Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Debat
21. juli 2005

Uffes legendariske vås

"Hvis bomber er de værste?" spørger Information hen over forsiden den 16.-17. juli. Inde i avisen klager Uffe Ellemann Jensen sig over det 'men', der ofte følger fordømmelserne af terrorangrebene på London. Det er "ødelæggende for holdningsdannelsen" (sic!).

Skadeligt for holdningsdannelsen er det også, at vi taler om foreteelserne i Irak som "krigsførelse". Det er det ikke, men en "fredsbevarende operation," for man må bide mærke i amerikanernes og briternes "enorme anstrengelser på at undgå civile tab" (det ved han igenting om, for de gider end ikke tælle dem).

Ganske vist er det rigtigt, at "der i enhver krig (men krig er der jo ifølge Ellemann Jensen ikke tale om) dør uskyldige" men det har ikke-krigsførelsen i Irak jo ikke haft som mål "i sig selv".

En mildt sagt besynderlig argumentation. Hvad amerikanere, briter, danskere mm. deltager i, ligner i betænkelig grad, hvad enhver ved sine fulde fem ville kalde krigsførelse, og det er da ærlig talt noget næsten legendarisk vås at mene, at terroristernes eneste formål med bomberne er at dræbe civile.

Til syvende og sidst bør det moralske udgangspunkt være, at det er lige dårligt at uskyldige mennesker dør i Fallujah og London. Resten er politik, og det højere (politiske) formål med de demokratiske bomber mod uskyldige mennesker i Irak har Uffe og de andre krigskarle stadigt til gode at overbevise os andre om.

Lars Ploug
København N

Irakerne i Danmark

Jeg beundrer irakere som Ahmad Alwan fra Arden (Information den 18. juli), der står frem og fortæller, at de er parate til at forsvare Danmark imod terror.

Det land, som så ofte behandler grupper af anden etnisk herkomst uværdigt i form af diskrimination både på arbejdsmarkedet og gennem mediernes fremstilling af bl.a. irakere som koldblodige kriminelle.

Specielt i denne tid, hvor det at være iraker ofte medfører, at man mistænkeliggøres for at have skjulte terroristiske hensigter, er det beundringsværdigt, at flere personer med irakisk baggrund udviser så stor taknemmelighed til Danmark og et eksplicit ønske om at forsvare landet.

Med dette indlæg ønsker jeg at vise min respekt for de irakere, som er med til at synliggøre ønsket om en fælles front, så den danske befolkning kan lære at kæmpe sammen og ikke kæmpe mod hinanden.

Forhåbentlig kan denne fælles front være med til at skabe et sammenhold og en gensidig respekt imellem de forskellige etniske grupper, der er bosat i Danmark.

Marianne Birkeskov
Århus C

Ny far til EU-højskole

EU-Kommissionens næstformand, Margot Wallström, vil lave EU-højskoler, så folket kan lære om unionens nødvendighed og fortræffelighed. Repræsentanter fra Nyt Europa har mere end antydet, at inspirationen nok kommer fra dem, hvilket jeg henviste til i en kommentar den 8.juli.

Nu bliver jeg belært af John Petersen om, at dette ikke er sandt (den 15. juli). Det er Petersen og hans europæiske højskolefæller, der er de sande opmænd til ideen.

Jeg beklager, hvis jeg ikke har æret dem, som æres bør. Men jeg vil gerne understrege, at formålet med min kommentar ikke var at sætte fadderskabet (eller moderskabet) på plads. Mit formål var at påpege, at højskoletanken er en demokratisk narresut, hvis målet i virkeligheden er at fjerne folkets modstand mod en EU-forfatning.

Niels I. Meyer
professor

Kun asyl til demokrater

Den måde, vi definerer flygtningestatus på i Europa, er med til at genskabe en antidemokratisk opposition og give antidemokrater et fristed.

Den religiøse fascist Khomeni forberedte sin antidemokratiske revolution, mens han var flygtning i Frankrig. Det er både uretfærdigt og ufornuftigt, at mennesker, der bliver forfulgt udelukkende på grund af deres identitet, for eksempel kvinder, der bliver undertrykt af et islamisk regime på grund af deres køn, ikke kan få asyl. Mens folk, der vil vælte en demokratisk valgt regering, bliver betragtet som politisk forfulgte.

Vi bør kun give asyl til politisk forfulgte, der kæmper for frihed og demokrati. Desuden bør statsborgerskab være en forudsætning for valgret.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Liberal skat er flad skat

Et fornuftigt liberalt forslag om indførelsen af flad skat i Danmark var, hvad de konservative foreslog her i avisen den 18. juli, et forslag der skal gennemføres hurtigst mulig.

I Venstres Ungdom går vi ind for flad skat, da det er en skattemodel, der skal sikre incitament til at yde en ekstra indsats og betyder, at det altid kan betale sig at arbejde.

Vores nuværende skatte- og afgiftssystem er komplet uoverskueligt og uforståeligt for almindelige mennesker. Der er ingen overordnet logik eller sammenhæng, og der synes ingen grænser at være for, hvad der kan beskattes.

Den årlige vejledning i skatte og afgiftslovgivningen, som staten udgiver, fylder over 2.000 sider og gør det komplet umuligt for den menige skatteborger at udfylde sin egen selvangivelse korrekt.

I stedet for det nuværende skattesystem skal vi have et langt mere overskueligt og retfærdigt system, hvor enhver kan regne ud, hvad vedkommende skal betale i skat. Derfor kan Venstres Ungdom bakke op om de konservatives ønsker om et skattesystem uden fradrag, med en skattefri bundgrænse og en fast skatteprocent.

Karsten Lauritsen
landsformand, Venstres Ungdom

Et klart valg

At det er en kamp på værdier, vi står overfor ved valget til november, kommer nok ikke bag på nogen - selvfølgelig heller ikke Venstres liberale enfant terrible Søren Pind. Københavnerne får en nem dag i stemmeboksen - sjældent har forskellen mellem de to sider af det politiske landskab været tydeligere. I sit indlæg den 14. juli skriver Pind bl.a. "... samtidig skal der gøres op med det - ærligt talt - massive sludder om, at børnene skal lære alle mulige andre ting end dette at evne at tilegne sig kundskaber."

Vi er kommet meget langt væk fra gamle dages 'tankpasser-pædagogik,' hvor læreren med stram disciplin bare fylder på eleverne, til en aktiv skole, hvor børnene lærer at tænke selv og selvstændigt kan løse opgaver. Det kræver, at lærerne kan deres arbejde og får tid til det.

Selv statsministeren har erkendt, at det ikke nytter blot at banke lærerne over i hovedet og råbe rundbordspædagogik og munkemarxister, men i stedet opprioritere folkeskolen og give lærerne de nødvendige vilkår, så de kan udføre deres arbejde på en fagligt ansvarlig måde.

Nu venter vi bare på, at erkendelsen også når igennem til de københavnske liberalisters bannerfører. Vi skal selvstændige børn, der kan tænke selv, og ikke bare små maskiner der efterlever 'kæft, trit og retning'.

Helle Bak Andersen
BR-kandidat (S)

Aflad og politik

Vi kender dem fra gadehjørnerne: De venlige unge mennesker med de smarte t-shirts og jakker og gode smil. De medbringer ofte mapper med et lødigt indhold. De antaster (venligt) de forbi-spadserende, der ofte indstiller deres øjne på uendeligt, som var det en betlende hjemløs, de passerer. Vi kender også kampagnerne, hvor Florence Nightingale-øjne hos indsamlere næsten overflødiggør deres verbale anmodning om at give en skilling.

Vi kender tv-show, hvor guld, glimmer og glamour cementerer, at vi er afladskøbere: Når pengene i bøssen klinger, straks godheden inde i hjertet får vinger.

Disse godbider mod dårligdommene i verden risikerer at fjerne fokus fra realiteterne: At vi såvel nationalt som internationalt har brug for en politisk og økonomisk indsats af helt andre dimensioner end den nuværende.

Lad os da bare give disse godbidder. Bare vi ikke glemmer det politiske - så: Hvad stemte De ved sidste valg?

Poul Lykholt
København Ø

Hvor blev de af?

Artiklen på Informations forside den 19. juli handler om de danske sommefugles bedrøvelige situation i dag.

I første omgang hedder det med stor skrift: "De danske sommerfugle er i tilbagegang. På 50 år er næsten halvdelen af arterne uddøde." Senere i teksten med lidt mindre typer står der: "På lidt over 50 år er næsten halvdelen af dagsommerfuglearterne uddøde, akut truede eller i tilbagegang." Det er en helt anden snak. Og endelig i tredje ombæring lidt længere fremme i teksten: "Ud af ialt 78 arter af dagsommerfugle er 11 uddøde, syv akuttruede og 20 i tilbagegang."

Spændt bladrer jeg om til side 22, hvor artiklen fortsætter. Vil talangivelserne få endnu en drejning, så spørgsmålet melder sig: Hvor blev den oprindelige angivelse af ?

Jørn Bendix
lektor emeritus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her