Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
11. maj 2005

Information og EU

"Folkestyret kan være umådeligt upopulært. Især når det virkelig gælder", skriver Ejvind Larsen den 4.maj. Der er et "enormt behov for uafhængige medier, der svømmer mod strømmen, tør gå på tværs og påpege de løgne og selvmodsigelser, som vi stadig lever midt iblandt".

Mht. EU er Information næsten 100 procent med strømmen. I er kritiske mod enkeltsager, men ikke mod selve systemet, hvor embedsmænd har eneret eller førsteret til at fremsætte lovforslag næsten overalt. Kun på få områder kan EU 'ikke forhindre' medlemsstaterne i selv at lovgive.

Skal fremtidens historikere omtale folkestyrets tid i Danmark som ca. 150 år, hvorefter det om ikke blev "upopulært", så anset for så selvfølgeligt, at man glemte at vedligeholde det? Efter en tvivlsom 'samarbejdspolitik' gik vi tilbage til embedsmandsstyre som under oplyst enevælde.

Det drejer sig ikke om for eller imod samarbejde. Men om EU-systemet er brugbart til demokratisk samarbejde. Vil Information også her være 'Rasmus Modsat', der skriver om forslag til alternativt samarbejde i Europa? Et nødvendigt og ønskværdigt samarbejde, hvor folkevalgte sætter dagsordenen og fastlægger, hvori samarbejdet skal bestå, og ikke overlader ansvaret til embedsmænd.

Kære Information! Folkestyret er i nød - tag vare om det - det er nu, det virkelig gælder - I kan gøre en forskel.

Aase Bak-Nielsen Nibe

Undskyld til sigøjnerne

Inden vi alle sammen løber tør for undskyldninger, må det være på sin plads at minde om en befolkningsgruppe, der mere end nogen anden har været prygelknabe gennem århundrede.

Så vidt jeg husker, omkom en halv million sigøjnere i tyske koncentrationslejre. Også Danmark udviste sigøjnerfamilier til Tyskland, vel vidende at de var mål for kollektiv udryddelse. Derfor undrer jeg mig over, at de ikke er med i regeringens ellers omfattende bodsøvelser.

Men det kan nås endnu, og som en understregning af, hvor dybt alvorligt undskyldningen er ment, kan Danmark passende følge Europaparlamentets indstilling om at godkende sigøjnerne som et nationalt mindretal

Rikke Køllgaard Nakskov

Ideologi og Venstre

Trods hr. Statsministerens udtalelser om at ideologien (dermed også liberalismen) er død, har jeg altid set Venstre som et liberalistisk parti.

Ved enhver given lejlighed roser Foghs tropper det frie marked, og forkaster enhver form for regulering, der - Gud forbyde det - kunne komme samfundets svageste til gode. Jeg ved ikke, om det er fordi, det gavner bondepartiets bagland, om det er fordi, det gavner Marianne Fischer Boels aktier eller fordi, det er et EU-foretagende - hvilket jo er en garanti for støtte fra Venstres marionetter - at regeringen systematisk afviser en afvikling af landbrugsstøtten. Men synderligt liberalistisk er det i hvert fald ikke.

Men vi må jo også se det fra Anders Foghs synspunkt. Han har jo ved flere lejligheder bevist, at det at tilrane sig magten er vigtigere end 'retfærdighed' eller 'solidaritet'. Og et system, der gavner storforurenende, europæiske landmænds kapital på bekostning af miljøet og de afrikanske bønder, skal jo nok sikre landmandsstemmer ved næste valg.

Magnus Stein folkeskoleelev

DM for danske fattige

Vi nærmer os sommeren med hastige skridt, og for de flestes vedkommende glæder de sig. Men for en hel del mennesker, nemlig dem på start og kontanthjælp og enlige med børn i lavtlønnende job, er det ikke nogen sjov tid. De har ikke råd til at tage på ferie, ja selv en endagstur i zoo o.l. er der ikke råd til.

I dagens Danmark, hvor folkeindsamlinger er en hverdagsbegivenhed, burde vi måske også afholde et DM i indsamling for vores egen fattige. Så også disse mennesker, voksne som børn, kunne prøve, at komme på ferie.

For så længe V/K er ved magten får denne gruppe det under ingen omstændigheder bedre, desværre .

Anders Christensen Førtidspensionist

DM i afmagt 2005

Efter Afrika-indsamlingen har jeg som borger i Danmark givet seks kr. til millioner af fattige i Afrika. Tak, for nu kan jeg med bedre samvittighed købe de billige eksotiske fisk (tunger, rejer, tun, hajer, smørfisk), som EU-fiskefartøjer fanger langs Afrikas kyster - efter at de har tømt det europæiske hav for fisk, med det resultat at rødspætter og torsk er blevet en kostbar føde.

De 100 organisationer bag indsamlingen holdt en lav profil. Det var de færreste som bragte "DM i Indsamling 2005" på deres internet-forsider. Forhåbentlig i eftertanken over, at de er med til at smadre mange års dansk udviklings- og solidaritetsarbejde i bl.a. Afrika. Under denne regering køres de helt stille og roligt ud på et sidespor, for nu er det markedet og hin enkelte, som giver en skærv til verdens fattige.

37 mill. kr. er ikke mange penge. For de penge kan man drive et mellemstort skoleprojekt i 5-10 år i et mindre område i et enkelt land i Afrika. De penge svarer også til omsætningen på et par af EU's skattefinansierede trawlere.

En EU-fisker modtager 80 kr. for et kg. søtunge fanget i Nordsøen. EU's skatteborgere betaler de afrikanske regeringer seks kroner pr. kg. for værdifulde fisk, som EU's moderne fartøjer tager lige for næsen af de lokale kystfiskere. De opgiver fiskeriet og kan så håbe på, at der kommer nogen forbi deres landsby, for at give børnene den skolegang, de ikke længere selv kan give dem.

Kurt Bertelsen Christensen Form., Landsforen. Levende Hav

Nej til porno i reklamer

Lad os først slå fast: Det er over grænsen for god markedsføringsskik, når autofirmaet Jari Auto bruger letpåklædte kvinder som blikfang, når de reklamerer for reservedele. Og det er derfor heller ikke korrekt, når Information den 9. maj på sin forside skriver, at "Regeringen blåstempler porno i reklamer".

Reklamer og reklamers virkemidler ændrer sig over årene. Grænsefeltet for lovlig og ulovlig reklame er reguleret af markedsføringslovens generalklausul, god markedsføringsskik og Forbrugerombudsmandens vejledning om kønsdiskriminerende reklame.

De få enkeltsager, som Forbrugerombudsmanden har, viser, at der heller ikke er tvivl, når grænsen overskrides. Regelsættet fungerer altså. Jari Auto har allerede fået meddelelse om, at de har overtrådt reglerne for god markedsføringsskik, og derfor skal trække den omtalte reklame tilbage.

På den måde sørger Forbrugerombudsmanden og i sidste instans domstolene for at gribe ind og afgøre, om en konkret reklame overskrider grænserne. Der findes altså allerede overordnede rammer og klare regler for god markedsføringsskik. Derfor er det ikke nødvendigt med yderligere lovregler for, hvad man må og ikke må benytte som blikfang i reklamer. Det er en vanskelig grænse, som må vurderes i hver enkel sag.

Reglerne i markedsføringsloven bliver desuden suppleret af politivedtægten. Ifølge den er det nemlig ulovligt at udstille eller uddele reklamer af anstødelig karakter. De eksisterende regler på området virker altså. Når det er sagt, mener vi begge, at det er væsentligt at appellere til en generel etik på området. Det tror vi faktisk, at den voldsomme kritik af Jari Auto i sig selv vil medvirke til.

Lars Barfoed (K), familie- og forbrugerminister og Eva Kjer Hansen (V), ligestillingsminister

Gode viljer er ikke nok

Lasse Karlsen (LK), Udfordring Europa, peger i et svar til mig den 28. april på EU-forfatningens understregning af den frie bevægelighed for kapital, varer og personer i EU som et hovedargument for at stemme nej. Det knæsætter neo-liberalismen som princip, mener han.

Jeg ser ingen problemer ved fri bevægelighed som princip, det styrker samhandlen og skabelsen af velfærd i EU. Selvfølgelig forudsætter det, at EU fortsat udbygger de love og initiativer, der sikrer, at det frie marked ikke hæmningsløst får lov til at udfolde sig. Det være sig inden for områder som miljø, arbejdsmiljø og beskæftigelse og via initiativer som bl.a. EU's socialfonde, der i årene 1992-99 har skabt 800.000 jobs i EU.

Det ændrer EU-forfatningen ikke på. Mulighederne for - som led i den politiske kamp mellem højre og venstre - at skabe et mere socialt EU styrkes med den øgede indflydelse til Europaparlamentet i EU-forfatningen. Men LK siger nej og tror på, at EU's befolkninger i ro og mag vil blive enige om et mindre liberalistisk EU.

Hvordan skulle det ske? Langt størsteparten af regeringerne i EU er højre-regeringer. Jeg ser frem til et svar.

Kim Elmose medl. af Nyt Europa og DRV

Hvorfor angribe mænd?

Artiklen "Når vennen bliver voldsmand" den 9. maj var endnu engang et sort-sort-sort billede af kvinden som offer. Hele artiklen igennem hører vi kun om stigende omfang af vold.

Men ifølge sociolog Henning Bech er antallet af voldtægter udøvet af etnisk-danske mænd svagt aftagende. Ligestillingsrådet har lavet en Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn. Hvorfor er det lige at rådet på forhånd kan klassificere den ene halvdel af befolkningen som 'de onde', hvis vold skal bekæmpes? Hvorfor skal vold udøvet af kvinder imod børn (og mænd) ikke bekæmpes ?

Jeg reagerer imod det konsekvente sortsyn og den manglende alsidighed. Hvorfor er det tabu at omtale kvinders medansvar for tingenes tilstand ? Hvorfor igen et nyt angreb på mandskønnet - hele mandskønnet - i den fortsatte hetz måned efter måned, år efter år, mod mændene? Hvorfor dette angreb på 'den ven du troede du kunne stole på'?

Den slags gør det sværere for kvinder at holde af mænd. Min mistanke er, at dén virkning netop er tilsigtet.

Kåre Fog forfatter

Gør den 9. november til europæisk fri(heds)dag

Vi har en europæisk nationalsang og vi har et europæisk flag. Men det er snart på tide, at vi også får en fælles fridag. Hvad med at markere dagen hvor Berlin-muren faldt?

Helgi Breiner, København Ø

Smedens kat

Tak, det var det Smedens Kat døde af.

- Fordi den ikke fik andet!

Vagn Søndergård, København K

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her