Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
29. juni 2005

Er I blevet bløde i bolden?

I forsideartiklen mandag den 27. juni bruger journalisterne Rasmus Lindboe og Mette Klingsey udtrykket "racerene danske privatskoler."

"Raceren" er et udtryk, som klokkeklart associerer til Hitlers rædselsregime eller apartheidtiden i Sydafrika!

Dermed tillægges forældrene til børn i privatskoler racistiske motiver og at vælge privatskoler for at undgå, at deres børn skal gå i skole med børn af andre racer.

Sig mig er I blevet fuldstændig bløde i bolden? Som om det ikke var nok: I artiklens underbrik bruges også udtrykket "hvide skoler".

Jeg plejer med interesse at følge journalist Rasmus Lindboes arbejde, som jeg synes er dygtigt og relevant. At han og Information vil lægge navn til en så manipulerende journalistik, og at I dermed vil deltage i hylekoret, der forsøger at mistænkeliggøre privatskoler, er meget skuffende.

Henrik Strube
København Ø

Skolepropaganda om EU

"Skudt langt over målet." Sådan lyder Forbruger Europas afvisning af Folkebevægelsen mod EU og Folkebevægelsens Ungdom mod EUs kritik af den kalenderbog, der netop er udsendt til 24 skoler i Danmark og over 7.000 skoler i andre europæiske lande (Information den 28. juni).

Når bogen kalder EU-parlamentet for det "vigtigste multinationale organ i verden," er det kun et af de mange eksempler på, at den danske redigerede version giver et skævvredet og forherligende billede af EU. For eksempel springes Danmarks nej til Maastricht-traktaten, de fire danske undtagelser, det markante danske ØMU-nej i 2000, og det faktum at Grønland og Færøerne ikke er med i EU, let og elegant over. EU's økologimærke får en pæn omtale, uden at bogen så meget som nævner det danske økologi-mærke, der i modsætning til EU's bl.a. ikke tillader nitrat og nitrit i fødevarerne. Heller ikke den nordiske svane-mærkning nævnes.

Bogen er desværre et godt eksempel på, at EU misbruger formidlingen af nyttig forbrugeroplysning til at propagandere. Vi mener, at politik og forbrugeroplysning bør adskilles.

Mette Reissmann fra Forbruger Europa begrunder udgivelsen med, at "EU står for lovgivning på store dele af de her områder." Ja tak, hvis der menes sundhed, forbrugerpolitik og dyrevelfærd, så ved vi, at det betyder billigere slik og sodavand, store mængder sundhedsskadelige hormonstoffer i mælk, berigede fødevarer og uacceptable regler for dyretransporter. Der er Danmark afskåret for at sikre dansk lovgivning på området.

"Desuden har vi en regering, der ikke gider give penge til den slags, så hvor skulle vi ellers få pengene fra? Folkebevægelsen mod EU vil jo næppe skyde penge i sådan et projekt," siger Mette Reismann. De danske ja-partier i eller udenfor regeringen har i årevis foretrukket at styrke EU og forsømt FN, som ellers har årtiers erfaringer, ekspertise og organisationer der bl.a. arbejder med sundhed, som er langt mere neutrale til den slags oplysningsarbejde. For eksempel Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der har europæisk hovedkvarter i København.

I øvrigt er det også urigtigt, at Folkebevægelsen mod EU - på trods af få ressourcer ikke vil skyde penge i arbejdet for sundhed og forbrugeroplysning. Folkebevægelsen mod EU har for eksempel for nylig genudgivet "Den Lille E Guide om tilsætningsstoffer i maden". Men Folkebevægelsens mulighed for oplysning - også om forbrugerpolitik og sundhed - bliver mindre, når nej-siden kun får en brøkdel af de statslige oplysningskroner, ja-siden får. Vi får for eksempel langt mindre end Europabevægelsen, selvom vi har mere end dobbelt så mange medlemmer. Men det skal ikke forhindre os i at advare mod EU's vildledende propaganda på danske skoler. Vi håber dog, at Forbruger Europa vil tage os med på råd, før de laver en lignende udgivelse. Forbrugeroplysning skal adskilles fra EU-propaganda.

Rina Ronja Kari, talsperson, Folkebevægelsens Ungdom mod EU og Ib Roslund, informationschef, Folkebevægelsen mod EU

Qureshi diagnose

Både for lyttere med og uden forudsætninger ser det nogle gange ud som om, dansk parlamentarisme har udviklet sig til et forum, hvor man kan påstå hvad som helst. Således udtalte SF'eren og lægen, Kamal Qureshi, i radioens P1-Debat den 12. juni, at et utal af indvandrerforretninger bliver brændt af, og at et utal af indvandrere bliver dræbt og stukket ned. Uden at vi hører en lyd fra regeringen.

Undskyld, men denne læser tror dog her mere på politiets statistikker, som dokumenterer, at langt den meste voldskriminalitet begås af folk af anden etnisk herkomst. Desuden skal det indskydes, at debattens (oprindelige!) overskrift handlede om politiske attentater i forbindelse med attentatet på Rikke Hvilshøjs hjem.

Sidst, men ikke mindst, efterlyste Qureshi en ordentlig debat med en lødig retorik. Ivrigt bifaldt af den meget lidt uhildede forsker ved navn René Karpantchof, som forsker i voldelige politiske miljøer, herunder den ekstreme venstrefløj, som tilsyneladende ligger hans hjerte nært. Han forstod godt den enorme vrede, som var ophobet i 'miljøet', når nu medlemmer af Dansk Folkeparti skulle have lov til at gå frit omkring og ytre sig.

Seancens synspunkter var ikke en debat, men meget u-journalistisk. To vrede mænd med ens rygklappende synspunkter, som endda blev bifaldet af studievært Martin Sommer. Kunne et behjertet menneske fra Kamal Qureshis eget parti ikke forklare ham, at man som MF'er må have dokumentation for sine forvirrede påstande, dæmpe sin populistiske hadstrøm - eller gemme det hele til en roman. Fremfor at forvandle dansk parlamentarisme til én stor diagnose.

Henrik Skov
Højbjerg

Tryner på tv

Vores politiske elite i Danmark fører sig frem og 'tryner' foran tv-kameraerne i rollerne som noget, der mest af alt minder om studieværter i en totalitær østeuropæisk stat.

Partileder Anders Fogh (V) triumferer når han 'tryner' udenrigsminister Per Stig Møller for åben skærm og svinger pisken over sine egne ministre. På direkte tv fra folketingssalen latterliggør han socialdemokraterne, der fremstilles som ubeslutsomme stakler, der kommer i klemme, når han smækker med dørene.

Partileder Pia Kjærsgaard (DF) får modstanderne ned med nakken ved at smide egne, men desværre forkerte medlemmer ud af partiet.

Partileder Bent Bendtsen (K) giver sine ministre en på hatten, når de som f.eks. Connie Hedegaard tager en dom fra Højesteret alvorligt, som i Bilka-sagen.

I modsætning til disse partilederes trynekultur er det dejligt og befriende at se, at Socialdemokraternes Helle Thorning Smidt optræder voksent og afbalanceret. Hun overhaler trynekulturen inden om, med et troværdigt og selvbevidst budskab:

"Jeg kan slå Anders Fogh".

Gert Wiik
Nykøbing Falster

Farvel S

Kære socialdemokrater. Ved folketingsvalget i 2005 valgte jeg at stemme på Det Radikale Venstre for første gang - og I mistede ved den lejlighed (endnu) en trofast stemme.

Måske lidt naivt troede jeg, at jeg skulle vende tilbage til S efter formandsskiftet havde sparket nyt håb og nye ambitioner ind i partiet. Men svinestregen I har stået fadder til - sammen med DF, V og K - omkring den nye integrationslov vidner om, at I har udviklet jer til et parti, der ligger så langt fra mine idealer og min tro på, hvordan et moderne samfund i den globale tid skal sammensættes og fungere.

Derfor forlader jeg endegyldigt socialdemokraterne - og jeg kan ikke forstille mig at stemme på jer igen, så længe der er andre anstændige partier i landet at vælge imellem.

Erik Mortensen
København S

Danske lønmodtagere er dårligt stillede

Frihed for alle. Respekt for den enkelte og ukrænkelige rettigheder som borger. Sådan er glansbilledet af Danmark som foregangsland på stort set alle områder.

Men for tusindvis af danske lønmodtagere er der ridser i lakken. Når det kommer til den enkeltes frie valg af fagforening, kan Danmark pludselig ikke finde ud af, hvilket ben det skal stå på.

For på det danske arbejdsmarked eksisterer der stadig et levn fra fordums tid. Fra industrialiseringens vugge, hvor en arbejder ikke automatisk havde nogen som helst rettigheder.

Eksklusivaftalerne, det tvungne medlemskab af en bestemt fagforening, er stadig udbredt her i landet. For der hersker nogle steder en 'Vi alene vide'-mentalitet. Lønmodtageren kan ikke selv tage stilling til, hvilken fagforening der er bedst for ham. Det ved fagforeningen da bedst.

Denne umyndiggørelse og talen-ned-til når man ikke langt med i 2005. Og det er netop, hvad man har opdaget i resten af Europa.

Tiderne er skiftet. Eksklusivaftalerne har overlevet sig selv. Tyskerne og finnerne er sikret frit valg gennem deres forfatning. Fransk lovgivning sikrer frit valg. Norge bøjede sig for nylig for de internationale konventioner, og sådan fortsætter listen af lande, hvor lønmodtagerne har frihed til at vælge.

At danske lønmodtageres rettigheder på dette område er flere længder efter deres europæiske kolleger, er ærgerligt. Det er ærgerligt for lønmodtagernes rettigheder, men ikke mindst er det ærgerligt for Danmarks position som pletfrit foregangsland.

Onsdag den 22. juni behandlede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol spørgsmålet i en sag rejst af Kristelig Fagbevægelse, og til efteråret kommer domstolen med sin afgørelse. Forhåbentligt en afgørelse der giver danske lønmodtagere de samme rettigheder, som resten af Europa for længst har indført.

Søren Fibiger Olesen
landsfmd., Kristelig Fagbevægelse

EU - og dit hjerte

Når man går ind i en bagerbutik, kan man se skilte, der gør opmærksom på, at varerne er lavet uden transfedtsyrer. Det er en god oplysning da transfedtsyrer er skadelige for dit hjerte og dine blodkar.

Men nu blander EU sig også her. EU-kommissionen har sendt Danmark en åbningsskrivelse, fordi man mener, at Danmark hindrer varernes frie bevægelighed, når man ikke tillader transfedtsyrer i industrielt producerede fødevarer. I givet fald kan sagen ende hos EF-domstolen.

Hvem har da ansvaret for den danske befolknings sundhed? Er det den danske regering eller EU? I sidste tilfælde tilgodeser man markedskræfterne på bekostning af sundheden.

Så kan man lige så godt i Danmark lægge sundheds- og fødevareministeriet ind under erhvervsministeriet, ligesom man i EU har flyttet afgørelsen om de kemiske stoffer fra miljøministrene til erhvervsministeriet. Det er ikke sært at befolkningerne nu vil sætte grænser for EU's uhæmmede udfoldelse.

Kai Dalsgaard
de grønne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her