Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

21. juni 2005

Kan Rifkin bestemme sig?

Helt ærligt, nogen gange må man undre sig over, hvad det er I går og laver inde på Information.

I beslutter jer for at udgive Jeremy Rifkins bog The European Dream: How Europe's Vision of the Future is Quietly Eclipsing the American Dream, men allerede inden I sender denne bog om den overlegne europæiske samfundsmodel på gaden, bringer I to sider (den 17. juni), hvori Jeremy Rifkin på vild flugt fra egne synspunkter konstaterer, at "EU-forfatningstraktaten har kastet Europa ud i en fundamental identitetskrise. (...) affødt af en dybtgående angst over kontinentets generelt ildevarslende indenrigspolitiske og økonomiske tilstand."

En ting er, at Rifkins skriverier generelt er vrøvl og manipulation - såsom påstanden i avisen den 17. juni om at "89 lande idag er ringere stillet end for 10 år siden". Tallet 89 er taget fra FNs Human Development Report 1996, og er helt meningsløst i dag, hvor en tredjedel af verdens befolkning - kineserne og inderne - lever i en gigantisk højvækst-zone.

Men hvis I absolut vil give os alle disse forkerte synspunkter, kunne I så ikke i det mindste give os konsekvent forkerte synspunkter? For den europæiske model kan vel ikke være overlegen og på sammenbruddets rand - samtidig?

Jesper Ib
mod-Attac/Markedscentret

Mao er tilbage

Han har været udlånt, men nu er han på plads igen. Mao Tse Tungs kæmpeportræt i flotte farver hænger igen på sin plads, alene på en endevæg på kunstmuseet Louisiana.

"Mao Tse Tung, Andy Warhol 1972" står der. Han var ansvarlig for at mindst 65 millioner mennesker døde i fredstid. I en ny bog om Mao: The Unknown Story af Jung Chang (forfatteren til Vilde svaner) og hendes mand John Halliday beskrives det, hvordan Mao beordrede og personligt overværede, at udvalgte 'folkefjender' blev henrettet på de mest perverse måder. Hans kumpaner fortsætter i hans spor og hans koncentrationslejre Laogai eksisterer stadig, nu kamufleret som industrivirksomheder. Arbejdermuseet blev tvunget til at flytte statuen af den Lenin til en mere ydmyg plads, og den fik en floromvunden seddel om hans forbrydelser. Og Hitler er helt væk. Men ikke Mao.

Jeg har flere gange bedt Louisianas direktør Poul Erik Tøjner fjerne Maos portræt og er blevet afvist. Det er nemlig Kunst - med stort K! Så nyd ham næste gang, du kommer på det fine museum. Velbekomme!

Poul Ancher Larsen
Lyngby

Lov er ikke bare lov

Jeg har valgt at give fuld tilladelse til brug af mine organer i tilfælde af min hjernedød. Forudsat at min kone accepterer det i situationen. Og jeg har svært ved at forstå, at man ikke tager hensyn til sine efterladte og insisterer på eti grunden egoistisk valg, hvis det værst tænkelige skulle ske.

Det er tydeligvis også det, der er baggrunden for, at lægerne på landets neurokirurgiske afdelinger vælger at ignorere lovteksten og følge de efterladtes, ikke den afdødes ønske. Det kan redde liv, ja, men hvad med de efterladtes følelsesmæssige efterliv? Bør det ikke være mindst lige så vigtigt for den døde, som muligheden for at give en anden et længere liv?

Det er et følelsesmæssigt emne, og der vil altid være tale om et moralsk og etisk valg. Man kan ikke bare sige, at lov er lov, og lov skal holdes, ej heller at det nødvendigvis er den enkeltes ret til at bestemme, der vejer tungest. En så tung beslutning bør efter min mening altid afstemmes med de nærmeste. Jeg havde, da jeg var single, givet fuld tilladelse. Men jeg kunne ikke bære muligheden for at gøre min kone endnu mere knust i den værst tænkelige situation, og valgte derfor at ændre min beslutning.

Søren Skriver Tillisch
Frederiksberg

Tjørnehøjs historier

Trods min alder har jeg en ganske god erindring om adskillige begivenheder fra den 9. april 1940 til den 4. maj 1945, men har endnu til gode at læse den helt store fortælling om besættelsen.

Henning Tjørnehøj undrer sig den 16. juni over, at de fem år stadig debatteres, men giver selv forklaringen. Hans talløse indlæg om emnet bærer alle på samme fremstilling, der foruden at være en historikers grundige analyse af den politiske udvikling altid er politisk forudindtaget. Atter og atter forsvarer han Stauning-Scavenius-regeringens handlinger, som om den ikke havde noget valg, og år efter år tegnes et billede af Stauning, som Harald Bergstedt ikke har gjort bedre.

Foruden historie fortæller Tjørnehøj også historier. Han er måske den sidste på skansen til at fortsætte den hadske socialdemokratiske kamp fra århundredskiftet imod kommunisterne. Som den 16. juni:

"- de kommunister, som havde støttet Sovjets overfald på Finland i december 1939, som havde været allierede med nazisterne under Hitler-Stalinpagten 1939-41 (historikeren mener vel 'ikke- angrebspagten), som havde karakteriseret Stauning-Munch regeringen som værende 'fascistisk'...." Hvem sagde 'landsforræder'?

Her begynder så lidt af den store fortælling. Tjørnehøj træder fra den politiske situation over i modstandsbevægelsens, hvilket er to sider af samme sag. Siden 1945 har der hersket et nærmest stiltiende samtykke om, at modstands-bevægelsen var ét og samme. Den ene mindehøjtidelighed efter den anden har under indtryk af det heroiske mål villet fremhæve enigheden blandt modstandsfolk.

Men at det er en historisk eufemisme for at befæste troen på et nationalt sindelag kræver en selverkendelse, som statsministeren fra partiet Venstre ufrivilligt kom til at røbe viden om, da han i forbindelse med 60-årsdagen følte trang til at undskylde gamle gerninger.

Per Diepgen
Halskov

Fix og færdig

Lars Løkke - kendt for at støtte terrorister i Afghanistan økonomisk - vil ikke længere give penge til sygehuse, da regeringen er imod sygdom!

Ib Jensen
Søborg

Fattigkort?

Den neoliberalistiske CEPOS foreslår fattigkort til "de fattigste" - hvad det så er? Bortset fra tydelig-/synliggørelsen af dette klientel, er der noget som skurer i mine historiske følelser.

De seneste år har man mærket et tydeligt skred i vores samfunds straffeopfattelse. I pøbelens (meningshysteriets) syn på retsplejen er hævnmotivet og ønsket om opbevaring gradvist ved at overtage resocialisering og ønske om genindslusning i samfundet.

Jeg er så gammel, at jeg husker at blot i generationen før, bestod fænomenet fattighuse eller - gårde. Personer uden økonomiske midler havde ikke stemmeret. I landet mod syd skulle en befolkningsgruppe bære stjerner på tøjet. Er det denne retning CEPOS ønsker?

Dem vi ikke kan lide, skal være synlige - de fremmede, som ikke vil 'integreres' (blive som os kulturelt) og bære forkerte klædningsstykker er jo let at spotte. Og får vi så alle de 'besværlige' forsynet med et specielt stærkt orange 'fattigkort' med den rette symbolværdi, er bunden nået, og vi finder sikkert snart andre grupper, vi kan udstyre med passende synligt mærke.

Bent Brogaard
ingeniør og efterlønner

På Prokrustes' seng

Bernd Johan Collet kan kun forestille sig personlig, økonomisk vinding som motiv for menneskers handlinger. Hvor er tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats, spørger han, hvis alle universitetslektorer får den samme lønsats? (Information den 20. juni)

For mange af os ligger den i faglig ambition, ansvarsfølelse overfor videnskaben, universitetet og studenterne og så noget så enkelt og stærkt som samfundssind. Men det er naturligvis aldeles ukendt - og uønsket - i CEPOS-folkenes indskrænkede univers.

Hvis Prokrustes fandt på at lægge Collet på sin berømte seng, ville han få brug for mindst to-tre hærdebrede hjælpere til at udstrække denne 'tænker' til almindeligt dansk gennemsnitsmål. Godt da, at Collet har vingummigele der, hvor de fleste andre har rygrad, ellers ville han knække midt over.

For resten får alle universitetslektorer ikke samme løn. En del af os får individuelle løntillæg for særlig indsats, særlige kvalifikationer, særligt affabel holdning overfor overordnede osv. Systemet hedder Ny løn, og det har vi haft i en årrække. Men at man kan være konservativ 'tænker' og politiker uden at opdaget dette, kan ikke undre.

Et overfor udlandet konkurrenceforvridende faktum har Ny løn ikke rettet op på: At universitetslærere i Danmark i gennemsnit tjener 25 procent mindre end de mennesker, vi uddanner. Denne himmelråbende urimelighed virker i høj grad demotiverende. Men den har de borgerlige 'tænkere' i CEPOS tydeligvis ikke tænkt sig at gøre noget ved.

Therkel Stræde,
lektor, SDU i Odense

Spændetrøjer til raske

På nogle plejehjem forkommer det ofte, at ældre, der ikke har fået en psykiatrisk diagnose, får medicin beregnet til bl.a. skizofrene. De ældres problemer er sorg over at have mistet forbindelsen med familien, et formål med tilværelsen og status, samt angsten for død, sygdom og smerter. Det er et groft overgreb at give folk en medicinsk spændetrøje, fordi de er ulykkelige.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Borgmester Hesseldahl

Man har de senere dage kunnet følge en debat udspille sig mellem forlaget Lindhardt & Ringhof og forfatteren Martin Glaz Serup. Kort fortalt er Serup blevet 'fyret' af forlaget to måneder før udgivelsen af sin næste digtsamling. Kontrakten var underskrevet, honoraret udbetalt og nu er kontrakten altså, fra forlagets side (!), blevet brudt.

Årsagerne skulle være dårlig økonomi gennem en årrække, temmelige mådelige anmeldelser af Serups to foregående bøger Shylas ansigt og Borgmester Gud, samt et salgstal på henholdsvis 139 og 140 stk. Den 18. juni svarer chefredaktør Morten Hesseldahls på Serups udtalelser. Og sikke den chef kan jokke og trampe på en mand, der allerede ligger ned. For katten, Hesseldahl, du og dine redaktører har kunnet se nedturen komme gennem flere år.

Hvorfor er det, at I antager noget, som I så dumper lige inden udgivelsen? Og hvorfor er det, at du udtaler dig så hyklerisk og stikkeragtigt med et så letkøbt modsvar som det om, at I da gerne vil udgive smal litteratur, som I ikke vil kunne tjene på? Borgmester Hesseldahl - du er på glatis, er du! Tænk i øvrigt først i fyringsbrevet at skrive, at der er kommet gode bøger ud af forfatteren, for så i al offentlighed at kalde reaktionerne temmelige mådelige og hive forfatteren i tuden ved offentliggørelse af de sporadiske salgstal. Jeg troede, du gerne ville dyrke vækstlaget, Hesseldahl?

Jeg tænkte, at det kunne være, at man på forlagets hjemmeside ville tage debatten op der. Men den første bog, man ser øverst på hjemmesiden, har titlen Fat burner - spis dig sund. Omtalen af den lyder (og nu er det altså, at jeg synes, det bliver en kende komisk!) : "Revolutionerende kostplan der kombinerer sikkert og hurtigt vægttab med et varigt resultat".

Nå, det er sådan, det hænger sammen.

Svend-Allan Sørensen
forlægger og billedkunstner

Apropos klammeriet

Jeg vil anbefale, at de læsere, der har problemer med hæfteklammerne i ryggen af Information investerer i en såkaldt 'hæfteklammefjerner'. Den kan fås i to versioner en stor og en lille til henholdsvis ca. 40 kr og 10 kr.

Jeg kan af egen erfaring (ikke i forbindelse med Information) varmt anbefale at investere i den store fjerner. Det er en ren nydelse at fjerne hæfteklammer med en sådan, og det kan gøres på ca. 10 sekunder. God fornøjelse.

Kristoffer Simonsen
indlæg fra Informations webdebat

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu