I morgen tilhører ikke Jer
I en tid, hvor flere af de lande, som deltog i USA's aggressionskrig mod Irak enten allerede har trukket deres styrker tilbage eller overvejer at gøre det, har et flertal i Folketinget netop besluttet at forlænge de danske troppers tilstedeværelse i Irak indtil februar 2006.
Denne beslutning er ikke truffet i overbevisning om, at en amerikansk 'sejr' venter lige rundt om hjørnet - alt peger i retning af, at den irakiske modstand i dag står stærkere end nogensinde før - men snarere ud fra en patetisk behagesyge overfor henholdsvis administrationen af massemordere i Washington og den lokale inkarnation af griskhed, A.P. Møller.
Med en agenda besunget af disse to faktiske magthavere i dansk udenrigspolitik, spiller de danske krigspolitikere fandango med såvel irakeres samt danske soldaters liv.
Hver og én af de politikere, der i sidste uge stemte for forlængelsen af Danmarks rolle som besættelsesmagt i Irak, gør klogest i at skrive sig bag øret, at de er skyldige i krigsforbrydelser begået mod det irakiske folk. Historien - jeres skandaløse blindhed inklusive - vil ikke blive glemt.
Rina Dhahir
stud.cand.it.
Læs rapporten, Horst
Sebastian Horst polemiserer den 1. juni mod en rapport fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Den går ud på, at humanistisk forskning skal spille en større rolle i miljødebatten.
Horst påstår at humanister - bortset fra et par stykker - ikke interesserer sig for naturvidenskab. Han viser dermed, at han ikke har læst vores rapport. Den kan findes på www.forsk.dk/fkk/publikationer - sammen med forskningsrådets øvrige 10 bud på humanistisk forskning for fremtiden.
Rapporten opgør godt 700 videnskabelige artikler og bøger inden for emnet humanistisk naturforskning i de senere år med emner som værdisætning, institutioner, teknologi og historie. Flere forskerskoler er desuden i de senere år begyndt at uddanne forskere i humanistiske naturstudier.
Miljødebatten har lidt under ensidige økonomiske cost/benefit-analyser. Humanister kan bidrage med studier af biodiversitetens og landskabets betydning for livskvalitet, historie og værdidebat. Dette udsagn provokerer Sebastian Horst til at slå på at der også bør være plads til naturvidenskaben - det går ikke uden den, siger han. Helt enig, og min pointe var netop at vi har brug for alle typer erkendelse for at forbedre miljødebatten.
Poul Holm
formand, Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation Professor, Syddansk Universitet
Nedladende politikere
Et stort rungende nej blev det til i Frankrig og Holland. Og nu vokser modstanden mod traktaten i Danmark også markant.
Millioner af mennesker i Europa har på demokratisk vis taget stilling til traktaten, og stemt nej tak. Det passer så ikke rigtigt det etablerede EU-politiske landskab.
Næh, millioner af menesker har simpelthen ikke forstået, hvad det egentlig var, de stemte om. Millioner af mennesker er simpelthen for dumme til stemme - siger de mange, gamle, selvfede EU-politikere.
Det er godt nok noget af en fræk og nedvurderende påstand, at fordi resultatet af et 100 procent demokratisk udført valg, ikke lige passer ind i de EU-politiske tilhængeres verdensbillede - så er millioner af mennesker i Europa simpelthen dømt for dumme.
Helt utroligt stiller mange fremtrædende politikere og ledere sig op og siger, at befolkningerne ikke har fattet budskabet og har stemt nej i protest mod de siddende regeringer. Og hvad så iøvrigt?!
Jamen, hvor ved politikerne det fra? Har de talt med alle de mennesker, der har stemt? Eller har de bare talt med en håndfuld af dem?
Men uanset hvad, så er et nej altså et nej. Prøv dog at forstå det - i stedet for at indlade jer på dårlige nedladende bortforklaringer. Uanset om mennesker stemmer nej eller ja, er den ene altså ikke nødvendigvis dummere end den anden. Man behøver ikke at være professor i EU, for at kunne tage stilling, bare man stemmer, og stemmer efter sin overbevisning.
Det blev et nej tak, og var det så egentlig ikke en idé at prøve at komme viderede derfra - uden en forfatning.
Bo Lillie
Stubbekøbing
Haris enøjede artikler
Guderne må vide, hvorfor Information fortsætter med at bringe hadske arikler af Johann Hari ( senest "Overtro undergraver videnskaben" den 31. maj.)
"Nogle få fæhoveder køber ubrugelig 'alternativ medicin'," skriver han og undlader ligesom i artiklen den 7. december 2004, hvor han anbefalede "den medicin,der vides at virke", at nævne,at den også tit har bivirkninger. De kan være så voldsomme, at patienten ophører med at tage den og går over til naturmedicin, som meget sjældent har bivirkninger.
Radiolægen Carsten Vagn-Hansen kan f. eks. tale om, hvor mange henvendelser han får fra mennesker, der lider under apotekermedicinens bivirkninger og ønsker alternative råd.
Men åbenhed om bivirkningsrapporterne er det småt med, som Ulrik Dahlin påviste i Information den 1. februar. Jeg forstår ikke, at I bliver ved at bringe Haris enøjede artikler uden kommentarer.
Niels-Jørgen Tortzen
Nykøbing F.
Definitionen på en sjæl
En sjæl er 'Intethedens manglende evne til at opleve sin egen ikke-eksistens'. Er der et 'ikke' for meget eller for lidt her, eller er der områder, sprogets logik simpelthen ikke magter ?
G. Petersen,
Hornslet
Gud er en historie fra de varme lande
Spørgsmålet om Gud eksisterer, er som at spørge Bush, om Irak har masseødelæggelsesvåben. Irakerne har ikke bevist, at de ikke har nogen, ergo findes de. Hvorfor ikke bare acceptere, at verden er kompliceret, og at der er en del ,vi ikke ved, og så få det bedste ud af det?
Matthew Frandsen,
København S.
Kan Information bestå sin egen eksamen?
I Information den 2. juni stiller journalist Villesen syv politikere fem spørgsmål om EU-forfatningen.
Først tre spørgsmål om hvorledes et kvalificeret flertal udformes (uklart om der menes før eller efter 2009, hvor reglerne ændres), hvor mange lande, der skal til for at blokere et forslag i Rådet og om antallet af kommissærer kan ændres (menes der med eller uden en traktatændring?).
Fjerde spørgsmål: Er det er muligt at inddrage flere politiske områder - eksempelvis undervisningspolitik?
Spørgsmålet er så upræcist, at det ikke kan besvares. Hvad er et politisk område? Begrebet er meget uklart. Ændres med eller uden en traktatændring? For ændres traktaten, kan alt inddrages. Derudover nævner EU-forfatningens artikel 17.1 uddannelsespolitik. Det er naturligvis ikke muligt at udvide forfatningen med noget, som den allerede indeholder.
Derefter påstår Villesen, at forfatningen kun kan ændres, hvis der nedsættes et konvent. Det er ikke rigtigt. Det rigtige er, at en regeringskonference skal indkaldes. Her skal der være konsensus, og resultatet skal ratificeres af alle medlemsstaterne. Forfatningen åbner mulighed for, at regeringskonferencen kan, men ikke skal, forberedes af et konvent efter fælles beslutning mellem Rådet og Europaparlamentet (443.2 litra b).
Villesen svarer kun rigtig på to af sine egne spørgsmål. Et ikke imponerende resultat.
Peter Jonasson Pedersen
cand.scient.pol
SVAR: Information har afleveret de fem spørgsmål og svar til Folketingets EU-oplysning og bedt dem bedømme, hvorvidt de er korrekte eller ej.
EU-oplysningen vurderer, at alle Informations svar er korrekte. Dog påpeger EU-oplysningen, at svaret på spørgsmål fire (om inddragelse af nye politiske områder) afhænger af, hvordan man tolker den såkaldte fleksibilitetsbestemmelse. Dette spørgsmål kunne derfor med fordel være stillet klarere.
red.
Tag EU-debat ved valg
Chokerede politikere prøver nu at forklare det massive nej til forfatningen i Frankrig og Holland med befolkningers utilfredshed med indenrigspolitik eller almindelig politikerlede. Deres løsning er, at nu må der lyttes til befolkningen. Men spørgsmålet er, hvordan man vil lytte til befolkningen.
Her i Danmark har vi tradition for ikke at ville debattere EU i valgkampe. Det koster jo stemmer, og det er nok her, det største problem ligger. For hvordan vælge et Folketing uden at vide, hvilken EU-politik partierne vil føre, når det er selve Folketinget, der sammen med regeringen, skal forvalte samarbejdet i EU og evt. udbygge det.
Når der så kommer en færdigpakket forfatning og en revolver mod tindingen i valglokalet, bliver det af befolkningen betragtet som lusket. Når de debatter om EU, som egentligt hører hjemme ved et folketingsvalg og før en forfatnings tilblivelse, ikke er blevet taget, bliver vælgerne trodsige og stemmer nej. Ikke så meget fordi de er modstander af forfatningen eller indholdet af den, men fordi det er den eneste måde at få politikerne i tale på.
Opskriften er derfor parlamentsvalg, hvor EU altid er hovedtema og droppe folkeafstemningerne - i hvert fald de afstemningern hvor politikken er fastlagt på forhånd.
Helgi Breiner
København Ø
Juridisk vinkelskriveri
Iflg. Nudansk Ordbog er grundlov og forfatning synonymt. Vedtages EU-forfatningen får vi altså en ny grundlov, som har forrang for al national lovgivning.
Den danske grundlov bliver således underlagt EU-grundloven men vil være gældende for Grønland og Færørene, mens den i Syddanmark vil være en undtagelsebestemmelse, der kun træder i kraft, hvis EU-grundloven ikke har myndighed. En ny grundlov kræver behandling efter den danske grundlovs § 88. At påstå noget andet er bragesnak og juridisk vinkelskriveri.
Jens Kimby
JuniBevægelsen
Saddams fantomvåben?
Enhedslistens Rune Lund har i sit indlæg den 30. maj misforstået vores holdning til FN-mandater. I Det Radikale Venstre er vi varme tilhængere af FN og ideen om et internationalt retssamfund. Spørgsmål om krig og fred samt menneskelig udvikling skal derfor forankres i FN.
Venstre har med deres forslag til ny en FN-politik kastet håndklædet i ringen til fordel for Bush's idé om præventive angreb med eller uden FN. Med dette forslag undergraver Venstre FN, netop fordi håndtering af trusler må have global forankring og legitimitet. Vi anerkender retten til selvforsvar, også mod angreb, der står for døren. Desværre vil Venstre legitimere Irak-krigen post facto med en ret til at slå ned på potentielle trusler. Det vil undergrave hele princippet om et retssamfund.
Det, Rune Lund misforstår, er, at vi under en lang række forudsætninger, herunder at der skal være flertal i Sikkerhedsrådet, vil acceptere magtanvendelse uden mandat for at stoppe eskalerende folkemord. I 1999 var verden vidne til et forsøg på folkemord mod Kosovo-albanerne. Her mener vi, at alliancer legitimt kan gribe ind med magt.
Egentligt er det ikke så svært at se forskellen. Venstre vil give ret til at bruge magt, hvis man mener, at et land måske har masseødelæggelsesvåben og måske vil bruge dem. Vi vil alene give begrænset ret til magtanvendelse uden mandat for at stoppe folkemord. Det ligger i FN's værdigrundlag, og derfor skal EU's handlinger hvile på FN, men vi kan ikke afskære os fra at kunne hindre folkemord.
Morten Helveg Petersen
MF, sikkerhedspolitisk ordfører (R)
Nej tak til
Forfatningstraktat, statsministerkonge
dronningepave, politimesterpræsident
parkeringsvagtspoliti, biskopsminister
dørmandsordensmagt, vælgerkorpsstemmekvæg
Ivan Gullev,
Frederiksberg
Dumt og farligt
Det er både dumt og farligt, når Information i sin leder den 2. juni tolker det franske og hollandske nej til forfatningstraktaten som »en triumf for det yderste højre«.
Det er dumt, fordi det siger sig selv, at de 56 procent nej-stemmer i Frankrig og de 63 procent i Holland ikke alene kommer fra den yderste højrefløj, men også skal findes blandt socialdemokraterne, de unge, på venstrefløjen og i middelklassen.
Så når Information og andre ivrige EU-tilhængere i disse dage har travlt med at stemple det franske nej som Le Pens nej, og Hollands nej som et frygtens nej, er det imod bedre vidende. Man ignorerer fakta om et politisk bredt nej, fordi man i sin EU-begejstring har svært ved at forstå, at også veluddannede, midtervælgere og venstreorienterede kan stemme nej.
Det er ikke bare dumt, men også farligt, fordi det kan ende med at blive en selvopfyldende profeti. Ved at stemple nej-sigerne som nationalistiske og frygtsomme skubber man dem i armene på det yderste højre, fordi de her finder politikere, som formulerer og deler deres EU-skepsis.
Ved at tolke befolkningernes nej i Frankrig og Holland som nationalismens triumf, bidrager Informations leder således i sidste ende til at styrke den europæiske højrefløj. Og det var vist ikke lige det, der var meningen?
Mette Feifer
medlem af SFs Hovedbestyrelse
Udbyg demokratiet i EU
Mikael Hertig fra Socialister Mod Traktaten (SMT) efterlyser den 2. juni et udspil fra Nyt Europa, nu hvor Forfatningstraktaten er blevet ramt af to nejer. Vi har ikke et bud, mener han.
Forkert. Som man kan læse i netmagasinet EUObserver.com samme dag har kommunikationskommissær Margot Wallström taget vel mod en opfordring fra Nyt Europa til at forstærke arbejdet med at udbygge den demokratiske infrastruktur i unionen.
Vi har i et brev til regeringscheferne efter det franske nej foreslået oprettelsen af et forum, Round Table for European Democracy. Det skal diskutere forslag til en styrkelse af deltager-demokratiet i EU jf. artikel 47 i EUforfatningen. Artiklen forpligtiger unionens institutioner til at fremme mulighederne for borgernes deltagelse i det europæiske demokrati.
Det er det forum, som Margot Wallström nu vil arbejde for at oprette. Men det stopper selvfølgelig ikke der.
Jeg mener ikke, at Kommissionens initiativret skal fjernes. I stedet skal Europa-Parlamentet også have ret til at stille forslag til lovgivning og vælge formanden for Kommissionen, da parlamentet er valgt af borgerne.
Det er vores forslag til en demokratisering af unionen. Hvad er SMTs forslag?
Kim Elmose
Nyt Europa
Dobbelt-ledere?
Tak for det tankevækkende dobbeltinterview den 2. juni om fucked-up generationen. At sætte to personer over for hinanden i et interview (eller bog) virker inspirerende, fordi læseren ikke bare får en universel og entydig sandhed serveret. I stedet må vi selv finde vores egen vej i dette multivers af holdninger.
Og bedre bliver det kun af, at de to interviewpersoner giver indtryk af at have stor respekt og nysgerrighed overfor den andens holdninger; de virker til at lade sig berige af hinanden på grund af forskellighederne og ikke på trods af dem.
Lad mig foreslå, at I ind i mellem prøver noget lignende med jeres ledere. F.eks. kunne det over for samme dags EU-forfatnings-begejstrede leder have været givende at læse en leder med en anderledes synsvinkel.
Ikke fordi jeg endnu er for eller imod traktaten, men pga. muligheden for at blive hjulpet til at finde sin egen vej uden at opleve sig blæst omkuld af én noget skråsikker holdning.
Inge Lauridsen
lektor
