Læsetid: 5 min.

Nordirland mellem krig og fred

Fredsprocessen i Nordirland er i krise og har længe stået i stampe, men er langt fra død. Hvad ligger der bag Sinn Féins og IRA’s meget omtalte deroute?
Debat
4. april 2005

INTERNATIONALT
IRA har stået bag en eller flere kriminelle handlinger – de fleste endnu beskyldninger, som der ikke er fremlagt beviser for. Men i hvert fald én hændelse – drabet på den katolske Robert McCartney i et værtshusslagsmål i Belfast – hersker der ingen tvivl om. Det er denne handling, som optager sindene i Irland. Dette tilfældige drab er vokset i proportioner på grund af IRA’s efterfølgende håndtering af sagen: Forsøg på at fjerne beviser og en efterfølgende ualmindelig tåbelig udtalelse, hvor IRA fortæller, at de har tilbudt den dræbtes familie at ’skydestraffe’ de skyldige i drabet. Udtalelsen viser, at IRA mentalt stadig lever i de ’gamle dage’, hvor IRA udøvede justitsen i de irsk-nationalistiske ghettoer i de nordirske byer, hvor tilliden til IRA var større end til det lokale protestantiske politi.
Tilliden til det ’nye’ reformerede politi PSNI (Police Service of Northern Ireland) er stadig beskeden ikke kun blandt republikanere, men også blandt mange almindelige katolikker, og det forklarer også noget af miseren.
Den væsentligste årsag til, at den dræbte McCartney’s søstre og kæreste fortsætter deres kampagne for at bringe de skyldige for retten er netop, at selv om Sinn Féins leder Gerry Adams har udleveret navnene på de republikanere, som den dræbtes familie mener deltog eller var medvirkende i drabet, til ombudsmand Nuala O’Loan, så har vidnerne holdt sig tilbage. Både republikanere og andre. Trods opfordringer fra Gerry Adams til vidner om at træde frem.

Står i stampe
Som følge af drabet har IRA ekskluderet tre af sine medlemmer, og Sinn Féin har suspenderet syv, alene på basis af oplysninger fra McCartney’s familie.
Man skal huske på, at Nordirland stadig befinder sig i en situation mellem krig og fred. Således hersker der ingen tvivl om, at PSNI endnu langt fra er så reformeret, som det gerne skulle være, bl.a. på grund af betydelig intern modstand mod reformen.
Problemer med paramilitære grupper, der har svært ved at finde tilbage til en normal tilværelse under en fredsproces, har man set overalt i verden i lignende situationer. I Nordirland handler dette ikke kun om IRA, men også om de protestantiske paramilitære grupper, som siden fredsaftalen i 1998 har kæmpet om kontrollen med territorier og myrdet og chikaneret både katolikker og indvandrere. Det protestantiske UDA (Ulster Defence Association) har netop ekskluderet et fremtrædende medlem for kriminel adfærd (narkohandel bl.a.), og flere er på vej.
Ansvaret for disse problemer hviler ikke kun på de væbnede organisationer selv, men på alle parter i fredsprocessen. En sådan omstilling bliver selvfølgelig endnu sværere, når processen står i stampe, som den har gjort længe i Nordirland. Ikke mindst har de britiske myndigheder et stort ansvar.
Der er stort set intet gjort for at forsøge at reintegrere tidligere paramilitære i samfundet gennem uddannelse og genoptræning. Dette var f.eks. en høj prioritet i Libanon efter konflikten dér. Mange tidligere paramilitære er i dag endog ansat i det libanesiske politi.

Skader Sinn Féin og IRA
Men hvad sker der i den republikanske bevægelse? Mærkeligt nok er der kun få, som har spurgt sig selv, hvorfor IRA agerer på en måde, der direkte skader både Sinn Féin og IRA. Forklaringen er enkel: De interne spændinger i bevægelsen om hvordan fredsprocessen håndteres er blevet til åbenlyse modsætninger – mellem Sinn Féin og i hvert fald dele af IRA, som har mistet tiltroen til processen.
Som man har kunne se i medierne, har skytset fra regeringer, ministre, politikere og medier stort set været rettet mod Sinn Féin. Noget af dette er fuldt ud forståeligt: Sinn Féin har været alt for tilbageholdende i sin kritik af IRA. Men når det har været tilfældet, er det naturligvis for ikke at risikere det, som en del politikere har krævet: at forbindelsen mellem de to organisationer kappes. Dette vil Sinn Féin ikke, fordi man håber at kunne drage i hvert fald hovedparten af IRA med sig i den politiske proces. Der er heller intet, der tyder på, at den britiske og den irske regering ønsker noget sådant. Sinn Féin’s forbindelse til IRA og IRA’s inddragelse i fredsprocessen er centrale elementer i fredsprocessen.
Men regeringerne og de establishment-kontrollerede medier har også indlysende politiske (og partiegoistiske) grunde til at gå efter Sinn Féin. Sinn Feín er gået markant frem de senere år – i det sydlige Irland især på bekostning af regeringspartiet Fianna Fail. Og den britiske regering håber at svække Sinn Féin i det kommende britiske parlamentsvalg i starten af maj.

Sinn Féin står stærkt
Dette vil gøre det nemmere for den britiske regering at strikke et nyt udspil sammen i forhold til et nyt nordirsk selvstyre efter sammenbruddet i begyndelsen af december. Sinn Féin accepterede her regeringernes udspil til de to største partier i Nordirland, Sinn Féin og Ian Paisleys Demokratiske Unionistparti (DUP). IRA erklærede at ville tilintetgøre alle sine våben. Men DUP skærpede sine krav til IRA (om affotografering af ’våbenafleveringen’), hvilket republikanerne afviste. Dette forløb skyldtes dog utvivlsomt også intern splid i DUP mellem pragmatikere og fundamentalister, som var helt imod et lokalt selvstyre med Sinn Féin. Det vil være fordelagtigt for Tony Blair, hvis Sinn Féins forhandlingsposition svækkes, og især at de moderate partier styrkes.
Men det er usikkert, om det moderate socialdemokratiske nationalistparti SDLP vil gå markant frem i valget. Det har ikke haft meget at byde på siden dets leder John Hume trådte tilbage. Sinn Féin står stadig pænt i meningsmålingerne trods den hadske mediekampagne mod partiet, som man har oplevet i Irland. Ved et nyligt suppleringsvalg i Meath i den Irske Republik gik Sinn Féin endog frem fra 9 til 12 procent af stemmerne og kom ind på en andenplads foran Fianna Fail. Meget tyder på, at vælgerne ikke køber mediernes fremstilling af Sinn Féin som lig med IRA. En anden forklaring er, at de fleste socialt dårligt stillede i både det sydlige og nordlige Irland ikke har andre partier at stemme på end Sinn Féin.

*Inger V. Johansen er cand. mag og Ph.d. i den nordirske konflikt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her