Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Kære Anders Blot en lille påmindelse inden du får for mange profetiske forestillinger - det er ikke den brændende Bush, der besøger Danmark. Men m...
Debat
4. juni 2005

Og Kalmarunionsbrevet?

Anders Fogh siger nu, at det - trods det franske og hollandske nej - er "mest fair, at danskerne får lov til at udtale sig" om EU-forfatningen ved en folkeafstemning den 27. september.

Når vi nu alligevel skal stemme om forhistoriske forfatningsdokumenter uden gyldighed, er det så ikke også "mest fair", at vi få lov til at stemme om Kalmarunionsbrevet fra 1397 ved samme lejlighed? Og Chr. IV's håndfæstning?

Asbjørn B. Christensen
historiker, cand. mag.

Information fremturer

En række læserindlæg har anmodet Information om en afbalanceret journalistisk dækning af EU-spørgsmålene.

Alligevel fremturer vores avis med sin tendentiøse promovering af EU-entusiasternes skæve synsvinkler og bortforklaringer anført af Annegrethe Rasmussen (AG).

Hun er sikkert uden for pædagogisk rækkevidde, hvad EU angår, men det må da være muligt at lære hende forskellen mellem begreberne 'liberalt' og 'liberalistisk' (side 2-leder den 2. juni).

Kunne Information ikke som en beskeden begyndelse på en balanceret journalistik bringe en seriøs gennemgang af franskmanden Etienne Chouards fem kritikpunkter af EU-forfatningen, som lige er offentliggjort i dansk oversættelse i NyAgendas debatbog Franske Stemmer?

Niels I. Meyer
tænketanken NyAgenda

Nej til forbudsforfatning

Grundloven giver det danske folk sine rettigheder. EU-forfatningen giver forbud.

Må man stille strengere miljøkrav? Må man forbyde import af affald? Må man forbyde farvestoffer og kemikalier i fødevarer? Må man beskytte egne arbejdspladser? Nej, det er konkurrenceforvridende!

Må man stille krav om, at alle, der arbejder i Danmark skal have samme forhold og løn? Nej, polakker må gerne underbetales i den fri konkurrences hellige navn. Man kan sikkert gøre listen lang.

Med den nye EU forfatning må staterne ikke lave lovgivning, som er god for mennesker og miljø, hvis det er bedre end det, de andre gør.

Grundtanken er, at alle skal kunne handle på lige vilkår. Det lyder smukt, men betyder reelt en total deregulering af samfund og virksomheder. Koncerner kan gøre fuldstændigt, som de vil.

EU-forfatningen handler ikke om menneskene i Europa, men om den frie konkurrence, som suger af os alle. Det er det, som vælgerne i Frankrig og Holland har sagt nej til.

Peter Mikkelsen,
Udfordring Europa, Enhedslisten

Kast ikke med sten...

Som det fremgår af Information den 2. juni, har syv politikere været til eksamen i den nye EU-forfatning. Det gik ikke så godt - heller ikke for Information.

I den medfølgende faktaboks står der fejlagtigt "Europarådet" i stedet for "Ministerrådet". Europarådet har 45 medlemslande og har ikke noget med Den Europæiske Union at gøre.

Doris Møller
Århus V

SVAR: Information beklager, at Ministerrådet fejlagtigt blev omtalt som Europarådet i nævnte faktaboks.

red.

Selvbedragelsens kaos

Lad EU's forfatning tjene til inspiration for strukturreformen i Danmark:

Amterne bibeholdes og sender fremover en embedsmand til DK-kommisionen. Her planlægges nye lovforslag, der herefter diskuteres og vedtages i Amtsborgmester-rådet. Folketinget fratages sin lovgivende magt, og kan blive et 'kammer for den gode smag'. Her stemmer man, som man ville, hvis man var idealist - mens den egentlige magt flyttes til mere lukkede kredse.

Jeg er ikke i tvivl om de gode hensigter - og dem er vejen til helvede som bekendt brolagt med. Man lyver for sig selv og modsiger sig selv, når man ønsker et demokrati, som eksisterer mellem nationalstater. Det er og bliver et 'stamme-styre' og ikke et folke-styre.

EU i sin nuværende form bliver aldrig demokratisk - det kan EU kun blive som en føderation. Stem derfor nej til forfatningen.

Det kaos, der så kan følge, er ikke nej'ets kaos, det er løgnens og selvbedragelsens. Bagefter kan nye generationer kæmpe sig fri af det sammen som ligeværdige europæere i en føderation.

Thøger Eskildsen
Vanløse

Irakisk modstand afgør dansk tilbagetrækning

Danmark forbliver som besættelsesmagt i Irak indtil mindst februar 2006. Det har samtlige folketingspartier, minus SF og Enhedslisten, besluttet.

Det er femte gang, at de danske besættelsestropper forlænges, siden den FN-stridige krig indledtes. Imens er langt over 100.000 irakere blevet dræbt. Krigspolitikerne har blod på hænderne.

Et stort flertal i både Danmark og Irak ønsker besættelsen afsluttet enten øjeblikkeligt eller i løbet af en konkret tidsplan.

Men politikerne er ligeglade. De har brugt mere end en milliard skattekroner på USA's oliekrig, mens 13 lande har forladt besættelseskoalitionen.

Med 500 soldater, der i Danmarks navn både har myrdet og mishandlet irakere, er Danmark et af de lande med flest tropper i Irak ift. indbyggertallet.

Og dansk tilbagetrækning?

Officielt når det irakiske quislingstyre kan sikre fred, hvilket aldrig vil ske. Reelt når modstandsbevægelsen tvinger USA ud eller med danske lig sætter krigspolitikerne under et ubærligt, folkeligt pres.

Carsten Kofoedtalsmand,
Komiteen for et Frit Irak

Som 'Sorte Knud' sagde

Statsmninisterens fastholden ved en dansk folkeafstemning om den foreslåede EU-traktat minder efterhånden lidt om den kendte politiker-klassiker produceret af en af hans forgængere på posten, Knud Kristensen:

"Hvis det er fakta, så benægter a fakta!"

Søren Blaabjerg
Hørning

Næstekærlig ild

Kære Anders

Blot en lille påmindelse inden du får for mange profetiske forestillinger - det er ikke den brændende Bush, der besøger Danmark. Men mon ikke I kan blive enige om lidt næstekærlig og venskabelig ild mod uskyldige?

Zubair Butt Hussain,
Taastrup

Husk Irak i morgen
En reminder til grundlovstalerne: Husk Danmarks deltagele i Irak-krigen.
I grundlovstaler forventes politiske udmeldinger, men også demokratiet og retsstaten får gode ord med på vejen. Sådan skal det være. I den forbindelse må Danmarks fortsatte deltagelse i Irakkrigen fra dag et stadig nage og give anledning til reflektioner i talerne. Det er jo ikke hverdagskost, at Danmark deltager i en angribskrig i et fjerntliggende land uden masseudelæggelsesvåben.
For Danmark var krigsdeltagelsen lovstridig på næsten alle niveauer: 1) I strid med folkeretten (international ret/FN-retten), 2) I strid med Grundlovens § 19, der bygger på en forudsætning om FN-mandat, 3) Nok også i strid med Grundlovens § 20, der kræver 5/6-folketingsflertal ved suverænitetsoverdragelse (her: kommando-overførsel til ’fremmede’ for danske soldater), 4) I strid med forsvarslovens § 12, der kun muliggør overdragelse af kommando over soldater til internationale organisationer som FN, OSCE og lignende organisationer (og en sådan organisation var den USA-ledede koalition i Irak næppe i 2003).
Husk det i talerne i morgen. Især fordi der nok aldrig kommer egentlige retssager om lovovertrædelserne. Derfor må vi henholde os til politikernes vilje til at ’øve ret og sætte skel’. Og forhåbentlig få de danske soldater ud af Irak inden årets udgang.

Peter Arnborg
jurist, ekstern lektor

Globaliseringspisken
Skal individets ’ret’ til billige udestuer og lettiske rengøringsdamer hyldes på bekostning af fælles rettigheder som ordentlige løn- og arbejdsforhold?
Det er jo det, servicedirektivet handler om. Ikke bare vil danske håndværkere gå glip af arbejde, der kan udføres billigere af andre. Men vigtigere så vil den ’sunde konkurrence’ tvinge danske håndværkere til at acceptere lavere løn, længere arbejdstid og dårligere arbejdsforhold.
Enhver, der har sat sine ben på en byggeplads, ved, at de danske løn- og arbejdsforhold ikke er noget givet. De er under konstant pres, og man skal presse på for at sikre sine rettigheder. Med billige konkurrenter på spring bliver det en svær opgave. Og selvom en løn på 45 kr. i timen er attraktiv for nogle, er der vel ingen, der vil hævde, at polakker har mere end 24 timer i døgnet? Eller at de ikke behøver gode arbejdsforhold og skrappe arbejdsmiljøregler?
Je skriver i lederen den 1. juni: »Samtidig vil løndumping i første række ramme de mindst specialiserede jobs. Direktivet vil altså først og fremmest være en trussel mod de udsatte grupper, der i forvejen frygter globaliseringen...« Men direktivet vil ramme de fag, der ikke har været i farezonen før.
Globaliseringspisken bruges på en ny gruppe arbejdere, som skal skræmmes til at acceptere forringelser.

Nina Holm Jensen
elektriker

Først Syrien, så Israel
Søndag d. 5/6 er det 38 år siden, at Israel besatte Vestbredden, Gazastriben og Golanhøjderne. Efter kort tids massivt internationalt og folkeligt pres trak Syrien sig endelig ud af Libanon.
Det folkelige pres fra palæstinenserne mod deres besættelsesmagt har været der i mange år. Nu mangler vi blot, at EU og USA lægger ligeså stort pres på Israel, som på Syrien, så Israel trækker sig ud af de områder, de besatte for snart 40 år siden.

Per Sørensen
Åbyhøj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her