Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

22. juli 2005

Lykketoft forstår ikke boligproblemet

"Vi der kom til i tide, kan se stort på, at vi betaler en høj skat af vores arbejdsindsats, for vores formue vokser dramatisk og skattefrit, mens vi sover," skriver Lykketoft i Information den 19. juli i anledning af boligprisernes himmelflugt.

Det har han fuldstændig ret i, men han vil ikke gøre noget for at standse boligmarkedets uretfærdige omfordeling af milliardformuer fra lejerne og de unge til ejerne og de ældre. Han vil bygge flere lejeboliger, så folk med almindelige indkomster kan få råd til at bo i København.

Det kan der være megen fornuft i, men det ændrer intet ved den grundlæggende skævhed, at boligejerne får store formuegaver uden at røre en finger. Fordi de økonomiske fremskridt i samfundet altid forøger jordens beliggenhedsværdi.

"Jeg tror ikke, man kan beskatte sig ud af miseren," skriver Lykketoft. Jo man kan. Beskatning er den eneste mulighed for at standse den uretfærdige fordeling. Og skatten hedder grundskyld - den eneste skat, der står i direkte forhold til jordens beliggenhedsværdi.

Vi bør indføre en statsgrundskyld, der er netop så stor, at ethvert jordstykkes årlige beliggenhedsfordel inddrages til fællesskabet. Til gengæld kan vi nedsætte skatten på arbejde mærkant.

Dette vil både være retfærdigt og smart i en globaliseret verden.

Lars Bækgaard
Retsforbundet

De kreative børn

I Information den 18 juli er der to glimrende indlæg af henholdsvis Simon Emil Ammitzbøll og Susanne Nielsen. Jeg helt enig i alt, hvad de to skriver om vigtigheden af det kreative. Det har vel aldrig været vigtigere end nu.

Begge skriver også, at det må starte i folkeskolen. Nej, det er nødt til at starte længe før. Børn starter ikke deres kreative liv i folkeskolen, men i det sekund de ser dagens lys.

Vi er nødt til at gå helt anderledes alvorligt til værks, når det gælder udviklingen af det kreative hos førskolebarnet.

Så det skal altså forsætte i folkeskolen, ikke starte. Slut med nedskæringer. Nu. Det er på høje tid, at vi forstår, at hele grundlaget for at modtage indlæring bliver skabt i de år, der ligger før, barnet når skolen.

Vi arbejder, som om børn først 'er noget,' når de skolealderen. Det er en forglemmelse, der er utilgivelig, især set i lyset af at vi har så enorm brug for det kreative element for at kunne skabe voksne, der kan tænke kreativt.

At sætte ind her, i førskolen, er det bedste og vigtigste, vi overhovedet kan gøre. Men det skal være nu. Vi har nemlig travlt.

Bibi Fussing
musik og bevægelsespædagog

Helle-dusse-da

Hvis man skal tro Frank Jensen, går det ikke meget bedre for S med Helle Thorning-Schmidt som skipper, end det gik for en brig i visenFra Engeland til Skotland. Der var f.eks. ingen anker og heller ingen rat, og kompasset; det var skiven af et gammelt kukkerur, men Helle-dusse da....når vi ser Amerika.

Nu det med Amerika. "Helle lader Fogh ydmyge os" - mener Frank Jensen. Nej, Frank Jensen. Fogh har ydmyget befolkningen med USA's Irak-krig. Det er en større ydmygelse; derfor skal Helle Thorning-Schmidt på S' vegne kræve Danmark ud af Irak. Snarest.

Helle kan næppe undgå af blive statsminister, hvis hun står fast på det. Irak-krigen er et slag i en hvepserede. Simpelthen.

Knud Held-Hansen
Aalborg SØ

Religion og magnet-nisser

Med min bedste vilje kan jeg opfatte et gudsbegreb som et (opgivet) forsøg på at forstå samspillet mellem alting i universet. Og hvis det centrale i den kristne variant er et slags 'Live and let live' i erkendelse af, at vores eksistens bygger på denne skrøbelige balance, er det vel ikke så ringe endda.

Men hvad jeg for min død ikke begriber er, hvorfor nogle insisterer på at diskutere de store spørgsmål i symbolsprog?

Altså at ty til de religiøse billeder fra tidligere kulturer - såsom at visdommens gud har et lyseblåt elefanthovede, eller at Herren skabte Adam i sit eget billede osv.

Derfor dette spørgsmål, som vel mere er rettet til idehistorikere og lægfolk generelt end til teologer (medmindre de er ganske uhildede): Kan der ligefrem være erkendelsesmæssige fordele ved at tale i symboler?

Svarer det ikke til at beskrive f.eks magnetisme som nogle små nisser, der bor inde i metallet og som til tider bliver enige om at danse den samme vej?

Eller er det et psykologisk træk, at vi ikke nøgternt vil se i øjnene, at der er ting, vi endnu ikke forstår? Men foretrækker de forklaringer, vi selv digter - på trods af, at de er helt ude i hampen?

Mennesket er i sandhed et forunderligt dyr.

Bo Krarup
arbejdsløs indvandrerlærer

Tak til tænkebokseren

En stor tak til Klaus Rifbjerg for sommerføljetonen. Det er en fornøjelse at læse disse betragtninger over fortid og nutid, måske navnlig for en der som jeg er næsten jævnaldrende. En imponerende indlevelse og eftertænksomhed - og forfriskende angreb på hykleri, billige meninger og selvhøjtidelighed.

Finn Helles
professor, dr. merc.

Deltog ikke i noget lotteri

I Bangkok lufthavn i søndags kl. 24 på vej hjem fra et universitetsrektormøde blev jeg ringet op af TV 2, der spurgte, om jeg havde deltaget i Udlændingestyrelsens 'nytårslotteri.' Jeg sagde, at det havde jeg ikke, og at jeg ikke vidste, hvad det drejede sig om. Det havde jeg god grund til.

For jeg deltog ikke i det og var ikke til stede og kunne derfor ikke huske, at der var et sådant lotteri. Et kig i ministersekretariatets kalender fortæller, at jeg den 7. januar 2003 kl. 14.30 holdt tale for Udlændingestyrelsens medarbejdere. Jeg måtte gå efter en halv time, da næste møde var 15.30 i ministeriet, 20 minutters kørsel derfra.

Da jeg mandag blev mindet om det, kunne jeg godt huske, at jeg medbragte en grim vase til udlodning, som en udenlandsk besøgende havde givet mig. Hvis TV 2 havde spurgt, om jeg havde talt ved en reception, ville jeg måske være kommet i tanke om udlodningen, men det er jo svært at huske noget, man ikke er med til.

Det er to et halvt år siden og aldeles ligegyldigt, hvad man kan se af Politikens forside i onsdags, hvor ombudsmanden udtaler:

"Hos os accepterer vi værtsgaver, når vi for eksempel får besøg af udenlandske gæster. Gaverne går så til de medarbejdere, som har arrangeret besøget. Men vi har altid kun fået gaver af lille økonomisk værdi. Når jeg selv rejser ud på besøg, har jeg også altid små gaver med."

I Berlingske Tidende samme dag skrev en medarbejder i Udlændingestyrelsen:

"I de fem år jeg var ansat i Udlændingestyrelsen, kan jeg ikke huske, at der er blevet udloddet et smukt klæde, et smykkeskrin og et tæppe (som påstået i bladet). Udover de omtalte flasker vin husker jeg et enkelt år, hvor et par lysestager fra Menu blev udloddet - og ellers et par æsker chokolade." Hun fremhæver, at medarbejderne jo netop afleverer gaverne i stedet for at beholde dem.

Til orientering for Informations læsere, kan jeg tilføje, at juraprofessor Jens Peter Christensen i samme avis dagen før ikke kunne se noget problem i min adfærd.

Bertel Haarder
undervisningsminister, (V)

Forbeholdt Information?

Når man læser rubrikken "Information om opinion" fremgår det, at opinionssiderne kun ønsker indlæg, der er forbeholdt Information. Må man udvide ønsket til også at omfatte jeres eget indlandsstof. Det redaktionelle samarbejde med The Independent på udlandsstoffet er jo annonceret.

Det sker tilbagevendende, at artikler fra Frederiksborg Amts Avis dukker op i Information et par dage efter. Nu sommerpostkortserien:

Der er enslydende postkort til Anders Fogh Rasmussen fra Henrik Qvortrup den 18. juli i Frederiksborg amtsavis den og 20. juli i Information.

I den lille rubrik om serien må læseren få det indtryk, at netop Information har fået en god ide med at sende postkort til kendte personer og forventer svar efter ferien. I hvilken avis forventer i svaret?

Susanne Holter
Hillerød

SVAR: Information har løbende fællesprojekter med andre mindre dagblade som for eksempel sommerpostkortserien, der i praksis er lavet af Dagbladenes Bureau. Postkortene bringes i alle de deltagende dagblade.

Udgivelsesdagen kan variere lidt fra dagblad til dagblad, som det også er tilfældet med Helle Ibs faste analyser, der i Information normalt bringes fredage.

Information har i årenes løb haft andre samarbejder med f.eks. Nordjydske Stiftidende, Vejle Amts Folkeblad og andre om såvel enkeltartikler, serier som faste freelancere. Hertil kommer, at vi i reglen på mandage bringer en forkortet artikel efter eget valg fra Ugebrevet A4.

Tilsvarende har vi for tiden et omfattende samarbejde med The Independent, og der vil også i fremtiden blive indledt samarbejder med andre ikke-konkurrerende medier.

red.

Hurra for terrorismen

Ret beset er det meget få, der rammes af terrorisme, om end den er særdeles spektakulært uhyggelig. Imidlertid har den en meget positiv effekt på Vestens imperielle aktiviteter, i og med at den ikke kan bekæmpes med vold og undertrykkelse. Tværtimod, det lever den af.

Fanatikere, der ser en fordel i at sprænge andre i luften, vil der altid være, om de så hedder Cheney eller bin Laden, men mængden af fanatikere falder, hvis verden bliver mindre desperat. Og det gør den gennem tolerance og respekt for den sociale og kulturelle mangfoldighed.

Dialog er vejen, men i sidste ende må man slås mod dem, der ikke anerkender samtaleparternes lighed; folk som Bush og Saddam. Og er man den lille, som ikke bliver hørt, og som ikke har krigens overlegne magtmidler - herunder medierne og retorikken - så må man gribe til smertelige nålestik; det vi kalder terror.

Uanset hvor fanatisk, vi hader disse terrorister og deres syge ideologi, så er de en realitet, vi kun kan bekæmpe med ydmyghed overfor sygdommens årsager. Og det er meget sundere for fremtiden, end den totale kemoterapi vi under Bushmændenes tåbelige regime forsøger os med. Deres kur er langt værre end sygdommen.

Bo Richardt
Espergærde

Tak til Tudvad og Krarup

Vi vil gerne takke Peter Tudvad - og dermed også Søren Krarup - for deres forslag til en fordybet forståelse af kristendommen.

Vi finder det absolut relevant, at en sådan debat finder sted i vores Informative avis. Nu venter vi med spænding på, om Krarup er i stand til at rejse sig efter Tudvads vægtige anslag til efterfølgelse.

Arne Jens Olsen og Kirsten Skjerbæk,
Esbjerg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu