Læsetid: 8 min.

opinion

Demokratiske bomber I Information den 15. juli ser Galicki bomberne over Fallujah som "brugt i det demokratiske systems navn". Og senere i læserbr...
Debat
19. juli 2005

Hvad er forskellen ?
»Hvad er forskellen på bombesprængninger i London, og USA’s bomber i Irak?« spørger Information i weekendens udgave den 16.-17. juli.
Spørsmålet kunne udvides til også at omfatte England bombning af Shellhuset og den Franske Skole i København under Anden Verdenskrig. Forskellen på disse bombesprængninger og krigshandllinger er, at der ligger forskellige interesser bag, dette kunne være magtmæssige eller økonomiske interesser.
Det er korrekt, som Information forsøger at formidle, at det er skadeligt for freden at bruge ordet terror. Men det er også et stort problem, når Information, som jeg læser det, skriver, at der ikke er forskel på bomberne i Irak og London; »At det er terror begge dele«.
Anders Both
København N

Bush svedne terrorsmil
Nu har jeg ventet forgæves på en strøm af læserbreve med beskrivelse af Bush svedne terrorsmil. Umuligt, at ingen skulle have set det. Først holdt Bush fødselsdag hos sin ven, Anders Fogh, så til Skotland til G8-mødet. Og så med ét, torsdag formiddag den 7. juli lyder de morderiske eksplosioner fra Londons metro. Da det bliver klart, at det er terrorbombninger, afbrydes mødet og en tydelig rystet og berørt Tony Blair taler til nationen. De øvrige mødedeltagere står i halvoval bag Blair, alle har alvorsfulde miner, undtagen Bush, som bevæger munden og næsten ikke kan holde masken, der er muntre glimt i øjenkrogene. Selvfølgelig er Bush henrykt. Nu har han i den begyndende kritiske Tony Blair fået sin mest betydningsfulde politiske ven tilbage, ikke en lille, tro væbner som Anders i betydningsløse Danmark. Og han har med ét fået ret: De islamistiske terrorrister er onde, og de skal nedkæmpes med magt over hele verden. Der er bare den lille hage ved historien, at terrorristerne ikke synes, at Danmark som besættelsesmagt i Irak, er så betydningsløst, at vi ikke er et par terrorbombninger værd. Vi – og vores uskyldige børn – er blevet næste mål. Så statsministerens logrende venskab med Bush, kan pludselig få konsekvenser, også for de mange, der fra begyndelsen var modstandere af den ulovlige krigsførelse, og som aldrig kunne drømme om at stemme Anders Fogh.
Bent H. Claësson
børnespykiater

Vores ret og deres uret
Efter bomberne i London er der kommet en ny bølge af overvejelser vedrørende retfærdigheden af de forskellige positioner, jvf. Information den 16.-17. juli.
Her fastholder Uffe Ellemann vores ret til at gøre, som vi gør: Vores hensig er et godt, politisk mål, og vore midler er legitime; de civile ofre er uundgåelige tab. Fjendes hensigt behøver vi ikke forstå, og midlerne stempler hensigten som, ja, terror.
Osama bin Laden sagde sidste gang, han sagde noget til os, at ’hvis I bomber vores byer, bomber vi jeres’. Der er heri en uafviselig symmetri, samt en påstand om, at USA er aggressoren. Det udtrykker et politisk mål med modstanden, hvilket støttes af mange indlæg i de seneste dages aviser. I den situation definerer den stærke part legitim krigsførelse, nemlig den hvor han lider mindst mulige tab, samtidig med at han dræber ca. 10.0000 civile. Det præcise antal er underordnet, det gøres ikke op. Vi kræver, at de svage skal acceptere deres hjælpeløshed. Det kan vi godt kræve, men næppe forvente. I en sådan situation bliver selvmordsbombeaktionen åbenbart et relevant livsvalg. Fastholdelsen af vores ret og deres uret bliver selvmord både på en del af vores medborgere og på vores politiske idealer og livs- og samlivsprincipper. Som vi ser. Men der er jo lige det med magten, rigdommen og olien.
Claus Münchow
lektor

Terrorkrigen
Søren Revsbæk kritiserer i et læserbrev den 14. juli mit indlæg om ’terrorkrigen.’ Men jeg sagde ikke, at årsagen til terrorangrebene kun er krigen i Irak. Jeg nævnte både Irak, Afghanistan, Saudi-Arabien samt palæstinenserne. Problemet Israel-Palæstina er gammelt. Og hvad Irak angår, har der været to krige. Efter den første Irak-krig, Golfkrigen, blev amerikansk militær i Saudi-Arabien, hvilket bl.a. Bin Laden var meget utilfreds med og brugte som begrundelse for angrebet den 11. september 2001. Så starten på terrorkrigen er snarere Saudi-Arabien – og USA’s forbliven der efter Golfkrigen. I Informations leder samme dag begår jsn den samme fejl, idet han påstår, at al-Qaeda startede sit virke før Irak-krigen – men det var efter. Nemlig efter den første Irak-krig.Derudover har jeg ikke sammenlignet Danmarks modstandskamp 1940-45 med den nuværende situation. Jeg sagde blot, at når et land er besat af et andet land, vil der i de fleste tilfælde opstå modstandskamp imod besættelsen. Danmark bør trække sig ud af Irak – og burde aldrig have deltaget i krigen, der ifølge FN var ulovlig .
Tom Nielsen
Frederiksberg

Klaus og terroren
Tjekkiets præsident Vaclav Klaus skal have udtalt, at Vestens åbenhed over for indvandring og den deraf opståede multikultur er en hovedårsag til terrorismen, ligesom marxismen var det til kriminalitet. At terroren breder sig mere og mere, det kan man endog i Tjekkiet notere. Imidlertid kender man heldigvis kuren mod roden til ondet, mod multikulturen.
Nej, aldrig så snart fik vi kål på marxismen, før vi skal i krig med dens bror, terrorismen. Det er nu den tak, som man får af muslimer og andre, som Vesten indlader i stimer.
Vi mener at genkende mottoet, Klaus. Dengang hed det bare: Juden heraus!
Erwin Neutzsky-Wulff
forfatter

Demokratiske bomber
I Information den 15. juli ser Galicki bomberne over Fallujah som "brugt i det demokratiske systems navn". Og senere i læserbrevet anføres, at menneskerettighederne "på længere sigt fremmes af bomber i Fallujah". Jeg vil ikke ind på det menneskesyn, der måtte ligge bag sådanne udtalelser, men blot stilfærdigt gøre Galicki opmærksom på, at Irakkrigens grundlag ikke var demokrati og menneskerettigheder, men derimod USA's udsagn om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben og forbindelse til al-Queda. Hvis grundlaget for en krig skal være tvangsgennemførelse af demokrati via bombardementer, tortur og invasion af verdens største krigsmaskine, fordrer det et helt andet oplæg og forudgående diskussion. Hvorfor er det f.eks. lige Irak, der skal bombes frem til demokrati og ikke Egypten og Saudi-Arabien, der er lige så udemokratiske som Irak? Årsagen er naturligvis, at disse er USA-venlige diktaturer. USA er i udenrigspolitikken uinteresseret i graden af demokrati i et land, blot landet er USA-venligt. Skulle et land føre en selvstændig politik i forhold til USA, viser historien, at USA ikke holder sig tilbage for at udrydde selv demokratisk valgte præsidenter. USA's krig mod Irak skyldes hverken masseødelæggelsesvåben, demokrati, al-Queda-forbindelse eller andre opfindsomme påstande, men udelukkende ønsket om at bringe Irak under USA's geopolitiske interessesfære. Set i det lys er det vanskeligt at betragte bomberne i Fallujah "som brugt i det demokratiske systems navn".
Aksel Gasbjerg Hillerød

Brev fra Gud I
Kære Henrik Nordbrandt. Tak for brevet den 14. juli, som jeg svarer med ulyst og derfor kort. Jeg tror at du, Hr. Nordbrandt, sagtens kan forestille dig, hvor træt jeg selv er af situationen, og jeg giver dig ret i alle de, i dit brev opremsede forsømmelser. Hvis sagen bare var så enkel. Desværre er problemet det, at jeg eksistentielt set er i samme situation som en popstar, der ikke kan eller vil leve op til det billede medierne og idoldyrkerne tegner. Som Pinoccio, Marilyn Monroe, Kurt Cobain, Elvis den stakkel o.s.v. Jeg lever således i kraft af nogle menneskers fantasier, som et selvopfyldende monster formet af disse menneskers virkelighedsflugt. Fanget og spærret inde. Dette er hele min identitet, beklager. Og det er mit evindelige paradoks, at min almagt ligger i disse menneskers viljer og uviljer, for ikke at sige i deres mangel på fantasi og normal logisk forstand. Kære Hr. Nordbrandt, som du ser, er jeg ikke andet end et fantasifoster for en del af menneskeheden, der ikke mener, at den rene moral er unik og universel. Denne moral undergår ingen forandringer i tidens løb, og der føjer sig intet til den. Den afhænger hverken af historiske, økonomiske, sociologiske eller kulturelle faktorer; den afhænger ikke af noget som helst. Den er ikke bestemt, men bestemmende. Den er ikke betinget, men betinger. Med andre ord, den er absolut.
Til slut vil jeg takke dig for dit gode arbejde som forfatter, hvor du i modsætning til undertegnede mestrer sprogets ressourcer, og således med "forfatterens herredømme" er i stand til, at overmande læseren til, at underkaste sig din kreative vilje.
Hilsen Gud
PS: Overordnet set vil jeg helst glemmes. Lad mig dø!
Frode Steinicke billedhugger

Brev fra Gud II
Kære Henrik Nordbrandt - lille ven - jeg skabte jorden med al dens skønhed og rigdom og overlod resten til jer. Det rager mig noget så grusomt, at jeres forvaltning er gået ad helvede til. I kunne bare have grebet de muligheder, jeg gav jer.
Kærlig hilsen Fru Gud.
Birgit Horn Gandrup

Kom igen, Anders Fogh
I sidste uge mindedes 10-året for massakren i Srebrenica, der kostede omkring 8.000 bosniske muslinske mænd og drenge livet. Fra serbisk side - ikke den officielle - er det blevet fremført, at der var tale om gengældelse for endnu værre overgreb mod serbere tidligere i borgerkrigen. Det må være på tide, at statsministeren sender en undskyldning til befolkningen i det daværende Jugoslavien for Danmarks holdning i begyndelsen af 1990'erne. Da afviste Danmark efter aftale mellem EU's udenrigsministre FN's opfprdring til at deltage i en fredsbevarende mission i Jugoslavien. Og få måneder senere brød borgerkrigen ud. Danmarks udenrigsminister dengang var Uffe Ellemann-Jensen.
Det burde være mindst lige så let at undskylde noget, der er foregået i nyere tid, som at kritisere noget, der er sket et halvt århundrede tidligere.
Hans Børsting Birkerød

Kvinder og matematik
Jeg kan godt lide Tine Byrckels causeri om matematik (den 15. juli), undtagen slutningen, hvor Byrckel taler om, at vi skal give piger en anden indgang til matematikken.
Her spørger jeg: Hvorfor det? Der er gjort masser af forsøg på at få piger til at interessere sig mere for matematik. De er alle slået helt eller delvis fejl. Kan vi dog ikke bare erkende, at de to køn i gennemsnit er forskellige? Når hormonerne påvirker kroppen i puberteten, påvirker de i høj grad også hjernen - herunder hjernens evne til at forstå matematik.
Hvorfor er det så svært at acceptere, at hormoner påvirker hjernen? Hvorfor er det en så provokerende tanke, at det ene køn ofte er dygtigt til noget, og det andet køn dygtigt til noget andet? Hvorfor altid denne ønskedrøm om, at der ikke var forskel ?
Kåre Fog
Veksø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her