Umoralsk reklame
En usmagelig og umoralsk reklame for Roskilde Festival kunne i tiden op til festivalen ses i buslæskure. Den viser far, mor og barn klædt på til festival, d.v.s. barnets 'festdragt' indskrænker sig til noget, der ligner et hundehalsbånd. Det er jeans-firmaet Lee og Roskilde Festivalen, der lægger navn til. Teksten er af den tvetydige slags, hvor der koketteres med stavemåden for at få Lee freaks til at flippe ud og blive optimeret på Roskilde Festivalen.
Hvordan det stakkels barn med mascara-øjnene skal blive optimeret, er der ingen, der har tænkt på. Selv om det kun er en dukke, der figurerer på billedet, illuderer den et barn.
Hvordan må den ikke have påvirket småbørn, der står og venter på bussen og har god tid til at studere enkelthederne, f.eks. dukkens uhyggeligt stirrende øjne, og de to voksnes satanist-lignende udseende? Når man tillader reklamer af den art i det offentlige rum, svigter man børnene. Og desuden - børn hører ikke hjemme på Roskilde Festivalen, hvor tre ud af fire voksne kun kommer for at drikke, selv om "Tuborg gør noget ved musikken". Alligevel lader man et barn optræde i reklamen. Det er at tilsidesætte alle moralske hensyn. Hvorfor blev reklamen ikke forbudt?
Kamma Ankjærø
afholdsbladet Agitatoren,
Farlig uvidenhed
Langt størstedelen af de over titusindvis af kemikalier, vi omgiver os med i hverdagen, er der ingen regler for. Brugen af hormonforstyrrende stoffer bliver som regel hverken begrænset eller forbudt, før der er sikre videnskabelige beviser for, hvor skadelige de er.
Bevisbyrden bør vendes, så producenten skal bevise, at kemikalierne ikke er skadelige. Det er ganske urimeligt, at vi alle sammen skal være levende forsøgspersoner for kemikalieindustrien. Umiddelbart efter sommerferien skal vi i Europa-parlamentet stemme om en ny kemikalielovgivning for EU. Her bør bevisbyrden naturligvis pålægges producenterne.
Dan Jørgensen MEP (S)
Kære Danmark
På vegne af alle irakere, der bor i Ålborg, Viborg, Arden, og Hobro, tager jeg, Ahmed alwan, afstand fra og forkaster de terroristiske begivenheder, der er sket i London. Og vi tager også afstand og forkaster og afviser alle de terror-trusler, som er kommet fra Al-qaeda og Bin Laden og hans tilhænger mod Danmark. Vi er alle parate til at forsvare Danmark, der har givet os tilladelse til at bo her.
Ahmad alwan Arden
Godt nyt for Chirac
Informations dækning af Christian Aid rapporten "Economics of Failure" (den 7. juli) må være opmuntrende læsning for Jacques Chirac, Landbrugsrådet og alle andre, der modsætter sig liberalisering af verdenshandelen. For påstanden om at "fri handel koster ulandene 272 milliarder dollar" kommer som sendt fra himlen for alle verdens protektionister i disse år, hvor lande som Indien og Kina skovler eksport-dollar ind takket være muligheden for at handle frit. Desværre for Jacques Chirac m.fl. holder påstanden ikke vand. Christian Aid bygger deres konklusioner på Egor Kraevs arbejde. Kraev er nået frem til det svimlende tal alene ved at akkumulere det betalingsbalanceunderskud, der ofte opstår i kølvandet på handelsliberaliseringer, når mennesker og virksomheder begynder at importere en masse af de varer, som de tidligere ikke haft råd til at købe. Da de efterfølgende eksportstigninger typisk først optræder efter en årrække, når den lokale industri har haft mulighed for at omstille sig til eksport, giver det selvfølgelig i første omgang et underskud på handelsbalancen. Ved hjælp af en sådan kortsigtet analyse lykkes det Kraev at ignorere alle handelsliberaliseringernes fordele: Større investeringer, mere effektiv produktion, mindre spild, og mindre spillerum for skadelig økonomisk politik. Så man kan altså ikke bruge Kraevs analyser til at anbefale protektionisme som en løsning på ulandendes problemer.
Christian Bjørnskov og Jesper Ibmod-attac på Markedscentret
Om idiosynkrasier
Egentlig burde man blot trække på skuldrene af Henrik Nordbrandts indlæg den 14. juli og lade syv og ni være lige. Alligevel vil jeg forsøge: Gud har givet mennesket en fri vilje helt fra Adams tid, og den frie vilje indebærer også fri vilje til det onde. Adams valg medførte udvisning af paradis, - nazisternes valg af holocaust og krig forvoldte tusindvis af menneskers lidelser og død, - mother Teresas valg var og er til gavn for mange, mange mennesker. Ethvert valg har konsekvenser - plus eller minus for denne eller hin. Gud har skabt jorden og alle naturlovene - myte eller ej. Den, der ikke vil affinde sig med oversvømmelser, jordskælv og andre naturfænomener, må enten lære at tæmme naturen eller flytte hen, hvor den er mere gunstig, og den, der ikke vil have sygdomme, må lære sig at undgå dem. Gud, som er godhed og kærlighed, blander sig ikke i tingene hernede, for gjorde han det, ville vi jo have paradis på jorden. Men Gud så, at menneskene var kommet bort fra den rette vej, som er kærlighedens vej. Derfor lod han høre fra sig ved at sende os sin søn og sin helligånd og ved at lade ham vokse op som menneske. Og han lod os også fortælle, at han er med os og hos os, selv om vi ikke forstår det, når så meget sker omkring os af både godt og ondt og for både de gode og for de onde. Troen på det er kristendom.
Tro er tillid, tro er viden uden bevis. (fork. af red.)
V. Brogaard Nielsen
Tarm
Tid til forandring
Tiden er forandret. I de gode gamle dage kunne den selveksilerede Klaus Rifbjerg ikke skrive to ord i et dagblad uden mediestorm til følge. I dag er der udtrykt med et oxymoron larmende tavshed, når han ytrer sig.
Hvad er der sket?
Claus Wittenburg, Dyssegård
