Læsetid: 2 min.

Slank Folketinget

Debat
18. april 2005

Folketingsreform
Det er vigtigt, at Folketinget er – og af befolkningen opfattes som – et velfungerende og effektivt sted for politiske prioriteringer og lovgivning. Ellers kan demokratiet og dets legitimitet risikere at svækkes.
For tiden pågår der voldsomme forhandlinger om ændringer i indretningen af landets kommuner og amter/regioner (kommunalreformen).
Måske burde det også overvejes at give staten (her: Folketinget) et serviceeftersyn.

Rødder ikke så vigtige
Grundloven fra 1953 bestemmer, at Folketinget består af højst 179 medlemmer valgt ved forholdstal.
De nærmere regler om valg, herunder også spørgsmålet om antal MF’ere, fastsættes i valgloven, der er en almindelig lov. Den kan ændres som enhver anden lov, bortset fra spørgsmålet om valgretsalder, der kræver en folkeafstemning.
Siden 1953 er forskelle i levevilkår og kulturer blevet stadig mindre mellem landsdelene via uddannelse, medier, IT, erhvervsfrekvens, lønninger, broer, fly, tog, bilisme mv.
Derfor betyder det også stadig mindre for MF’erne at have ’rødder’ i en bestemt egn.

Den lokale magt vokser
Hertil kommer, at væsentlige dele af hidtidig, traditionel lovgivning i Folketinget er flyttet enten opad til EU eller nedad til kommuner og amter. Store dele af reguleringen sker via EU, hvor Folketinget eller regeringen efterfølgende skal rette ind.
Siden 1970 er der etableret politisk stærke kommuner og amter/regioner, der med direkte politiske valg er tilført væsentlige politiske og administrative opgaver.
Dette lokale styre har almen accept, også i Folketingets lovgivning. Og med kommunalreformen vil den lokale politiske magt vokse med de større og stærkere kommuner og (sygehus-) regionerne.

149 medlemmer
I dag har Folketinget 179 medlemmer, men tiden er nu inde til en reduktion til f.eks. 149 MF’ere, som en rimelig demokratisk ajourføring.
En ændring af valgloven til f.eks. 149 medlemmer vil naturligvis have konsekvenser for de politiske partier og særligt for de MF’ere, der nu sidder på den yderste sjettedel af mandaterne. En valglovsændring skal gennemføres med tidsmæssig omtanke, herunder med ændringer af valgkredse, som man alligevel skal løse med de nye kommuner. Og der skal være tid til partimæssige prioriteringer af kandidater.
Som et ekstra udbytte ved en slankning vil Folketingets effektivitet nok kunne forbedres.

Færre udvalg
Størrelsen af Tingets forskellige udvalg kunne begrænses, så f.eks. udvalg reduceres fra de nuværende 17 medlemmer til f.eks. 13. Og antallet af udvalg kunne reduceres fra de nuværende 33 til godt 20, hvilket også vil medvirke til at sikre bedre overblik og sammenhæng i lovgivningen.
Det er afgørende, at Folketinget har en demokratisk set accepteret størrelse i forhold til de opgaver, der påhviler det som folkestyrets øverste organ.
Hverken for småt – så regeringen og embedsfolket bliver for selvrådende – men heller ikke for stort – så det huser for mange idesvage statister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her