Læsetid: 8 min.

opinion

Film på bålet Hvor er det forfriskende, at Lars von Trier sætter en tændstik til det ulmende bål og starter en debat om instruktørens rolle i dans...
Debat
17. maj 2005

Film på bålet
Hvor er det forfriskende, at Lars von Trier sætter en tændstik til det ulmende bål og starter en debat om instruktørens rolle i dansk film (Information den 10. maj). Jeg er måske ikke helt enig i hans betragtninger om instruktørens brug af manuskriptforfattere, men jeg mener, det er på høje tid, vi får denne debat.
Det Danske Filminstitut, Filmskolen og Producentforeningen har igennem længere tid og i skøn treenighed ihærdigt forsøgt at markedsførere ideen om, at manuskriptforfattere og producere sammen med instruktøren skal være en ligeværdig del af den skabende proces. De taler om det kreative team bestående af instruktør, manuskriptforfatter og producer, som den store åbenbaring for dansk film og hovedårsagen til 'det danske filmmirakel'. På denne måde forsøger de at skabe en myte, som - hvis den bliver sagt tilstrækkeligt mange gange - pludseligt bliver den skinbarlige sandhed, der citeres i opslagsværker, filmartikler m.m. Når jeg bruger begrebet myte, så skal det i denne forbindelse forstås i betydningen: At udbrede en forestilling, som er uden bund i virkeligheden! Eller sagt på en anden måde: Det er en gang honnør-retorik, der har til opgave at dyrke deres egen selvforståelse. Der foreligger ikke mig bekendt nogen empiriske undersøgelser, der bekræfter, at hvis man pakker instruktøren ind i forpligtende samarbejder med manuskriptforfatter og producer, så bliver det, der kommer ud i den anden ende bedre. Det vil sige, de film publikum møder i biografen. Sagen er snarere den, at instruktører er forskellige. Nogle foretrækker at skrive deres egne film, mens andre har det bedst ved at arbejde i et team. Det betyder ikke nødvendigvis, at de instruktørskrivende film er dårligere end de manuskriptforfatter-skrivende film eller omvendt. Men det er friheden til at vælge, som er alfa og omega for, at vi i dag kan bryste os af en masse rigtigt gode danske film - og det skal der ikke laves om på !
Instruktører har altid samarbejdet. Det er i virkeligheden dét, der er hele kernen i en filmproduktion: Samarbejde og relationer. Sådan har det altid været, og sådan skal det blive ved med at være.
Når man taler om det komplekse, det mangfoldige og det indviklede, kan det ikke sættes på en rationel formel og arbejdsmetode. Derfor: Ideen om det kreative team fungerer ikke som en støbeske for filmkunsten, men som en kødhakkemaskine.
Ebbe Nyvoldformand, Danske Filminstruktører

Kirken snyder på vægten
I den kommende tid vil der blive holdt et vågent øje med den vantro præst Thorkild Grosbøll. Biskop i Aalborg Stift Søren Lodberg Hvas siger bl.a.: "Sagen er ikke slut. Grosbøll skal bekræfte sin loyalitet over for folkekirken." Men er sagen dermed slut?
Som vi husker prædikede pastor Bent Feldbæk genfødelse i troen (ikke i barnedåben). Det kostede ham kjole og krave. Helt ærligt, det handler slet ikke om tro. For hvis alle er genfødte i barnedåben, er det jo uden betydning, hvad Grosbøll og andre går og tror. Adgang til Guds rige beror jo nemlig på genfødsel; men spørger du manden på gaden, om han er en genfødt kristen, gætter jeg på, at du vil få et svar, der rammer folkekirkens dåbslære som en boomerang. Grosbøll er slet ikke alene om at forvirre Guds børn. Folkekirken snyder selv på vægten.
Knud Held-Hansen Aalborg SØ

Punkteret 4-hjuls-kristen-salmekanon
Som organist kan jeg kun genkende highlights fra bryllupper, begravelser og konfirmationer i Modermål-selskabet såkaldte salmekanon. Der er f.eks ingen julesalmer ("Dejlig er den himmel blå" er en hellig-tre-konger salme), påskesalmer eller pinsesalmer i kanonen. Ni ud af 10 salmer er skrevet i 1800-tallet, en i 1700-tallet. "Altid er frejdig" er med, en salme der næppe kan kaldes væsentlig lige meget hvilket kvalitetskriterium man lægger på den. Mens Kingo, det 20. århundrede og selv "Sov sødt barn lille" til barnedåbe er udeladt. Godnat og sov godt.
Helgi Breiner organist

Undskyld for Irak-krigen
Undskyld mig, men er denne undskyldningsdille ikke ved at gå for vidt? En ting var, hvis vores statsminister ville undskylde for de tvivlsomme handlinger, han selv havde begået i sin tid som skatte- eller som statsminister (jeg kan komme på flere), eller som hans parti havde lagt navn til. Men at undskylde forhold der fandt sted, før han selv blev født, virker selvfedt, moraliserende og utroværdigt.
Selv om det utvivlsomt er hensigten, får undskyldningerne og den løftede pegefinger om at turde gøre det rigtige, får det ikke dansk deltagelse i Irak-krigen på det daværende grundlag til at fremstå som en mere rigtig handling. Statsministeren burde være bekendt med, at dansk deltagelse i krigen i Irak foregik på et falsk grundlag og for at tækkes en magtfuld allieret (denne gang ikke en besættelsesmagt), men undskyldningen for dét lader nok vente på sig, til vi får en ny statsminister.
Jan Vesterholt Vejle

Et lyn i tomgang
Det var dog en værre omgang uinspireret tomgang, Klaus Lynggaard fik leveret i sin anmeldelse af Lou Reed koncerten (Information den 6. maj). Man fristes næsten til at tro, at der måske har været noget i hans egen mistanke om, at han muligvis blundede lidt undervejs. Eller måske var han bare lidt for optaget af sin lille leg med at se, hvor godt Reeds sætliste ramte den, Lynggaard havde planlagt? I alle tilfælde håber jeg ikke, at redaktionen tvinger stakkels, indisponerede anmeldere til at levere de ydelser, de har tegnet sig for. Man kunne jo bare have blæst billedet mere op, og så henvist til Dorte Hygums anmeldelse i Politiken.
Kaj Jørgensen Brønshøj

Fem min. fra eller til?
Især på Deadline DR2 er der en del interessante og aktuelle debatter. Desværre bliver disse indslag alt for ofte skæmmet ved afbrydelser, fordi der iflg. den overordnede plan skal et nyt program på. Det kan da vel ikke være de pebernødder (DR's budget er på tre mia.) omkring udgifterne til journalisterne og det tekniske personale, der er årsag til denne kedelige misere; hvor seerne ofte sidder tilbage med en flov smag. Nogle gange lidt dummere!
Birk Keller Nørrebro

Venstres tandpastasmil
Glade børn på cykeltur med deres glade forældre. Tandpastasmil over det hele. En Mercer i indkørslen. Gerne to. Helst også en en hjørnesofa (i ægte læder), et fladskærms-tv og Arne Jacobsen-design på stuebordet i glas. Sådan har billedet været i Venstres valgfilm. For ser man bort fra, at den gennemsnitlige dansker har fået 3.000 kr. mindre mellem hænderne, siden VK blev valgt i 2001 grundet øget brugerbetaling, lavere SU og andre kontante ydelser fra staten og større arbejdsløshed, så er den gennemsnitlige dansker blevet rigere.
Når Venstre ikke konstruerer videoer, der reflekterer deres forkrængede syn på den danske virkelighed, bruger Anders Fogh gerne tiden på at forsikre os om, at Venstre holder, hvad de lover, og gør efter valget, hvad de sagde før valget. Derfor er det sært, at de - tre måneder efter en valgkamp med løfter om mere fritid til at være sammen med børnene - står bag en revidering af lukkeloven, der gør, at mor og far skal arbejde mere, længere og flere søndage.
Magnus Stein folkeskoleelev

Kridt, kalamiteter og kvalitet i folkeskolen
Det er da fint, at der findes privatskoler, hvor man tilsyneladende lever i en tidslomme fra 1950'erne. Hvor skoleuniformerne sys i det stille, mens eleverne lærer at stå på række. Det tager de vel ikke skade af, hedder det, og så er det godt, at ord som boglighed og borgerskab kommer til sin ret. Og det er fint, at der findes friskoler, der er så frie, at fagligheden synes forfløjen til fordel for bongotrommer og frigjort bevægelsesrytmik. Man har det sjovt, og det bør ingen vel revse. Det er også fint, at vi har kristne friskoler, hvor snæversynet og salmesangen går op i en højere enhed, for her er selviskheden trods alt afløst af næstekærlighed. Bør man tro. Lad så være, at disse betragtninger er skildret i sort og hvidt, for det er jo immervæk i folkeskolen, at vi finder farverne og fornyelsen. Måske matcher folkeskolen knapt nogle privatskolers karaktergennemsnit, men betyder det, at de karakterer, der skabes i folkeskolen er mere gennemsnitlige. Næppe. Vi bør holde fast i folkeskolens formål, hvor det bl.a. hedder, at eleverne skal "forberedes til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre." Man skal altså opdrages til at deltage i et forpligtende og bredtfavnende fællesskab. Og her er folkeskolen bedst. Bedre end friskoler og privatskoler. Folkeskolen er for alle og faldbyder ikke falsk honning til de få. Den er på godt og ondt et brændpunkt af mangfoldighed og modsætninger. Den lever og trives i et spændingsfelt mellem sniksnak og samarbejde. Papirflyvere og pensumlister. Klamphuggeri og kompetencer. Øllebrød og engagement. Akkurat lige så dialektisk som ude i virkeligheden. Eller rettere: Sådan er virkeligheden, og den er folkeskolen en vigtig del af. Med masser af kridt, kalamiteter og kvalitet. Den bedste skole, der findes.
Arne Christensenlærer

Hvorfor
9. maj bad jeg tilhængerne af at kriminalisere prostitutionskunder om et modeksempel til, at kriminalisering af et marked har som effekt, at markedet overlades til det kriminelle initiativ. Det får jeg ikke af Balder Mørk Andersen den 12. maj, men derimod den indvending, at narkohandel og prostitution er væsensforskellige. Dog ikke mere forskellige end at han går ind for kriminalisering af begge områder ud fra eksakt samme argument: hensynet til de svageste. Det er også mit argument. En sikker følge af kriminalisering er, at miljøet forråes, til skade for de svageste. I narkosammenhæng er de svageste narkomanerne, som ofte også tvinges til at være forhandlere, altså er ofre og kriminelle på samme tid. I prostitutionssammenhæng er de svageste de gadeprostituerede.
Dem vil Balder Mørk Andersen ganske vist ikke formelt kriminalisere, blot sætte dem i den absurde situation, at deres ikke-kriminelle aktivitet kun kan udføres i et kriminelt miljø!
Poul Erik Hornstrup Frederiksberg

Pastor Grosbøll tror på en Gud, han ikke kan se. Pastor Krarup tror på en Gud, der giver ham ret til at ihjelslå - foreløbig 100.000 civile irakere.Folkekirken overvejer, om den har plads til Grosbøll!
Ib Jensen, Søborg

Kamal Qureshi er flere gange af Søren Krarup blevet mindet om, at han kommer fra udlandet, og at han ikke ved, hvordan man skelner mellem politik og religion i Danmark. Men det er Krarup, som mest har dette problem. Hvad med at hjælpe Krarup ved at stille forslag om, at man ikke skal kunne være præst og samtidig stille op til f.eks folketingsvalg?
Helgi Breiner, Kbh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her