Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

9. april 2005


SF – i venstre overhalingsbane
I SF er man nødt til at bruge det sidste folketingsvalg til at ændre situationen i dansk politik. SF har simpelthen ikke råd til at opleve endnu et valg, hvor højrefløjen får skudt ideologi, princip og argument til siden og bragt spin og retorik i fokus.
Højrefløjens taktik har virket. En tredjedel af eleverne på teknisk skole stemmer Dansk Folkeparti, og en stor del af de arbejdsløse og udstødte er blevet overbevist om, at deres interesser bedst varetages af VKO.
SF er nødt til at gentænke sin strategi og at henvende sig bredere. I stedet for at værne om en fast vælgerskare er man nødt til at bygge ovenpå. Det tror jeg bedst, at man gør, hvis man formår at binde realpolitik op på sammenhængende ideologi. Kun på den måde kan vælgeren vide, at SF fortsat vil kæmpe for de svage og ikke vil bukke under for spin og floskler.
Det er den udfordring, SF’s nye formand vil stå overfor, og dér er SF’s mange medlemmer nødt til at fokusere, når de stemmer til SF’s forestående urafstemning.
Når jeg som ung SF’er stemmer, er det efter en overvejelse af, hvem jeg mener, kan placere SF i venstre overhalingsbane og ikke højre svingbane.
Jeg er ligeglad med alder og køn – men ikke politik og ideologi. Derfor ønsker jeg den bedste mand held og lykke til valget.

Torben Holm
ung SF’er

Afskaf EUs landbrugsstøtte
EU bruger hvert år 86,8 mia. dollar til landbrugsstøtte, mens den globale u-landshjælp er på 55 mia. dollar.
Ikke nok med, at EU med tekniske handelsbarrierer hindrer markedsadgangen til EU for de fattige lande. EU dumper også sin overproduktion i udviklingslandene og presser verdensmarkedspriserne på landbrugsvarer i bund.
Landbrugsstøtten ødelægger livsgrundlaget for millioner af i forvejen fattige bønder verden over, og der er brug for en kraftig revision.
De mange penge kunne bruges mere konstruktivt og langsigtet. F.eks. kunne man eftergive 10 procent af de afrikanske landes samlede gældsbyrde for 30 mia. dollar.
For 20 mia. dollar om året kunne man reducere den globale børnedødelighed med to tredjedele.
At give uddannelse til alle ville koste 10 mia. dollar. Og for blot 7 mia. dollar årligt kunne man sikre prævention, behandling og støtte til HIV/Aids bekæmpelse i et år til verdens fattigste lande.
Hvad venter vi på? Hvornår begynder vi at transformere EU’s landbrugsstøtte til globale humane formål?

Ida Grubb
Netværk for Retfærdig Verdenshandel

Nyt Europa og centrum-venstre i EU
»Inden for EU har vi en mulighed for at kæmpe en centrum-venstre politisk dagsorden igennem på tværs af landegrænser,« skriver David Munis Zepernick (DMZ) fra Nyt Europa i Information den 6 april.
Lad os for en gangs skyld lade diskussionen om muligheden for at gennemtvinge en sådan dagsorden i et EU med forfatningsfæstet oprustningsforpligtigelse, pengepolitik uden for parlamentarisk kontrol, og kapitalens fri bevægelighed som knæsat princip være.
For DMZ indlæg rejser et ganske andet spørgsmål: Har Nyt Europa overhovedet en »centrum-venstre-dagsorden«? I Europa og i det hele taget?
»Det såkaldte servicedirektiv skal givetvis ses efter i sømmene,« skriver DMZ.
Heraf kan udledes, at Nyt Europa måske ønsker justeringer af direktivet, men end ikke formår at melde sig på banen, som modstandere af dette direktiv, der med sikkerhed vil underminere løn og arbejdsvilkår for almindelige lønmodtagere overalt i Europa.
Skal denne tilbagelænede attitude virkelig forestille at være en centrum-venstre position?
Medens DMZ og Nyt Europa kigger i sømmene, kan jeg garantere, at vi i Enhedslisten vil gøre alt for at fjerne servicedirektivet helt og aldeles.
I samarbejde med andre venstreorienterede i alle europæiske lande på tværs af alle landegrænser.

Ulf V. Olsen
provinssekretær i Enhedslisten

Eu er ikke godt for miljøet
David Zepernick flotte udtalelse om at miljøet står stærkt i EU (Information den 6. april), mangler i høj grad argumenter.
At miljøet står stærkt, står i stærk kontrast til en artikel i selv samme avis, hvor Greenpeace netop kritisere EU for at blandet regler for det Indre Marked sammen med Miljøregler.
Danmark må ikke længere forbyde F-gasserne (en af de værste af drivhusgasserne), pga. EU.
Hvordan hjælper det miljøet?
Faktisk er EU overhovedet ikke godt for miljøet hverken internt i EU eller i internationale forhandlinger. Det er set alt for mange gange, at EU har modarbejdet gode initiativer på internationalt plan – det sker i markeds interesser.
Et eksempel er Basel-konventionen, hvor Danmark m.fl. skulle trække et forslag om at forbyde eksport af giftigt affald fra rige til fattige lande. Det var ikke i EU’s interesse. At Norge så rent faktisk holdt fast på forslaget, og det endte med at blive gennemført, kan vi kun være taknemlige for – men er det dét vi vil, være evigt taknemlige?
Og det bliver kun værre med forfatningen. Her bliver der indført en egentlig udenrigsminister, og Unionen vil for fremtiden kunne indgå aftaler selv.
Vi må sør’me håbe, at der fortsat er nogle andre lande, der kan kæmpe vores sag.

Rina Ronja Kari
talsperson, Folkebevægelsens Ungdom mod EU

Er vi ikke bare fantastiske!
På trods af en folkeskole, der ikke lærer eleverne noget særligt, og et gymnasium, der heller ikke er for godt, er vi i dag et af verdens rigeste lande. Og nogle eksperter mener endda, at vi er rigtig godt rustet til den globale fremtid, blandt andet fordi menneskene i vores arbejdsstyrke er dygtige og fleksible. Hvor får vi det fra?

Lone Kropp
Bagsværd

Ateisme
Apropos debatten om, hvorvidt ateister kan opføre sig pænt: (Information den 4. april) Tanken om, at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet, er da så indlysende, at de fleste mennesker kan fatte den også uden indblanding af Gud eller andet djævelskab.

Per Vadmand
Ringsted

Etik-formand på zikzak-kurs
Formanden for Det Etiske Råd, Ole Hartling, optrådte den 4. april i Radioavisen og argumenterede for rådets seneste anbefaling: en ophævelse af parforholdskravet i forbindelse med kunstig befrugtning. 32 dage tidligere (den 5. marts) sagde selv samme Ole Hartling til Kristeligt Dagblad, at der var ved at gå inflation i antallet af kunstige befrugtninger, og argumenterede direkte for en stramning af loven.
»Indtil nu har vi kun udvidet mulighederne. Men i en tid, hvor der sker en stigende anvendelse og accept af kunstig befrugtning, må vi overveje at bremse op og begrænse mulighederne,« sagde han dengang.
Men overvejelsen kom dog ikke Ole Hartlings egne holdninger til gode. I stedet for at arbejde for egne udtalelser, støttede han Det Etiske Råds anbefaling om at udvide mulighederne for kunstig befrugtning, og underminerer dermed sin egen troværdighed.
Er det mon fremtiden for Det Etiske Råd? Skal vi opleve formanden i zikzak-kurs gennem medierne med den ene modsætningsfyldte melding efter den anden? Hvis det fortsætter, bør Folketinget overveje, om at indsætte en ny på posten.

Jakob Blaavand
Århus KU

Global kannibalisme
Den forgyldte damptromle, den millimeterkorrekte nøjagtighed, den ufejlbarlige mening og den urokkelige åndemaner, som for tiden er landets statsminister, har nedsat et globaliseringsråd, der i sammensætning kan tage sig tilforladeligt ud, men som ikke desto mindre mangler det krydderi, der kan give sved på panden og adrenalinmotiveret puls.
Anders Fogh Rasmussen skylder os en forklaring på, hvorfor udenrigsministeren ikke er med i rådet. Den forklaring leverer han næppe, men så skal jeg komme ham til hjælp: Personlig animositet – ud fra den betragtning, at når to hjerner tager mål af hinanden, må den bedste nødvendigvis få den dårligste bedømmelse. Den analyse har udenrigsminsteren for længst foretaget, og det ved statsministeren udmærket. Det vil han selvfølgelig aldrig indrømme, fordi han er ufejlbarlig.
Den kreative ufejlbarlighed er også gået i en elegant bue uden om miljøministeren, klart en selvskreven person i rådet, hvis begrebet globalisering skal tages seriøst.
Og så er der krydderiet og pulsen, glimrende ved sit fravær, skønt det findes i en kulturnation som Danmark. Hvor er filosofferne, kunstnerne og videnskabsfolket – kort sagt de visionære?
Hvor længe skal vi finde os i sammenrendet af dem, der ikke har horisont til at skue ud over den globale kannibalisme?

Bjarne Segefjord
Brovst

Forkert kritik af DR
I en kommentar i Information den 6. april beklager Christian Monggard sig over, at filmudbuddet på public service tv mangler bredde. Det er kun mainstream film, man viser, og ikke prisvindere og festival film, hævder kommentaren. En kritik som altså også skulle gælde DR.
Det har tilsyneladende fuldstændigt undsluppet Christian Monggaards opmærksomhed, at vi hver onsdag kl. 22.00 på DR 1 viser lige netop den slags film som han efterlyser. »Filmperler« kalder vi disse film, der har kørt som fast ugentligt tilbud siden 2004.
Her har vi blandt andet vist film af instruktører som Truffaut, Chabrol, Jean Jacques Beineix, Walter Salles, Tornatore, Amenabar. Også Tysklands nye spændende instruktør, Tom Tykwer, har været repræsenteret, tillige med Lukas Moodysson og Roy Andersson.
Vi har vist Michael Haneke’s kontroversielle Pianistinden, såvel som moderne klassikere indenfor den europæiske kunstfilm (Silkehud), samt asiatiske filmperler som Houze og Yi-Yi, såvel som svenske Fucking Åmål og Sange fra anden sal.
Hertil kommer, den ugentlige »Søndagsfilm« på DR 2, som også består af meget andet end mainstream film, som f.eks. spanske Alt om min mor og David Lynch’s Mulholland Drive. Endvidere sender DR 2 hver uge en klassiker om eftermiddagen. Filmene spænder unægtelig så vidt i dag på DR TV, at kritikken simpelthen må siges at ramme ved siden af.

Lars Grarup
konst. tv-direktør, DR

Information på et skråplan
Jeg har med glæde læst den daglige Information, siden jeg var skolelevpraktikant på bladet for snart 35 år siden. Men, men, men. Jeg ved man skal være forsigtig med ikke at lade sig overmande af gammelskidssyndromet, men jeg synes, I er på vej til at miste overblikket.
En ting er at en medarbejder i en anmeldelse af en Paul McCartney koncert mener, at Live and Let Die er et Guns N’ Roses covernummer. Noget ganske andet er at vælge at bringe en kronik som sidste weekends af Jørn Jønke Nielsen!
Rigtig foruroliget blev jeg over artiklen »Enlig far i Greve nægtes bolig« den 5. april.
Det er ren Ekstra Bladet’s- journalistik! For pointen i den formentlig ulykkelige fars situation er jo ikke, at en kommune og et boligområde forsøger at modvirke, at området ender som en ’ghetto’ af mennesker på overførselsindkomst.
Det virkeligt forbryderiske og samfundsmæssigt uansvarlige er jo, at han som enlig far og kontanthjælpsmodtager, alene af den grund, er afskåret fra at få en af de tusinder af betalbare boliger i det private udlejningsbyggeri, der administreres af forskellige advokat- og revisorkontorer, hvis fornemste opgave det netop er at holde folk som ham ude.
Det havde klædt jer at have det som fokus. Vi skulle jo gerne beholde formatet, ikk’ ?

Kenneth Heigren
Værløse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu