Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE – 60 år efter

6. april 2005


Hul retorik
Der er grund til at hilse webstedet om danmarks besættelse og befrielse velkommen. I disse historieløse tider er det velgørende, at de kommende slægter i deres skoletid stifter bekendtskab med en vigtig del af vores fortid.
Det er også et plus, at hjemmesiden gøres interaktiv, så eleverne kan bidrage med erindringer og interview.
Derimod kunne jeg sagtens have undværet følgende 3 linjer fra statsministerens velkomst til hjemmesiden:
»Under nazisternes besættelse blev mange danskere stillet over for valget mellem at gøre det rigtige, at tage klart stilling og dermed udsætte sig selv for en stor personlig risiko. Eller at bøje nakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand og sikkerhed.«
Hvor må det være rart at være så skråsikker på, hvad der er rigtigt eller forkert. Mage til generalisering og forenkling skal man lede længe efter.
Retorikken er hul, men den gør sig måske også bedst i fri luft, iført selvsiddende hår og skjorteærmer foran et ukritisk og beundrende publikum.
Det værste er imidlertid, at statsministeren udmærket ved, at han generaliserer. Han er ude i et klart populistisk, politisk ærinde, nemlig forbinde krigsmodstanderne af idag med samarbejdspolitikerne fra besættelsen, så han selv kan pynte sig med fjerene fra dem, der ikke bøjede nakken.

G. Sandemann Rasmussen
Viby J

Korrigeret Fogh
»Under nazisternes besættelse Pia Kjærsgaards indflydelse blev mange danskere statsministeren stillet over for valget mellem at gøre det rigtige, at tage klart stilling og dermed udsætte sig selv for personlig risiko. Eller at bøje nakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand taburet og sikkerhed.«
(Korrigeret udgave af statsministerens forord til undervisningsmaterialet om 2. verdenskrig)

Jens Frydendal
Tjele

Montgommery i Irak
Det har været tragikomisk at se den danske statsminister stige ud af en helikopter i Irak iført en solid beskyttelsesvest. Vejen fra luftbasen i Bagdad til ’lille Amerika’, den grønne zone, i Bagdad var åbenbart for farlig at køre på. Hvor var de tiljublende menneskarer henne, der skulle hilse befrieren velkommen?
Der var kun de officielle repræsentanter, der gav udtryk for deres mening om besættelsestroppernes opgaver, selv om 80 procent af befolkningen ønsker dem ud.
Man mindes, hvordan man som dreng så general Montgommerys indtog i København, hvor han stående i sin jeep blev tiljublet. Ubeskyttet, omgivet af danskere, der gav udtryk for deres taknemmelighed over befrielsen af Danmark.

Kai Dalsgaard
Odder

Kreditten er sluppet op
Statsministeren er så historieforvanskende, at det er til at tage og føle på. Lad os endnu engang se hans sidste udsagn:
»Under nazisternes besættelse blev mange danskere stillet over for at gøre det rigtige, at tage stilling og dermed udsætte sig selv for en stor personlig risiko. Eller at bøje nakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand og sikkerhed«.
Hvem var det, der først og fremmest bøjede nakken og prioriterede sin egen velstand? Det var f.eks. de entreprenører, der fik betegnelse værnemagere. I stor stil byggede de lufthavne og fæstningsbunkere til tyskerne og indkasserede enorme beløb.
Den anden store gruppe var Venstres vælgerbase – bønderne – der leverede smør og flæsk til de hungrende tyskere, alt imens danskerne måtte nøjes med det lidt, som rationeringsmærkerne rakte til.
Prioriterede den almindelige dansker så velstand ved at bøje nakken? Nej, det sørgede Venstre for. Da man lavede en samlingsregering efter 9. april 1940, stillede Venstre uhyrlige krav, bl.a. en nedgang i reallønnen for lønmodtagere.
De andre partier bøjede sig for denne kyniske pression, fordi national samling var nødvendig i en tid, hvor man kunne risikere, lige som det gik i Norge, at det lille nazistparti fik magten.
Der er god grund til at rose modstandsbevægelsen, men er Venstres formand den rette til det? Historikere har påvist, at grundlaget for modstandskampen blev skabt af personer fra partier som Dansk Samling, DKP, Det konservative Folkeparti og efterhånden Socialdemokratiet. Per Federspiel var en af de få venstrefolk, der lyste op. De fleste valgte, at »bøje nakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand og sikkerhed«.
Det er ikke første gang, statsministeren manipulerer. Kreditten burde snart være brugt op.

Kjeld Olesen
Hellerup

Globalisering
Så længe en af Danmarks mest globaliserede virksomheder, stomiposeproducenten Coloplast, beskriver deres produkter som ’hudfarvede’, er vi vist ikke så globaliserede, så det gør noget.

Mads Lund Larsen
Taastrup

Men hvad med miljøet?
Den foreslåede fjernelse af lukkeloven har så store miljømæssige konsekvenser for samfundet, at den bør underlægges en VVM-undersøgelse. Det er forbundet med en enorm stigning i energiforbrug til lys, kølekapacitet og ventilation, hvis åbningstiden bliver længere. Det er i modstrid med Kyoto-aftalen om nedbringelse af CO2-udledningen.

Bent Brogaard
Galten

Per Helge Sørensens fortrængninger
Per Helge Sørensen burde være en smule forsigtig med at kalde andre mennesker for »uvederhæftige« (Inf. den 4. april), når han selv udtrykker sig så vagt om de konkrete anklager, jeg rejste mod ham og hans forening, Dansk Forfatterforening, i min artikel »Oh, at være PR-agent« den 26. marts.
I sit læserbrev om mine »uvederhæftigheder« skriver han f.eks., at det er en nærmest privat mening, jeg har, når jeg fortæller, at de reklamefolk, der skal hjælpe forfattere med at sælge sig selv bedre, skal have 1.500 kr. i timen. Det er det ikke, det er en kendsgerning. Beløbet får det i øvrigt ikke kun til at svimle for mig, det vil nok være en almindelig reaktion hos de fleste forfattere.
Jeg kan for resten heller ikke se, at det skulle diskvalificere mig, at forfatteres berettigede vrede over ikke at få deres retmæssige betaling for DR’s anvendelse af deres værker, for mig ikke bare er et abstrakt problem, men også mit eget personlige. Det er nærmest grotesk at formanden for en forening af forfattere ikke har været mere aktiv for at forhindre at den situation overhovedet er opstået. Det bekræfter kun min mistanke om, at de fleste af Dansk Forfatterforening medlemmer ikke skal leve af det.
Endelig bemærker jeg, at Per Helge Sørensen i det hele taget må have et markant talent for fortrængning af ubehagelig minder. Jeg oplyser ham gerne om, at han i oktober sidste år gav forfatterne Sanne Udsen og Stina Vrang Elias en offentlig undskyldning, fordi han havde citeret vidt og bredt fra deres »Håndbog for karrierekvinder« i sin egen roman »Spin«. Vel at mærke uden at gøre opmærksom på det. Og det er ikke spor uvederhæftigt, enhver kunne læse det i avisen.

Bent Vinn Nielsen
forfatter

Skammelige forhold
Knap 3 år gammel skulle mit barn i børnehave den 1. april. Jeg var med den første dag og guderne samt de (u)ansvarlige politikere skal vide, at det var intet mindre end en chokerende oplevelse.
Nok havde jeg fra hendes tid i vuggestuen anet, at sparekniven var for struben og forholdene for børn og pædagoger derefter. Der var sindssygt mange børn på stuerne, 2-3 pædagoger til 22-25 børn, hvoraf en del er blebørn, koldt vand i hanerne til håndvask, små fedtede stykker sæbe, våde håndklæder, slidte legeredskaber, dårligt vedligeholdte legehuse, legestativer og bygninger generelt. Tilmed kræver min kommune, at der skal spares yderligere i år og dobbelt så meget i 2006 og 2007.
Det er virkeligheden i 2005, hvor regeringen bryster sig af at ville give alle børn fra 0-6 år 2 mia. ekstra over 4 år samtidig med, at man i samme periode vil smide 4,5 mia. kr. efter velbjærgede ældre i form af en skattefri præmie, fordi de ikke gik på efterløn, hvilket en god del af dem ikke ville have gjort i forvejen.
Det er skammeligt, det kvalmende og det er uansvarligt. Vi lever i et land, hvor børn er tredje-rangs mennesker.

Mariette Svarre Nielsen
økonom

Aprilsnar
Det må bestemt være en aprilsnar eller politisk ønsketænkning, når Sandy French på gækkens dag udråber de danske nejbevægelser til at være døde. Folkebevægelsen mod EU lever i bedste velgående og har oplevet medlemsfremgang siden EU-valget. Bedre bliver det ikke af, at hun beskylder nejbevægelserne for at føre en gold ja eller nej-debat, når virkeligheden rent faktisk er den, at vi skal tage stilling for eller imod den nye EU-grundlov.
Det ville være befriende at få en vision fra ja-siden, herunder Sandy French, i stedet for at fremstille nej-siden som gold og ikke-eksisterende, så et nej er helt illegitimt. Når nu man har valgt at spørge befolkningen, så er det dybt udemokratisk ikke at lytte til argumenterne imod, men kun at kritisere at de overhovedet bliver fremført.
Der er fortsat stor brug for en tværpolitisk bevægelse som Folkebevægelsen, da den aktuelle forfatningskamp i høj grad handler om demokratiets vilkår og opbygningen af vores samfund. Denne debat er for vigtig at overlade til partier, der ikke kan forestille sig en verden uden supermagten EU.

Kathrine Klok Due
medl. Folkebevægelsens Forretningsudv.

Mere kritisk tilgang, tak
Læsesvage elever i de mindste klasser kan hjælpes gennem en fokuseret indsats baseret på Reading Recovery (RR), fremgår det af et par artikler i Information. Jeg havde ikke tidligere hørt om RR, så derfor ’googlede’ jeg emnet. Det førte til få svar og mange spørgsmål.
RR er et ’trade mark’ og ejes af en privatperson. Dansk licensindehaver er CVU København. Men hvad koster det, og hvem tjener hvor meget? Blandt læseeksperterne er der stor uenighed om RR. Det gælder f.eks. forholdet mellem ressourcer og resultater. Er der et rimeligt forhold mellem omkostninger og resultater?
Det videnskabelige grundlag for RR diskuteres heftigt. Information skylder en redegørelse for, hvad de lærde er uenige om. Hvad med at spørge nogle danske sagkyndige? RR har været populært i USA. I dag diskuteres det heftigt. Hvorfor? RR kritiseres for at være lukket, afvise kritik og afvise ændringsforslag. Har det noget med ’trade mark’et’ at gøre? Er kritikken rimelig? En skole, der vil bruge RR, skal købe en licens og have en eller flere lærere uddannet efter en nøje fastlagt fremgangsmåde (og pris!). Fed forretning eller avanceret pædagogik? Viljen til at gøre noget ved læseproblemerne kan kun hilses velkommen. Men er RR nu også svaret?
Jeg ser frem til en artikel eller to om RR, hvor den kritiske journalistik anvendes.

Poul Christensen
Uddannelseskonsulent, 3F

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu