Læsetid: 4 min.

opinion

Debat
14. maj 2005

Alvorlig påtale

Louise Frevert (Dansk Folkeparti) er i sin påtale torsdag den 12. maj vældig optaget af, at etniske kvinder ofte lades i stikken af deres mænd.
Alvorlig påtale
Louise Frevert (Dansk Folkeparti) er i sin påtale torsdag den 12. maj vældig optaget af, at etniske kvinder ofte lades i stikken af deres mænd "Der skal gøres mere for at få de kvinder, der lever en isoleret tilværelse ud af lejlighederne...Kvinderne skal uddanne sig og lære dansk, ellers bliver de tabere", skriver hun.
Ok. Samme aften stemte Louise Frevert i Københavns Borgerrepræsentation for, at der skal indføres gebyrer for selvforsørgende udlændinge (der ikke er omfattet af integrationsloven), når de deltager i danskundervisning. En sådan betaling - en uddannelsesskat, som jeg foretrækker at kalde det - giver da mændene, berettiget eller uberettiget, nogle rigtig gode argumenter for ikke at have råd til at lade konen deltage i danskundervisning. Nu blev resultatet, at Enhedslistens forslag om ikke at opkræve gebyr, vedtaget. Men det var ikke med Louise Freverts, Venstres og de konservatives gode vilje. Så man må konstatere, at ét er en alvorlig påtale i Information - noget andet er den politiske praksis. Dansk Folkeparti ligner sig selv fra retorikken om, at der ikke skal spares på ældreområdet, de svage og syge.
Men i praksis er historien oftest en anden.
Per Bregengaarduddannelses- og ungdomsborgmester, Enhedslisten

Man får ikke ligelønaf at trille tommelfingre
Ifølge Dansk Statistik, tjener en fastansat kvinde i den private sektor, i gennemsnit, over 7.000 kr. mindre, end en mand i samme position. Regeringen har lagt ansvaret hos den enkelte kvinde. 'Det er fordi, de er dårligere til at forhandle løn', har det lydt, 'det er deres eget ansvar'. Det svarer til, at en fodboldtræner ikke vil træne overvægtige spillere, fordi han har en vrangforestilling om, at de aldrig bliver gode, fordi de er overvægtige og derfor ikke fortjener at spille med. Selvom det nu var sådan, at kvinder er dårligere til at forhandle løn, hvilket jeg absolut ikke tror, skal det offentlige jo netop hjælpe kvinder til ligeløn - i stedet for at sidde med hænderne i skødet og håbe på, at alt bliver bedre, hvis man tilstrækkeligt mange gange siger, at 'det går godt i Danmark'.
I SF ser vi kønsopdelte lønstatistikker og synliggørelse af de ansattes løn (især over for fagforeninger) som en nødvendighed. Det vil presse arbejdsgiverne til at skrotte den forskelsbehandling, vi ser i dag, og skabe åbenhed om problemet. I et moderne og demokratisk samfund som det danske, burde det ikke være andre end kongehuset, der stadig synes, at nogen er født til at være bedre end andre.
Pernille Vigsø Bagge MF, SF, ligestillingsordfører

Det uetiske Etisk Råd
Med den nuværende udvikling vil jorden ende som en steril tvilling til Venus. Dermed kan også filosofferne stille op i arbejdsløshedskøen. Al etik er mildt sagt blevet overordentligt forenklet og kogt ned til eet spørgsmål: Er du for eller imod livets overlevelse på jorden? Ethvert etisk spørgsmål kan besvares ud fra, at alt hvad der bidrager til den nuværende katastrofale udvikling er ondt, alt hvad der bidrager til klodens overlevelse er godt. Enhver der aktivt bekæmper de nedbrydende kræfter, er god, enhver der ikke gør det, er ond. Men i denne for planeten så skæbnesvangre situation boltrer Etisk Råd sig fortsat derudad på et helt underordnet niveau uden hensyn til den overordnede apokalyptiske situation. Det svarer til det berømte orkester, der bare spillede videre, mens Titanic sank - kun med den forskel at orkestret ikke havde noget ansvar for skibets sejlads. Rådets presserende livsvigtige opgave er udelukkende at foretage en komplet og tilbundsgående analyse og identificering af de nedbrydende kræfter, så vi alle ved, hvad og hvem vi skal rette skytset imod. Denne videnskabelige opgave kræver en helt fordomsfri holdning hos rådets medlemmer, så fri for religiøse og politiske bindinger som muligt. Det er derfor usandsynligt, at rådets nuværende sammensætning er optimal.
Ole Larsen Malaga

Foghs hykleri
Når deportationen af en iransk asylansøger de sidste to dage er forsøgt blokeret, og grupper af unge mennesker onsdag gik på gaden på Nørrebro for at demonstrere mod udvisningen og for alles ret til asyl, er det uden tvivl i en retfærdig sags tjeneste.
Selve sagen drejer sig om et iransk medlem af oppositionspartiet National Council of Resistance of Iran, der er blevet nægtet asyl. Dette på trods af at han i Iran vil blive mødt med fængsel og tortur; det eneste uvisse er om også døden følger.
Adspurgt i Folketinget tilstod statsministeren, at han ikke kendte sagens nøjagtige detaljer. Dette er yderst kritisabelt, da det må stå fuldstændig klart at ingen må sendes tilbage, hvis der ikke kan garanteres fuldstændig for deres sikkerhed. Dette krav synes statsministeren ikke i stand til at opfylde. Hykleriet når imidlertid nye højder, dersom statsministeren i sidste uge officielt undskyldte overfor de jøder, der af de danske myndigheder blev deporteret under Anden Verdenskrig. Hvilken skæbne tilfaldt dem? En skæbne skræmmende meget lig den som den iranske asylansøger står til at få, nemlig fængsel, tortur og muligvis døden. I mellemtiden kan jeg blot spørge Anders Fogh, Bertel Haarder og Rikke Hvilshøj om, hvor lang tid der vil gå, inden de asylansøgere og flygtninge, som de i dag har ansvaret for hjemsendelsen af, får en undskyldning?
Forhåbentlig ikke 60 år!
Bente Zetter Frederiksberg C

Den tobenede jamrer: "Danmark er fyldt op med svin".
Så en omkostningsbillig masseproduktion flyttes østpå. Og en glad udenrigsminister melder om nul naboklager!
Vagn Søndergård, København K.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her