Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
5. juli 2005

Den afrikanske model

Den 1. juli placerer Ebbe Sønderriis skylden for vor tids temperaturstigning og diverse klimaforandringer på de industrialiserede lande; hvis befolkninger ikke alene forventes at tage skylden på sig, fortsætte mængden af bistand samtidig med, at de forventes at reducere produktion og forbrug.

Kravet om at aflevere mere i bistand og på samme tid reducere væksten giver åbenbart ikke anledning til overvejelser om det meningsfulde i disse selvmodsigende krav. Sønderriis' grundholdning må dog være, at menneskeheden skal begrænse sig: Først lidt og så noget mere - indtil vi har nået det afrikanske stadie og lever på naturens præmisser. D.v.s. et kort, simpelt, brutalt - men naturligvis økologisk og 'bæredygtigt' liv.

For nogle måneder siden placerede Information en graf på forsiden, der viste den overordnede temperaturstigning, der er fundet sted siden industrialiseringen. Grafen startede ganske belejligt ved stigningens begyndelse. For 3000, 2500, 1000 og for 500 år siden var der ikke desto mindre varmere end i dag. I hele perioden er temperaturen steget og faldet, ofte mere drastisk end set i nyere tid.

Der er i øvrigt intet nyt i, at man i u-landene lider som følge af teknologisk tilbageståenhed. Det eneste nye er ideen om at give den vestlige del af verden skylden for diverse klimaforandringer.

Simon Espersen
cand. scient. pol.

Er PET Stasi?

Det må mane til eftertanke, at Vibeke Christensen fra PET den 1. juli udtaler, at "Det skal jo ikke være noget Stasi-arkiv, hvor folk er registreret for tid og evighed." Hvis forskellen på PET og Stasi er, at Stasi gemte sine registreringer i længere tid, tror jeg egentligt, at jeg ville være mere tryg ved Stasi end ved PET.

PET er en del af den danske centraladministration, der altid har forsøgt at leve sit eget liv, fordi 'bønderne er for dumme til at forstå det store billede'. Arkivlovene er mere lukkede end under enevælden, ofte under påskud af at man forsvarer de enkelte borgere.

Vi lever i et af verdens mest gennemregistrerede samfund. Vi kan kun kontrollere alle disse registreringer ved en ret til at se alt om os selv i nutiden - og efter en eller anden kort periode, 10-20 år, også en almindelig åbenhed således, at presse og historikere har en mulighed for at dykke ned i en administrationspraksis, som den enkelte ikke magter at overskue.

Ja, Danmark er et dejligt land, men det er ikke centraladministrationens skyld. Åben de døre.

Anders Skov
Silkeborg

Unges eksperimenteren?

I spørgsmålet om årsagen til unges relativt høje forbrug af hash anføres oofte den opfattelse, at ungdommen har en iboende trang til at eksperimentere som den vigtigste årsag.

Jeg er ikke fagmand, men derimod ung, og de udtalelser, jeg hører blandt unge, der benytter sig af hash, går i højere grad på en opfattelse af, at det ikke er mere risikofyldt at ryge hash end at drikke alkohol. Sandhedsværdien i en sådan udtalelse er dog til at overse, og det er derfor et stort problem, at fagfolk anser unges hashforbrug som noget nærmest naturligt.

Det skyldes indbildskhed og uvidenhed.

Troels Krarup
Århus C

Kreative kinesere

Den 25. maj bragte Information en artikel om bygningsarbejdernes aktion på Falster. Under overskriften "Faneflugt på Falster" kommer ds også ind på vores dobbeltmoralske holdning til globaliseringen.

Vi vil gerne afskaffe al national (og EU-) protektionisme, når det gælder prisen på fødevarer og andre forbrugsgoder. Og så opretholde national beskyttelse, når det gælder prisen på arbejdskraft og arbejdsvilkår i øvrigt.

Dette bringer vore eksporterhverv i en klemme, hvis konsekvenser er velkendte: Industrivirksomheder sender arbejdskrafttunge opgaver til lavtlønslande i Østeuropa og Fjernøsten. IT-virksomheder har datterselskaber i Indien. Danske skibsværfter lader store dele af en nybygning udføre på værfter i Letland af lokal arbejdskraft. På danske skibe i udenrigsfart aflønnes søfolkene med en skattefri nettoløn, hvorved rederiet slipper det billigere i lønudgift. Og denne faktiske skibsfartstøtte er så iøvrigt en medvirkende årsag til, at transportomkostninger ikke udgør den hæmsko for globaliseringen, som de ellers ville.

Den forkætrede landbrugsstøtte er reelt en støtte til opretholdelse af det danske omkostningsniveau i fødevareproduktionen. Og det er tankevækkende, at havde landbrugsstøtten haft samme indirekte karakter som søfartsstøtten, d.v.s. baseret på en eller anden form for økonomisk lempelse eller fritagelse, havde kun få opdaget den. Ingen af vore eksporterhverv kan klare sig uden mulighed for at unddrage sig det danske omkostningsniveau.

'Eksperter' mener, at de har løsningen: Vi skal slet ikke have den slags erhverv, vi skal leve af at være 'kreative og innovative'. Helt urealistisk opfatter man lavtlønslandene som lavteknologiske lande, hvor vi kan få mere simple, håndværksprægede produktioner udført for en billig penge, mens vi selv så skulle stå for det mere avancerede.

Lavtlønslande kan være både højteknologiske og innovative; se bare Indien og Kina. For nyligt viste DR-TV en reportage fra Kina, hvor en kinesisk mode-designer udtalte: "Vi er 1,4 milliarder kinesere, og vi har masser af ideer." På sigt skal vi ikke regne med, at vi kan noget som helst, som de ikke også kan i lavtlønsområderne.

Det er ikke seriøst at tro, at globaliseringen vil være uden konsekvens for vores omkostningsniveau.

Ove Christiansen
Farum

Skærsilden venter os alle

Palle Weis slutter sin koldkrigsleder (den 1. juli) med spådommen: "-der vil vælte mange skeletter ud af skabet de næste mange år" samt "Der er meget mere i vente." Informations ledere er ellers til mental afklaring, men her bringes rygter og frygt til torvs. Er Palle Weis' fodnote blot sur fodsved?

Ivan Gullev,
Frederiksberg

To the President of the United States of America

Sir,

It is now evident, that you have been a complete failure as a President of USA. Not only as a leader of the american people, but also, and maybe particularly, as a selfproclaimed leader of The Rich World.

The US economy is fragile and on its way to bankruptcy with devastating consequences for the international financial system; the gab between the very rich and the poor is widening; financing of your military engagements are undermining the nation's social, health and educational scurity and quality.

Your arrogant attitude towards your government's accept of continued reckless destruction of the environmental basis for the World's more than 6 billion people; your completely unsuccesful 'war on terrorisme'; escalation of the US's brutal subjugation of the iraqui people and threats to other peoples around the World.

All this has demonstrated the incompetence of yourself and your administration. You can offer no solutions to the World's problems - you are yourself the problem.

The best you can do is to give up your office together with your crew and find an (untraditional) way to replace the present US Government by responsible men and women.

Carl Jørn Mathiesen
pensionist, cand.polit.

Cykelimperialisme

Siden 2. Verdenskrig er kunst, litteratur og musik fra USA væltet ind over de europæiske hitlister og har sat sig tungt på den kulturelle dagsorden. Og da Østblokken brød sammen, blev USA verdens eneste supermagt.

Indenfor sportens verden har visse områder som fodbold og cykelløb været undtaget for den amerikanske dominans. Men mens vi stadig har et rigtigt habilt amerikansk soccer-hold til gode hos mændene, begyndte det allerede i 1980'erne med den tredobbelte Tour-vinder Greg Lemond at gå galt indenfor cykelsport. Og med Armstrongs dominans er det blevet en årlig foreteelse, at Stars and Stripes går til tops i Paris.

Men i år er den helt gal. To amerikanere på de to første pladser, fire i top seks og fem mellem de 12 bedste. Den gamle hæderkronede sport er blevet amerikansk.

Uwe Max Jensen
Egå

Lidt kristen

Det var ikke en overraskende statistik, som forleden viste, at de fleste af vælgerne til menighedsrådsvalgene sjældent kommer til gudstjenesterne. Bertel Haarders konkluderende kommentar "det er da bedre at være kulturkristen end at vende kirken ryggen" osede ikke af banebrydende nytænkning.

Jeg synes, at konklusionen er meget urigtig. Vi kan ikke løbe fra, at vi i vores samfund er kulturkristne. Det vil vi være i årtier endnu. Men det er en underlig og dog almindelig holdning, som Bertel Haarder giver udtryk for i sin kommentar.

Han siger jo faktisk at det er bedre, at være halvkristen end ikke kristen. Det er bedre at komme i kirke til højtiderne end slet ikke at komme. Hvorfor er det det?

Vi kan sagtens være kulturkristne uden at tilslutte os kristendommen som religion, og det er da vigtigt at tænke sig grundigt om, før man kalder sig kristen, da man trods alt tilslutter sig en religion med en masse historisk baggage.

Jeg har intet imod det velovervejede kristne menneske. Men de engang-imellem lidt kristne mennesker bør sikre sig, at deres halvkristenhed ikke blot er et forsøg på at skaffe sig en billig billet ind i en etisk verden.

Jeg tror, at vi kunne opnå et mere tolerant og socialt stærkt samfund, hvis mange agnostikere reflekterede lidt mere over deres tro, tvivl og værdier og i stedet for at komme i kirke til højtiderne samledes på anden vis for at snakke om mening, tomhed og tro. Et behov som de fleste mennesker har, og som vi kan imødekomme på meget bedre vis end ved at tilslutte os en etableret religion med et halvt hjerte.

Karin Jønch-Clausen
(filosofi)studerende

Frisind

Var Ebbe Kløvedals syntese af kristendom, maoisme og hash ikke en temmelig uspiselig størrelse?

Nej, det var den ikke, hvis man skal dømme efter en mindeudsendelse, der blev bragt om ham i radioen for nylig. For han befandt sig på frisindets grund. Et magisk begreb, der åbenbart ikke havde behov for nærmere uddybning.

Var der altid ren lyd i trompeten, når de kulturradikale kæmper forkyndte det glade budskab?

Som når PH hylder Josephine Baker som "-en Barnesjæl i Dyreham." Undertonerne af romantisk racisme er ikke til at tage fejl af, men i radioprogrammet om denne hendes visit i Danmark blev enhver problematisering bandlyst, for det var frisind, det her.

Skal folkeskolen have en religionsundervisning der, som det allerede sker nogle steder, orienterer om alle religioner, med det resultat at indvandrernes børn deltager?

Eller skal man i endnu højere grad end nu lægge hovedvægten på 'den bibelske fortælling'?

Det mener Bertel Haarder. I en Deadline-udsendelsen så han hvast på sin modpart og erklærede, at indvandrerne jo bare kunne fritage deres børn fra dette fag. For sådan var heldigvis det danske frisind.

I tiden derefter har en blasfemisk tanke kværnet i mit hoved: Hvad med at anbringe dette ord med samt dets sentimentale og manipulerende bibetydninger på et museum for danske rariteter?

Hvad med at gå over til internationalt gangbare begreber som godt og ondt, sandt og falsk?

Stefan Brixtofte Petersen
Gentofte

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her