Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Drop de flotte floskler Flere historikere kritiserer Bertel Haarders forslag om en historiekanon i Information den 24. Maj. Historikerne mener, at...
25. maj 2005

Folkeskolen og Krarup

Søren Krarup har gjort det igen: Skrevet en kronik, jeg ikke forstår!

Han beskriver folkeskolen som et element, der engang fik samfundet til at hænge sammen. Men var denne folkeskole andet end en abstraktion? Undervisningens kvalitet var særdeles ujævnt fordelt. Desværre med det dårligste tilbud til de, der havde størst behov.

Er der noget, der mere end folkeskolen, har fremmet den sociale ulighed?

Hans Schjørmann
Albertslund

Brixtoftske venner

Stop vennegaverne til venstrekommunerne Farum og Værløse. Det er kammerateri blandt venstrevenner af brixtoftske dimensioner udført af Lars Løkke Rasmussen og Thor Pedersen.

Giv i stedet de to milliarder kroner til de syv vestlollandske og midtlollandske kommuner som også skal sammenlægges.

Kommunerne på Lolland trænger meget mere til et stort skulderklap.

Lollandskommunerne har oplevet et vedvarende kraftigt fald i befolkningstallet. Op mod hver fjerde indbygger er forsvundet på 25 år, fordi hovedstadstadsområdet trækker al dynamik til sig. Skolebørnene på Lolland bør opleve samme kvalitet i undervisningen som børn, der vokser op omkring Furesøen.

Markedsmekanismen trækker tænderne ud på lokalsamfundene, der langsomt affolkes, mens musikken spiller, og regeringen optimistisk fortsætter med at opmuntre til at lave udvikling i landområderne.

Gert Wiik
Nykøbing Falster

Selvudfoldelse og religion

Vagn Bertelsen kritiserer i sin påtale den 19. maj religionskritikken. Det religiøse, kristelige og spirituelle er fyldt med livgivende inspiration, siger han.

Men en væsentlig kritik af kristendommen er, at den viderefører en tænkning, der sætter mennesket i centrum og overlader verden til at være et redskab for menneskers herredømme. At det moderne samfunds hovedløse jagt på vækst og forbrug kan få mennesker til at længes efter noget andet, er ikke nogen god begrundelse for at genoplive Gud.

Man behøver ikke at være religiøs for at forundres og at have ærefrygt for livets kompleksitet. Hvad det kræver er blot at kunne se andet end mennesket og dets frembringelser.

Hvad der kunne være en overvejelse værd var, hvordan det kunne blive muligt at tænke verden som andet end et middel til menneskets selvudfoldelse. En tilbagevenden til kristendommen ville i denne forbindelse være en selvmodsigelse.

Henrik Munck
lektor

Mediernes magt

Apropos Lykketoft og medierne (Information den 19. maj): De store medier - især tv - har været påfaldende ensidige op til de to seneste folketingsvalg.

Kommunalreformen - omtrent det mest gennemgribende vi kan få i politik - var under valgkampen et ikke-emne. Irak-krigen var et ikke-emne. Miljøet var et ikke-emne. Drivhuseffekten var et ikke-emne. EU var næsten også et ikke-emne.

Ved suverænt at definere emner og ikke-emner påvirker medierne valgets udfald. Fokus på udlændinge og skattelettelser gavner højrefløjen. Fokus på miljø og arbejdsløshed gavner venstrefløjen.

De labile midtervælgeres underbevidsthed kan påvirkes. Hvis tv fremstiller Lykketoft som en taber, så bliver han en taber. Medierne svigter p.t. deres demokratiske ansvar ved ikke at referere alsidigt og ved at udelukke vigtige debatter.

Således har vælgerne reelt ikke haft mulighed for med deres stemme at give deres mening til kende om kommunalreformen.

Den citerede lektor fra RUC, Rasmus Jønsson, er ude på et skråplan. Venstrefløjen får intet ud af at tilpasse sig mediernes måde at agere på. Hvis medierne er hemmeligt forlovede med højre side - og det ser det ud til - så er deres magt stor nok til, at de kan give sejren til højre side hver gang. Den ensidighed skal man ikke acceptere i et demokrati.

Kåre Fog
Veksø

Irrelevant diskussion

Undervisningsministeren og formanden for kristendomslærernes forening var gæster i DR2's Deadline den 15. maj for at diskutere, om fritagelsesretten til kristendomsundervisning skal ophæves.

Ministeren ville ikke ophæve fritagelsesretten, selv om han ville, at alle elever -kristne eller ej- skal lære om kristne værdier. Modparten kritiserede dobbeltspillet mellem ministerens hensigter og rammesætning.

Det var en absurd diskussion - både politisk, pædagogisk og ren logisk. Men mindre interessant bliver den ikke af den grund, derfor følgende overvejelser.

Hvis man ser ophævelse af fritagelsesretten som en etisk (værdi) sag, så er den imod kristne værdier (tvang); som politisk sag, er den imod internationale konventioner; og som pædagogisk sag, er den imod grundtvigske værdier (i den enkelte elev som fokus).

Ophævelse af fritagelsesretten er negativ særbehandling af både den kristne den og ikke-kristne elevgruppe, især sidste. Men fritagelsesretten i brug er heller ikke mindre negativt særbehandlende mod denne gruppe: Den forsømmer lige dannelse og faglighed for alle elever.

Og hvor relevant er diskussionen i et skolesystem uden skolepligt, selv om dette koster dyrt for ministerens gode hensigter, som forleden aften på Deadline lød meget opsat (men desværre ikke overbevisende) på at lære alle elever kristne værdier?!

Nur Beier
voksenunderviser, etnisk konsulent

Forebyggende krig

Nye undersøgelser viser, at mere end 90 procent af alle terrorister er født af kvinder. Af disse har over 80 procent startet deres liv som børn. Hvis 2/3 af ofrene for massakren i Usbekistan var kvinder og børn, har vi et godt eksempel på opfyldelse af Bush's doktrin om forebyggende krig. Han må forventes snart at lykønske sin usbekiske våbenbroder.

G. Petersen,
Hornslet

Politisk flab

"... jeg vil ikke stå til regnskab for sådan en idiotisk flab ude i verden...," siger Louise Frevert (DF) om Lars von Trier, og vil have ham frataget statsstøtten. Udmærket. Når vi er i udlandet, er vi også dødtrætte af at skulle forsvare Danmarks fremmedfjendske politik. Fratag Dansk Folkeparti al offentlig støtte!

Kasper og Jeanne Dalgaard,
Frederiksberg C

Drop de flotte floskler

Flere historikere kritiserer Bertel Haarders forslag om en historiekanon i Information den 24. Maj. Historikerne mener, at det er en tilbagevenden til den sorte skole, og at fordybelsen og refleksionen vil forsvinde.

Der hersker blandt danske folkeskole og gymnasieelever en udbredt historieløshed. Eleverne mangler simpelthen grundlæggende kundskaber. På grund af årtiers rundkreds-pædagogik og projektarbejde er eleverne gået glip af vigtig grundlæggende historisk viden.

Historikerne glemmer fuldstændigt i deres iver efter refleksion og kritiske spørgsmål, at dette først kan ske, når det grundlæggende er på plads. Det er paradoksalt, at historikerne går imod 'en sovjetisk ensretning,' når deres undervisning har den effekt, at undervisningen bliver ensrettet.

Når lærerne så nidkært holder på førnævnte undervisningsmetode, sidder eleverne tilbage uden en jordisk chance for at forstå komplicerede emner. Derved hersker en udbredt envejskommunikation, nemlig fra lærer til elev.

Herved er den sorte skole skabt på ny - bare i ny form. I stedet for elever, der stiller kritiske spørgsmål, er der skabt en ungdom som lytter slavisk på en lærers refleksioner uden at forstå en brøkdel.

Hvis nu historikerne droppede de flotte floskler og i stedet koncentrerede sig om at give deres elever nogle historiske kundskaber, er jeg sikker på, at eleverne nok skal stille de kritiske spørgsmål helt af sig selv.

Nicolai S. Kjær
gymnasieelev

EU og dyrevelfærden

EU-Parlamentet er ikke mere dyrevenligt end Kommissionen (jvf. indlæg af Socialdemokraternes medlem af Europarlamentet Dan Jørgensen den 18. maj), og det nye parlament er værre end det sidste og derfor ikke nogen stor hjælp. Det sås med al tydelighed, da Gitte Seeberg og jeg ikke engang kunne få underskrifter fra halvdelen af parlamentsmedlemmerne mod lange dyretransporter.

Dyrevelfærd som tværgående princip betyder, at national lovgivning til fordel for dyrene som hovedregel er forbudt. Med den nye forfatning kan vi ikke få fremskridt for dyrevelfærd med mindre Kommissionen stiller forslag, som bliver godtaget af et kvalificeret flertal i Ministerrådet, hvor Danmarks indflydelse, pga. ny stemmefordeling, fra år 2009 vil falde fra 2,18 procent til 1, 18 procent.

Jens-Peter Bonde
MEP, Junibevægelsen

Proportioner med mere

Den 23. maj var der blokade i Byskov på Falster mod det polske firma Nova-Bau, der er igang med at renovere en ejendom, tilhørende Tom Bringsværd.

Blokaden var sat iværk, fordi de polske håndværkere går til en timeløn på 45 kr. Beskæftigelsesminister hr. Hjort Frederiksen udtalte i den forbindelse "at fagforeningernes reaktion er helt ude af proportion".

Denne udtalelse finder jeg ganske sørgelig. Det er ikke rart, når man ikke har føling med, hvad der foregår.

Mit forslag til ministeren er, at vi ansætter en polsk beskæftigelsesminister, bare en måned, og selvfølgelig på kontrakt til 45 kr. i timen. Så kunne hr. Hjort Frederiksen bruge tiden på at tage en månedstid til Polen, og få sig et job til en tredjedel af hvad en minister i Polen tjener.

Jeg håber mit forslag falder i god jord, i Danmark og i Polen, og at det vil hjælpe hr. Hjort Frederiksen til at få sat skik på proportionerne.

Anne Mette Markussen
bygningsmaler

Verden vil bedrages

Man må undre sig såre, når man nu igen skal høre, at rigtig mange af især regeringens medlemmer stadig vægrer sig ved at offentliggøre alle forhold vedrørende deres privatøkonomiske interesser (dvs. indtægtskilder).

Da de pågældende alle er erklærede liberalister, dvs. tilhængere af markedsøkonomi eller fri konkurrence og foretagsomhed, burde de da være stolte af såvel, hvor godt samt på hvilke måder de har klaret sig i nævnte boldgade.

Kan nogen mon tro, deres vægring blot skyldes, at de kun har evnet at hævde sig middelmådigt og altså ikke kan kaldes overbevisende vindere? Nej, er sagen ikke, at de enten skammer sig over (nogle af) de transaktioner og interesser, de har aktier i og følgelig frygter offentlighedens dom, eller ganske enkelt ikke har rent mel i posen i juridisk forstand? Døm selv, kære medborgere! - og tænk godt over, hvem I stemmer ind til næste valg.

Per H. Christiansen
Frederikssund

Bødlernes håndlangere

Er de danske soldater i Irak håndlangere for irakiske politi- og sikkerhedsstyrker?

Danske soldater gav bl.a. i Operation Green Desert støtte til de irakiske sikkerhedsstyrker 15 km syd for Basra. Disse gennemførte en hus- og områdeundersøgelse. Den danske oberst udtalte "Blot vi yder den rigtige støtte og er villige til at give irakerne øget sikkerhed, så har de viljen til selv at overtage ansvaret for lov og orden".

Hvad er det for et ansvar? Menneskerettighedsorganisationer har udtalt, at netop de irakiske sikkerhedsstyrker bruger tortur mod dem, der mistænkes for at være terrorister. I irakiske fængsler og politistationer foregår overgreb med elektrochock, ydmygelser og vold.

Den danske statsminister ville ikke i sine samtaler med præsident Bush komme ind på overgrebene i Irak. Tværtimod har den danske regering påtaget sig at uddanne irakisk politipersonale.

Imens flyver Guantanamo-expressen med CIA-anklagede efter aftale med den danske regering frit over det danske luftrum for at bringe tilfangetagne til tortur i udenlandske fængsler.

Danmark er derfor medskyldig i tortur

Kai Dalsgaard
De Grønne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu