder venuslogen.dk (Information den 20. april) - oven i købet med henvisning fra forsiden - så sidder jeg tilbage og tænker:

Har redaktøren sovet i timen? Er redaktøren syg? Hvem er redaktøren? KVs holdning til spørgsmålet om kriminalisering af prostitutionskunder er vist negativ - gad vide hvorfor? Mener Information virkelig, at sidens kuriøse sprog er spalteplads værd?

Avisens øvrige indlæg om prostitution taget i betragtning er det tankevækkende, at redaktør og journalist med anmeldelse af en tilgængelig, prostitutionsfremmende hjemmeside reproducerer (=finder anmelderværdigt), hvad lektor ved Center for ligestillingsforskning Kenneth Reinicke betegner som et ligestillingsproblem:

Nemlig prostitution - fordi mænds seksualitet er dens eksistensberettigelse, og hjemmesiden en interessevaretagelse for disse mænd.

Vold mod kvinder foregår fysisk ved prostitution, men psykisk hver gang nogen minder andre om, at det er ok at antage, at kvinders kroppe er en salgsvare. Er det kun mig, der ikke synes, det er sjovt?

Lars Andersen
lærer

Demokrati eller ej

Under henvisning til artiklen "Urafstemning kan puste nyt liv i partierne," (Information den 25. april) virker det umiddelbart positivt, at partierne kan få mange medlemmer på denne måde.

Men bagsiden af medaljen er, at ingen ved, hvem disse nye medlemmer er og, hvad de står for, når et parti skal vælge en formand.

I tilfældet med urafstemningen hos Socialdemokraterne var der enda tale om valget af evt. statsministerkandidat.

Det er ikke så positivt, som det er blevet lagt ud til at være.

Thomas Nielsen
Vanløse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her