Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

15. april 2005


Givtigt besøg for Sharon
Sharons besøg hos Bush i Texas må har været tilfredsstillende for Israels koalitionsregering. Trods åbenlys uenighed om nye israelske bosættelser på vestbredden har Bush rost Sharon og har lovet ham støtte til tilbagetrækning fra Gazastriben med mange millioner dollars, som vil fylde Sharons slunken statskasse.
Det er penge, Sharon kan bruge til hans plan om at bygge nye 3.500 boliger på Vestbredden nær Jerusalem, selvom det er i strid med både den internationale lovgivning og den famøse køreplan for fred. Og det ved Bush.
Bush undlod også at fordømme drabet på tre unge palæstinenser, som spillede fodbold og blev skudt af israelske soldater, mens Sharon var på besøg i USA. Det illegale murbyggeri på besat område var heller iike et emne på mødet i Texas.
Det må har været en stor skuffelse for det palæstinensiske selvstyre, at forhandlinger i Texas ikke konkret har bidraget til en endelig løsning af konflikten og oprettelsen af en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat.

Ulla Jessing
Virum

Nej kan betyde måske
Som svar på Kåre Fogs (KF) læserbrev den 12. april, »Nej kan betyde ja«, vil jeg pege på et problem: Ordet »måske« findes ikke i kommunikationen mellem kvinder og mænd.
KF har ret. Det ville være nemmere for mænd, hvis kvinder ikke sagde nej, når de på lidt længere sigt mente ja. Men kvinder mangler en tredje mulighed: Måske. I betydningen: Interessant forslag, tænker over sagen, svar følger. Hvis man siger ja kan det ikke ændres til nej. Hvis man siger måske, forstår manden ikke meningen, og det kan blive brugt mod en i en evt. voldtægtssag.
Derfor siger vi nej. Nej betyder altid nej, her og nu. Måske kan betyde: Lad os drikke en kop kaffe, og se hvordan det udvikler sig.
Hvis en kvinde siger nej, må en mand opfatte det som nej, men det ville være i begge køns interesse, hvis ordet ’måske’ indgik som et accepteret redskab i kommunikationen mellem kvinder og mænd.
Indtil da må kvinder holde sikkerhedsafstand til mænd, f.eks. aldrig gå med en mand hjem, hvis hun ikke er helt sikker på, at hun mener ja. Og så kan den næste diskussion gå på den store afstand mellem kønnene, og kvinders ubegribelige snerpethed. For vi tør jo knap nok rømme os af skræk for, at det skal blive hørt som et nej, der derefter bliver tolket som ja.

Anne Mette Christensen
Hornslet

Havde det været Bush....
»Et atombevæbnet Iran ville kunne udløse spænding i det ustabile Mellemøsten«, skrev lederskribent burch den 12. april. Det er rigtigt set, og Information har principielt altid været modstander af atomvåben. Især når det er de forkerte, der har dem.
Men var det så ikke forkert at sælge bombeklare atomreaktorer til Saddam Hussein? Det var i hvert fald det, Frankrigs Jacques Chirac gjorde i 1980’erne, men det var der ikke nogen fordømmelse af i Annegrethe Rasmussens store panegyrik om den franske præsident den 8. april. Salget blev faktisk slet ikke nævnt. Og skribenten var heller ikke den mindste smule forarget over Frankrigs nylige militære aktion i Elfenbenskysten, der foregik uden FN mandat og under verdensamfunds larmende tavshed.
Tænk, hvis det havde været George Bush.

Geoffrey Cain
Hellerup

DR betaler for litteratur
Per Helge Sørensen og Bent Vinn Nielsen har over de sidste uger ført en debat i Information, hvor DR’s betaling for udsendelse af litteratur har været et af emnerne.
Ved en overfladisk læsning af debatten kunne man komme til at tro, at DR ikke har ret til at udsende litteratur på DAB. Sådan er det ikke. I juni 2004 indgik DR aftale med Foreningen Radiokassen, der bl.a. omfatter både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, om DR’s udsendelse af litteratur. Aftalen giver DR ret til at udsende litteraturen, også på DAB. DR har i aftalen uforbeholdent anerkendt, at der også skal betales for udsendelse på DAB, men da parterne ikke kunne blive enige om betalingen, måtte vi udskyde spørgsmålet til kommende forhandlinger. Derfor er forfatternes retmæssige betaling ikke fastsat – endnu.

Kaspar Lindhardt
advokat, DR Jura

Vejen til minimalstaten
Det hævdes i lederen den 12. april, at efterlønnen koster staten 24,4 mia. kr. Men det passer ikke. Hvis de 176.000 efterlønsmodtagere blev kastet tilbage på arbejdsmarkedet, ville 90 procent af dem blive arbejdsløse. 10 procent ville få et job – på bekostning af andre, der så blev arbejdsløse. Ved at afskaffe efterlønnen, ville arbejdsløsheden stige med 176.000. Staten ville ikke spare en øre.
Så længe alternativet er arbejdsløshed, sparer staten intet ved at afskaffe efterløn. Regeringen drømmer ikke om at afskaffe arbejdsløsheden, og i alle officielle økonomiske prognoser fra både den nuværende og den forrige regering forventes arbejdsløsheden opretholdt i al fremtid.
Lederen hævder, at hvis velfærdsniveauet skal holdes i fremtiden, kræver det et opgør med middelklassens omfattende finansiering af middelklassen. Hvorfor det? Lederen bærer i det hele taget præg af nyliberalistisk spin. Skærer man sig igennem spinnet, tegner der sig et billede af, at tilhængerne af minimalstaten har fået et nyt talerør: Informations ledere.
Information burde bringe et tema om velfærdssamfundets fremtid, hvor det ikke kun er de liberalistiske økonomer, lederen støtter sig til, der kommer til orde, men hvor alle opfattelser bliver repræsenteret.

Ole Thorbek
Værløse

Støt dog ikke reklameindustrien
Lederen af Nikolai Thyssen den 11. april er ufattelig tyndbenet, og konklusionen, »det eneste rigtige er at sælge TV2,« er uden dækning. Danskerne ønsker ikke mere reklamefinancieret TV, snarere et stærkere public service-tilbud. Et nyt politisk forlig er nu en ny mulighed. Kære Information, støt dog dette i stedet for reklameindustrien.

Kent Poulsen
Frederikssund

Er Helle en konservativ ulv i rød forklædning ?
Det undrer mig at høre fra den nye forkvinde i Socialdemokratiet, at hun vil samarbejde med regeringen om at afskaffe efterlønnen. Først tænker jeg, at hun da ikke kan være socialdemokrat. Dernæst at hun starter historiens største splid i et parti, der netop taler om at samles. Jeg føler det svært at være socialdemokrat ret meget længere.

Søren Garder Brask
Albertslund

Forbyd sexkøb
Ulf Stridbeck problematiserer den 8. april forslaget om forbud af sexkøb. Et argument er, at man ikke skal blande moral og retspolitik.
Opfattelsen af sex som en menneskeret er et moralsk og et socialpolitisk problem. At et velfærdssamfund har så store huller i sikkerhedsnettet, at kvinder dagligt må sælge deres kroppe. Kriminalisering af sexkøb er et redskab til at komme prostitution til livs. Men det kan ikke stå alene, men skal følges op af massive socialpolitiske tiltag.
Udenlandske prostituerede, ufrivilligt fanget i prostitution i Danmark, har i dag ingen rettigheder. Personer, der udsættes for menneskehandel, skal kunne få opholdstilladelse, og herudover kunne man give alle vidner i trafficking-sager frit lejde. Faren for, at prostitutionsmiljøet ved forbud af købesex skal blive endnu mere råt, skal tages alvorligt. Men faktum er, at også i dag udsættes prostituerede for overgreb, og også i dag er der overgrebene, der ikke anmeldes. Gennem forbud af sexkøb kan man hjælpe mange ud af prostitutionen og begrænse antallet af mennesker, der udsættes for overgreb.
Men forbudet kan ikke stå alene; der skal en omfattende indsats til, hvis man vil prostitutionen til livs. Den skal vi være parat til at yde.

Astrid Krag Kristensen, formand for SFU og Line Seidenfaden, medlem af SFU’s Landsledelse

Opgør med flosklerne
Som lederlæser håber jeg hver gang på, at læsningen tager et opgør med floskler, konform tænkning, og alment vedtagne sandheder.
Som f.eks. at ’efterlønnen er for dyr for samfundet’. Danmark er klodens rigeste - hvad kan da være for dyrt? For dyrt er det, at have folk gående uden arbejde.
Eller: ’Danskerne vælger efterlønnen for at undgå arbejdet’. Hvad er det for et arbejde, der er så hæsligt, at inaktivitet er at foretrække? Efterlønnen er jo for dem, for hvem arbejdet netop blev for hæsligt.
Og: ’For at overleve globaliseringen må vi blive i arbejde til op i 60'erne’. Folk udstødes og er uønskede på arbejdsmarkedet allerede som 50-årige. Og hvad er globalisering uden Afrika, Arabien, Syd- og Mellemamerika? og Grønland? En ny chefredaktør og lederskribent på Information forventes at have troldsplint i øjet.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Et demokratisk fremskridt
JuniBevægelsens Hanne Dahl (HD) skriver den 11. april, at folkeafstemningen den 27. september ikke handler om ja eller nej til EU, men om forfatningen er acceptabel. Jeg er helt enig.
HD skriver: »Forfatningen... flytter magten på over 60 områder fra os vælgere til EU-bureaukrater, vi ikke kan afsætte på en valgdag.« Nyt, interessant og værd at tage konkret stilling til. Lad os få en liste fra HD over mindst 61 områder hvor magten flyttes fra vælgerne til EU-bureaukrater, så vi får mulighed for at vurdere HD’s udsagn.
HD skriver: »Forfatningen gør befolkningstal til den afgørende faktor for indflydelsen.« Det er forkert. Forfatningstraktaten indfører dobbelt flertal i Rådet, så lovgivning skal vedtages af et flertal af lande, der samtidig repræsenterer mindst 60 procent af EU’s befolkninger. Samtidig øges Parlamentets indflydelse. Der er således en rimelig balance mellem hensynene til nationerne og menneskene.
Forfatningen giver mere åbenhed bl.a. i bestemmelserne om Rådets lovgivende rolle og er også på det punkt et fremskridt. Jeg ser kun forfatningen som et enkelt skridt i retning af et mere demokratisk EU – men rejsen består af enkelte skridt.

Jakob Erle
talsmand, Nyt Europa

Farvel til S?!
Som medlem af SF kan man jo kun glæde sig over valget af formand hos socialdemokraterne. Med Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokraterne går SF en lysere tid i møde.
Jeg er helt sikker på, at mange gamle socialdemokratere (sådan ca. 47 procent af partiets medlemmer) ikke vil kunne genkende sig selv i den ny midtsøgende kurs, som den nye formand har lagt frem. Der er simpelthen ikke plads på midten, hvor både Venstre og Dansk folkeparti med meget held har erobret mange af socialdemokraternes mærkesager.
Hvad vil hun gøre for de mange arbejdsløse, efterlønsmodtagere, aktivering, globalisering/outsourcing af arbejdspladser, integration o.lign? Hvis hun har tænkt sig blot at følge Venstres linje, så har vi vel ikke længere brug for Socialdemokraterne.
Med valget af Helle Thorning-Schmidt har partiet definitivt udspillet sin rolle i dansk politik og må efterfølgende leve med konsekvenserne af det. Alt imens Anders Fogh og Pia Kjærsgaard sover roligt om natten.

Sacir Camo
SF

Krig mod opium
Opium er reelt set en større trussel mod europæiske borgeres velfærd og sikkerhed end terror. Alligevel har Afghanistans præsident Hamid Karzai igen stoppet en kampagne mod opiumsdyrkning, for at bevare det gode forhold til de krigsherrer, der stadigt har den militære kontrol over store dele af landet.
Stort set al heroin, der når Europa, kommer fra Afghanistan og bliver smuglet gennem Tyrkiet, via den såkaldte balkanrute. Vi har hjulpet afghanerne med at blive befriet fra et religiøst diktatur og giver dem nødhjælp, så det må være muligt, at lægge pres på Hamid Karzai for at gøre noget ved problemet.
Tyrkiet vil gerne optages i EU og må også kunne presses til, at gøre en større indsats mod smuglerne. Og Albanien og Bosnien-Herzegovina modtager massiv hjælp fra Europa og må også kunne presses. Måske bør vi starte vores egen krig mod narko, eventuelt med FN-tropper.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu