Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

9. juni 2005

Hjemmehjælp

Eva Kjer Hansen synes "ikke, det er alarmerende", at man i hele 7 danske kommuner kun har råd til at gøre rent hos de ældre hver tredje uge. Skyldes det mon ond vilje eller mangel på fantasi?

Ser vi bort fra dem, der både har penge og ressourcer til at betale sig til ekstra service, er der imidlertid en relativt stor gruppe af trætte (ensomme) gamle, for hvem det er et uoverstigeligt problem, at skidtet gang på gang truer med at vokse dem over hovedet?

Gad vidst, om Eva Kjer Hansen ville finde det alarmerende, hvis hun selv og hendes egen familie skulle leve under de samme betingelser? Hendes bemærkning afspejler magtens sædvanlige arrogance og er en hån mod mange ældre mennesker i landet.

Per H. Christiansen
Frederikssund

Spørg borgerne om EU

Hvis EU skal optage flere lande og samtidigt have mere magt, må den politiske beslutningsproces centraliseres. Ellers bliver EU handlingslammet. Men europæere finder sig ikke i at blive dikteret fra oven. Allerede før EU har optaget Tyrkiet, er EU's befolkninger så forskellige, at mange millioner til enhver tid vil være uenige i beslutninger truffet centralt. Og da beslutninger i et mere centraliseret EU ofte vil være gennemtrumfet af politikere fra andre lande, har borgerne ikke haft politisk indflydelse på beslutningerne.

Det er kun på parlamentsniveau, at der findes en politisk offentlighed i Europa. Det skaber afstand mellem politikere, der træffer upopulære beslutninger og borgere fra andre lande, der må leve med dem.

Hvis vi skal acceptere radikale omlægninger af f.eks. skattelovgivningen, er det nødvendigt, at vi har mulighed for at få politisk indflydelse. Så svaret på EU's krise er ikke, at lade være med at spørge borgerne.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Modige Helle T

I Information den 6. juni kan man læse, at den liberale forening Libertas overvejer at kræve den hæderspris tilbage, de gav Anders Fogh i 1993 for bogen Fra socialstat til minimalstat. Baggrunden er, at Fogh har trukket alle bogens forslag i land, fordi de stod i vejen for hans karriere.

Det er oplagt at sammenligne med Helle Thorning-Schmidt, der også har afleveret kontroversielle buskaber i en bog. Hun var medforfatter til Forsvar for fællesskabet, der lægger op til et opgør med efterlønsordningen.

Det var hård kost for mange af de partimedlemmer, der skulle vælge mellem hende og Frank Jensen. Under formandsvalgkampen opfordrede nogle af Thorning-Schmidts støtter hende da også til at droppe angrebet på efterlønnen, fordi det kunne hindre hendes karriere i partiet. Men hun trak ikke i land. På hvert eneste valgmøde talte hun om efterløn, selvom salen ofte var fyldt med gamle partimedlemmer.

Det kræver et politisk mod, som Fogh i hvert fald ikke har, og Thorning-Schmidt bliver næppe nogensinde bedt om at levere den heltindepris tilbage, som hun i forrige måned fik af foreningen Morgendagens Heltinder.

Lasse Nielsen
systemudvikler

Adam Smith?

At Anders Fogh ikke er liberal ved alle, som vil gifte sig med en udlænding og er under 24 år. Det opvejes ikke af Anders' sympati for homoseksuelle pardannelser og kirkevielser. Men at han heller ikke er liberalist, kommer bag på Libertas, der tidligere har tildelt ham Adam Smith prisen.

Det kan undre, når vi jo ved, at Anders i Schlüter-perioden var med til at stramme skatteskruen alvorligt og brød grundloven for at kunne købe it-udstyr på klods til skatteministeriet. Det at han nu også, som statschef, vil lade staten detailkontrollere transportmarkedet for slagtedyr med en kollektivistisk dyrevelfærdsbegrundelse, er blot endnu et eksempel på hans umoralske umyndiggørelse af danskerne. Der er da ingen, der bevidst skader dyr, hvis det medfører et privat formuetab.

Libertas skulle have tilbagekaldt prisen for længe siden, hvis foreningen mener noget med sine ideologiske forestillinger. Men at Libertas involverer Adam Smith i denne jammerlige historie, er en anmasselse, som kun kan forklares med Hakon Stangerups diktum:

"I Danmark kan selv analfabeter, med eller uden udvidet piccolo-eksamen, læse!".

Carsten Heyn-Johnsen
Kongerslev

U-bæredygtig analyse

Ifølge Information den 4. juni er der et fuldstændigt fravær af bæredygtige alternativer til den nuværende økonomi.

Men siden Oprør fra Midten har det vrimlet med bæredygtige økonomiske alternativer. Hvorfor mener Information, at Midteroprørets humanistiske ligevægtssamfund, der blev genstand for en dybtgående dokumentation for, at det er økonomisk bæredygtigt, ikke er det?

Hvorfor er den keynesiansk inspireret alternative økonomisk politik for Europa, som økonomen Jesper Jespersen har præsenteret, ikke bæredygtig? Mener Information da, at den højreorienterede, monetaristiske økonomiske politik, der er institutionaliseret i EU, og som har medført en gigantisk arbejdsløshed, er bæredygtig?

Hvad er det, der gør, at det alternativ, Anders Lundkvist tegner i sin bog De riges samfund, ifølge Information ikke er økonomisk bæredygtigt, og hvad er det, der gør, at den politik, ATTAC-bevægelsen anbefaler, er u-bæredygtig?

Der kunne nævnes mange, mange andre eksempler fra ind- og udland på, at det vrimler med bæredygtige alternativer til det nyliberalistiske økonomiske system. En kortlægning og gennemgang af alternativerne kunne rigeligt udfylde et temanummer af Information. Opfordringen hertil er hermed givet.

Ole Thorbek
Værløse

Penge til humaniora

I en replik til mig skriver Jan Boiesen i Information den 26. maj, at "Hvad man på humaniora har mærket mest til, er den årlige beskæring af taxameterbevillingen på to procent om året, der er sket de sidste 10 år, og som har ført til sparerunder på humaniora i både Århus og København".

Anledningen var, at jeg havde dokumenteret, at udgifterne til både samfundsvidenskablig og humanistisk forskning er steget markant i perioden 1993-2003. Der er ingen tegn på udsultning eller nedskæringer, og i forhold til andre lande bruger vi rigtig meget på humanistisk forskning.

Hvor de offentlige forskningsudgifter inden for humaniora er steget med 72 procent, er udgifterne til teknisk videnskab steget med 10 procent.

Boiesens tal handler derimod om noget andet, nemlig om en beskæring af taxameterbevillingerne, der bevilges på baggrund af universiteternes uddannelsesaktivitet. Men det glemmes, at reduktionerne på to procent i uddannelsestaxametrene føres krone til krone tilbage til universiteterne via omstillingsreserven.

De går altså til andre aktivteter hovedsageligt i form af en bachelorbonus, som universiteterne får, når de studerende bliver færdige. Der er altså ikke tale om en sparerunde.

Hvis de humanistiske fakulteter oplever det som en sparerunde, er det udtryk for prioriteringen på det enkelte universitet. Universiteterne modtager nemlig samme pose penge. Så den kritik må rettes til de ansvarlige internt på universitetet.

Helge Sander
videnskabsminister (V)

Gensyn med de(n) gamle

Når nu Ingolf Gabold i sin opfordring til kritik af tv-kulturen den 6. juni selv fremhæver Lærerværelset som eksemplarisk, er det nærliggende at opfordre dramachefen og DR til at genudsende det mesterlige og alt andet end mainstream program.

Jeg har efterhånden deltaget i adskillige selskaber, hvor programmets kombination af kritisk metamediebevidsthed og anarkistisk eller måske snarere sadistisk humor - von Triers inspiration fra Pasolini skinner i hvert fald tydeligt igennem - begejstret er blevet diskuteret. Og hver gang har konklusionen været: Hvad blev der af det? Hvorfor genudsender man alle mulige andre 'gyldne timer' og ikke Lærerværelset?

I både stil og form provokerede programmet enhver form for konsensus. Derfor gik det også over stregen en gang imellem, men hellere det end sikker og forudsigelig underholdning.

For kritik hænger uløseligt sammen med det at eksperimentere og derigennem udvide grænserne for, hvad man kan tillade sig på tv såvel som i kulturen generelt. Måske er det i den forstand, dér DR skal åbne op for kritik?

Og når vi er ved opfordringer/ønsker vis-a-vis tv-serier: Hvad med at genudsende den tyske krimiserie Der Alte? Det gør ikke noget at det bliver sent om aften ligesom Colombo Jeg er sikker på at familien-Rejseholdet er klar til dette stykke underholdning af høj kunstnerisk kaliber auf deutsch.

Johnny Lothar
ingeniør

Vores alles demokrati

Jeg tog del i Grundlovsmødet på Landbohøjskolen i København, hvor også integrationsminister Rikke Hvilshøj deltog i en paneldebat.

Det var forfriskende at høre, at regeringen afviser at begrænse indvandreres stemmeret ved kommunalvalg. Regeringens klare melding er med til at sikre reel etnisk ligestilling og øge retssikkerheden for etniske minoritetsborgere i Danmark. Indvandrere kan i dag stemme ved kommunalvalg efter tre års ophold i Danmark, hvilket betyder, at de har medansvar og medbestemmelse i forhold til lokale spørgsmål.

Det er gode, demokratiske principper, som vi skal holde fast i. Den grundlovssikrede ret til demokratisk ligestilling er utrolig vigtig at værne om.

Eftersom 2005 er valgår har Rådet for Etniske Minoriteter besluttet at arbejde for demokratisk mobilisering blandt etniske minoriteter. En høj valgdeltagelse blandt etniske minoriteter er en tydelig indikator på, at integrationen er lykkedes, og minoriteterne også føler, at de har noget at skulle have sagt i væsentlige samfundsspørgsmål.

Grundlovsdagen er en festdag, hvor det demokratiske fællesskab fejres. Skal samfundet fortsat være for os alle, er det utroligt vigtigt, at vi husker på, at demokratiet ikke blot er de privilegeredes ret, men derimod er vores alles demokrati.

Adnan Meki Mohammed
medl., Rådet for Etniske Minoriteter

Livet efter døden

Livet efter øde er nu, med mindre man kun tænker på sin egen død.

Leif Grage
Valby

Godnatsang for Jacques

Frère Jacques, frère Jacques

Dormez-vous? dormez-vous?

Sonnez les matines, sonnez les matines.

Ding dang non! - Ding dang non!

Jørg Gaugler
Nørre Åby

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu