Affald og egoisme
Der tales meget om en tiltagende egoisme i det danske samfund. Et yndet eksempel, der fremføres, er den stigende hensynsløshed hos trafikanterne. Dette er dog svært kvanticerbart lige bortset fra et enkelt område: affald.
I de seneste fire år har Vejdirektoratet registreret en kraftig stigning i mængden af 'tabt godså, reelt en eufemisme for affald, som nemlig udgør hovedmængden af det 'tabte gods'.
Konkret er tallene 2001: 892 ton, 2002: 1.288 ton, 2003: 2.098 ton og 2004: 3.120 ton (tal opgjort pr. 31.10 2004).
Dette svarer til en ca. tredobling fra 2002 til 2004, d.v.s. på blot tre år.
Anders Johansen ph.d.
Jamen, DR har løsningen!
"Vi arbejder på en løsning" er det svar, DR og TV 2 har affejet Linux-brugere med i flere år. Og sørme om det ikke er det samme svar, de glider af på Villesen i Information den 20. maj, uden dog at komme ind på hvad dette konkrete "arbejde" indebærer.
Faktum er, at der hele tiden har været løsninger. På radiosiden kunne DR have valgt Ogg Vorbis, som teknisk og kvalitetsmæssigt er bedre end Windows Mediaplayer. Det er ikke diskriminerende, da det er tilgængeligt for alle brugere; Windows, Mac, Linux oma. Og så er det ganske gratis. På samme måde med videosiden; her findes der flere frie og åbne løsninger.
Det lugter langt væk af en sag for Konkurrencestyrelsen. Hvilke tilbud har Microsoft givet DR og TV 2 - Danmarks to største indholdleverandører på internettet - mod at Windowsbrugere som de eneste får adgang til stationernes public service og - for DRs vedkomne - licensbetalte tilbud på nettet?
Det må være nogle utroligt gode tilbud, siden de kan slå løsninger som er gode, til for alle og ikke mindst gratis
Bjarne Wichmann Petersen Vanløse
Det skrøbelige EU
Mikael Hertig (MH) fra Socialister Mod Traktaten spørger den 24. maj, hvad ja-sigerne vil føre kampagne på, hvis Frankrig og Holland stemmer nej - og tilføjer, når EU-forfatningen 'folkeretslig' er faldet.
For det første står der i EU-forfatningen, at medlemslandene først inden udgangen af 2006 skal tage stilling til forfatningens fremtid, hvis et eller flere lande ikke har ratificeret den.
Det vil ikke betyde forfatningens fald, som MH gerne vil se det. Det er i første omgange de lande, der siger nej, som skal finde ud af, hvad de vil.
Og så vil jeg i kampagnen advare mod myten om EU som en magtfuldkommen monolit, en urokkelig klippe, der sagtens kan klare den rystelse et fald for EU-forfatningen vil være.
EU er en skrøbelig konstruktion, hvor mange modstridende nationale kræfter er forbundet i et forpligtende samarbejde.
Balladen med Nice-traktatens tilblivelse, hvor regeringscheferne sloges for hver deres særinteresser, viser med al tydelighed de nationalegoistiske kræfters styrke. De vil blusse op ved et nej og kan lamme EU.
Det vil ikke gavne dét mere grønne, fredelige og solidariske EU, som MH vel ønsker. Det vil føre til et splittet, indadvendt og forvirret EU - på europæisk og globalt plan. Den fremtid vil jeg ikke byde mig selv og mine børn.
Kim ElmoseNyt Europa
Er Fogh mon bange?
Statminister Anders Fogh mener, at det er spild af ressourcer at bruge 150 mio. kr. (han vil heller ikke bruge kun 35 mio.) på at husomdele forfatningstraktaten.
Jeg vil spørge ministeren, hvor meget ville det koste for den danske stat, at den kommende folkeafstemning bliver et nej?
Som ja-siger ville man mene, at omkostningerne ville være meget højere end 150. mio. kr. (eller sølle 35. mio.). Har han tænkt på prisen af et nej, ikke kun for det danske samfund, men for hele det europeiske fælleskab? Som ja-siger ville man mene, at det vil være godt at så mage som muligt får muligheden for at læse hvad der står i traktaten, så man får indsigt i alle de fordele der er i den nye traktat. Det ville få flere til at stemme ja.
Eller er Fogh bange for at danskerne finder ud at den nye traktat ikke er bedre end Nice-traktaten?
Ricardo M. Torresjournalist
Et mirakel?
Franskmændene skal stemme om en forfatning for europæisk samarbejde, eller måske rettere en slags grundlov for statsdannelsen Europa.
Den pågældende forfatning indeholder ikke kun en slags sammenskrivning af de tidligere traktater: Rom, Maastricht, Amsterdam og Nice. Men indeholder de regler, der skal til for, at oprette en egentlig stat.
Bl.a. er der særlige artikler for mere europæisk militært samarbejde, ny forskning i militært udstyr og lignende.
Forfatningen/EU-grundloven vil betyde mere liberalisering, privatisering osv. Det ved franskmændene. De har følt den stenhårde, markedsøkonomiske EU-stats virkninger på deres krop.
På trods af ja-sidens ressourcer, trusler mod befolkningen mv., vælger tilsyneladende et flertal af franskmændene, at sige 'nej tak' til mere EU liberalisme og undertrykkelse. Befolkningen i Holland har åbenbart samme holdning som franskmændene: De er lede og kede af EU harmonisering, privatisering, arbejdsløshed og forringede levevilkår.
Men bliver det et nej i Frankrig er det alt andet lige et mirakel. Et mirakel fordi det viser, at der på trods af trusler, hjernevask gennem medier og internet eksisterer der stadig en folkevilje. En folkevilje der vil et menneskeværdigt og humant samfund, hvor det er menneskenes og ikke kapitalmarkedets grådige behov, der styrer.
Torben A. PetersenSnekkersten
