Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Spar på journalisterne At dømme efter lederen den 25. maj har Information nu sluttet sig til koret, der ser den globaliserede markedsøkonomi som d...
31. maj 2005

Inhabilka

Horsens bliver, håber Vejle,

et moderne Mahagonny,

det får nogen til stejle

- da miljøminister Connie

ikke netop er debil, ka

man forstå, hun er betuttet:

Hun er nemlig inhabilka,

det har Anders Fogh

besluttet.

Hvem ka'?

Bilka!

Dermed er utvivlsomt

farcens

proportioner vokset vældigt:

Skønt et horehus i Varsens

måske nok er mindre heldigt,

kan det blive svært at hindre,

hvad end dommeren befaler.

Lov er nemlig lov,

medmindre

du har penge og betaler.

Hvem ka'?

Bilka!

Erwin Neutzsky-Wulff
Havndal

Discount-politik

Connie Hedegaard er sat fra bestillingen i Bilka-sagen, fordi hun klart har givet udtryk for, at hun mener, man skal følge Højesterets dom om, at byggeriet er ulovligt opført - og ikke at byggeriet skal lovliggøres med tilbagevirkende kraft.

Marianne Fischer Boel, hvis mand er ejer af en større af landbrugsvirksomhed, har først været minister for bl.a. landbruget og senere blevet forfremmet til landbrugskommissær. Hvem snakker om inhabilitet?

Helgi Breiner
København Ø

Er Fogh habil?

Hvordan kan vi være sikre på, at statsminister Anders Fogh Rasmussen er habil i sagen om overflytningen af Bilka-sagen fra miljøminister Connie Hedegaard til justitsminister Lene Espersen?

Ifølge en skrivelse fra statsministeren fra marts 2004, er det nok, at spørgsmålet om habilitet - rimeligt eller urimeligt - overhovedet er rejst i det offentlige rum, før en minister kan tages fra en sag. Det være hermed gjort. Eller hvad?

Gælder statsministerens habilitetsregler alle andre end ham selv? Kort sagt, hvem andre end den inhabiltets-mistænkte Anders Fogh Rasmussen skal besvare dette spørgsmål habilt?

Per Henriksen
København S

Skinhellige Auken

Det er en særdeles skinhellig attitude, som folketingsmedlem Svend Auken (S) indtager i Information den 28.-29. maj, hvor han spiller forarget over, at den formodet inhabile miljøminister Connie Hedegaard (K) er blevet fjernet fra behandlingen af den spegede Bilka-sag fra Horsens.

"Lov er lov og skal holdes uden at gøre knæfald for storkapitalen," fremhæver den tidligere socialdemokratiske miljøminister. Og det lyder flot! Samme Auken glemmer blot at fortælle Informations læsere, hvorfor han i sin tid ikke havde mod til at stoppe opførelsen af det omstridte Bilka-varehus.

I august 1999 gav Naturklagenævnet, der er et statsligt organ under Miljøministeriet, grønt lys for det grundlag, hvorpå Horsens Kommune gav byggetilladelsen til Dansk Supermarked (Bilka). Først godt fire år senere erklærede Højesteret byggeriet ulovligt.

Men som daværende miljøminister - i efteråret 1999 - havde Svend Auken vetoret og kunne med et enkelt pennestrøg have underkendt Naturklagenævnets kendelse og dermed forhindret opførelsen af Bilka i Horsens.Det turde han blot ikke! Aukens forargelse i dag - næsten seks år senere - bør ingen tage alvorligt. Det er hykleri ud over alle grænser og et eklatant eksempel på dansk politik, når den er værst.

Bent Jensen
journalist

Ind med Helge

Jeg har ofte hørt statsministeren udtale sig endog meget skråsikkert om forhold vedrørende ledelse af den danske stat. Det må jo ifølge hans egen vurdering i Bilka-sagen gøre ham inhabil, hvis der offentligt er rejst tvivl om hans habilitet.

Det være hermed gjort, hvorefter jeg forventer området bliver overflyttet til en anden minister, der ikke har haft nogen mening om noget som helst. Jeg kunne i den forbindelse måske pege på Helge Sander.

Jens Frydendal
Tjele

Ikke et særligt Saxo-fund

Min kronik den 25. maj var af Informations redaktionssekretariat udstyret med en billedtekst som jeg under ingen omstændigheder vil vedkende mig. Hvad der deri omtales som "Årtiers danske bogfund" burde nemlig snarere benævnes årundredets fupnummer.

Der er ikke tale om "en hidtil ukendt Saxo-udgave," men derimod om ét eksemplar ud af mange eksisterende af den litterært og i andre henseender uinterssante andenudgave fra 1542. Værket havde gennem mange år forgæves været udbudt til salg af diverse københavnske antikvariater, herunder Politikens(!), til en pris af ca. 50.000 kroner. Omsider faldt det i hænderne på en nyoprettet boghandel i Fiolstræde, hvis indehaver overtalte en troskyldig journalist ved Politiken til at skrive en stort opsat artikel om "fundet". Dette bevirkede, at eksemplaret dagen efter kunne sælges for 1,3 millioner.

På min foranledning trykte Universitetsavisen (i København) dengang en redegørelse for sagens rette sammenhæng (den kan læses på InfoMedia). Politiken har dog aldrig bragt bare antydningen af et dementi eller en beklagelse af, at man har vildledt sine læsere på det groveste.

Det er ubehageligt, at et så hæderkronet blad som Information nu vader i de samme idiotiske sensationshungrende fodspor. Baggrundsoplysninger om originalmanuskriptet af Saxos ungdomsdigte kan findes på min hjemmeside: www.jjj-kbh.dk, hvor der også ret snart vil blive placeret et fotografi af håndskriftet.

Jens Juhl Jensen
København

Hvilken gyser?

Det var ikke afstemningen, der var en gyser - det var forfatningen.

Jens Kimby,
JuniBevægelsen

Politik og voldtægt

Det er kun politikere og voldtægtsmænd

der ikke tager et nej for et nej

Susanne Thorbek,
Frederiksberg

Spar på journalisterne

At dømme efter lederen den 25. maj har Information nu sluttet sig til koret, der ser den globaliserede markedsøkonomi som det eneste sande paradis.

Så inspireret af de fordele, Information kan se ved brugen af billige østeuropæiske bygningsarbejdere, vil jeg bringe mit forslag til, hvordan Danmark kan få mere ud af globaliseringen: Lad engelsk blive sproget i vores nyhedsmedier. Fordelene er mange.

Antallet af journalister, der kan arbejde i de danske medier, vil stige.

Det jerngreb, som de danske journalister har om den danske presse, vil blive brudt.

Vi vil ikke skulle møde de samme navne igen og igen.

Kvaliteten kan kun blive bedre gennem den øget konkurrence.

Medierne vil opdyrke nye områder - f.eks. en anden vinkel end den københavnske - nu hvor flere konkurrerer på markedet.

Den øgede konkurrence vil betyde, at journalisternes lønniveau vil gå ned fra de nuværende urealistiske højder, til glæde for forbrugerne.

Vi vil få billige håndværkere og billige medier på en gang. Jeg selv vil da ikke blive ramt, for jeg er så rasende kreativ og dygtig, at jeg ikke er truet af globaliseringen, for mine arbejdsvilkår hænger da ikke sammen med de vilkår, der bydes lønmodtagere generelt i Danmark.

Søren B. Andersen
gymnasielærer

Richard Ford på dansk

Tonny Worm undrer sig (den 26. maj) i sin i øvrigt yderst positive anmeldelse af Richard Fords netop udgivne novellesamling Kvalitetstid forståeligt nok over, at Tiderne Skifter har udeladt to af originaludgavens i alt 10 noveller i den danske version. Han spørger berettiget: "Har forlaget ikke haft råd til at trykke mere? Eller hvad?"

Worm gætter delvist rigtigt. Kvalitetstid består af otte noveller i stedet for 10, fordi samlingen ellers efter forlagets opfattelse var blevet så dyr, at det ville begrænse dens salgsmæssige muligheder. Bogen er i sin nuværende form 236 sider og koster 298 kr. Udgivet med de to fravalgte noveller ville den koste 60-70 kr. oveni. Forlaget besluttede derfor i samråd med forfatteren at sikre en overkommelig pris og reducere omfanget. Det er bogen bestemt ikke blevet ringere af, blot billigere at anskaffe. En sidegevinst er måske endda, at den er blevet tematisk mere sammenhængende.

Sagen er, at noveller har et yderst smalt publikumsunderlag i Danmark: Det er økonomisk high risk at udgive noveller i dansk oversættelse. Derfor ansøgte forlaget om oversættelsesstøtte, men det lykkedes os ikke at overbevise Kunstrådets fagudvalg for litteratur om, at udgivelsen af Richard Fords noveller fortjente en hjælpende hånd i form af lidt oversættelsesstøtte. Det blev udslagsgivende for udeladelsen af de to i øvrigt fortrinlige noveller i den danske udgave.

I et lille sprogområde som det danske bliver offentlig oversættelsesstøtte i stigende omfang en nødvendighed.

Claus Clausen
forlægger, Tiderne Skifter

Historiekanon?

Hvis man antager enighed om, hvad grundlæggende historisk viden er, så står det afgørende problem tilbage: Hvordan lærer eleverne det?

Det er ikke nok at give faget flere timer på papiret - og så regne med at kommunerne bruger pengene til det. Eller at indføre eksamen - og så regne med at eleverne også kan huske det de lærte - efter sommerferien.

Alle er nok enige om, at kundskaber er nyttige, men det er en illusion at tro, at historisk viden især er skabt i skolen. Det er først ved som ung og voksen gentagne gange at møde og bruge historiske erfaringer, at 'det grundlæggende' hænger fast. Det eleverne husker fra skolen, er det, de har kunnet engagere sig i, og som har vakt nysgerrighed og interesse.

Når unge i dag anses - med urette - for at være historieløse, er det fordi, de møder og bruger andre historiske erfaringer end de ældre.

"Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær!" skrev Grundtvig i 1834. Her tænkes på fædrelandskærlighed, og den kunne sikkert bære historieundervisningen engang, men det kan den næppe i dag, og det er et spørgsmål, om den skal kunne det i den udgave, som den ældre generation ønsker. Hvis traditioner skal leve, skal de kunne ændres.

Lars Haastrup
seminarielektor

Nej til forfatning

Non bliver også mit kryds til september, til trods for at jeg er glødende og helhjertet europæer og føderalist. Men softwarepatentdirektivet (swpat) har med skræmmende tydelighed vist, at EU ikke er et demokratisk projekt.

Swpat udstillede Kommissionen som en institution uden for demokratisk kontrol, sovset ind i lobbyister og som helt bogstaveligt lader multinationale selskaber forfatte direktivtekster. Swpat viste et Ministerråd med uskrevne kulturelle normer, der forhindrede et absolut flertal i at mønstre blot et blokerende mindretal. Et Ministerråd, hvor ministrene handler ud fra egen agenda i åbenlys strid med deres parlamentariske mandat.

Med swpat så vi en høringsproces, hvor kun de 6procent absolut største økonomiske sværvægtere gives legitimitet, mens det overvældende flertal af borgere, NGO'er samt små og mellemstore virksomheder med et pennestrøg affejes som uvæsentlige. Og så viste swpat, at EU's eneste demokratiske institution - EU-parlamentet - er uden reel indflydelse. Alle beslutninger herfra ignoreres på groveste vis både af Kommission og Ministerråd.

EU er ude i en dyb demokratisk krise og EU-forfatningen gør intet for at demokratisere EU. Som demokrat, europæer og føderalist er jeg derfor nød til at sige stop.

Bjarne Wichmann Petersen
Vanløse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu