Læsetid: 12 min.

LÆSERBREVE

13. juni 2005

Kan vi få et bud?

De forenede socialister mod traktaten, Morten Homann og Mikael Hertig, har i indlæg i Information slået til lyd for, at vi skal have et demokratisk og solidarisk EU.

Næppe mange socialister kan erklære sig uenig i det synspunkt. Nogle kan imidlertid godt undre sig over, hvorfor MHx2 fremhæver denne målsætning så stærkt, efter at de selv har ivret for at forkaste den nye forfatning, der medfører mere demokrati, og dermed bedre muligheder for at få medlemsbefolkningernes krav igennem.

Men - never mind. Hvis de siger det, mener de det vel også? Jeg ville bare gerne se dem komme ud over slagordene og blive konkrete. Hvad er det for en demokratisering, de ønsker?

Mikael Hertig ønsker magtens tredeling. Er det et initiativtagende, lovgivende EU-parlament, en parlamentarisk baseret europæisk regering og en helt regulær EU-domstol, han vil etablere? Det ville være nyt fra en EU-kritisk SF'er.

Morten Homann ønsker også - ud over en uspecificeret demokratisering - miljø og velfærd i centrum. Igen: enig. Men jeg er igen nysgerrig efter at vide, hvad det er for en velfærd, Homann vil overlade til EU at bestemme?

Kernen i miseren er jo, at danskere over en bred kam afviser, at EU skal fastsætte sociale standarder, fordi det så kun kan blive værre.

Derfor: Er det pensionerne, bistandshjælpen, medicintilskuddene eller andet, Homann vil have EU til at bestemme? Eller er det, ligesom kollega Hertigs udgydelser, kun retorisk tomgang?

Kan vi få et bud?

Torben Siersbæk
SF'er og medlem af Nyt Europa

Marinereservater er ikke løsningen

I Information den 8. juni gør Greenpeace biolog Martin R. Nielsen udmærket rede for de katastrofale tilstande som hersker i dansk fiskeri.

Men hans svar på en bedre fiskeriforvaltning, ved oprettelse af marinereservater holder ikke. Marinereservater kan ikke bruges i fiskeriforvaltningen, for årsagen til de nedfiskede fiskebestande og økosystem skal findes i fiskeriet selv, dvs. i den måde der fiskes på. Det er fiskeriet som ødelægger, som ikke er tilpasset fiskemulighederne, og løsningen er derfor at tilpasse fiskeriet til havets økosystem.

Fredede områder kan bruges, men målrettet, tidsbegrænset og tilpasningsparate til de områder, hvor fisken gyder og til beskyttelse af fiskens yngel.

Marinereservater bør ikke, som Greenpeace foreslår, oprettes til at forsyne det tilbageværende fiskeri med fisk. For konsekvenserne ved at lukke f.eks. 40 procent af havet for fiskeri bliver et farvel til det sidste bæredygtige og selektive fiskeri, som kræver plads til deres passive fiskeredskaber.

Tilbage bliver de store fartøjer og grej. Aktive og ødelæggende fiskeriformer som kan klare sig på mindre plads, blot reservaterne forsyner dem med fisk.

Det bæredygtige fiskeri skal forgå og virke overalt i og på havet.

Kurt Bertelsen Christensen
formand for Levende Hav

Radikal junglelov

Morten Helveg skriver i et indlæg den 6. juni, at det skal være muligt at udføre militære aktioner uden FN-mandat. Morten Helveg mener dog, at en lang række principper skal overholdes, før dette kan ske. Og at disse ikke blev overholdt i Irak-krigen. Til gengæld mener Morten Helveg, at disse principper ville have godkendt NATO's bombninger i Kosovo i 1999.

Jeg kan derfor konstatere, at der er principiel enighed mellem de radikale og V, K og DF i forhold til, at et FN-mandat ikke er en forudsætning for militære aktioner. Morten Helveg og RV er dermed hoppet med på den vogn, der fører os væk fra en international retsorden - og direkte hen til jungleloven.

Faktum er, at de ulovlige bombninger af Kosovo startede, fordi serberne ikke ville acceptere den såkaldte Rambouillet-aftale. Mens bomberne faldt, eskalerede det rædselsfulde folkemord i Kosovo. Efter 72 dages bombardementer blev der indgået en fredsaftale, som til forveksling lignede serbernes oprindelige alternativ til Rambouillet-diktatet. Forhandlingsmulighederne var derfor ved bombningernes start på ingen måde udtømt.

Morten Helvegs eksempel kan derfor ikke bruges til noget som helst. I hvert fald ikke, hvis man kæmper for en international retsorden.

Rune Lund
udenrigspol. ordf. for Enhedslisten

Ridser i skakbrættet

Afsløringen af det såkaldte Downing Street Memo kunne føre til Bush-administrationens fald. I et internt memo, skrevet af en af Tony Blairs nærmeste rådgivere Matthew Rycroft, står der:

"Bush wanted to remove Saddam Hussein, through military action, justified by the conjunction of terrorism and WMD (weapons of mass destruction, red.)But the intelligence and facts were being fixed around the policy".

Memoet kom frem, da Londons Sunday Times den 1. maj bragte historien. Og for netop et par dage siden blev Bush og Blair til deres fælles presse-konference bedt - af en modig journalist - om at kommentere. Deres svar var mildest talt undvigende.

Afsløringen er alvorlig, dels fordi memoet er skrevet flere måneder inden invasionen af Irak, og dels fordi det viste sig, at Irak ikke besad WMD. Det sidste blev som bekendt officielt for et stykke tid siden, men inden da var det længe en offentlig hemmelighed.

Nu er spørgsmaalet om afsløringen af Downing Street memoet får en konsekvens. De manglende WMD kan nemlig efter afsløringen af det hemmelige dokument ikke længere blot beklages og undskyldes, men viser utvetydigt, at krigen i Irak blev baseret på en konstrueret løgn.

Esben Egeskov
Frederiksberg

Midt i en sextid

I Information den 3. juni kritiserer Peter Tudvad, som oplyser at være filosof, en række udtalelser af mig om unges seksualitet. Tudvad finder mine synspunkter stereotype og uetiske og flankerer sine pointer med et citat af SS-lederen Heinrich Himmler.

Jeg skal ikke gå i dybden med Tudvads indlæg - som forekommer mig at sammenblande en række højst forskelligartede problematikker - men alene opridse mine centrale pointer, som jeg mildest talt ikke genkender i hans udlægning.

Unge lever - ligesom os andre - i et markedskapitalistisk samfund, som for tiden præges af en karakteristisk seksualisering af medie- og byrum.

Dette bekymrer både forældre og fagfolk, og det er ofte blevet hævdet, at eksponeringen for seksualiseret materiale skulle gøre teenagere forvirrede og tankeløse eller endog true deres socialisering og identitetsbyggeri.

Hvad jeg i al enkelthed har villet fremhæve er følgende:

For det første: I foreliggende videnskabelige undersøgelser ses ingen tendens til forråelse af den brede ungegruppes seksuelle adfærd, som tværtimod synes reflekteret og præget af omtanke og ansvarlighed.

For det andet: Virkelighedens seksualisering indgår selvsagt som et tema i unges adfærd, omgangsformer og attituder, men det forekommer mig naivt at tro (og er desuden ganske udokumenteret), at teenagere ukritisk skulle gøre populærkulturens køns- og seksualitetsidealer til deres egne.

For det tredje: Vi gavner hverken svage eller stærke unge ved at spinde dem ind i bekymring - tværtimod bør vi respektere deres verden og stille os til rådighed med kvalificerede modspil.

Og for det fjerde: Forebyggelse er bedre end forbud, og skolernes seksualundervisning (som har været obligatorisk i 35 år) synes et oplagt sted at starte.

Jeg er bestemt ikke kritikløs tilhænger af seksualisering (endsige af kapitalisme), og jeg er langt fra blind for mediekulturens dumheder, blindheder og mulige etiske udfordringer.

Men eftersom hverken Tudvad eller jeg vel er mænd for med et snuptag at omgøre det senmoderne informationssamfund, finder jeg nøgternhed og dialog klart at foretrække frem for endimensionale ungdomsbilleder og uproduktiv - skønt nok så velment - bekymring.

"Det skal være de unge, der er eksperterne", udtalte jeg i interviewet den 27. maj, og det står jeg ved:

Vi skal lytte til dem, diskutere med dem og støtte dem i deres arbejde med at bygge sig en tilværelse, som giver mening. Resten skal de nok klare selv.

Christian Graugaard
læge, ph.d.

Hvad med kunsten i DR?

Det er fuldt forståeligt med Christian Braad Thomsens indlæg for Jytte Rex og hendes smukke film (den 6 juni). Vi er borgere og brugere af Danmarks Radio, og må hver især have ønsker for stationen, uden at blive meldt ud af debatten, som det skete med Klaus Rifbjerg og Bent Vinn Nielsen. Serierne ufortalt.

Men kunne DR2 ikke producere andet - eller lave en anden profil end den der kører nu? Hvor er kunsten: Et kvarter hver dag efter Deadline efterlyses.

Filmene som sendes på DR2 er stort set amerikanske succesfilm. Hvor er filmene fra Israel, Tyrkiet, hvad med Fassbinder, film fra Rusland og Latinamerika? For bare at nævne nogen.

Hvad med musikken? Hvor er koncerterne med de store orkestre, kammermusikken, jazzen, Den eksperimenterende musik og festivalerne?Børneteater og eksperimenterende teater, hvor er det henne på programfladen? Hvor er balletten og den moderne dans? Der må kunne findes dansefilm fra hele verden. Hvor er den unge billedkunst, der blomstrer for tiden: Herhjemme og ude i verden. Eller samtaler med kunstnere unge som gamle.

Det er typisk, at man sender Jytte Rex' film om Palle Nielsen midt om natten, ham er der ingen, der kender, er argumentet. Med dette siges alt. Mage til bedrevidende arrogance, kræver et svar.

Vi er dog nogle stykker, som kender til Palle Nielsen kunst og gerne ville se en film med ham, men som ikke sidder oppe hele natten.

Vi bor i Nordjylland, hvor vi ikke til dagligt har adgang til den mængde af kulturtilbud, som sker i hele verden. Og netop derfor mener vi, at Danmarks Radio bør tage sin public service forpligtigelse alvorligt.

Mogens Otto Nielsen,Jytte Cramer og Kirstine Nielsen
Hjallerup

Ci(a)viliseret?

Det fremgår af Information den 9. juni, at Per Stig Møller (K) betragter CIA's transport af terrormistænkte til torturudøvende lande, som hørende ind under civil luftfart (Chicago-konventionen).

For mig at se, rejser denne holdning følgende spørgsmål: Betyder dette, at CIA af udenrigsministeren opfattes som en civil virksomhed? Er CIA i så tilfælde berettiget til at have med terrormistænkte at gøre?

Mener Per Stig Møller, at civil luftfart er et legitimt dække til at bortføre mennesker til tortur? Accepterer Per Stig Møller (og regeringen) denne transport med mennesker generelt - og over dansk luftrum specifikt?

Er denne form for retsvæsen et udtryk for borgerlig retspolitik?

Hvorved adskiller accept af denne behandling af mennesker sig fra det afskyelige brandattentat mod integrationsministeren? Er det civiliseret?

Ib Jensen
Søborg

Fusioner TV2 og DR - en stærk national tv-station

For et halvt år siden satte regeringen alt ind for at fusionere Dong og Elsam, for at "skabe en stærk aktør på markedet og mere konkurrence om kunderne" (Thor Pedersen i Information den 11. december). Hvorfor ikke gøre det samme med TV 2 og DR?

Helgi Breiner
København Ø

Sagt i fortrolighed

Jeg er ikke konverteret,

jeg er kun blevet barberet

Leif Grage
Valby

Hårde ord om Fischer

Det var hårde ord, Peter Dürrfeld (PD) den 26. maj anvender om skakspilleren Bobby Fischer i anmeldelsen af en nyudgiven bog, Bobby Fischer i krig. Peter Dürrfelds grovheder overgår næsten Bobby Fischers egne - og det skal der ellers noget til.

Men hvad der især kan undre, er at PD ikke giver nogen overbevisende eksempler på Fischers forfærdeligheder. Det meste er et spørgsmål om "udstråling", hvad så det er.

PD nævner den 11. september som et bevis, men holder det? Vil PD også udnævne alle palæstinensere til "røvhuller" fordi de fleste af dem jublede efter 11. september? Når der er krig, jubler de fleste over fjendens nederlag, og Fischer har åbenbart følt sig i krig med USA i de sidste mange år.

Hvad Spasskij angår, så er Fischer og ham vist udmærkede venner den dag i dag, så han bærer ikke nag på grund af hændelserne ved VM i 1972. Jens Enevoldsen, der skrev en bog om Fischer, kunne godt lide ham, han lagde ikke mærke til nogen grusom "udstråling", tværtimod.

Fischers udtalelser i de senere år har godt nok været voldsomme, men han er også blevet dårligt behandlet af forskellige personer - bl.a. idømt 10 års fængsel for at spille skak.

Tom Nielsen
Frederiksberg

Lidegaard og Vinn

Forfatteren og højskolemanden Mads Lidegaard fremlægger i en kronik med titlen "Gud, konge og fædreland" (den 6. juni) nogle betragtninger, som angiveligt skulle være en reaktion på en klumme af Bent Vinn Nielsen med titlen "Ned med kongehuset". Det er dog vanskeligt at se nogen sammenhæng mellem Lidegaards reaktion og Vinn Nielsens kritiske indstilling til monarkiet.

Måske skyldes det, at det er svært at se nogen afklarende sammenhæng i Lidegaards kronik i det hele taget. Hvorfra har Lidegaard f.eks. sin påstand om, at ateister især er bymennesker, som tror, at mennesket er almægtigt? Jeg kender faktisk en hel del ateister, men ingen som tror, at mennesket er almægtigt. Og hvad har nutidens kongerøgelse i ugeblade og medier med Svend Tveskægs 'kongelykke' at gøre?

Jeg synes, at Vinn Nielsens klumme fortjener et mere kvalificeret modspil, hvis man altså ikke er enig med ham.

Niels I. Meyer
professor

Kristne-ateister 0-0

Fra tid til anden dukker den gamle uafgjorte - og tilsyneladende uendelige - fight op i debatten:

Ateister kontra kristne, og der er i den forbindelse ingen ende på den mere eller mindre overbærende foragt, man har til overs for modparten.

Det er imidlertid spildt krudt fra begge sider (højst egnet til at styrke moralen indadtil). For for den, der én gang for alle har besluttet at ringeagte fornuften - sågar i sin moralske form, humanismen - preller enhver form for fornuftsmæssig skepsis og argumentation naturligvis af som vand på en gås.

Og for den, der én gang for alle har besluttet at se med skepsis på oldgamle overleverede myter og traditioner med samt dertil hørende salvelsesfuldt føleri, preller enhver form for autoritativt præk og religiøs 'vækkelse' naturligvis også af som vand på en gås.

Søren Blaabjerg
Hørning

Forkert verdensbillede

Verden har ændret sig en del, siden Geoffrey Cain sidste gang tænkte sig om (se Information den 10. juni).

Næsten to tredjedele af verdens nationer, 121 ud af 192, er i dag mere eller mindre solide demokratier, på grund af den overraskende demokratiske udvikling i Østeuropa, Asien og Latinamerika igennem de seneste årtier. (Cain kan læse detaljerede landeanalyser hos den ærkeamerikanske institution Freedom House: www.freedomhouse.org).

Overfor Israel står altså en bred demokratisk majoritet i FN. En majoritet, der også vovede at trodsede USA, før Irak krigen, hvor den amerikanske præsident fremlagde nogle retoucherede krigsbegrundelser.

FN er altså, ret overraskende, i nogen grad blevet en repræsentant for en demokratisk verdensopinion. En ændring mange ikke har registreret.

Bjørn Bennike
højskolelærer og forfatter

Retsbevidsthed krænkes

Hvorfor går svinebaroner, der blæser på dyreværnsloven, fri for straf?

Lovens ord, at "enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov" er klare - men efterleves ikke i én eneste dansk svinefabrik.

Justitsministerens ligegyldighed overfor dyrevelfærd er chokerende. Dagligt læser vi, hvordan millioner af svin mishandles med sult, tørst og fiksering, uden at Lene Espersen gør noget effektivt - f.eks. fratager skyldige svineavlere ret til at holde dyr.

Netop svinene, som ligner os så meget, at vi eksperimenterer med at bruge svineorganer til transplantation, bør vi sørge godt for. Alligevel under vi dem ikke et ordentlig liv, før de ender på slagterierne.

Danske svinebaroner er berygtede i Europa for griskhed og uetiske avlsmetoder med misrøgt af dyrene, der behandles som maskiner. Sagen om de mange døde svin i en dansk lastbil i Sydtyskland viste, hvor små danske krav alene for svinetransporter er i forhold til tyske regler.

Hvorfor skal en skærpelse af de danske krav vente helt til 2007?

Lene Espersens passivitet overfor svineavlernes massive overtrædelser af dyreværnsloven er en krænkelse af retsbevidstheden.

Hanne Ahm
socialrådgiver

Bilka-logik

Når banker og forretninger stiller kameraer op foran og inde i deres bygninger, er det lovligt, men når privatpersoner gør det, er det ifølge retten i Viborg en "ulovlig måde at overvåge andre menneskers gøren og laden".

Helgi Breiner
København Ø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu