Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
29. juli 2005

Kapitalismen

Det er svært at nægte, at vi lever i et kapitalistisk samfund, dvs. et samfund med penge som vigtigste fælles værdi og foretrukne betalings- og magtmiddel.

Alligevel er diskretionen omkring dette ganske basale forhold udtalt. Der skrives f.eks. meget få ph.d-afhandlinger, hvor ordet kapitalisme forekommer i titlen. Kommunisme, fascisme, terrorisme, you name it, men ikke kapitalisme.

Det betyder ikke, at fænomenet direkte bestrides. Det er da også vanskeligt at komme uden om, at kapitalismen er den globale sejrherre, endsige at denne historisk betingede produktions- og ejendomsform har en række væsentlige, til dels uheldige følger. Men stort set er dette et forhold, der forbigås i stædig tavshed.

Igangsættende for disse linjer er en klumme i Information den 23.-24. juli, hvor David Rehling bruger det sidste nye terroristiske anslag i London til at mindes Vesttyskland Rote Armé Fraktion og Italiens Røde Brigader. De søgte, skriver han, "at lamme 'det kapitalistiske samfund' ved bomber, bortførelser og mord." Skal man være terrorist for at nævne barnet ved dets rette navn, og skal vi andre bruge gåseøjne for at distancere os - fra hvad?

Var det ikke en opgave for Information at bringe en let, lille sommerføljeton om kapitalismen i dag? Den kunne tage udgangspunkt i den artikel, der står lige over Rehlings klumme, og som har titlen "Næse for handel."

Her fortælles - illustreret af et fem-spaltet foto af Jens Åge Thomasen fra Vorbasse, der udstråler stærk selvtilfredshed - om, manden, der "er kendt for at kunne sælge alt." Til kapitalismen hører blandt meget andet også naiv omtale af naive kapitalister

Jørgen Knudsen
forfatter

Hollandsk - nederlandsk

Med jævne mellemrum popper der en diskussion op om, hvorvidt det er hollandsk eller nederlandsk, der tales i Holland. Diskussionen kan forekomme akademisk - og så alligevel.

"Man kender mere de hollandske malere," lyder en anonym kommentar i Kristen Bjørnkjærs reportage "Hollandsk på Hald" den 27. juli.

Det er nu nok de nederlandske malere og den nederlandske arkitektur, man kender. Nederlandsk er kunst- og sproghistorisk en betegnelse, der går lidt på tværs af de nuværende grænser og også omfatter en del af Belgien, nemlig den flamske.

Tager vi udgangspunkt i den definition, er der faktisk en hel del nederlandske forfattere, som kan læses på dansk, for eksempel Harry Mulisch, Marcel Möring, Arthur Japin, Cees Nooteboom, Connie Palmen, Arnon Grunberg, Thomas Rosenboom, Wilhelmijn Stokvis, Hugo Claus, Brigitte Raskin og Dimitri Verhulst for blot at nævne nogle få fra de senere år.

Holland gør faktisk en imponerende indsats for at overvinde den sprogbarriere, som ellers kan gøre det lidt vanskeligt at gå på opdagelse i en rig litteratur, der er så tæt på os og samtidig så langt fra os.

Hans Christian Fink
oversætter

Retsudvalg styres af frygt

Folketingets retsudvalg bør tage en dyb indånding og tælle til 100 for at få pulsen ned. I Information den 26. juli mener formanden for retsudvalget, at politiet skal have lov at skyde mistænkte bombemænd i hovedet. Jeg ved ikke med retsudvalgets medlemmer, men jeg er ret glad for mit liv, og vil meget nødigt gå rundt med den viden, at politiet har lov til at dræbe mig, hvis jeg ser mistænkelig ud.

Det vil naturligvis gå ud over trygheden for etniske personer, og det må da være rædsomt at gå ud vel vidende, at politiet har lov til at dræbe en af den svage grund, at man ser mistænkelig ud.

Retsudvalget går ned på samme niveau som terroristerne og skaber mere frygt i samfundet ved at omdanne politifolk til bødler. Det vi ikke kan lide ved terror er vel uskyldige personers død? Hvorfor lade endnu mere skyldfrit blod udgyde?

Retsudvalget glemmer værdien af livet og bliver for desperate, hvis de med ren samvittighed kan give lov at dræbe. Kunne de selv tænke sig at blive skudt i hovedet, eller tænker de, at når det højst sandsynligt kun er etniske personer, reglen går ud over, er de selv sikret?

Jeg anbefaler dem på det kraftigste ikke at lade frygten sejre over logikken, når det vedrører uskyldige liv.

Ronja Lasvill-Andersen
gymnasieelev

Rønn Hornbechs hykleri

I en stor del af onsdagens radio- og tv-aviser gav Birthe Rønn Hornbech (V) udtryk for sin dybe forargelse over, at Socialdemokratiet foreslår at give grønlændere, som søger arbejde i Danmark, mulighed for at lære dansk - nu hvor danskundervisningen er skåret ned i Grønland.

Fru Hornbech mener, at der på denne måde "drives hetz mod grønlænderne". I skyndingen overså hun, at hendes partifælle, arbejdsmarkedspolitisk ordfører Jens Vibjerg støtter forslaget. Det samme gør et flertal af Folketingets partier.

Og desværre overså såvel DR's som TV 2's journalister, at fru Hornbech under valgkampen i nov. 2001 vakte skandale ved at forslå, at borgere fra Tyrkiet, Pakistan og Somalia skulle hindres i at komme til Danmark. Det var groft stridende mod FN's og Europarådets menneskerettigheds-erklæring om, at der ikke må diskrimineres mellem nationaliteter.

I øvrigt mener hun, at menneskerettighederne har "udviklet sig til en ideologi, nærmest en religiøs lære, der - strider imod Grundloven. - Menneskeretsdiskussionen er blevet til et lighedstyranni" (Berl. T. den 22. jan. 2002). Det stiller hendes skingre forargelse over tilbuddet til grønlænderne om dansk undervisning i skarpt relief.

Henning Tjørnehøj
Birkerød

Apropos halskød

Det er da rørende, at forbrugerministeren tænker på kontanthjælpsmodtagerne m.fl. Så har disse måske mulighed for at få en hakkebøf i ny og næ. Hvem skulle halskødet ellers være tiltænkt?

Arne Hoff,
Helsingør

Ib Michael på fuld grill

Det er længe siden, jeg har set en så total afbrænding af en forfatter som den anmeldelse af Ib Michaels Grill, som Dy Plambeck udsætter ham for i Information den 27. juli.

Her gik man og troede - uden dog nogen sinde at have læst en bog af Ib Michael - at han var en af de relativt bedre nutidige danske forfattere.

Gud fader i skuret. Hvem gider læse en linje af Ib Michael efter at have set de kuldegysende citater fra bogen, som Dy Plambeck hiver frem.

Et gidsel halshugges, og gidslet skriger "som en stukken gris". Utroligt.

"Kæmpestor sort mand - kæmpestor pik". Utroligt.

En forelsket kvinde citeres for følgende: "Du havde taget mødommen på den kvinde, jeg var, og lukket en helt anden ud i lyset...jeg var fødekanal, kirtler og blomstrende æggestokke". Totalt utroligt - og vammelt og kvalmende, som anmelderen noterer. Og direkte utroværdigt. Ingen kvinde ville sige eller tænke sådan. Umuligt.

Det er en stinker, en spekulationsroman, letmatros Michael har begået. Det behøver man ikke læse bogen for at forstå. Gyldendal, tag den dog af programmet. Så plat en bog af en så grillstegt letmatros kan I selvfølgelig ikke lægge navn til.

Paul Brink
Espergærde

Optagelsesprøver og uafhængig evaluering

Karakterer skal evaluere, ikke disciplinere. Det gør de, når det er karaktergennemsnittet, der giver adgang til videregående uddannelser. Formålet er, at få eleverne til at møde op og gøre en indsats i samtlige fag.

Det betyder, at studerende, der mangler færdigheder, bliver optaget, fordi høje karakterer i fag, der ikke er studierelevante, trækker gennemsnittet op. Og det betyder, at studerende, der har gode karakterer og færdigheder i studierelevante fag, men lave karakterer i irrelevante fag, ikke bliver optaget.

Derfor bør vi bruge optagelsesprøver som supplerende optagelseskriterium til uddannelserne. Der bør også være uafhængige evalueringsinstitutter, der tester, hvad man mangler at lære, for at klare et studium.

Det ville give flere mulighed for at komme ind på deres ønskestudium, når de lært, det de mangler og efterfølgende bestået optagelsesprøven. Optagelsesprøver dur selvfølgelig ikke til alle studier.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Iraks sharia - 'demokrati'

I Bagdad færdigbehandler forfatningskomitéen i disse dage udkastet til den forfatning, der skal være grundlaget for Irak som demokratisk mønsterstat og USA's politiske idealmodel for demokratisering af Mellemøstens undertrykkende islamiske regimer.

Det irakiske parlament - valgt den 30. januar 2005 - skal efter den foreløbige plan endeligt vedtage den ny forfatning senest den15. august

Et kapitel i forfatningsudkastet garanterer kvinder samme rettigheder som mænd - men kun hvis der foreligger overensstemmelse med Sharia-lovene. Tilsvarende demokratisk set kontraproduktive forbehold vedrørende individets integritet og borgerrettigheder fremgår implicit af hele forfatningsudkastet.

Iraks kommende forfatning bliver en demokratisk illusion, der sættes i perspektiv af den senere tids officielle og uofficielle konsultationer på ministerniveau mellem Irak og Iran.

For Iraks borgere - og ikke mindst kvinder - tegner der sig en usikker fremtid; fjernt fra det lykkens demokratiske velfærdsglansbillede, som USA, bistået af Storbritanien og Danmark, igen og igen har udbredt for det internationale samfund som det retfærdiggørende mål for en illegitim krig med død og ødelæggelser i et omfang, der dagligt vokser uden udsigt til afslutning.

Historiens dom bliver hård. Også for Danmarks primus motor i Irak-krigen, nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Harald St. Meldgaard
redaktør

Bush og dansk tryghed

Kære Anders Fogh.

Det er godt tre uger siden, at De var vært for USAs præsident George W. Bush på dennes 59 års fødselsdag. For at fejre denne begivenhed fik præsidenten ikke een, men to vidt forskellige fødselsdagskager. Om morgen fik han en kagemand, en barnlig og folkelige slags kage, som ofte serveres i børnehaver rundt omkring i landet. Den blev præsidenten meget glad for.

Det var bevægende for mig at se i tv, hvordan fru Laura Bush var imponeret af en dansk børnehaves indretning og stemning, den samme institution hvor Deres kone arbejder til daglig. USA's borgere mangler nemlig rare og rumlige børneinstitutioner.

Præsident Bush har dog ikke meget til overs for sådanne institutioner i sin nuværende politik. Han vil hellere bruge enorme ressourcer på en 'krig mod terror', ikke på borgernes tryghed i hverdagen.

Har I forklaret præsidenten og hans kone, hvad 'tryghed' betyder i det danske samfund og i den danske kultur? Der findes ikke et godt ord for det på amerikansk. Sådan en oplysning kunne have været mere gavnlig end en kagemand.

Den næste kage, præsidenten fik serveret, var hos dronningen. En rigtig kongelige kage med 59 stearinlys. Det var umuligt for Bush at puste dem alle ud i et forsøg, så dronningen måtte assistere ham. Hvilket ønske blev mon derfor ikke opfyldt? Mere sikkerhed? Mere tryghed?

Jeg ønsker, at De næste gang, de møder præsidenten, fortæller ham, at Danmark gerne vil være med til at starte en verdensomspændende tryghedsbevægelse sammen med andre lande, også USA. Så kan man spise kagemand til. Mange forsinkede hilsener

Jonathan Schwartz
lektor, ph.d emeritus, KU, Kerry-støtte i 2004

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her