Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

10. maj 2005

Afrika er ikke en zoo

Helt ærlig, jeg forstår ikke hvad DR og Læger uden Grænser (LuG) har gang i. Afrika er ikke en zoologisk have, som man bare skal sende billige medicin eller nødhjælp til.

Er DR og LuG uvidende om Afrika ? Hvad er det, de har lært i folkeskolen, i gymnasiet og på universitetet? De har brug for ny undervisning om Afrika. Er det 600.000.000 mennesker i hele Afrika, der har brug for nødhjælp? Ved de ikke noget om de afrikanske lande, der klarer sig godt økonomisk? Tror de stadigvæk, at alle viruser i verden kommer fra ulandene? Get real!

Det er ikke nødhjælp, Afrika har brug for. Afrika har brug for en forhandling med Vesten om eksport af sine varer, så folk kan klare sig.

I min øjne er nødhjælpen en manipulation, og jeg kunne godt tænke mig at høre fra DR og LuG. Er nødhjælp løsningen i de afrikanske lande, hvor der er uro og krige. Eller er det mere de glemte forhandlinger, der er det?

Nødhjælp er ikke frihed, for et menneskes frihed handler om den enkelte. Afrika har brug for sin egen frihed, fordi frihed ærer folks kreativitet og visioner for fremtiden. Den kreativitet målretter Afrikas styrke og velfærd.

Afrika er ikke en zoologiske have eller en dyrepark, hvor DR eller LuG kan sende billig medicin eller brugte varer, som de ikke længere vil have, til. Det er mennesker vi taler om, ikke ting, der kan udnyttes. Det bør I tænke over.

Balthazar Nzomono-Balenda
studerende, SDU

Danish Crown og image

Hvis man troede, at danske andelsselskaber, - efter Arla Foods synder og efterfølgende bodsgang, - skulle have forbedret moralen, må man desværre tro om igen.

Det illustreres på sørgelig vis ved Danish Crowns medejerskab i slagteriet i den polske by Solokow, hvor medarbejderne ikke alene betales en ussel løn, men hvor andelshaverne også forpligtes til at levere alle deres grise, samt aftage foderet til dem fra den amerikanske koncern Scargill.

Dette må give mindelser om svundne tiders fæstebønder, der var afhængige af nådigherren. Men han, nu i skikkelse af Danish Crowns koncernchef Kjeld Johannessen, kan overhovedet ikke se problemet.

"Vi er her bl. a. for at indføre nogle holdninger", udtaler han til bladet 3F, hvorefter han klandrer den danske fagbevægelse for at svigte!

Det er dog den værste gang ansvarsforflygtigelse, og man må spørge - hvilke holdninger? Er det slagterikoncernens og dermed andelsselskabernes holdning at indføre den slags landbrug og forarbejdningsindustri, hvor det er muligt ?

Danske bønder burde interessere sig for deres egen koncerns metoder - på langt sigt kan det nemlig kun gå ud over dem selv, bl. a. ved et imagetab lig Arla Foods. Det vil hverken befolkning eller politikerer finde sig i i længden. Og det er dybt ironisk al den stund, at selv samme slagteri gerne spenderer millioner på imageforbedrende foranstaltninger.

Det er sørgeligt at se ens eget andelsselskab på værste kapitalistiske vis græsse på markedet som græshopper, - med det tilsyneladende sidste solidaritetsprincip, der er tilbage i andelsselskabet, som må være dette: Solidaritet med sig selv.

Gunnar O. Schmidt,
landmand, medl. af Frie bønder-Levende land

Foghs spøgelse

En uhyggelig skygge har tiltvunget sig en hovedrolle i regeringens politik, og længe har denne skygge forfulgt statsministeren og farvet hans budskaber til vælgerne i retning af at mane til modstand imod totalitære, politiske ideer. Senest påskønnelsen af modstandsbevægelsens heltemodige kamp imod nazi-regimets besættelse af Danmark.

Statsministerens spøgelse hedder: 'Døde danske soldater kommer en dag hjem fra Irak og skal begraves foran vrede ulykkelige børn og ægtefæller'.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har her noget der ligner en rigtig 'tabersag', der truer med at udmønte sig i de kommende meningsmålinger. Det er klart, at det vil være attraktivt for regeringen at lave dette spøgelse til en 'vindersag'.

Set i det lys er det forståeligt, at statsministeren har indledt sin personlige kamp imod en 60 år gammel samarbejdspolitik og hylder modstandsbevægelsen, hvis medlemmer var villige til at dø i kamp mod besættelsesmagten i 1940 - 45.

Vil statsministeren kunne påvirke danskerne til at mene, at det er godt at dø for en sag, der som Irak-krigen fortsætter med at blive stadig mere uklar i sit sigte? Vælgerne vil måske finde på at mene, at Irak krigen ikke ligner 1940'ernes heltemodige overlevelseskamp imod et voldeligt nazistisk verdensherredømme. Irak krigen ligner desværre mere en traditionel dansk erhvervsfremme-politik ført ud fra et økonomisk rationale, der har meget lidt med helte at gøre.

Gert Wiik
Nykøbing Falster

Afklaring efterlyses

Globalisering - bør man ikke standse op og overveje, hvad begrebet betyder i sammenhængen?

Er begrebet 'globalisering' ikke stærkt subjektivt/stærkt nuanceret og således uhåndterligt? En argumentation for liberalistisk markedsøkonomi? En argumentation for en verdensomspændende solidaritet: 'Arbejdere i alle lande -forén jer?' Jamen, hvad er det for en 'globalisering', vi taler om, og som vi ønsker - og hvem er "vi"? Med andre ord: Ordet 'globalisering' er stærkt semantisk belastet.

Enhver på den ene eller anden politiske fløj, kan i flæng benytte det til fremme af egen sag uden at det giver nogen mening. Hvem er ikke interesseret i globalisering? En afklaring efterlyses.

Stig Petersen
Kokkedal

Orden i eget hus

Går der 60 år før den nuværende samarbejdsregering undskyldes for sin umenneskelige behandling af vore globale medborgere og for den ulovlige krig i Mellemøsten ?

Ivan Gullev,
Frederiksberg

Quiz

1 - medlem af Venstre, der aktivt støttede nazismen?

2 - kommunist, der aktivt bekæmpede nazismen?

Præmien bliver en rundrejse med statsministeren i Irak, hvor han vil undskylde sine historiske valg.

Ib Jensen,
Søborg

En gylden middelvej?

Charlotte Antonsen (CA) berører den 2. maj Nice-traktatens mangler, hvilke jeg ikke er uenig med hende i. Men hvordan hun når konklusionen, at det er grund nok til at ratificere forfatningen, er tragikomisk.

Hendes snæversyn i forhold til alternativer kommenteres den 7.-8. maj af Lasse Karlsen (LK). Uheldigvis er han for langt ovre i den anden grøft. Hans løsning på problemerne med EU's traktatgrundlag er, at man vedtager nogle mere venstreorienterede traktater i stedet. Desværre vil det ikke skabe det enkle og samlende fundament, som skal erstatte EU's over 97.000 siders lovstof.

Hverken CA's enten-eller retorik eller LK's lappeløsninger fører i mine øjne til et bæredygtigt EU. Jeg er enig med LK i, at den foreliggende forfatning ikke er tilfredsstillende. Derfor stemmer jeg nej. Men jeg er også enig med CA i, at et stærkt EU har potentiale - bare ikke det anti-apatiske, som hun forsvarer.

Mit blandingssyn er, at hvis EU-25 skal fungere, er der brug for en forfatning - en overskuelig definition af samarbejdets grundlag og visioner. Og tilsættes noget rødt og grønt næste gang, så stemmer jeg ja.

Andreas R. M. Andreassen
SFU Randers

Fluerne om møddingen

Enhver ved at EU-kommissionen vader i korruptionsskandaler. Fornylig var kommissionsformand Barroso f.eks. på gratis luksusferie hos en rig, græsk skibsreder.

Det er også almindelig kendt, at lobbyisterne sværmer om EU-kommissionen, som fluer om en varm mødding. Selv de mest forhærdede danske ja-sigere må vel erkende, at EU-forfatningen er blevet til i samarbejde med lobbyister fra storindustrien.

Det er bl.a. en kendsgerning, at de europæiske våbenkoncerner havde direkte sæde i ekspertgruppen om EU's forsvarspolitik under det såkaldte EU-konvent. I EU-forfatningens artikel I-26, stk. 7 står der: "Kommissionen udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed." Lobbyisterne må slå sig på lårene af grin! Til gengæld er EU-kommissionen, der med forfatningen fortsat har eneret på at komme med lovforslag, fuldstændig uafhængig af EU's borgere. De har ikke stået på en stemmeseddel, de er ikke folkevalgte.

Ikke så underligt, at ja-partierne hellere vil snakke om alt andet end det, det drejer sig om. Hvis de gav sig til at diskutere indholdet i forfatningen ville deres argumentation jo falde fuldstændigt til jorden.

Egon Laugesen
folketingskandidat, Enhedslisten

Zizek og det etiske

Morten Diges kritiske indlæg om Zizek i Information den 2. maj synes desværre at bygge på et temmelig begrænset kendskab til mandens forfatterskab, samt en ubarmhjertig læsning af Zizeks indlæg fra den 28. april.

Dige kritiserer Zizeks brug af Johannes Paul II som et eksempel på en genuin, etisk livsindstilling på grund af de millioner af aids-dødsfald, der har været resultatet af den afdøde paves afvisning af brugen af prævention.

Det sidste er utvivlsomt rigtigt, men det synes på ingen måde at ramme pointen i Zizeks indlæg; at en genuin, etisk stillingtagen har konsekvenser, man må påtage sig. Johannes Paul II's indstilling var genuint etisk, netop fordi han var villig til at acceptere millioner af aids-døde som resultatet af sin indstilling.

At gå imod denne indstilling fordrer således ikke, at vi accepterer dens grundprincipper, blot i en modereret form - men at vi afviser disse principper til fordel for andre, vi er villige til at på os, med de konsekvenser de har.

Jon Rostgaard Boiesen
Filosofistuderende

Outze - nu med stavefejl

Der var masser af godt og interessant stof i 'befrielsesavisen' den 4. maj. Og Information er stadig den mindst ringe avis, selvom man heller ikke i 2005 "kan nøjes med den som eneste Avis".

Uundværlig, det er den. Godt gået med 60 år på bagen som (mestendels) legal avis.

Det er derimod trist at Børge Outzes leder "- Hvad vi ønsker" er fyldt med sjuskefejl - med mindre han da selv er ansvarlig for fejlene:

"I Reaktionen sidder" (Redaktionen), "kompromittered Personer" (kompromitterede), "fri for Tyskerene" (Tyskerne), "man synes paa Bladerdaktionerne" (Bladredaktionerne), "mod kompromitterende Lederes Tilstedeværelse" (kompromitterede). Og Outze har vel næppe skrevet "avis", "dage" eller "provinsen" med lille begyndelsesbogstav?

Kunne I ikke give os lederen i den uforfejlede originaludgave? Så kunne jeg jo bruge den i min danskundervisning på Københavns Universitet som pr for Information og bladets uomtvistelige værdi - i stedet for som et eksempel på at selv Information ikke kan læse ordentlig korrektur.

Det vil Outze helt sikkert værdsætte, hvor han nu end befinder sig henne blandt stjernerne i universet.

Yngve Søndergaard
Ballerup

SVAR: Information beklager fejlene i genoptrykket af Outzes leder. I den originale avis fra 1945 står der dog "...kompromittered Personer...". Fejl har altså desværre altid været at finde i avisen, selvom vi forsøger hver dag at udrydde så mange som muligt.

red.

Har SF en stor fortælling?

"For mig er det fuldstændig uklart hvad SF's 'store fortælling' går ud på. Hvad betyder det, at områder, der handler om mennesker, demokrati og uddannelse skal friholdes for kapitalens logikker?

Det er måske min fejl, men jeg forstår ikke hvad Villy Søvndal snakker om. Hvordan bliver kapitalen tæmmet, hvis jeg stemmer på SF? Og er det kun et spørgsmål om, at styrke kommunikationen?"

Jeanet Madsen
fra webdebatten om SF's fremtid på
debat.information.dk/villy

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu