Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

18. maj 2005

Den filosofiske letvægter

Grosbøll bruger moderne naturvidenskab til at 'bevise', at en idealistisk virkelighedsforståelse er manet i jorden. Det ironiske er, at de folk, der skabte det naturvidenskabelige verdensbillede, næsten alle var dybt religiøse.

Big Bang-teorien blev udtænkt af en troende præst, der så den som en videnskabelig bekræftelse af den kristne forståelse af universets skabelse. Einstein troede på Gud, Stephen Hawking har en dybt filosofisk, men bundreligiøs gudsforståelse. Bohr var nærmest taoist og under ingen omstændigheder plat, fundamentalistisk materialist. Newton skrev flere sider om alkymi, end han skrev om fysik. Det er kun filosofiske letvægtere som Grosbøll, der end ikke er anfægtet.

Jesus er flere steder i Biblen citeret for udsagn, der modsiger hinanden, men Biblen blev skrevet af flere forskellige, 100 år efter hans død, så bogen skal ikke betragtes som en indiskutabel sandhed. Kristendommen er en religion, der er fyldt med historiske misforståelser og teologiske kompromiser i en grad, så det nemmeste er, at afvise det hele som vås. Men hvad laver man så i kirken?

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Ansvars-resistens

I disse Andersen- og Tina Turner-tider kan man nemt overse, hvor udbredt en sport ansvarsfralæggelse er blevet. Som da 300 irakiske asylansøgere i Avnstruplejren forleden fik et brev om at være ude af landet senest den 31. maj.

I et interview i TV-Lorry den 12. maj sagde underdirektør i Udlændingestyrelsen, Anni Fode, at det var en beklagelig fejl, for brevet skulle have oplyst om, at den 31. maj var sidste frist for at søge økonomisk støtte til hjemrejse.

Resultat: uro, knuste ruder, politiindsats, 19 anholdte. Adspurgt om ikke Udlændingestyrelsen skal være fuldstændig korrekt i den slags sager, svarede den ansvarsresistente underdirektør, at "teksten var rigtig nok. Det var desværre en computerfejl." Er der overhovedet ingen grænser for ansvarsforflygtigelse?

John Svendsen
Frederiksberg C

Lad markedet regulere

Rikke Hvilshøj m.fl. har for nylig givet udtryk for det (i mine øjne) besynderlige synspunkt, at man ved ikke at anvende økonomiske incitamenter som f.eks. den såkaldte starthjælp og det nyligt foreslåede 'forklædetillæg' skaber unødige barrierer for, at arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere kan vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Hun har (i samme åndedrag) hævdet, at nævnte økonomiske incitamenter er nødvendige, fordi der i servicesektoren findes masser af ubesatte jobs som f.eks. rengøringsjobs.

Spørgsmålet er imidlertid, om man ikke (ved i stor stil at tillade udlicitering og minuttyranni på serviceområdet) efterhånden har gjort de pågældende jobs så lidet attraktive, så dårligt betalte samt fysisk og psykisk nedslidende, at de fleste, der har mulighed for at fravælge dem, til enhver tid vil gøre det?

Og har man ikke netop derved skabt en barriere, der siger spar to til alt, hvad man ellers kan finde på at kalde barrierer for integration?

I øvrigt er det vel også liberal politik at lade markedskræfterne regulere tingene. Hvis de, der vil 'sælge' de pågældende jobs, ikke kan få dem afsat, dvs. besat, så skyldes det vel, at de som varer betragtet både er for dyre og af for ringe kvalitet?

Per H. Christiansen
Frederikssund

Tak for narkoserie

Tak til Information for at bringe Ulrikke Moustgaards fortælling om en junkiefamilie. For de mennesker - og dem er der i Danmark rigtig mange af - der lever med narkomaner og andre misbrugere tæt på, var det en befrielse, at få sat ord på alle de følelser, som artiklerne viste. Følelser som mange bærer for sig selv og sjældent deler med andre.Der var få dage, hvor ingen tåre blev fældet, over den sejhed, livslyst, tro på og kamp for et godt liv.

Jeg vil ønske, at artiklerne blev lavet til en bog, som skulle være obligatorisk læsning for alle, der beskæftiger sig med børn og misbrugsfamilier. I dag taler alle om rummelighed i vores daginstitutioner og skoler. Ved indsigt kunne vi måske rumme disse familier bedre efter at have læst en sådan bog.

Jill Rosenberg
Silkeborg

Vi er mentale dværge

Vi er forbrugere. Vi elsker at forbruge. Vi elsker at shoppe. Præcis på samme måde er vi ved at forbruge vores naturlige og begrænsede ressourcer og vores miljø.

I det globale supermarked tilbydes carbondioxid, syreregn, atomar stråling, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer, farligt affald, forurenet vand, global opvarmning, ørkendannelse og anden forurening og ødelæggelse. For højeste bud tilbyder det globale supermarked skov, god landbrugsjord, rent vand, en mangfoldighed i flora og fauna og naturlige ressourcer.

Men udbudene er begrænsede, og vi lever efter mottoet 'Køb nu, hvor du har chancen for at få produktet eller oplevelsen, inden varen forsvinder helt. Køb nu, for alt skal væk'. Og mange vil købe og forbruge det sidste rene, grønne og mangfoldige og de sidste ressourcer.

Vi er alle del af vores miljø. Og vores miljø er en del af os. Kun ved at respektere dette og kun ved at have en vis ydmyghed overfor vores miljø kan vi respektere os selv.

På allerøverste hylde i det globale supermarked, meget højt oppe, hvor ingen rigtig kan nå, har vi en ny sol-alder, som er baseret på fornyelig og vedvarende energi og på en mindre materialistisk verden. Den ligger lige for, men da vi åbenbart er mentale dværge, gider næsten ingen række op så højt.

Poul Erik Pedersen
Brønshøj

Fogh og fjenderne

Som apropos til von Triers bemærkninger om USA's og deres præsidents indflydelse og adfærd kan man spørge, om Fogh mon med så mægtig en ven har behov for egentlige fjender?

J.A. Holck,
Brabrand

Lars von Trier 'slipper en' i Cannes

Han siger, han synes, Bush er et røvhul.

Nogle vil mene, det er en fornærmelse

- mod røvhullet.

Vagn Søndergård,
København K.

Bonde og dyrene

Læser man Jens-Peter Bondes indlæg den 12.maj om dyrevelfærd i EU, kan man få det indtryk, at den nye EU-forfatning vil gøre det værre for dyrevelfærden i Europa. Det er ikke rigtigt.

I sit imponerende paradenummer af forskellige EU-artikler og paragraffer, glemmer Jens-Peter Bonde, at Europa-Parlamentet med den nye forfatning vil få meget mere at skulle have sagt i forhold til en række dyrevelfærdsspørgsmål. Det er et stort fremskridt, da Europa-Parlamentet står for en langt mere dyrevenlig linje end EU's øvrige institutioner.

I den nye forfatning bliver dyrevelfærd desuden skrevet ind som et tværgående hensyn i al EU-politik.

Det betyder, at der altid skal tages fuldt hensyn til velfærden for dyr, som følende væsener.

Ydermere står der i EU-forfatningen, at hvis én million borgere på tværs af grænser skriver under på, at de gerne ser et problem - som f.eks. dyretransporter - løst, så skal Kommissionen se på det.

I Danmark har Dyrenes Beskyttelse samlet næsten en halv million underskrifter for bedre regler for dyretransporter, så denne paragraf vil være en reel mulighed for at forbedre dyrevelfærden.

Jeg synes, det er trist, at Jens-Peter Bonde forsøger at tage dyrevennerne til gidsler i forhold til EU-forfatningen, når den nye forfatning faktisk er bedre for dyrene, end det vi allerede har.

Dan Jørgensen
MEP, S

Miljøøkonomer og miljø

I kronikken den 11. maj forsvarer Lomborgs efterfølger på Institut for Miljøvurdering teorien bag miljøøkonomi.

Undervejs i miljøøkonomiske beregninger bliver der fravalgt en masse faktorer, enten for overskuelighedens skyld, eller fordi de skønnes at betyde meget lidt i forhold til den samlede analyse.

Disse fravalg gør dels, at analyserne risikerer at udelade fundamentale sammenhænge af betydning for natur og mennesker, og dels risikerer man, at analyserne fører til absurde konklusioner.

Men fravalgene gør også, at analyserne, bevidst eller ubevidst, bliver politiske, fordi konklusionerne i høj grad afhænger af de valg, økonomerne træffer undervejs.

Miljøøkonomerne anerkender, at deres beregninger er ufuldstændige, men når blot man sørger for, at forudsætningerne og konklusioner lægges åbent og gennemskueligt frem, så går det nok, synes både Connie Hedegaard og kronikkens forfattere at mene. Men økonomiske beregninger bliver ædt råt for usødet i en travl politisk hverdag, og konklusioner bliver behandlet ufiltreret i medierne.

Det har stor betydning, om et minut sparet i en bilkø sættes til en samfundsmæssig gevinst på to kr. eller fem kr. per person. Og husker miljøøkonomerne at inkludere den tid, der mistes i byerne, når fremkommeligheden forringes, fordi indfaldsvejene bliver til motorveje, og der kommer flere biler ind i byen? Og hvad med de øgede miljøforringelser inde i byen?

Det er ikke nemt at være beslutningstager - kaskaden af partsindlæg fra Institut for Miljøvurdering har ikke gjort det nemmere.

Jacob Sørensen
NOAH's Bæredygtighedsgruppe

Stop skattestoppet nu

Med skattestoppet er der sat en proces igang, der i løbet af kort tid vil undergrave det offentlige budget, skabe øget ulighed i Danmark, hjælpe Anders Fogh med at skabe en minimalstat og ikke mindst ødelægge vores selvopfattelse af Danmark som et land, hvor alle bidrager efter evne til den fælles kasse og dermed til den fælles bevidsthed.

Så længe skattestoppet står ved magt, er det en direkte trussel mod vores fælles bevidsthed som et folk, en nation.

Det fremmer individualisten og afføder misundelse og smålighed og vil på sigt gøre Danmark til et land fyldt med pengpugere og fedterøve, der ikke under nogen noget. Er det dét vi vil ?

Esben Just
musiker/komponist

Der er også postbude på Christianshavn

Vi christianshavnere kæmpede for at få Prinsessegade fredeliggjort og befriet for gennemkørende trafik, længe inden den megalomane skibsredder fik den idé at skaffe sig skatteafskrivning ved at 'skænke' København et operahus (jvf. leder i Information den 14.-15. maj).

Det er en syg ide at lede tusindvis af biler og busser igennem en smal og kroget lokalgade hver dag.

Det indså bystyret, så der blev indført 40 km fartgrænse, 'bump' og forbud mod gennemkørsel til de mere trafiktunge dele af Holmen.

Da man så føjede magnaten i at anbringe hans mausolæum derude, fik vi klare løfter om, at den ekstra trafik ikke skulle ledes igennem vores lokale gadenet.

Trafikmagneten burde naturligvis aldrig have været anbragt på et afsides sted uden ordentlige tilkørselsforhold - Vestamager ville have været mere passende, tæt på Metro og motorvej.

Men pengemanden insisterede, og det må operagæsterne så bøde for:

Deres årlige rejse derud forlænges med mindst 5 minutter hver vej - uha! Men christianshavnerne er uden skyld. Den skal snarere placeres hos hr. Møller, en følgagtig Borgerrepræsentation og så dem, der i arkitektur og byplanlægning sætter det æstetiske foran det praktisk funktionelle.

For resten er Christianshavn et meget blandet kvarter. Her bor også arbejderpensionister, postbude og enlige mødre på bistand. Og hvad er det overhovedet ved middelklassen, der kvalificerer den til så usaglig og hadsk en behandling som i lederen den 14.-15. maj?

Søg dig et job på BT i stedet nt!

Therkel Stræde
København K.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu