Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

12. april 2005


Sorg til glæde vendt
Det har aldrig tidligere kunnet gå hurtigt nok med at få radioen slukket, hvis jeg p.g.a. en grusom fejltagelse har radioen kørende på det tidspunkt, hvor programmet »Dahl duel« dukker frem.
Det er ubeskriveligt, hvor forfærdeligt det er at høre. Men nu skal det blive anderledes, uanset, hvor ulidelig Dahl er at høre på. For på forsiden af Information den 9.-10. april toner et dahlsk budskab frem, jeg øjeblikket vil følge. Jeg vil fra d. d. aflyse at påtage mig noget som helst ansvar for noget som helst, der ikke lige angår mig selv og mig selv og så mig selv og mine.
Hvor dum har jeg været. At tro det rager mig, at eksempelvis landbrugets 520,8 milliarder støttekroner vil kunne finansiere uddannelse til alle, nedbringe børnedødeligheden til en tredjedel, betale aids-prævention og behandling i de fattige lande, fjerne landminer, skaffe rent vand osv.osv.
At bilde mig ind, at det rager mig, at USAs militær ifølge New Scientist maj 2003 bruger 30 mill. dollar i timen (hvor meget Danmark bruger, kan jeg ikke lige i øjeblikket huske). Men det må statsoverhovederne i USA og Danmark også selv ligge og rode med. Torsk, jeg har været så længe!
Det har jo heller ikke hjulpet det allermindste, at jeg og min bedste halvdel har forsøgt at råbe op om, at det burde være en menneskeret at unddrage sig den del af skatten, der går til militæret og konvertere den til fredelige formål. Nej vel! Ingen reaktion. Det er bare for tåbeligt.
I den kommende uge løber en kampagne verden over for retfærdig verdenshandel. Så længe de fleste – inklusiv mig selv efter at jeg har annammet Dahls glade budskab – gladelig melder ud, at det rager os grusomt, så kan de i kampagnen rende rundt og skabe sig tossede, alt det de har lyst. Ha’ det godt alle sammen, jeg er løbet…..

Birgit Horn
Gandrup

Nej kan betyde ja
Betyder en kvindes ’nej’ til manden virkelig altid nej. Det er belyst i en amerikansk afhandling (J. personality and social psychology 54 (1988): 872-879) om ca. 19-årige kvinder.
Af dem havde 39 procent sagt nej, selv om de i enhver forstand havde til hensigt at komme i seng med fyren. Ud af de kvinder, der stadig var jomfruer, havde 11 procent sagt nej og ment ja, og på den måde forpurret chancen for noget, som begge parter ønskede.
Jeg nævner dette, med reference, for at dokumentere, at jeg ikke overfortolker erfaringer fra dyreriget. (jvf. indlæg af Mette Liv Mertz i Information den 4. april), men har dokumentation for mine påstande om mennesker. Om det så også gælder for andre kulturer, vides ikke, men jeg tror, at det gælder kloden rundt.
Når mange kvinder opfører sig sådan, har det store konsekvenser for mænds situation. Disse kvinder har et medansvar for, hvordan tingene udvikler sig. Jeg drager ikke den konklusion, at så skal mænd altså begå seksuelle overgreb.
Tværtimod, jeg konstaterer, at kvindernes adfærd udgør et reelt problem, og først hvis de erkender det og bliver mere ærlige, kan der ske fremskridt i retning af at reducere mængden af seksuelle overgreb. Så spar mig for smædeviser og ubegrundet had.

Kåre Fog
forfatter

Den nye ideolog
Margaret Thatcher blev kendt for blandt andet følgende sentens: »There is no society, only individuals.«
Tanken om, at der ikke findes et samfund, men kun individer, er tilsyneladende taget op af Henrik Dahl.
I Mette-Line Thorups flotte artikel (Information den 9.-10. april) om fælleskabet citeres han for, at han da er helt ligeglad resten af samfundet. Han er dog lidt blødere end jernladyen, idet han godt vil betale skat, men så skal afvigerne da også holde sig væk fra dem, han holder af. For det er kun dem, der tæller.
Det særlige ved hans udtalelser er, at de indgår i en sammenhæng, hvor han bliver spurgt, om det ikke villle være en ide med nogle få indvandrere i en klasse for at forhindre, at de isoleres i ghettoklasser. Men nej, centrum-højre har fået en ny ideolog.
Men som sagt; at han godt vil betale skat, er udmærket. Den middelklasse han tilhører har jo rigeligt med midler, selv om de betaler en høj skat.
Tillykke med det.
Peter Lawrence Brooker viceborgmester, Gladsaxe, SF

Cykelsludder
Et godt råd til Jeppe Lisdorf vil være, at gennemskrive sit speciale om brugen af interaktivt tv i sportsprogrammer.
For hvis det er fyldt med lige så meget sludder, som i hans kronik »Et løb mellem to byer« (Information den 9.-10. april 2005), er der risiko for, at det ikke bliver godkendt.
Jesper Lisdorf skriver, at Rolf Sørensen var tæt på sejren i Paris-Roubaix sammen med franskmanden Guesdon: »... og ingen af de to vandt nogen siden noget af betydning. Det blev Rolf Sørensens skæbne at han aldrig kom tættere på sejren,....«
Hør her, Jeppe Lisdorf; Rolf Sørensen er Danmarks mest vindende profesionelle cykelrytter med over 50 sejre.
To af de sejre er forårsklassikerne Flandern Rundt i 1997 og Liege-Bastogne-Liege i 1993. De to løb er sammen med Paris-Roubaix noget af det mest prestigefylde en cykelrytter kan vinde. Ud over det har han to etapesejre i Tour de France og har kørt flere dage i gult i samme løb. Behøver jeg fortsætte?
Så når Rolf Sørensen er medkommentator på TV 2 til cykelløb, så er det rent faktisk, fordi manden ved, hvad han taler om, modsat Jeppe Lisdorf.

Jesper Grand
filminstruktør

Forskelsbehandling?
Statsministeren overvejer at sende en undskyldning til Israels regering, fordi 19 jøder blev udleveret til tyskerne under besættelsen. Er kommunister ringere mennesker end jøderne? 150 danske kommunister blev den 29. august 1943 udleveret af den danske regering til nazisterne. De bør som jøderne have en undskyldning fra statsministeren.

Kai Dalsgaard
Odder

Spøgelsesbilist
Tidens spøgelsesbillist er folkekirken.

Peder Henriksen
Odense

Tak til Kluddermikkelsen
Nikolai Thyssen skriver i lederen »1.513 dage senere« (den 11. april), at det på trods af det farceagtige forløb, forsat er det eneste rigtige at sælge TV 2.
Men hvorfor egentlig det? Hvorfor er det afgørende for Dagbladet Information, at TV 2 bliver solgt til (måske i sidste ende udenlandske) kapitalinteresser, der enøjet vil være fikseret på bundlinien og fundamentalt vil være ligeglad med (ja, lad os kalde det) seriøs og alsidig folkeoplysning?
At Parbo og Co. længe har været i gang med at tømme public service-begrebet for mening, med endeløse mængder af ligegyldige programmer og en påfaldende mangel på dybtgående researchede programmer om væsentlige samfundsspørgsmål – kombineret med en tilsvarende mangel på kvalificeret levende og kritiske debat, for at gøre TV 2 mere ’spiselig’ – mener jeg er en kraftig advarsel om, hvad vi har i vente.
Da jeg heller ikke mener, at det er heldigt, at TV 2 er underlagt den til enhver tid siddende regerings forgodtbefindende, er løsningen vel på en gang, at få bragt TV 2 i mindst dobbelt armslængde fra regeringen, men uden at sælge ud til (fremmed)kapitalen.
Kluddermikkelsen og EU har i fællesskab muliggjort en debat af den tredje mulighed; det skal de kun have tak for. Nu er det kun mangel på politiske visioner, der begrænser debatten, men det er måske nok så alvorligt.

Per Henriksen
København S

Saglig impotens
Under denne overskrift skrev Søren Krarup sin kommentar i weekendens Information (9.-10. april). Han har naturligvis ret i, at erklæringerne om menneskerettigheder bygger på en ide, nemlig den at forholdet mellem mennesker skal baseres på alment begrundelige normer.
Deres udsagn om, at de er medfødte, selvindlysende sande og uafviselige kendsgerninger, modsiges vel også af både historien og erfaringen, men de er moderne i den forstand, at de forlanger lighed og kræver gyldighed for alle. Vedtagelsen var en politisk handling, ikke et resultat af en filosofisk overvejelse.
Søren Krarup afviser disse erklæringer og tilslutter sig i stedet ideerne om det kristne og det nationale, folket og staten. De er ganske vist også skabt af mennesker, men de kræver ikke global gyldighed. (Jeg ved ikke om nationen kan blive så stor, at de kun gælder for en del af den).
Men ret beset drejer den løbende polemik sig alene om to rivaliserende trosretningers sammenstød i deres krav på ’sandheden’. Og da bliver det misvisende at tale om ’saglig impotens’.

Knud Lyngø-Thomsen
Idehistoriker

Pia Olsens nye kemikurs
SF’s Pia Olsen vil, »at sundhedsskadelige kemikalier skal forbydes, uden at Danmark hver gang venter på et EU-forbud« (Information den 2.-3. april). Bedre sent end aldrig! At kæmpe for det enkelte lands ret til at gå foran – også i miljøspørgsmål – er for mig at se en forudsætning for at bevare et regionalt/nationalt demokrati og sikre en dynamisk udvikling i miljøforbedringer.
Eftersom SF’s tidligere miljøordfører Jørgen Jespersen imidlertid over for undertegnede skarpt og uforsonligt har angrebet ethvert forsøg fra Enhedslistens side på at føre en mere selvstændig dansk linje på kemikalieområdet, kunne det være interessant at høre, om Pia Olsens udtalelse støttes af SF’s nuværende miljøordfører Steen Gade. I så fald er der tale om en ny SF-linje, som burde udløse fælles venstrefløjsinitiativer.

Søren Kolstrup
fhv. miljøordfører for Enhedslisten

Hotel Rossija
Jeg var i Moskva i 1983 og forsøgte at foretage en bestilling på Hotel Rossija. Jeg kan ikke huske hvad vi fik, men jeg husker tydeligt den halve times venten og høflige og derefter fortvivlede forsøg på at påkalde os personalets opmærksomhed. De var tydeligvis ikke interesseret i kommunikation, idet de var involveret i indbyrdes samtale.
Derfor morede Per Dalgårds beskrivelse mig, og ramte så præcist og lige i plet med min oplevelse, og som jeg ikke vil betegne som tåbelige fantasier og løgne.
Det er glædeligt, hvis Mauri Johansson (Information den 8. april) fik en bedre betjening nogle år forinden.

Christian Bastlund
Kbh. K.

Fejlagtige ø-støtten-kritik
Information bragte den 2. april et læserbrev af journalist Kjeld Hansen (KH), hvori der fremføres ukorrekte påstande omkring den ø-støtte, der udbetales til landmænd på Danmarks småøer.
KH bør vide, at ø-støtteordningens primære formål er at sikre bosætning og jordbrugsvirksomhed på de i alt 31 danske øer uden broforbindelse. Tilskuddet udbetales kun til landmænd, som har fast bopæl på øen og fortsat driver jordbrugsvirksomhed. Baggrunden for støtten er, at omkostningerne ved at drive jordbrug på disse øer er større end på fastlandet.
Tilskuddet udgør 475 kroner pr. hektar, men med et fastsat maksimum på 47.500 kroner pr. bedrift, hvilket er langt fra de mere end 100.000 kroner, der fejlagtigt fremføres i KH’s læserbrev.
Det gennemsnitlige tilskudsbeløb udgjorde i 2004 ca. 18.000 kroner pr. ansøger, og kun 71 af ansøgerne var berettigede til det maksimale tilskud pr. bedrift. På Ærø modtog 160 landmænd i alt 2,4 millioner kroner, mens 117 landmænd på Samsø modtog i alt 2,8 millioner kroner.
Jeg synes, det er vigtigt at sikre et erhvervsgrundlag på vores vanskeligt stillede småøer, og denne ordning er en vigtig brik i denne forbindelse. I øvrigt kan jeg oplyse, at vi p.t. forhandler i EU om at tilføre ø-støtten et større miljøindhold. EU finansierer halvdelen af ø-støtten.

Hans Chr. Schmidt
fødevareminister,(V)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu