Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
18. april 2005


Lægtehammeren svinges
Den nye nej-forening Udfordring Europas (UE) politiske forslag viser, at foreningen er bedst til at svinge lægtehammeren over Forfatningen. Hvad der konkret skal bygges op i stedet, er tindrende uklart.
Det er imidlertid klart, at når lægtehammeren svinges ryger bl.a.: Bedre muligheder for deltagerdemokrati i EU jvf. artikel 47; den øgede indflydelse til de nationale parlamenter i Forfatningstraktaten; og at Charter om Grundlæggende Rettigheder bliver en del af traktatgrundlaget med bla. beskyttelsen af minoriteters rettigheder.
Det er blot tre af de områder, som det kostede hårde diskussioner i Forfatningskonventet og siden blandt de 25 landes regeringschefer om at få med ind i Forfatningstraktaten. Men her er Nice – som mange af UE’s medlemmer i øvrigt en gang var imod – øjensynligt et bedre udgangspunkt for UE’s vision end Forfatningstraktaten..
Spørgsmålet er derfor: Hvordan skal UE’s nej sikre bare de tre punkter nævnt oven for, hvis hele processen skal gå om? Og hvad er UE’s egen konkrete forslag til EU’s indretning? Kort sagt: Kom med jeres bud på Europa.
Det har vælgerne krav på at få inden d. 27. september.

Kim Elmose
Nyt Europas Arbejdsudvalg

Hvad lærer en sociolog?
Det er på tide, at nogen finder andre forklarende drivkræfter i samfundet end økonomi, solidaritet og nationalfølelse.
I artiklen den 9.-10. april om fællesskab hentes Henrik Dahl ind i manegen som en form for sandhedsvidne eller måske repræsentant for de ressourcestærke. Men hans udtalelser afslører ham som en snæversynet, ansvarsløs egoist, der næppe kan se længere end til egen næsetip.
At det i HD’s optik er statens opgave at ’frelse’ verden , afslører et manglende blik for sammenhænge, der får mig til at undres over hvad en sociolog lærer. Alle kan gøre verden bedre alene, marginalt javel, men dog bedre.
HD bekender, at der er mennesker, der ikke kommer ham ved, og han helst er fri for. Jeg synes, det kunne være interessant at vide, hvor grænsen for HD’s ansvar går. Og når HD mener, at social samhørighed kræver, at man deler værdier, er det det rene ævl; for hvem deler man ingen værdier med? Han vil bare selv vælge, hvem han vil vise hensyn til og så i øvrigt pisse på alle andre.
Kære Information: Find kloge hoveder med bedre bud på, hvordan vi forbedrer samfundet end alle dem, der mener at det bliver bedre uden dette eller hint. Der må da være nogen, der er ressourcestærke og har blik for både helhed og detalje på samme tid.
»Den simple stiller krav til andre, den ædle stiller krav til sig selv«

Søren Roepstorff
cykelhandler

En rød/ grøn venstrefløj
I SF og på venstrefløjen i almindelighed bliver det sommetider diskuteret: Hvad er vi mest – røde eller grønne ? Går vi mest ind for fordelingskampen eller miljøkampen ? Som om den røde og den grønne politik er hinandens modsætninger. Den opfattelse er helt forkert. Det er der flere grunde til. Lad mig give blot tre eksempler.
For det første handler fordelingskampen og miljøkampen grundlæggende om det samme: Nemlig om de få skal have lov til at berige sig på de manges bekostning.
For det andet er både rød og grøn politik forudsætningen for en tryg hverdag og en god livskvalitet. Vi skal som mennesker ikke bare have løn og ordentlig social sikring, men også være fri for skadelige kemikalier i hverdag.
For det tredje skal fordelingskamp ikke længere bare handle om materiel lighed og tryghed i dag, men også om at de næste generationer har lige muligheder for et godt liv.
Rød og grøn politik er altså ikke modsætninger. I mine øjne kan man ikke være rød uden at være grøn Derfor er de gamle kommunistpartier på retur. Man kan heller ikke være grøn uden at være rød. Derfor er de socialliberales miljøengagement aldrig blevet sammenhængende.
Fordelingskamp og miljøpolitik hænger sammen. Opgaven er venstrefløjens.

Pia Olsen
formandskandidat i SF

Du lyver, Boel
Landbrugets Mariann Fischer Boel er påny på barrikaden. På Luftskibets møde om retfærdig verdenshandel den 10. april negligerede hun storbøndernes sugerør i EU-kassen, som tvinger tredje verdens-produkter væk fra Europa, og revsede i stedet danske forbrugere for at svigte økologiske varer – f.eks. økologiske æbler, som den fynske godsejer og EU-kommissær personlig ville skaffe supermarkederne.
Tilbudet gjaldt ikke økologisk kød fra fritgående dyr. Det vil også være svært at klare. Økologisk kød fra dyr, der har haft et ordentligt liv væk fra svinefabrikker, kyllingefarme og industrielt kvægbrug, er nemlig en mangelvare. Netto og Brugsen har helt fravalgt det, mens Irma har et lille udvalg, som Dyrenes Beskyttelse siger god for. Som forbruger er man henvist til industrikød fra dyr, der har haft et plagsomt liv: Fikserede søer og slagtesvin trængt sammen på spaltegulv. Kalve i trange båse. Kyllinger stuvet sammen i haller, hvor de vader i ekskrementer, så trædepuderne svies væk.
Alle klager over mishandlingen i dansk industrilandbrug afvises blankt. Når Mariann Fischer Boel påstår, at forbrugerne er skyld i elendigheden, fordi de ikke vil betale for ordentlige fødevarer, er hun således på banen med en fed løgn.
Det chokerer, at en konference om unfair konkurrence mod den tredje verdens fattige bønder kan misbruges til at angribe danske forbrugerne – for at gå uden om bæredygtige økologiske fødevarer, som EU, og at Mariann Fischer Boel intet gør for at sikre forbrugerne.

Hanne Ahm
socialrådgiver

Signalidioti
Pia Olsen om Thorning-Scmidt i Information den 14. april: »Det kunne være sejt med en venstrefløj bestående af udelukkende kvinder i front. Det ville virkelig sende et helt andet signal i forhold til de borgerlige partier.«
Sende et helt andet signal? Jeg kunne tænke mig at sende to ord til Pia Olsen: Pia Kjærsgaard.

Henning N. Holm
Århus C

Roadpricing
I dag betaler de, der lufter deres veteranbil enkelte gange om året, det samme i vejafgift, som de der kører ned til bageren efter morgenbrød. Hvis vi har teknologi til at opkræve vejafgift via satellit i forhold til forbruget af kørsel, er det oplagt også at checke farten ved samme lejlighed.

Helgi Breiner
København

Patriarkatets tarv
Den 4. april anbefalede Etisk Råd at ophæve sæddonorers anonymitet, om end mange af Rådets medlemmer var bekymrede over de eventuelle konsekvenser for sociale fædres maskuline selvfølelse.
Desværre er det ikke svært at gennemskue, hvorfor fortællingen om spermens oprindelse må helligholdes: Vi skal helst tro, at en far kun kan være af hankøn, selvom lighedstegnet mellem ’sædklat’og ’far’ burde forarge alle sociale forældre. Tilsyneladende er det magtpåliggende for et heteronormativt samfund at sammenkæde biologi og sociale roller. Problemet er bare, at det ikke er barnets tarv, der herved tilgodeses. Det er patriarkatets.
Opsporingen af den autentiske far er heller ikke mulig for de af os, der (formodentlig) er vokset op med vores biologiske far. Jeg kommer aldrig til at kende den ranglede 27-årige VS’er fra fotoalbummet, selv om jeg har tilbragt min barndom sammen med den person, han udviklede sig til at blive. At jeg fysisk ligner ham betyder næppe meget for den person, jeg har udviklet mig til.
Et af argumenterne for ophævelsen af donoranonymitet er, at en del adopterede som voksne forsøger at opspore deres genetiske ophav. Måske er det på tide at afmystificere generne frem for at tilfredsstille den kollektive fantasi om deres altafgørende betydning?

Mette Liv Mertz,
medl.,Enhedslistens Queerudvalg

Den ydre svinehund
Når man færdes på de danske stier, fortove, gader og landeveje, mødes man konstant med udsigten til skrald: Cigaretpakker, kaffekrus, slikpapir, hundelorte, plastikposer, hvad som helst. Har nogen noget de skal af med, smides det selvfølgelig ud af vinduet på bilen eller droppes efter behag – det er jo nødt til at være nemt og bekvemt for os stressede danskere.
Også i naturområder findes utrolige mængder af alt fra cigaretskod til kasserede Toyota’er – der er simpelthen for langt til en skraldespand. Ingen – ej heller det offentlige – gør noget særligt for at rydde op, og tilsyneladende har de fleste accepteret tingenes tilstand: Selvfølgelig er der affald allevegne – det kan jo ikke være anderledes.
Er vi danskere blevet så rige, at vi er blevet rige svin? Har individualist-trenden helt taget livet af det, der engang hed moral og autoritetstro ? Eller er den indre svinehund blevet bollet sådan op, at den har fået en horeunge: Den ydre svinehund? Svaret – og affaldet – blæser i vinden.

Allan Høier
visesanger

Som Kaptajn Haddock ville have sagt
Ventil for verdensborgeren. Hvor fanden du så end gemmer dig.
Blåøjede blegfis, fnatmide, skørtejæger, proletartyrker, skidespræller, perker, rødnakke, haleneger, fede sorte indre svinehund, fidusmager, hængemule, gumpetunge peanutshjerne, dovendyr, kloakrotte, grisetud, snothvalp, nokkefår, lusespreder, svumpukkel, filurendrejer, åndsbolle, hængerøv, plattenslager, skrabekylling, skod, afløbskadaver, stinkende sminkedåse, sure citron, drengerøv, bøssekarl, pattebarn, nummerlap, åndspygmæ, kyllingehjerne, hængebugsvin, kopattepik, jordhoved, forkalkede krikke, forstokkede slimdyr, fanatiske ligusterfacist, krakelerede kommunist, rådne nazist, lusede liberalist, kystbane socialist, konservative ymernar, kvadratiske skrumpelever, luderfjæs, mølkugle, sivmåtte, ortodokse gnom, gnalling, vatpik, lille grimme kælling, forstyrrede idiosynkratiske narrefisse, utiltalende udskrabede undermåler, selvtilstrækkelige brækklat, socialdemokratiske tyresvamp, gylesluger, bondetamp, københavnersnude, hulkort, patriarkalske imperialistiske autoritære moralprædiker, indvoldsorm, radikale gabestok, asociale røvhulsnøgle, papirpisser, lagekagelort, flæskecelle, fedtegreve, skægabe, plattenslager, kræmmer, tidsslave, lønarbejder, fattiglus, vagabond, korrupte stodder, missionær, skvatmikkel, gemene udflådshyæne, lede hetrogrib, lamme lebbe, skævøje, pølsetysker, frøæder, bredrøvede nordamerikanske brøleabe, syntetiske steriliserede materialistmunk, terroristiske burgerhoved, roepolak, shawarmaswinger, grønlændersut, verdensfjendske indsnævrede danskpoppensionist, mobiltelefonteenagertåbe, fostervandsafskum, rådne punktum .

Alan Hammerlund
) Banana Republica (

Kære Helle Thorning
Tillykke med valget. Som skeptiker overfor dit kandidatur glædede det mig at høre din tale tirsdag aften, hvor du bl.a. henvendte dig til alle os medlemmer og vælgere, som følte at »socialdemo-kraterne har svigtet« tilliden. Du havde hørt på vores bekymringer og læst vores emails, og kunne nu proklamere: »Vi har hørt jer. Vi har forstået jer.«
Det glæder mig overordentligt, for jeg er netop en af dem, der sendte dig en mail under valgkampen til folketinget.
Her luftede jeg min bekymring over partiets linje i indvandrerpolitikken, hvor indflydelsen fra stammetænkning og kulturracistiske synspunkter er blevet alt, alt for stor – på bekostning af respekten for menneskerettighederne.
Men du har nu lyttet til bekymringerne. Så nu får vi måske endelig et socialdemokrati, der positivt og offensivt tager globaliseringen og indvandringen til sig.
Et socialdemokrati, der forstår at vor tids folkevandringer er et stort demokratisk gode og en af vejene til at skabe ny dynamik i samfundet: socialt, kulturelt, økonomisk.
Og ikke mindst et socialdemokrati, der som udgangspunkt har ufravigelig respekt for menneskerettighederne, og som giver Foghs paranoide strammerlinje demokratisk modstand. Held og lykke med det projekt.

Eigil Møller
København N

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her