Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Mellemfolkeligt Samvirke svigter ikke u-landene. Det er med stor beklagelse og undren, at jeg den 19. april læser, at Jakob Lindblom (JL) mener, a...
25. april 2005

Frivillig elev-spredning

Mette Malene Grønager skriver i Information den 20. april, at jeg (rettelig: Københavns Kommune) ikke har en politik for at skabe etnisk blandede skoler - altså skoler med både ét- og tosprogede elever. Det er ganske enkelt forkert.

Forskellen fra den såkaldte Albertslund-model er, at vores Københavner-forsøg i to udvalgte områder bygger på et frivilligt tilbud til tosprogede elever om plads på udvalgte skoler med stor andel af danske elever. Frivilligheden er begrundet i et udbredt forældreønske om flere danske kammerater - jvf. en undersøgelse i Ugebrevet A4 - og i at man ved en positiv tilgang meget lettere kan opnå forældrenes accept af, hvad de skal gøre for, at deres barn får en god skolegang.

I Københavner-modellen sorterer vi ikke efter danskkundskaber, fordi det er vigtigt, at der både kommer dygtige og mindre dygtige tosprogede elever på de modtagende skoler, hvis klasserne skal være velfungerende, og der ikke skal ske en stempling af de tosprogede.

Per Bregengaard
uddannelses- og ungdomsborgmester, Enhedslisten

Dansen om guldklumpen

Cirkusartister og astronauter må gerne hjælpe lesbiske eller enlige kvinder med at blive kunstig insemineret. Men lægerne, som virkelig ved noget om det, kan i følge Loven om Kunstig Befrugtning fra 1997, blive straffet hvis de hjælper.

Men loven er under pres. Et flertal i Etisk Råd mener, at det skal være lovligt for læger at inseminere enlige såvel som lesbiske. Men hvem skal betale regningen hvis lesbiske og enlige får denne mulighed?

At det offentlige sundhedsvæsen skal bruge penge på raske kvinder, kan forekomme urimeligt, hvis man mener, at formålet for det offentlige sundhedsvæsen er at forebygge, lindre og helbrede sygdom. Men tankegangen i denne indvending passer som fod i handske med den praksis, vi allerede har i det danske sundhedsvæsen.

Adgangsbilletten til sundhedsvæsenets ydelser har nemlig ikke altid noget at gøre med sygdom. F.eks. bruger sundhedsvæsenet tid og penge på abort, præventionsforskning, sterilisation og fødselshjælp - selvom det næppe er en sygdom ikke at ønske sig børn eller at føde.

Lesbiske og enlige skal som alle andre have adgang til offentlig finansieret kunstig befrugtning. Denne strategi vil i højere grad være med til at sikre, at alle i befolkningen har lige muligheder for at få et ønskebarn. Børn, som ifølge næsten 100 videnskabelige undersøgelser viser, at de har mindst lige så godt liv som børn af heteroseksuelle.

Thomas Søbirk Petersen, ph.d, Afd. for Filosofi, RUC og Kirsten Hansen, ekstern lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

Hvorfor synes du så?

Lektor i historie Jørgen Grimstrup forsvarer (Information den 21. april) Foghs sammenligning af samarbejdspolitikerne med dem, der argumenterede mod dansk deltagelse i Irak-krigen.

Grimstrup formår imidlertid ikke at levere et eneste argument for sin opfattelse. Han skriver: "Jeg synes statsministeren er i sin gode ret til at drage lære af fortidens begivenheder og synes også hans sammenligninger holder." Altså synes jeg, fordi det synes jeg?

Grimstrup er i stand til at opregne en række positive elementer i samarbejdspolitikken. Når det kommer til de negative elementer, kniber det derimod. Hitler havde vundet, hvis andre lande havde handlet som Danmark, hævdes det. Ja, fuldkommen rigtigt, men nu var Danmark ikke nogen militær stormagt, og besat var vi jo blevet, også selv om vi havde gjort modstand. Se bare på Norge og Holland.

Til oprettelsen af Frikorps Danmark er der bare at sige, at det jo bestod af danske frivillige. Som negativt anføres også, at danske kommunister og jødiske flygtninge endte i kz-lejrene. Det er da rigtigt, men tror Grimstrup, det var blevet anderledes i tilfælde af, at Danmark havde gjort modstand?

Bjørn Sparre Johansson
historiestuderende

En farlig historie

Information ripper den 20.april op i historien om Berlingske Tidende og Riffelsyndikatet under overskriften "Besættelsen er stadig farlig."

Berlingske Tidende bragte i to tempi i 1999 en artikelserie om Riffelsyndikatet. I første omgang byggede artiklerne på "et hemmeligt dokument, som var udtaget fra Rigsarkivet" og nu var i en unavngiven kildes besiddelse.

Det kom i den forbindelse frem i en artikel i Ekstra Bladet, at Enhedslisten havde været meget behjælpelig med researcharbejdet.

I anden ombæring af artikelserien fremgik det, at dokumentet slet ikke var hemmeligt.

Læserne af artikelserierne stod derfor tilbage med et stort spørgsmål.

Var det et kommunistisk plot efter den gode gamle agitprop-model?

Eller var der reelle hensigter bag artiklerne? Berlingske Tidende henholdte sig dengang til pressens kildebeskyttelsesregler.

Blandt historikere er der et helt andet forhold til kilder - de skal oplyse dem for troværdighedens skyld, og således at læserne kan gennemprøve deres validitet. Det samme må gælde, når det handler om pressens behandling af historisk stof. Her som på andre områder må pressen fægte med åben pande.

Berlingske Tidende må derfor nu rykke ud med sproget om, hvem der i sin tid var den unavngivne kilde, der "havde udtaget et hemmeligt dokument fra Rigsdarkivet."

Dermed vil bladet kunne standse enhver mytedannelse omkring den farlige historie, som Information nu viderekolporterer.

Erik Svarre
Charlottenlund

Alle burde have ret til at gå ned med flaget og forlange et nyt

Kickstart

Slut

Rolf Steensig

Spildt mælk
Så røg fusionen mellem et hollandsk mejeriselskab og det vist nok danske Arla i kloakken. Da ambitionen var, at verdens største mejeriselskab skulleskabes med profitmaksimering som mål, er fiaskoen til at overse med forbrugernes øjne. Må vi bede om, at Arla ser sig om efter samarbejdspartnere, som sætter kvalitet i højsædet.

Kjeld Chr.
København Ø.

Mellemfolkeligt Samvirke svigter ikke u-landene.

Det er med stor beklagelse og undren, at jeg den 19. april læser, at Jakob Lindblom (JL) mener, at Mellemfolkeligt Samvirke (MS) svigter u-landene.

Var vi ikke netop blevet enige om, at sidste uges kampagne for retfærdig verdenshandel var et tiltrængt initiativ for at rette op på verdens ulige handelsvilkår, herunder EU's landbrugspolitik?

MS er ikke imod traktaten i sin helhed, men kritiserer de områder, hvor vi synes, den gør skade.

Vi har allerede henvendt os til relevante peroner med betænkeligheder på handels- sikkerheds- og udviklingsområdet. Herunder også ordlyden i artikel III-227 og III-228 om EU's landbrugspolitik.

Det undrer mig, at JL skriver, at MS bør handle i stedet for at deltage i diverse oplysningskampagner.

Handelskampagnen i sidste uge havde dels oplysning til formål, men var også en ganske markant opfordring til politikerne om, at der er behov for ændring af de uretfærdige handelsvilkår.

Når det er sagt, er det vigtigt at bemærke, at det er en selvstændig, aktivistbåret gruppe i MS, som har stået for initiativet og fundraising til kampagnen.

Grundet MS's tætte dialog med vores partnere i syd kan jeg med sindsro forsikre om, at MS ikke svigter u-landene.

Nils Brøgger Jakobsen
Mellemfolkeligt Samvirke

Nej'et er centrum-venstres

Det er en stædig myte i debatten om forslaget til EU-forfatning, at det er stærkt højreorienterede partier, der er modstandere.

Det er lodret forkert. For vist er der borgerlige modstandere, men i størstedelen af Europa er det centrum-venstre, der fører an i kritikken af forfatningen.

Det er ikke alene i Danmark, at den stærkeste modstand skal findes på venstrefløjen.

De seneste meningsmålinger viser også klart, at det flertal af franskmændene, der vil stemme nej til forfatningstraktaten, først og fremmest skal findes på Frankrigs centrum-venstre.

Således vil 63 procent af venstrefløjens vælgere og 56 procent af socialdemokraternes stemme nej, mens det kun er 32 procent af de borgerlige partiers vælgere.

Det er ikke et selvtilstrækkeligt nej til forpligtende samarbejde, man finder på venstrefløjen.

Men det er en klar afvisning af en forfatningstraktat, der styrker markedskræfterne på velfærdsområder som sundhed og uddannelse, som forpligter medlemslandene til militær oprustning og som svækker demokratiet med nye smutveje udenom de besværlige befolkninger.

Morten Homann
MF (SF)

Arbejdsløsheden kan fjernes, hvis der er vilje

Der er nu 913.000 marginaliserede danskere.

Hvad skal vi, vælgerne, gøre ved det?

Regeringen og organisationerne har gemt sig bag Akademikerkampagnen. Men nu beklager beskæftiglelsesministeren et klart misbrug af løntilskudsredskabet, mens 47 procent løntilskudsansatte bliver snydt. Sagt i HCA-år: Duer ikke - næste!

Så afskaf marginaliseringsprocessen. Først udelukkes man fra arbejdsmarkedet, så udstødes man af samfundet.

Først pisser man på folk, så oparbejdes forargelsen over at de lugter.

Når en tredjedel af den 'erhvervsaktive' befolkning er udstødt får de sidste to tredjedele travlt - så får de stress. I tv ses, at danskerne hverken kan feje for egen dør, slå sin plæne eller opdrage børnene - klare stresssymptomer.

At problemet kan løses, er en ubehagelig opdagelse i et overadministreret og totalkontrolleret Danmark. For det koster 500.000 kr. at administrere en arbejdsløs - men kun 250.000 kr. at ansætte den arbejdsløse.

Så når ledigheden stiger med 50.000, ud over de 80.000 strukturelt ledige, forlænges ferien med en uge, finansieret via arbejdsløshedsadministrationspengene.

På den måde skaffer vi 100.000 medmennesker arbejde, og godt begyndt er halvt fuldendt.

Erik Sejrup
cand. scient. soc.

Svært at overse manglerne

Kim Elmose fra den lille ja-forening, Nyt Europa, fyrer den 18. april en bredside af mod centrum-venstre-initiativet Udfordring Europa.

Han fremfører, at EU-Forfatningen giver én million borgere ret til at anmode kommissionen om at rejse en sag, hvis den ellers er enig.

At forfatningen, som noget epokegørende nyt, giver nationale parlamenter høringsret (men ikke stemmeret), når nye love skal vedtages.

Samt at vi får en masse rettigheder, vi ganske vist allerede har i forvejen.

Disse fordele er til at overse. Det er manglerne til gengæld ikke:

Vi kritiserer, at man i en grundlov, ved at indskrive den frie bevægelighed for varer, kapital og arbejdskraft, indskriver en liberalistisk politik.

Vi kritiserer, at EU-forfatningen indskrænker demokratiet yderligere ved både at bevare kommissionens initiativret og samtidig udvider EU's virkefelter til endnu flere områder.

Når danskerne eller franskmændene har forkastet forfatningen står vi tilbage med Nicetraktaten, som ja-sigerne var meget tilfredse med for et par år siden - den blev kaldt en "udvidelsestraktat".

Den vil virke, som den gør i dag, mens vi sammen med de andre befolkninger finder frem til en god løsning på samarbejdsproblemerne i Europa.

Lasse Karlsen
medlem af Udfordring Europa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu