Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
23. juni 2005

Lidt halm som tak

Tak for den glimrende serie "Det globale slagtehus" - og fortsæt gerne. Men man kunne måske have spurgt svineavleren fra Roskilde (Information den 18. juni), hvorledes dividenden ved de teknologiske fremskridt i landbruget nu kommer grisene tilgode. Ja, man kunne jo også spørge grisekødsspisere, hvordan forsyningssikkerhed og snydebilligt grisekød kommer grisene tilgode ?

For faktum er, at mere end hver 8. griseso slæbes død ud af stalden, og 33 procent af grisesøerne kun kan holde til at få et enkelt kuld grise. Ja, selv landbrugets præsident, Peter Gæmælke må vel ifølge direktør Orla Grøn fra Landsudvalget for Svin pr. definition høre til "landbrugets brodne kar", eftersom han heller ikke kan overholde reglerne for transport til slagtning af syge dyr!

Unge svineavlere bygger gerne stalde, der tilgodeser dyrene tarv, hvor tidligere tiders 'kun' var husly. Men fakta er, at søerne fik kuld efter kuld, og dødelighed var yderst sjælden. Men ordenes betydning ændres. Dengang kaldte man det vist heller ikke humant at aflive syge dyr. Det var faktisk trist.

For nogle år siden bragte Information en lille tegning af en lidt vemodig gris, der bad "om lidt jord at rode i, og lidt halm at ligge i som tak for, at I spiser os".

Jeg synes stadig, at grisen har et godt argument!

Gunnar O. Schmidt,
landmand, Frie bønder- Levende land

Pres på landbrugspolitik

Den budgetaftale som stats- og regeringslederne var tæt på at indgå i Bruxelles i sidste uge ville have låst EU's landbrugsbudget fast. Det ville have betydet, at EU også i det næste otte års skulle bruge omkring 40 procent af hele EU's budget til et erhverv, som kun beskæftiger omkring 5procent af arbejdsstyrken i de 25 EU lande.

Derfor var det godt og gavnligt, at den Blair sagde nej tak til en løsning, der ville tilgodese landbruget på bekostning af andre områder, hvor vi har langt mere behov for investeringer.

Det er jo ganske forståeligt, at der er en stor skepsis overfor EU, når borgerne kan se, at ledigheden og specielt ungdomsledigheden er stadigt stigende. Samtidig kan borgerne se, at størstedelen af EU's budget går til et erhverv, som med de store tilskud alene udskyder en nødvendig strukturreform.

Nu må vi bruge den nye tænkepause til både at diskutere EU's spilleregler - forfatningstraktaten - og budgettet for de kommende år i de 25 EU lande.

På det seneste er der også tegn på, at der i Tyskland er bevægelse væk fra den dyre landbrugspolitik. Den måske kommende udenrigsminister i Tyskland Wolfgang Gerhardt fra de frie demokrater har netop understreget i et interview med Financial Times, at der skal skæres i EU budgettet. Den danske statsminister talte på EU-topmødet i sidste uge om, at han gerne ville have et moderne budget, hvor der var flere penge til forskning og uddannelse.

Hvis han mener det - hvad jeg tillader mig at tvivle på - må han hurtigst muligt melde sig under Tony Blairs faner, og støtte Storbritanniens kamp mod EU's vanvittige landbrugspolitik.

Dan Jørgensen
medlem af Europa-Parlamentet, S

Er det hele forklaringen?

Den 8. juni omtales under overskriften: "Høje lønninger giver stress hos ansatte" et arbejdspapir om stress blandt lønmodtagere. Forskeren og programlederen, Jens Bonke, vælger at forklare højtlønnedes store stressniveau således:

"Når antallet af lønkroner stiger, får de ansatte flere valgmuligheder - og det kan virke stressende... jo flere penge, jo mere kan man købe. Og det er åbenbart stressende at skulle foretage alle de overvejelser om investeringer. Derfor kan forbrugersamfundet åbenbart opleves ved, at det giver stress"

Hermed mener Bonke og hans kollega at have dokumenteret, "at det ikke er antallet af ugentlige arbejdstimer, der udløser stigende stress hos virksomhedernes ansatte." Mon forklaringen på højtlønnedes stress ikke snarere er, at virksomhederne forlanger en større arbejdsindsats af disse medarbejdere? Samtidig med at de fleste ansættelser i disse tider indebærer en udbredt utryghed i ansættelen.

Kun fantasien sætter grænser for, hvilke sammenhænge, der kan bevises.

Synne Kroman
Hellerup

En skole for hele byen

Skoleforsøget på Heimdalsgades Overbygningsskole står til kritik (Information den 21. juni). I avisens dækning er det dog vanskeligt at se, hvornår kritikken er grundet i CLEOs evaluering af skolen eller på Ida Juuls "På sporet af erhvervspædagogikken", hvor HGO ikke indgår i arbejdet.

Mindre end halvdelen af eleverne fra de tre basisskoler søger ind. Det er kritisk, men forklarligt. Der var fra både skole- og forældreside en voldsom modstand mod overbygningsskolen, da den blev besluttet i 1998.

Jeg stemte imod og foretrak, at skolen alene blev en fortsætter for Rådmandsgade, hvor der var et lille flertal for ideen om en skole med et stærkt ungdomsmiljø og en projektorienteret profil. At det gik, som det gik, overrasker mig ikke, men gennem perioden er der sket fremskridt i samarbejdet mellem skolerne. HGO skal ikke opgives som en lokal overbygningsskole, men måske lette præstationspresset ved at betone HGO som en mulighed for hele byen. Også fordi HGO bidrager til en bedre fordeling af et- og tosprogede.

De kompetencer, projektpædagogikken skaber, tegner fremtidens behov - uanset erhvervs- og uddannelsesforløb. Men nogle elever har behov for at blive holdt i 'kort snor'. Det gælder om at finde balancepunkterne mellem et udfordrende ansvar og den markerede hjælpende hånd.

Per Bregengaard,
uddannelses- og ungdomsborgm., Enhedslisten

Privatiser fængslerne

Flere grupper, som kender fængslerne indefra og er vant til at styre dem, vil sikkert også gøre det ganske billigt. Lad os derfor få fængslerne privatiseret.

Helgi Breiner,
København Ø

Stemmeret og skat

"Beskatning uden repræsentation er tyranni," var et af de slogans, USA i sin tid blev grundlagt på. Nu vil Dansk Folkeparti fratage indvandrerne stemmeretten til kommunevalg. Men der foreligger da vist ikke noget om, at de også vil fritage dem for kommuneskat?

Per Vadmand,
Ringsted

Hvad med madpakkerne?

Det er en sjælden fornøjelse at læse noget fra Dansk Folkeparti, som man kan være enig i. Men jeg er enig med Pia Kristensen i, at CEPOS' fattigkort er en dårlig ide (Information den 22. juni).

Vi er for så vidt også enige om, at arbejdsløsheden bærer sin store del af skylden for fattigdommen. Pia Kristensen efterlyser "andre løsninger på sociale problemer," men hvilke løsninger, hun tænker på, melder historien ikke noget om.

Så jeg vil tillade mig at give Pia Kristensen et godt råd: Måske skulle DF holde sig til de løfter, som de giver i pressen, men løber fra når der skal stemmes i Folketingssalen. Her tænker jeg blandt andet på DF's løfter om at sikre de ældre minimum en times hjemmehjælp hveranden uge og gældsrådgivning til private, som DF ikke stemte for.

Sidst men ikke mindst, vil jeg da anbefale DF at stemme for afskaffelse af starthjælpen til nye danskere, næste gang de får muligheden for det. Hvis man, som Pia Kristensen antyder i sit læserbrev, ikke ønsker amerikanske tilstande med 'foodstamps' til de fattige, så er det måske værd at overveje om ikke 'madpakkeordningen' for flygtningefamilier burde afskaffes.

Line Barfod
(MF) Enhedslisten

Send pengene til Collet

Godsejer og bestyrelsesformand for tænketanken CEPOS, Bernt Collet, er rigtig ked af, at CEPOS har fået ry for at ville tage fra de fattige og give til de rige. Vi har ikke forstået, at jo mere de rige får - jo bedre får de fattige det.

Det er da også rigtig uretfærdigt at skyde så gode og social indstillede mennesker sådanne motiver i skoene. For tænk en gang hvis alle vi, der har råd til at tage på sommerferie og drikke rødvin, sendte pengene til Bernt Collet; så kunne vi måske på den måde udrydde fattigdommen? Men kunne hr. godsejeren ikke lige spørge CEPOS' direktør, Martin Ågerup, der jo har været fremtidsforsker, om hvornår fattigdommen så er udryddet?

Claus Poulsen
Jystrup

Nedlæg dialogforum

Uanset de nye integrationstiltag bliver der ingen integration, før den muslimske befolkningsgruppe får løsnet og bleget sit forhold til islam.

Et nøgleproblem for en udvikling, der går den vej, er, at regeringen har tildelt visse imamer en prestigefyldt position i form af et formelt dialogforum med ministerdeltagelse. Det kan med rimelighed påstås, at en dialog med imamerne ikke vil føre til, at disse i målelig grad ændrer standpunkter. Men denne platform udstyrer til gengæld imamerne med høj status i de herboende muslimers øjne.

Det er en decideret dårlig ide således at forstærke imamernes anseelse, i betragtning af at de er nøglepersoner, når det gælder om at fastholde og styrke muslimernes forhold til islam. På disse præmisser skabes alene grobund for disintegration, ghettoisering og parallelsamfund og altså ikke for integration.

Desværre har Rikke Hvilshøj indtil videre ikke i sinde at nedlægge dialogforummet med imamerne, selvom det hører til et af de mere belastende for integrationsprocessen. Meningen med den slags fora var vel, at de skulle fremme integrationen.

Niels Dujardin
Skanderborg

Nej til Bush

Det er næsten for let at svare på Doris Kruckenbergs indlæg den 18.-19.juni. For det kunne man jo gøre med en række ja'er.

Og så kunne man tilføje: At vi også ønsker en verden, hvor 3. verdens folk kan beskytte sig mod AIDS, uden at USA skal kunne forhindre det ved at lægge økonomisk pres på deres regeringer.

Hvor et folk, der ønsker sin frihed og uafhængighed, ikke risikerer at blive bombet med napalm, som det skete i Vietnam og sker i Irak.

Hvor verdens stærkeste og mest terroristiske militærmagt ikke uhindret kunne føre krig mod hvem som helst og hvor som helst. Og sådan kunne man blive ved.

Men hvis Bush skal stoppes, hvis han skal mærke, at han ikke er velkommen her, og hvis vores egen Fogh skal mærke, at han måske er tæt på Bush, men til gengæld fjerner sig mere og mere fra sit folk, så skal der altså mange mennesker på gaden den 6. juli. Så jeg regner med, at vi ses den dag foran USA's ambassade.

Finn Hermann
Frederiksberg C

Vi skal da ha' det!

Traktaten er kørt i venteposition akkurat som a-kraften efter Tjernobyl i 1986. Min påstand er, at bag begge projekter finder vi de samme magtgrupper, som betragter 'folket' som midler i deres spil.

Atomlobbyen fik Euratom som vedhæng til traktaten. Det forventes, at G8-topmødet i juli vil genoplive a-kraften. Den beskrev Galtung som en struktur, der kræver masser af kapital, uddannelse og kontrol, sammenhæng med det militær-industrielle kompleks og lav grad af beskæftigelse. Det er som skabt til et centralistisk og bureaukratisk EU for et ansigtsløst fåmandsvælde, hvis netværk gennemsyrer projektet.

Som efter ØMU'en lover politikeren nu at 'bygge bro til folket' og føre 'dialog'. Politikerne vil efter 30 års forsøg igen udgyde deres tågesnak fra forklarelsens tinder. Samme spil har a-kraftlobbyen gang i. CO2-problemet skal redde a-kraften. Men den kan ikke redde os. A-kraften er urentabel og overlever kun på skatteydernes penge.

Vi betaler også til Euratom Medregnes hele atomkraftens 'brændselskæde' udsender den fire til fem gange så meget CO2 pr. produceret energienhed i forhold til fornyelige energikilder. Sikkerheds- og affaldsproblemerne er ikke løst efter 50 års forskning. En uansvarlig energiform. Men traktat og a-kraft skal vi have trods nej. Er det brobygning og dialog?

Geo Horn
Gandrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her