Spis mindre vand
Selvom det meste af jordkloden er dækket med vand, er drikkevand blevet en knap ressource. Mindre end en procent af klodens vand er til rådighed for mennesker, dyr og planter. Resten er udrikkeligt eller bundet i gletschere og permanent is (f.eks. den grønlandske indlandsis).
FN vurderer derfor også, at næsten to tredjedele af verdens befolkning (ca. 5,5 milliarder mennesker) vil have alvorlig mangel på vand om 25 år.
De fleste er selvfølgelig klar over, at manglen på rent vand er/bliver et problem i rigtig store dele af verden. De fleste ønsker sikkert også at gøre en indsats for at bevare denne ressource og forhåbentligt vil det medvirke til, at flere i bl.a. u-landene får chancen for at overleve. Mange er gode til at indkøbe en vandsparer, opsamle regnvand til vanding af haven mm. - men sparer du på vandet, hvor det virkelig gælder? I din kost?
Mens vandspareren kan sænke dit vandforbrug med måske et par hundrede liter, kræver produktionen af f.eks. et kilo oksekød hele 100.000 liter vand.
Vi skal jo spise, men det er alligevel temmelig meget vand i forhold til, at en vegetabilsk proteinkilde som soja kan produceres til bare 2000 liter vand pr. kilo. Flere vegetabilske fødeemner kan endda produceres langt billigere f.eks. kartofler, der kun kræver 500 liter vand pr. kilo.
Peter Als
Aalborg
Tak til Information
Jeg har læst Information siden 1945. Jeg har altid været meget interesseret i at læse avisen. Fra 1947 til 1992 underviste jeg i historie og religion ved Frederiksberg Seminarium. Gennem Information fik jeg stor personlig og faglig inspiration.
Nu er jeg 83 år, og jeg vil med disse linier bringe en stor tak for de 60 år. I flere årtier abonnerede jeg på fire daglige aviser. I 1990'erne skar jeg ned på antallet, bl.a. blev Information ramt. Men jeg bliver løbende fodret med stof af min 50-årige søn. Han har læst Information fra skoletiden.
Et par navne vil jeg nævne. Georg Metz. Skarp iagttager, særdeles velformuleret skribent. Pragtfuldt! Ejvind Larsen. Det bobler med tanker og synspunkter. Herligt! Karen Syberg. Mange interessante artikler. Dejligt!
Tak til jer allesammen! Hyldest og tak til Information!
Poul Saxe
Frederiksberg
Gabolds dobbeltmoral
Det er påfaldende, at tv-dramachefen Ingolf Gabold (den 6. juni) efterlyser "konkret" kritik af Danmarks Radios påståede kunstforagt, men når han så får det, undlader han at tage stilling til den.
Han gentager, at han "før, nu og fremdeles har den dybeste respekt" for Jytte Rex' spillefilm. Men han tager ikke stilling til, hvorfor de film, han omfatter med så dyb en respekt, alligevel ikke må vises i Danmarks Radio. Der ligger en grum foragt for seerne i den holdning, at hans egen smag er højt hævet over, hvad seerne formodes at kunne værdsætte.
Jeg gad vide, hvorfor jeg uundgåeligt associerer til historien om kz-lejrkommandanten, der om aftenen slappede af til Mozart. Også hos ham var der lufttætte skodder mellem hans daglige arbejde og hans forfinede kunstneriske smag. Dobbeltmoral er et mildt ord for denne skizofreni.
Christian Braad Thomsen
forfatter og filminstruktør
Nej til EU-forfatningen
Frankrig og Holland har sagt nej til EU-forfatningen og det til trods for, at den politiske elite havde pengene og hele medieverdenen til opbakning. Men vælgerne holdt hovedet klart og stemte nej.
Hvem har ønsket et EU, der med egen hær skulle være en supermagt på verdensplan? Eller at nationale velfærdsordninger harmoniseres efter laveste fællesnævner? Hvorfor dog centralisere magten ved en lille elite i Bruxelles, som vil trække livet ud af demokratiet på nationalt plan? EU-forfatningen grundlovsfæster det princip, at EU-lovgivning og EU-ret står over national lovgivning.
Modstanden i befolkningerne rundt i Europa er vokset i takt med, at indholdet af forfatningsteksten er blevet kendt.
Det er fint med internationalt samarbejde, men vi bør selv kunne bestemme vor lovgivning om velfærdsændringer, økonomi og miljøpolitik m.v.
Jens Chr. Stausholm Christensen
Esbjerg V
Terrorens midler
I den sidste tid har der igen været debat om Guantanamo. Denne gang går debatten på, om amerikanerne angiveligt skulle have vanæret muslimernes hellige bog Koranen.
I den forbindelse kommer jeg igen til at tænke på, hvad USA og Danmark har gang i. For vi dansker og vores regering siger, at vi er demokrater, og at vi går ind for demokrati, men gør vi?
De danske politiker gør ikke noget og stiller sig ikke op og siger åbenlyst til USA, at de er ved at kaste den vestlige verden ind i kaos. USA er et diktatur, når man tager udgangspunkt i Guantanamo. Hvordan kan USA og Danmark tro og retfærdiggøre noget med sådan en tankegang?
Hvem ønsker politikerne og regeringen at snyde? Med mindre vi spærrer fangerne inde på Guantanamobasen for evigt, vil de på et tidspunkt komme ud, og kan man forstille sig hvor stort et had, der må være opbygget i disse mennesker? Den kurs, USA og Danmark har valgt, fører til kaos.
Jeg ville ønske, at regeringen ville være deres ansvar bevidst og skåne fremtidige borgers liv og frihed ved offentligt at fordømme Guantanamobasen. Hvad kan vi danskere bruge vores materialisme og penge til, hvis vi konstant må leve i frygt?
Anders Ohlhues
ingeniør
Kapacitetsproblem
I EU-forfatningens artikel I -41.3 forpligtes medlemsstaterne til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Meget tyder imidlertid på, at det i stedet bliver befolkningen, der forpligtiger medlemsstaterne til at forbedre deres demokratiske kapacitet.
Peder Hvelplund,
Enhedslisten
Christianias nye fremtid
Alternativ løsning for Christiania: Udstyk det hele på samme vilkår som resten af Amager. Provenuet fra salget bruges til at opkøbe et område tæt på København og til at reetablere alle huse, søer osv. i det nye område, så det ligner det gode gamle Christiania - og så København stadig har denne attraktion til glæde for turisterne.
Lars Schrøder,
København N
Naturvidenskab og orgasmekemi
I Information den 1. juni peger Sebastian Horst på et væsentligt problem, nemlig det faglige niveau når humanister eller samfundsvidenskabeligt uddannede beskæftiger sig med naturvidenskabelige emner.
Problemet illustreres i det små af et læserbrev om orgasmekemi samme dag i avisen, som skæmmes af flere unøjagtigheder ved opremsning af biokemiske termer. Med dopramin menes formentlig dopamin. Epinefrin hedder adrenalin på dansk. Ingen af de nævnte stoffer er proteiner som ellers anført. Selve substansen i indholdet er formentlig korrekt nok, men den naturvidenskabeligt orienteret læser ville måske miste lysten til at læse videre i en længere tekst, hvis den begyndte sådan.
Man kan på sigt håbe, at naturvidenskab tages mere seriøst i undervisningen. Men for tiden vil det nok være nyttigt med tværfagligt samarbejde eller benyttelse af konsulentbistand ved videnskabelige aktiviteter der rækker langt ind i andre fagområder.
Sven Erik Hansen
læge
Hvor er logikken?
Jeg læste Ritt Bjerregaards kommentar til Københavns trafikproblemer den 2. juni og er enig i næsten alt, hun skriver. Men hun må huske på, at det ikke kun er i København, der er trafikproblemer.
Jeg synes, også det er en uforsvarlig og grotesk måde, regeringen har behandlet miljø- og trafikspørgsmålet på. De snakker alle sammen så flot om verdens miljøproblemer og måden, vi kan skære ned på CO2-udslippet, men hvad gør de ved det? De sænker priserne over Storebælt, så flere vil tage deres egen bil i stedet for at tage toget, og de bygger flere motorveje, som er unødvendige. Jeg kan ikke se logikken i det.
Hvis man i stedet for hævede priserne for privatbiler over Storebælt og sænkede priserne på den offentlig trafik, ville man hjælpe miljøet. Der skal i det hele tage puttes mange flere penge i den offentlige trafiksektor. I dag er den offentlige trafik i Vestjylland meget ringe. Der går højest bus og tog en gang i timen.
Jeg bor i Ribe Amt og jeg kører med bus hver morgen. Det er blevet diskuteret om busruten skal nedlægges. Det vil være katastrofalt for en masse mennesker. Endnu et eksempel på den, elendige, offentlige trafik. Og priserne på bus og tog er forresten også lige blevet hævet - igen.
Johanne Lindberg Callesen
skoleelev, mdl. Enhedslisten
Fadervor og andet vrøvl
Psykiateren Bent Claësson har den 6. juni en gennemgang af Fadervor, der konkluderer, at bønnen er rent vås fra ende til anden. Og med Claëssons læsning af den kan man jo kun give ham ret.
Han læser nemlig en poetisk tekst, en tekst der udsiger noget om det uhåndgribelige, med naturvidenskabelige øjne, og det bliver altid til vrøvl. Enhver tekst skal læses på sine egne præmisser, hvis den skal give mening.
Hvis Claësson kalder sit barnebarn "Min lille skat", er der vel heller ingen, der tror, han vil aflevere hende til skatteministeren. Og selv om ingen hjernepatolog nogensinde har fundet et over-jeg, er det vel ikke et argument imod Freuds teorier.
At Claësson ikke kan lide Fadervor er for mig helt fint, men vrøvl gavner aldrig nogen debat.
Knud Jacobsen
læge
Civil ulydighed forbudt
I den nye bog af Jan Lindhardt om folkekirken citeres han for at sige (Information den 30. maj), at det er nødvendigt med en statskirke for eller kan " alt i princippet-ske, jvf. hvad vi har set i Sovjet og Nazityskland. Skiller staten sig fra kirken, finder den sig som oftest hurtigt en ny kvinde"
Det minder mig om sagen om sognepræst, Leif Bork Hansen, som hjalp flygninge under jorden. Ét var, at han som privatperson var civil ulydig mod landets love udfra sin samvittighed og kristne overbevisning, men noget andet var, at der blev rejst tjenestemandssag mod ham, og biskoppen forsøgte at få ham fjernet fra sin stilling som sognepræst.
Så det omvendte spørgsmål til Jan Lindhardt må vel være. Hvad det er for en "mand" kirken ligger i med hvis staten er fascistisk? Gud forbyde det.
Helgi Breiner
København Ø
Svin!
På bagsiden af Informations weekendavis den 4.-5. juni kan man se et ubehageligt billede af døde grise, der stikker op af en rød skraldespand. Hvis man læser artiklen, finder man ud af, at grisene er selvdøde eller aflivede pga. dårlige forhold og ligger her i spanden for at blive sendt til destruktion.
Man finder også ud af, at der årligt dør eller aflives 163.117 søer. Efter denne oplysning skifter artiklen fokus og går i dybden med love om tildækning af døde grise. Det er jo ikke noget kønt syn, sådan nogle griserumper i forrådnelse.
Da jeg havde læst artiklen til ende, og den ikke kom til andet end regler om opbevaring af døde grise, blev jeg splittergal! Hvad med at se på det rigtige problem?
Ufattelig mange grise dør fordi regler og respekt ikke findes. Man skulle tro at landmænd, som lever med og af grisene, havde et specielt forhold til dem, eller i hvert fald bare så dem som mere end flæskesteg og penge.
Men er det egentlig ikke meget normalt og helt menneskeligt sådan at se på verden, som en ting vi kan udnytte og bruge, som vi har lyst til, bare fordi vi kan?
Vi lever i dette fantastiske velfærdssamfund, hvor ingen tør gå imod strømmen, for hvad nu hvis vi skulle miste al denne overflødighed? Ja, hvad så?
Kan vi virkelig ikke få det bedre, kan grisene ikke få det bedre?
Siri McIlquham Schmidt
studerende
