Er kulturen taget af menuen?
Hvad er der sket med DR's kulturformidling? Sommeren er gået, og der er ikke kommet nye tiltag på skærmen. Adrian Hughes og Smagsdommerne tygger sig atter igennem et meget lille udvalg af de kulturelle tilbud.
Vi skal måske vende os til, at det kun er ganske få af disse tilbud, der skal præsenteres på tv? Efteråret syner nu som en mager smagsoplevelse, af hvad der sker på den danske kunst og kultur scene.
Smagsdommerne er ganske udemærket som en lille forret, men ikke som selve måltidet. Striben af gode dybdegående programmer om de forskellige kulturelle områder som Viva, Bestseller og Filmland burde straks genoplives og serveres på ny - så vi som seere igen selv kan danne os et smags indtryk.
Thorkild Havmølle
Rønninge
Lammehaledikkende mikrofonholderi
Jeg er rystet over Kenneth Plummers angreb på programmet Orientering på P1.
Orientering er en undtagelse fra det lammehaledikkende mikrofonholderi, der har bredt sig i medierne under Fogh-regeringen. Normalt kan regeringen og dens fremmedfjendske støtteparti optræde i tv uden at få skarpe spørgsmål fra ordentlige journalister. Men i Orientering oplever vi kritisk, alsidig og saglig debat.
Den 28 august var det redaktør Michael Ehrenreich fra Kristeligt Dagblad, som udtalte sig om amerikanerne og Irak-krigen. Indslaget tog 20 minutter! - en kontrast til tv's effektjageri. Orientering kommer langt omkring: korruption i Ukraine, det norske valg, handelsbarrierer for varer fra den 3. verden- you name it.
Forsvinder Orientering, vil medieverdenen være et skridt nærmere den totale kritikløshed overfor magthaverne - næsten alle aviser er borgerlige. Med så massiv en ensretning nærmer vi os et camoufleret diktatur.
Kai Otto v. Barner
historiker, Solbjerg
En smule dokumenation, tak
Information har en bagsideleder den 26 aug. om generaldirektør Plummers vældige dumme udtalelse om P1's venstredrejning. nt skriver i sin leder, at "egentlig skal man være temmelig døv for ikke at give generaldirektøren bare lidt ret.
Jeg ved ikke om, nt er døv, eller bagsidelederen bare er et udtryk for en smart indpakket uvidenhed. Uvidenheden kunne ligge bag det, som ses som Informations faste opfattelse om, at alle, der har 'været 68'er eller kulturradikale', automatisk er venstreorienteret.
Det kunne være herligt, hvis nt ville formidle sin viden om, hvor det venstreorienterede i P1 findes, og hvor der findes bevismateriale for det. Eller om udtalelsen blot er en viderebragt fordom, som gentages så meget, at journalisterne er blevet helt døve. En smule undersøgende journalistik eller en kritisk redaktionschef ville ikke være at foragte.
Kjeld Ammundsen
København Ø
Kouchner og Læger uden Grænser
I artiklen "Franske socialister truet af splittelse" i Information den 25. august omtales den franske politiker Bernard Kouchner i forbindelse med hans udtalelse om medlemmer af det franske socialistparti, som "stifter af den internationale hjælpeorganisation Læger uden Grænser (MSF)".
Vi er hos Læger uden Grænser bekymret over, at Bernard Kouchner, hver gang han udtaler sig til medierne, omtales som stifter af MSF, hvorved organisationen indirekte tillægges Kouchners forskellige - og ofte stærkt kontroversielle - politiske holdninger og aktiviteter.
Dette er en helt urimelig sammenblanding. Bernard Kouchner var blot én af flere grundlæggere af MSF i 1971. Han brød få år efter med MSF og dannede derefter sin egen organisation "Medecins du Monde".
I de sidste mere end 20 år har Bernard Kouchner ikke haft nogen som helst forbindelse med MSF. Han har derimod i denne periode varetaget en lang række politiske poster og givet udtryk for flere stærkt kontroversielle synspunkter som absolut intet har med humanitært arbejde at gøre, og som sjældent deles af MSF.
Tværtimod føler vi, at Kouchner's synspunkter ofte skader vores gode renommé.
Michael G. Nielsen
informationschef, Læger uden Grænser (MSF)
Miljøtal
Kære Ebbe Sønderriis. Tal er noget sært noget. Din temmelig syrede artikel den 26. august om finansloven og miljøet var i hvert fald både absurd og opfindsom.
Hvordan du er nået frem til, at regeringens milliard til miljøet - lovet i valgkampen i januar/februar 2005 - kan have noget som helst at gøre med finanslovsbevillingen for 2004 er f.eks. temmelig gådefuldt. Løftet om en ekstra milliard blev givet mere end et år efter, at finansloven for 2004 var vedtaget og flere uger efter, at finansåret var slut.
Du har også regnet dig frem til, at en milliard over fire år må resultere i 67 mio. kr. mere om året. Men du inddrager bl.a. bevillingerne for 2005. I sagens natur omfattede løftet fra valgkampen jo ikke 2005, som vi på det tidspunkt for længst havde taget hul på.
Jeg er klar over, at man som journalist kan have behov for at forsøge at finde sine egne vinkler på historien. Men kan den kunst ikke også drives for vidt?
Til læsernes orientering: Der er på finanslovsforslaget for 2006 afsat en mia. kr. ekstra til miljøet over de næste fire år. Det står sort på hvidt (s. 189, 3. bind).
Connie Hedegaard
miljøminister (C)
Om troværdighed
Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver sine markedsreligiøse ideer om det frie valg i lørdagsavisen den 27. august. Belært af et langt livs kendskab til venstremænd og kvinder, vil jeg sige: Stol aldrig på en venstremand.
Per Fjord,
Sorø
Så kan de lære det!
Så er det tilsyneladende lykkedes Fogh at bibringe Irak sin demokratiforståelse. Flertallet bestemmer alt. Ikke noget med nogen rundkreds her. Majorisering er et vilkår, de majoriserede må leve med, og konsensus er for svært at stave til. Både i spørgsmål om krig og fred.
Ib Jensen,
Søborg
Laudrup med forbehold
Stig Matthiesen omtaler i Information den 26. august på bagsiden fodboldtræner Michael Laudrup som en gentleman.
Som fodboldspiller og træner er det vel korrekt. Man er imidlertid kun en rigtig gentleman, hvis man er det i alle livets forhold.
Michael Laudrup er som erhvervsmand en af initiativtagerne bag den borgerlige, liberale tænketank CEPOS. Når al indpakningen skrælles af, er ideen bag CEPOS at gøre livet lettere for de rige og mere besværligt for de fattige. De sidste skal i hvert til fældet have så lidt som muligt fra de første.
Nu skulle man jo tro, at Michael Laudrup med en anslået formue på over hundrede millioner og en årsløn på et syvcifret beløb havde nok, men åbenbart ikke.
Absurd at han leverer skuespil til Brøndby-fansene, mens de - under-Danmark - betaler hans brød. Og det i en af de mest socialdemokratiske kommuner i Danmark. At undertegnede øjensynligt skal være den første til at omtale hykleriet forekommer besynderligt.
Claus Wittenburg
Dyssegård
Egoisme forklædt som nærdemokrati
Så fik København sin riviera, men byen havde fået den for ti år siden, hvis ikke selvbestaltede grupper havde bekæmpet projektet af egoistiske grunde.
Nærdemokrati betyder ofte, at små grupper bekæmper anlægsarbejder og byplansprojekter, der gavner alle, for at forsvare snævre interesser.
Metrogruppen, forlangte f.eks. af angst for faldende huspriser og minimale støjgener, at Metroen skulle graves ned, hvilket ville koste flere hundrede millioner.
På Christiania prøver en lille klike at annektere en af de bedste grunde i København. Christiania er det byområde, hvor der bor færrest unge, færrest indvandrere og færrest ældre, fordi besætterne forlanger at bestemme, hvem der må bo derude, og fordi området ikke handles frit. Kliken forsøger desuden at forhindre, at der bliver bygget billige lejeboliger derude, hvilket understreger, at den boligpolitiske retorik er ren facade.
Vi har brug for modige politikere, der ikke lader sig lokke, true eller presse af selvbestaltede grupper, og københavnerne må være mere opmærksomme på, at nærdemokrati ikke altid er udtryk for 'den lille borgers' retfærdige oprør mod overmagten, men i nogle tilfælde er ekstrem egoisme forklædt som idealisme.
Jakob Schmidt-Rasmussen
København S
Stop Hizb-ut-tahrir med ord - ikke pisk
Martin Geertsen har længe kæmpet en heorisk kamp for at udelukke Hizb-ut-Tahrir (HT) fra København Kommunes offentlige lokaler.
I Information den 12. august fortsætter Geertsen kampen bravt med indlægget "Vi bliver nødt til at sætte en politisk grænse for ytringsfriheden".Ideer er aldrig blevet fjernet gennem forbud, lovgivning og pisk. Erfaringerne fra Mellemøsten har vist, at HT ikke lader sig stoppe gennem forbud. Vil man bevare sine værdier, må man holde fast i sit værdigrundlag.
Kirken mistede først sin plads i samfundet, da den satte lovgivning og forbud ind som våben mod fritænkerne. Hvornår lærer Martin Geertsen og andre i det moderne præsteskab, at Europa i dag gør det samme, som kirken gjorde?
Et budskab til Martin Geertsen og andre er at møde op til HT's arrangementer, indgå i debatten og lad jeres værdier stå op imod HT's budskab. Lovgivning, forbud og pisk ændrer ikke på noget, fordi overbevisninger nedbrydes ikke med lovgivning og forbud.
Ejaz Ahmed
stud.scient.pol, København N
Anholdelse af uskyldige
Det er fundamentalt, at den personlige frihed er ukrænkelig. Sådan forsvares menneskerettigheder og det civile samfund.
Ordene står da også som indledning til grundlovens paragraf 71. I samme paragraf står, at enhver, der anholdes, inden for 24 timer skal stilles for en dommer. Domstolskontrol af politiet er afgørende for at sikre borgerne mod vilkårlig forfølgelse.
Hidtil har politiet anholdt borgere, som det mistænkte for noget bestemt strafbart, og disse borgere er blevet sigtet og har nydt en vis retsbeskyttelse.
Sådan er det imidlertid ikke længere. Politifolk forlangte mulighed for præventive anholdelser, justitsminister Lene Espersen imødekom deres ønske, og et stort flertal i Folketinget vedtog sidste år politiloven. Politiet kan nu anholde borgere, uden at disse har gjort noget ulovligt, og politiet kan frihedsberøve borgere præventivt.
Den 12. september anholdte Aalborg Politi 54 mennesker for at undgå ballade og vold forud for en superligakamp mellem AaB og Brøndby. Nogle af disse fodboldtilhængerne har indbragt sagen for retten, der nu skal afgøre, om det er dansk ret at anholde nogen, der ikke har gjort noget ulovligt, som ikke sigtes for en lovovertrædelse, og som derfor ikke nyder en sigtets beskyttelse.
Mikael Witte
forfatter
Hjernedøde vælgere
Ifølge Information den 26. august satser regeringen med det nye finanslovsforslag overhovedet ikke på videnssamfundet.
Dagen efter meddeles det i Radioavisen, at Københavns universitet skal spare 50 millioner kr., selv om der er overskud i statsbudgettet. Ønsker regeringen hjernedøde vælgere?
Holger Terp
redaktør af Det danske Fredsakademi
