Det går fremad
Jamen, det går jo fantastisk. Med 60 års forsinkelse har statsministeren nu fundet ud af, hvordan regeringen 1940-45 skulle takle situationen.
Jeg mener at huske, at Information i 1964 - måske med en ironisk undertone, men det kan vel ikke have været tilfældet - noterede sig, at Danmark i 1964 havde fundet ud af, hvordan krigen i 1864 skulle have været ført.
Indrøm det bare, det går fremad.
H.P.Hansen
Tommerup
Befrielse
60 år efter Danmarks befrielse er danske soldater besættelsestropper i et erobret land. Foruden statsministerens smukke påskud for at deltage i besættelsen, må han også have forestillet sig, at danske firmaer kunne få en stor fortjeneste ved at levere til besættelsesmagten.
I alt fald ved vi, at A.P.Møller i øjeblikket tjener stort via den havn i Khor al Zubeir i Irak, som firmaet driver der.
Og så ser vi i dag lyslevende det samme, som vi så i april 1940: Den agressive stormagt, en dansk befolkning, der tror, stormagten er uovervindelig, en samarbejdsregering, der mere eller mindre har støtte i et stort flertal i Folketinget, og så sandelig også en stribe af værnemagere.
Forskellen fra dengang er vel, at den første samarbejdsregering aldrig sank så dybt, at den støttede stormagten militært.
Torben Jacobsen
lærer
Læs Scherfig eller Kirk
Kære Anders Fogh. Jeg synes, det er al ære værd, at du som privatperson og statsminister ændrer syn på besættelsestiden.
Men jeg undrer mig over, at du åbenbart tror, at du fremlægger et nyt syn på samarbejdspolitikken, optakten til besættelsen, osv.
Hvis du f.eks. skulle falde over skolebogen for de små klasser - 2. verdenskrig i Danmark - vil du opdage, at du blot er ved at komme på omgangshøjde.
Det kunne have været anderledes. Intet har vel hindret dig i at læse f.eks. Scherfigs Frydenholm, eller Kirks bøger om de driftige danske entreprenører. Når det gælder de danske myndigheders samarbejde med Tyskland før besættelsen, kunne Carl Madsens Flygtning 33 have åbnet dine øjne for, at udlevering af flygtninge til fængsling, mishandling og henrettelse var noget, der fandt sted på et foruroligende tidligt tidspunkt.
Jeg synes din historiske interesse er prisværdig, men hvis jeg skal tage den for pålydende, vil jeg anbefale, at du ikke gør den til en del af din argumentation for en folkeretsstridig krig i Irak. For det indikerer, at det er så som så med den moralske dybde i dit opgør med tilpasningspolitik og medløberi.
Dines Boertmann
København Ø.
Lad handling følge ord
Jeg hørte Anders Fogh Rasmussens smukke undskyldning for den danske behandling af tyske flygtninge under krigen, der medførte, at de fleste omkom kort efter hjemkomsten til Tyskland.
Idag er der igen flygtninge, som søger asyl i Danmark, og som risikerer at blive hjemsendt til en lignende skæbne. Nu kommer de bare fra lidt fjernere himmelstrøg.
Jeg glæder mig til, at Anders Fogh lader handling følge ord og får ændret de danske asylregler.
Karin Zedeler
født som flygtning i Sverige 1944.
Lus og hyklere
I den seneste tid har vores statsminister ført sig frem på verdensscenen med den ene undskyldning efter den anden og samtidig krævet at andre nationer skulle gøre det samme.
Hvad er grunden til denne selvransagelse og anger? Skal fokus mon flyttes fra de store problemer, som i øjeblikket reelt ligger i regeringens politik indenfor bl.a. beskæftigelsespolitikken, folkeafstemningen om EU forfatningen, den u-financierede og af-demokratiserende strukturreform, Grosbøll-sagen, den katastrofalt fallerede integrationspolitik, de stupide landbrugsstøtteordninger, salget af (eller rettere mangel af salget af) TV2, ophugning af danske skibe i Indien, EU's åbningskrivelse omkring manglende opfyldelse af diverse natur- og miljødirektiver, fordi regeringen plejer Danmarks hellige ko, landbruget? Eller de mange andre øvrige sager, der viser, at Regeringens politik på alle områder har slået fejl?
Hvorfor så ikke også sige undskyld til England for vikingernes hærgen, mord, voldtægt og bersærkergang? Eller til Sverige for Det Stockholmske Blodbad? Eller til Danmarks og Iraks befolkninger for vores lands deltagelse i Irak-krigen på et falsk og løgnagtigt grundlag? Hvornår får vi disse undskyldninger?
I samme euforiske selvransagelse skal vi lægge øre til statsministerens undskyldninger og beklagelse af besættelsestidens samarbejdspolitik. Hvis vores nuværende statsminister havde beklædt den samme post under 2. Verdenskrig, hvordan havde han så selv tacklet problemerne?
I dag støtter han, som den sande opportunist han er, ubetinget og uden nogen som helst form for forbehold den stærkeste militærmagt på verdensscenen - havde han mon ikke også gjort det samme i 1940? Jeg er ikke i tvivl. Er der andre, der er det?
Ligesom man kan kende en lus på dens gang, kan man kende en hykler på dens tale!
Peter Jørgensen
København N.
De frivillige danskere
Anders Fogh opfordres hermed til at give Putin og det russiske folk en undskyldning for de 6.000 danskere, der frivilligt meldte sig til SS, rejste til østfronten og deltog i nedslagtningen af flere millioner sovjetborgere under 2. verdenskrig.
Klaus Eriksen
Vissenbjerg
Civil ulydighed
Civil ulydighed er, når en gruppe mennesker mere eller mindre spontant foretager sig noget, som strengt taget ikke er i fuld overensstemmelse med loven, men som alligevel nyder forståelse i brede kredse og er moralsk acceptabelt. Det bedst kendte eksempel er nok den såkaldte 'lynchning'.
G. Petersen,
Hornslet
Sent er bedre end aldrig, Anders Fogh!
Som statminister for det land, der i 1520 var ansvarlig for det stockholmske blodbad, der kostede 100 svenske adelsmænd livet, må du uden tøven sige undskyld.
Poul Milberg,
Bagsværd
Undskyld
Vi savner en talsmand for alle de børn, under krigen, der blev vækket af deres søde nattesøvn og gennet ned i et beskyttelsesrum. Vi fortjener også en undskyldning. Men hvem skal give os den?
Midt om natten sad vi i en fugtig vaskekælder eller lignende og rystede i bukserne, indtil luftalarmen var ovre. Tyskerne ramte jo sjældent eller aldrig de britiske fly på vej til Tyskland. Luftalarmerne var en overdrivelse. Ulvene kommer, men de kom jo ikke. Derfor gad de voksne heller ikke til sidst at reagere på dem. Men frygten var solidt plantet i os børn i København, hvor der var mange luftalarmer. Lyden af sirener betød ikke sikkerhed for dit liv, men overdreven frygt for at miste det.
Undskyld...at jeg siger det!
Knud Held-HansenAalborg SØ
Den store amatør
Pludselig står det lysende klart, hvad det hele går ud på. Alle med uddannelse og viden skal holde mund, Anders Fogh Rasmusseen vil nemlig selv være ekspert. Hold da op, hvor tog det mig lang tid. Det er jo bare det samme som med Brian Mikkelsen.
Peter Wandel
København N.
De får nok et undskyld
Med sin undskyldning til de udleverede danske jøder "og andre uskyldige danskere" er Anders Fogh Rasmussen trådt i karakter som statsmand.
Foghs tale i Mindelunden har sikkert virket stærkt bevægende på mange andre end undertegnede; man tvivler ikke et øjeblik på, at undskyldningen kom dybtfølt og fra hjertet - ej heller på, at Anders Fogh havde ageret med et helt anderledes moralsk udsyn, havde han havde været manden ved roret før og under de fem forbandede år.
Måske ser de også tv på Asylcenter Avnstrup ved Roskilde. Her har et antal irakere som følge af linjen i regeringen Foghs fremmedpolitik netop modtaget brev om, at de skal hjemsendes. Til et land der hærges af selvmordsbombere, terrorister og en besættelsesmagt, der torturerer de indsatte i landets fængsler med en opfindsomhed, der ikke lader det gamle regime noget efter. Ifølge politiet i Roskilde har brevene om hjemsendelse affødt 'en anspændt stemning' på asylcenteret, hvad man måske godt kan forstå.
Men lad det være en trøst for de pågældende irakere, at deres efterladte kan se frem til en statsministeriel undskyldning, såfremt hjemsendelserne koster nogen livet.
Mikkel Nørgaard
Højbjerg
Jeg afviser afvisningen
Statsministeren har en mening om 2. verdenskrigs samarbejdspolitik. Han har også en vanlig måde at undgå kritik på, nemlig ved at afvise den. Ikke ved at begrunde afvisningen, men ved slet og ret at afvise. Jeg afviser derfor statsministerens afvisning.
Jeg vil ikke, som nogle historikere har gjort det, kalde Fogh for usaglig. Jeg vil kalde ham usmagelig. Jeg mener nemlig, at Fogh spinner moderne politik på den gamle frihedskamp.
Ved et angreb på dansk passivitet mod tyskerne i 1940 vil Fogh drage en indirekte parallel til det 'engagement,' han fører i Irak. Således bliver man, hvis man er modstander af Irak-krigen, på en ulogisk måde imod 'fred' og 'frihed'. Vel at mærke Foghs definitioner på 'fred' og 'frihed'. Men tingene kan ikke sidestilles. Danmark besætter lige nu Irak under ledelse af USA. Og hvorfor? For 'fred' og "'frihed'? Tror Bush, Blair og Fogh virkelig, at de kan ensrette kloden til et kapitalistisk enevælde funderet på liberalismens idealer?
Vi er blevet ført ind i en krig, der handler om penge og magt. Og midlet til at opnå dette er vold. Klassisk udenrigspolitik, men stadigvæk usmageligt. At det at have en passiv indstilling til krig gøres til en synd, siger derfor mere om Foghs trang til at handle for enhver pris, end det gør om Staunings håb om mindskelse af tabet af menneskeliv i 1940.
Når man selv skaber krig, så får man krig - ikke fred. Det er da logik. Fogh bør derfor tage visse kritiske røster mere alvorligt, end han gør. Han vælger derimod at sidde dem overhørig. Fordi det er de herskendes tanker, der hersker verden og dermed definerer begreberne.
Michael Søbygge Pedersen
Aalborg
Hvad er formålet?
I i artiklen "Flere undskyldninger ønskes" i Information den 6. maj kunne man læse, at vores statsminister officielt beklager overtrædelser af menneskerettighederne under besættelsestiden. Glædeligt, at vi endelig får menneskerettighederne på dagsordenen, da det jo netop har været svært for oppositionen. Det næste skridt ville være, at få sat en uafhængig undersøgelse af udlændingeloven i gang.
Dog er der et andet formål, som kommer frem i forhold til, hvorfor krænkelsen af menneskerettighederne, f.eks. dødsstraffens genindførelse og forfølgelse af kommunister etc., ikke angres. Her er svaret " (-) det tjener intet formål at sige undskyld for det alt sammen (-)".
Her syntes jeg at forstå, at der er ikke tale om hverken en etisk, moralsk eller juridisk overvejelse, men alene elementer taget ud af en sammenhæng fra krigstiden, som vores statsminister mener kan tjene et formål. Hvad og for hvem formålet er, er så det helt store spørgsmål.
Er dette en dårlig joke, hvor Fogh træder ind på den politiske scene som en anden demagog, i en tid hvor de fleste glædes over Hitlers planer med Danmark ikke lykkedes?
I samme artikel er det ret interessant, at DF's Peter Skaarup gerne vil have undersøgt samarbejdspolitikken. Det vil jeg også meget gerne. Jeg har altid gerne ville vide mere om, hvad det daværende Dansk Folkeparti ( 1941 - 45) foretog sig sammen med DNSAP.
Kenneth Rasmussen
studerende
