Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Lyt til ungdommen! For præcis tre år siden havde jeg fornøjelsen af at deltage i EU's Ungdomskonvent. 220 unge fra hele EU var samlet for at udar...
Debat
22. juni 2005

Inkompetent regering?

Det er et ejendommeligt postyr, der hersker i EU. Forfatningen er blevet forkastet i Frankrig og hermed er den bortfaldet. Hvad er problemet?

Til gengæld er det uhyggeligt, at ingen i EU-systemet har haft fantasi til at forstille sig, at forfatningen meget vel kunne blive forkastet ved en folkeafstemning og dermed bortfalde. Det vidner om en afgrundsdyb inkompetence hos lederne af EU, at denne mulighed kommer bag på dem.

Det må desværre også konstateres, at heller ikke den danske regering har forudset den mulighed, at forfatningen blev forkastet. Har regeringen en forklaring på det?

Ole Thorbek
Værløse

Usmagelige fattigkort

Den liberalistiske tænketank CEPOS' forslag om et fattigkort er usmageligt, og der er al mulig grund til at advare om, at en sådan ordning vil brændemærke fattige og socialt belastede familier.

Fattigkortet skal ifølge tænketanken give gratis adgang til transport, en tur i svømmehallen eller biografen og forskellige andre kulturtilbud.

Som så meget andet liberalistisk tankegods pakker CEPOS forslaget om fattigkort ind i floromvundne vendinger og peger på, at det er tænkt som en hjælp til fattige familier. Men i Dansk Folkeparti mener vi, at der må findes andre løsninger på sociale problemer - først og fremmest at vi får flere mennesker i arbejde.

Fattigdom kan i et land som Danmark ikke et reduceres til et materielt problem. Det er i langt højere grad en psykologisk og social tilstand som følge af at stå uden for arbejdsmarkedet. Et fattigkort vil udstøde i stedet for at integrere - CEPOS vil give os amerikanske tilstande med en slags 'foodstamps' til fattige. Det er uacceptabelt og udtryk for forskelsbehandling.

Dansk Folkeparti deltager gerne i diskussionen om, hvordan samfundskagen skal fordeles. Men vi afviser at genindføre den berygtede fattighjælp ad bagvejen.

Pia Kristensenfmd,
Folketingets socialudv., (DF)

For dårlig forfatning

Michael Johnson (MJ)angriber i et læserbrev den 20. juni nej-siden for ikke at være fælles om noget, og den gruppe vi er medlemmer af i Europa-Parlamentet.

Det er interessant, at MJ i samme indlæg taler for at ja-siden godt må "være uenige i demokratiets navn," men nej-siden må åbenbart ikke? Hvordan hænger det nu sammen, er der forskellige regler?

Sandheden er jo, at ingen er helt enige med de grupper, de sidder med i i Europa-Parlamentet. Således er jeg som socialdemokrat langt fra enig i alt politisk med de polske eller græske medlemmer af vores gruppe, men det behøver jeg heldigvis heller ikke at være. I IND/DEM-gruppen, som JuniBevægelsen sidder i, er vi alene enige om det EU-kritiske program. I øvrigt deler vi denne EU-kritik med mange, både borgere og politikere i hele EU.

MJ undrer sig over, hvad nej-siden er fælles om. Vi er fælles om en kritik af manglen på demokrati i EU. JuniBevægelsen, såvel som vores svenske søsterparti, og mange af de hollandske og franske vælgere mener f.eks., at forfatningen er for dårlig, og at den centraliserer i stedet for at demokratisere EU.

Derfor blev forfatningen afvist, og det er den besked, vi håber på, politikerne forstår.

Pelle Christy Geertsen
JuniBevægelsens landsledelse

Smal litteratur på L&R

Tak til Thomas Oldrup og Svend Allan-Sørensen for to relevante indlæg (den 21. juni), hvor de skælder ud over, at vi på Lindhardt og Ringhof dels har opsagt en kontrakt med en forfatter, og dels har diskuteret forfatterens forhold offentligt.

Det sidste først. Jeg synes også, det er aldeles upassende at diskutere en forfatters forhold med andre end forfatteren. Når jeg alligevel har brudt den regel, skyldes det ene og alene, at forfatteren selv er gået til Information med sin del af historien, og jeg fandt det derfor påkrævet at levere den anden del. Den med salgstal og modtagelse.

Med hensyn til opsigelse af en forlagskontrakt, må jeg blot gentage min beklagelse. Ikke at vi meddelte opsigelsen pr. brev (det forekommer mig meget fornuftigt, når vi nu har med formalia at gøre), men at vi fandt det fornødent at gøre det. Det havde naturligvis været bedre, om vi overhovedet ikke havde indgået kontrakten, men på det tidspunkt havde vi ikke dannet os et billede af forløbet af de to første udgivelser. Det kunne vi så nu - alt for sent - og måtte der konkludere, at der formentlig ikke har været noget som helst salg til almindelige bogkøbere, men blot et endog meget beskedent salg til biblioteker.

På den baggrund fandt vi, at vi ikke var det rette forlag for forfatterens tredje bog. Forfatteren kunne derfor beholde sit forskud og fik tilbudt fri disposition over satsen og det omslag, der allerede var udarbejdet.

For at vi på Lindhardt og Ringhof også i fremtiden kan sikre en bred vifte af ikke-kommerciel litteratur, er det nødvendigt, at vi udvælger den med omhu, og overordnet set sammensætter et program, der er alsidigt og økonomisk bæredygtigt. Den pointe gik fløjten i Informations historie, der efterlod det indtryk, at vi nu hverken vil udgive smal litteratur eller tage chancer med et litterært vækstlag. Det er helt forkert, men jeg erkender, at efter Informations effektfulde artikel, kan vi have problemer med at trænge igennem med budskabet. Forsøget skal dog ikke være ugjort.

I øvrigt må det kunne glæde Sørensen, Oldrup og andre, at store dele af det materiale fra den omtalte forfatter, der blev lavet kontrakt på, i mellemtiden er blevet bragt i Forfatterskolens afgangsantologi 2004.

Morten Hesseldahl
forlagsdir., Lindhardt og Ringhof

Velfærdstabu

Vi har i fremtiden kun råd til statsfinansierede pensioner til folk på business-class, men ikke til f.eks. efterløn for fodfolket.

Helgi Breiner,
København Ø

Helle for Pia

Stuerene bliver de aldrig.

Så lad os selv svine os til.

Ivan Gullev,
Frederiksberg

Lyt til ungdommen!

For præcis tre år siden havde jeg fornøjelsen af at deltage i EU's Ungdomskonvent. 220 unge fra hele EU var samlet for at udarbejde og diskutere unges forslag til en forfatning for EU.

På trods af at vi havde mindre end en uge til dette omfattende projekt, så blev vi enige om et ambitiøst forslag, som blev præsenteret for Konventet.

Vores forslag indeholdte bl.a. en afskaffelse af landbrugsstøtten, og en føderal og gennemskuelig opbygning af EU, hvor borgerne ville komme langt tættere på beslutningerne.

Kort sagt, så indeholder Ungdomskonventets forfatningsforslag alle de svar, på EU's problemer, som stats - og regeringscheferne i dag efterlyser.

Derfor behøver vi ingen 'tænkepause'. I stedet burde man lytte til, hvad ungdommen sagde for tre år siden. Det er trods alt os, som skal leve med EU de næste mange år!

Jens-Kristian Lütken
Europabevægelsens hovedbest.

En kompliment

Jeg vil gerne komplimentere Informations billedredaktion for det morsomme billede af Berndt Johan Collet i mandagsavisen (den 20. juni).

Det var tankevækkende at se bestyrelsesformanden for den liberalistiske "tænketank" CEPOS spille bold med verden. Da Chaplin i rollen som Hitler legede med sin ballon-globus i filmen Diktatoren (1940), var ideen helt ny, og hans jordklode var meget større end bestyrelsesformandens.

Hvad er det man siger? Verden bliver da også mindre og mindre.

Henrik Okkels
Hornslet

Når kejseren kører med musikken som vognstyrer

"Er embedsmændene hæderlige, folket forenet i fred og den store harmoni råder." Således skrev den kinesiske filosof Konfutse for mange mange år siden.

Nu da det omsider ser ud som om denne profeti måske går i opfyldelse, følger Dansk presse ikke med. På mødet i Edingburgh har man allerede nu eftergivet 18 landes gæld, mon det var sket uden 'musikken som vognstyrer?

Okay, Information skriver lidt om Sir Bob Gæl'D off, i en lidt ironisk tone. Rent faktisk går min. to mill. mennesker på gaden bare i England om 14 dage, og i Paris, Berlin m.m. ja, overalt i Europa går folk nu ind og rocker for en bedre verden, men ikke i Danmark. Der er ikke nogen musikere, der laver koncerter i Danmark og da slet ikke gratis, og politisk nej da, det er vi åbenbart vokset fra.

Vi var heller ikke med, da Paven (og Bono) forsøgte at få det samme gennemført for blot få år siden med bibelens budskab om at "forlade vore skyldnere," for vi er jo ikke katolikker (som om det samme ikke stod i 'vores' bibel).

Nej, det er ikke blot Socialdemokratiet, der ikke følger med resten af verden. Det er hele Danmark, der udelukker sig selv fra den store sammenhæng, men vi får selvfølgelig osse store problemer, hvis vi en dag ikke længere kan fodre afrikanerne med usundt hvidt sukker.

Eller undslå os at hjælpe flygtninge ved at fastholde forbehold.

Nu tales der godt nok om at afskaffe de to, men ikke det sidste forbehold.

Ve os om vi skulle opføre os kristent, nej de der opblæste rockmusikere, lad dem eftergive tredje-verdensgæld, lad dem fordoble ulandsbistanden, lad dem få afrikanerne ind på markedet, ikke Danmark.

Vi forbeholder os ret til at forholde os uvidende, vi er jo enestående, hygger os og har det rart.

Skål i vikingeskibet!

Pernille Schiøtz
sang/dramalærer

En guddommelig mening

I Information den 15. juni kritiserer Simon Emil Ammitzbøll og Morten Østergaard fra de radikale Søren Krarup for ikke at debattere seriøst og spørger:

"Hvorfor støtter du demokratiseringen af Irak, når du afviser, at muslimer kan forstå den adskillelse af religion og politik, der er demokratiets forudsætning?"

Siden citeres Krarup for udsagnet: "Uden Kristus er mennesket sin egen lov - og så er der ingen lov", hvorfor idéen om, at demokrati fordrer adskillelse af religion og politik, vel må stå for hans opponenters regning?

Men da Jesu kærlighedsbudskab næppe er uforeneligt med demokrati, kan nævnte adskillelse for mig at se kun forsvares med, at kirkens folk siden middelalderen har været helt ude af stand til at afdække jøde-/kristendommens dybere mening.

Og tilmed har fordømt alt, hvad der stred mod deres egne fordomsfulde, alt for bostavelige - og for moderne forstandsmennesker ulogiske - udlægninger som synd/kætteri.

Derfor er nævnte tolkninger gud ske lov siden oplysningstiden i stigende grad blevet betragtet som krøniker: udtryk for overtro.

Man kan selvfølgelig mene, hvad Krarup vel gør, at verden er gået for vidt. Men hvis det (som skrevet står) er sandt, at ingen fugl falder til jorden, uden at det er Guds vilje, er der vel også en guddommelig mening med, at menneskeheden nu er i færd med at forspise sig på frugterne fra kundskabens træ?

Per H. Christiansen
Frederikssund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her