Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
13. august 2005

EU og den europæiske venstrefløj

Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil hævder i et interview i Information den 9. august, at SF er det eneste parti i Europa til venstre for S, der 'stemmer ja til EU'. Det udsagn må være udtryk for Enhedslistens ønsketænkning.

Faktum er ifølge en kortlægning offentliggjort her i avisen i december sidste år, at et flertal af de parlamentarisk repræsenterede partier på den brede, europæiske venstrefløj (socialdemokrater, grønne, socialister og kommunister) bakker op om EU-forfatningen. 40 ud af 71 partier anbefaler et ja, otte partier er uafklarede og 23 partier er imod.

De partier, som forkaster traktaten, er forholdsvis små og hører til enten i gruppen af nordiske venstrefløjsromantikere eller østeuropæiske gammelkommunister. At hævde at ingen af de europæiske venstrefløjspartier, andre end SF har taget EU til sig, er derfor direkte misvisende.

Henrik Garver
medlem af Europabevægelsens Hovedbestyrelse

Er nationalstaten virkelig ligegyldig?

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil. I Information den 9. august kommer du med noget af en melding:

"Nationalstaten er mig fuldstændigt ligegyldig". Hvis du ikke kunne stemme for et "internationalistisk nej", ville du stemme for det "socialdemokratiske ja".

Det fremgår dog af sammenhængen, at det er Dansk Folkepartis opfattelse af nationalstaten, du afviser, og at du foretrækker et åbent og solidarisk internationalt samarbejde for den snævre, fremmedfjendske muren sig inde.

Men kan nationalstaten være dig "fuldstændigt ligegyldig"? Kan du fungere som det engagerede og fantasifulde politiske menneske du er uden din nationalstatslige baggrund? Hvilke muligheder ville du have for at slå igennem under andre sociale og politiske vilkår?

Og hvis du ikke kunne stemme for et "internationalistisk nej", mon så ikke du ville finde mere perspektivrige udveje end det "socialdemokratiske ja", som jo er et ja til neoliberalismens markedstænkning? Jeg tror det!

Kammeratligst

Finn Hermann
Frederiksberg C

Velstand a la EU

Den 30. juli skrev Ebbe Sønderiis (ES), at "Kun de blinde [kan ikke se], at der fra nu af er mange penge i at sælge energibesparende teknologi, know how, biler og apparater med lavt energiforbrug, nulenergibygninger, vindmøller, solceller, bioraffinaderier, der laver planterester om til brændstof".

Problemet for ES er bare, at 'blindheden' stadig er temmelig udtalt, trods de - som følge af EU's regler - nu (endnu) højere priser på CO2-udledende energiformer.

Det skal derfor gøre mere ondt, før befolkningen forlader de energiformer, de benytter mest i dag, og kaster sig ud i brugen af de dyre løsninger.

I ES' begrebsverden fremskynder EU imidlertid blot en række 'succeser' ved på denne måde at hæve vores leveomkostninger til fordel for klimapolitikken. Målt ved prisstigninger er der da også tale om 'succes':

I det svenske dagblad Dagens Nyheter den 7. august kan man læse om prisstigninger på mellem fem og 10 øre per kilowatttime som følge af klimapolitikken. Det skal ses i sammenhæng med priser, der burde ligge på omkring 20 øre.

Velstand a la EU skabes altså ved at hæve priserne på det forbrugerne efterspørger. ES kan derfor ikke ignorere det forhold, at Europas befolkning nu bliver tvunget til at ofre sig for den i øvrigt svært målbare gennemsnitlige globale temperatur.

Simon Espersen
cand. scient. pol., MarkedsCentret

Krarup og Jydske Lov

Søren Krarup refererer i sin kronik den 5. august korrekt Jydske Lovs fortale, der understreger, at loven er til for at værge den, der uden lov er prisgivet uret og udbytning.

Men det skrider for Krarup, når han dernæst skal sikre sig, at dette ikke bliver forstået som 'idealisme.'

Nej, siger han, dette er ikke idelisme; det er selvforsvar. Loven er til for at begrænse magten, gennemtvunget af dem, der søger beskyttelse.

Det kunne være rart at få præciseret, hvem der i så fald har gennemtvunget hvad. Almuen, der mest havde brug for beskyttelse, havde siden Kong Valdemar den Store været grundig knækket og kunne i alt fald ikke gennemtvinge noget, og det var da også i samarbejde med 'rigets bedste mænd', at kongen indførte denne lov.

Hvad man derimod véd, er, at fortalen er under stærk indflydelse fra Gratians Dekret (nogle taler direkte om afskrift) og kanonisk ret, der som grundprincip har, at verdslig ret skal genspejle gudsstatens ret.

Vi befinder os med Jydske Lov i den middelalder, hvor kirken gjorde en enorm indsats for at indføre kristne normer i det verdslige samfund. Kald det idealisme eller lad være; sådan var det nu engang.

På den baggrund virker Søren Krarups tolkning ret så hjemmelavet, affødt af et umætteligt behov for at undgå at finde 'idealisme' hos dem, der gerne skulle stå som gode danske forbilleder.

Der er heller intet som helst, der tyder på, at fortalen afspejler "borgernes vilje til at beskytte sig mod enevældig magtudøvelse".

Retssamfund står ikke i modsætning til enevælde. Det bør enhver vide her i Danmark, hvor det var en enevoldskonge, der i bevidsthed om sit gudgivne kald gav os Danske Lov.

Johs. Lind
Esbjerg

Fundamentalismens viljeskraft

Der er Guds vilje. Der er Allahs vilje. Og så er der Søren Krarups vilje.

Sidstnævnte har bestemt, at det er Guds vilje, at Allahs vilje ikke er den sande vilje. Med vilje!

Ib Jensen,
Søborg

Farvel Grønland

Pludselig har DR stoppet P1-nyheder fra Grønland på dansk kl. 18.55-19.00 fra mandag til fredag.

Er det et signal om, hvordan vi vil behandle Grønlænderne?

Udsendelsen er savnet!

N.J. Tortzenm,
Nykøbing Falster

Dansk skik

"Det skal ikke være det danske folk, der skal ændre sig -". "Det må alene være de fremmede, der accepterer dansk skik og levevis", lyder Kenneth Kristensens (Dansk Folkepartis Ungdom) to grundregler for assimileret levevis (Information den 11. august). Ellers er det ud af landet.

Det kan nok være, at vi fik kaldt til familiesammenføring. Ægte rundkreds under PH-lampens skær - åh nej! Den er jo kulturradikal og højst udansk. Nå, men børnene kom under forhør. Nu har I vel ikke set TV Danmark? Den kanal er jo fyldt med udanske programmer! Eller lyttet til fremmede musikkanaler som MTV og SKY radio?

Brødebetynget måtte vi erkende, at vi alle har brudt den gode danske mad skik. Vi har spist spaghetti, pizza, sushi, ja sågar shawarmaer! Og kvinderne i familien fandt tørklæderne frem, så de ligner deres formødre, fiskerkonerne og landbo kvinderne. Lidt bedre går det med sort arbejde og skattefifleri. Det er jo god dansk skik.

Puh, det er hårdt ikke at være bekvemmelighedsborger i Danmark!

Ib Jensen
Søborg

Torskedumt

Det radikale udspil om beskatning af fortjenesten ved salg af bolig kan måske synes retfærdigt, men er ikke desto mindre torskedumt. Det kommer jo i givet fald til at virke som en eftertrykkelig særskat på flytning! Og hvorved skal begrebet 'fortjeneste' i det hele taget forstås, når man tager inflationen i betragtning? Konsekvensen vil være, at man som boligejer, hver gang man flytter, alt andet lige vil være tvunget til at sænke sin boligstandard væsentligt, hvis man da kan finde noget, der er til at betale, når skatten på 'fortjeneste' ved salg af egen bolig har været der.

En langt mere retfærdig ordning vil være, at alle hvert år skal betale fuld skat af al formuetilvækst i løbet af året, som ikke er direkte resultat af opsparing, vel at mærke efter fradrag af pristalsregulering, af hvad art formueaktiverne så måtte være. Samtidigt bør der retfærdigvis være symmetri i disse ordninger, således at man i tilfælde af tab på investeringer tilsvarende bør kunne trække sådanne underskud fra i beskatningsgrundlaget.

For at f.eks. pensionister ikke skal blive ramt urimeligt hårdt i denne forbindelse, kan dette suppleres med, at man under særlige omstændigheder kan få indefrosset sådan kapitalgevinstskat i form af offentlige fordringer med pant i kapitalen.

Søren Blaabjerg
Hørning

Rovdyr

Selvfølgelig forkaster Skyum-Nielsen i sin hjerteudkrængende kanon en forfatter som Albert Dam: "ensformig og dunkel"(den 10. august).

Dams dampende, dunstende karlekammer er for længst blevet kastet på møddingen af litteraterne. Måske er vi kun en håndfuld læsere, der finder det umagen værd at springe ind i hans knirkende konstruktioner.

Skyum ved også med sig selv, at Villy Sørensen ikke var digter, skønt enhver ved, at hans rolle som prosaist og åbner af 196o'er-modernismen var betydelig. Også den kanoniserede Klaus Rifbjerg skubbes ud over skrænten: "Jeg underviser gerne i Rifbjerg, skønt jeg mere personligt mener, at dette forfatterskab i betænkelig grad antager karakter af museum." Hvordan Skyum med sin næse kan gradbøje et forfatterskabs museumslugt står hen i det uvisse, men det virker ondskabsfuldt.

Klaus Rifbjerg har beriget Information med en stribe sommerhilsner. Alligevel giver avisen Søren Krarup plads til at svine ham til i et par bisætninger (den 5. august) i en kronik, der aldrig burde have været bragt, men sendt direkte videre til Kristeligt Dagblad eller Kronikmuseet. Er Information en kampplads for rovdyr?

Per Gammelgaard
forfatter

Islam i verdenshistorien

Islam er ikke alene en af de fem store verdensreligioner, men også rammen om en måde at leve på, som er populær blandt millioner af mennesker i verden og har været det i over 1000 år.

Fra Marokko til Indonesien og fra Afghanistan til Zanzibar har islam været den foretrukne livsanskuelse uafbrudt siden det 12. århundrede. Dette er værd at huske i en tid, hvor man i Danmark godt kunne få det indtryk, at Islam blot er en primitiv religion, hvis medlemmer ikke er det af fri vilje.

Peter Wandel
stud. mag. i nærorientalsk arkæologi

Borgmestervalg i København

Louise Frevert udtaler i sin hvervetale (den 11. august), at København skal være bedre til at informerer på engelsk således at turister bedre kan finde rundt i byen.

Ummidelbart jo en tiltalende tanke, men når det sammenholdes med hendes udtalelser tidligere i samme salgstale, om hvor skrækkeligt det er, at herboende børn uden danerblod ikke taler,forstår og skriver dansk, knækker min indre film. Men som hun siger, turisterne bringe store indtægter til byen, hvilket jo må betyde, at de eneste, vi skal please, er dem med penge?

Naturligvis kaster hun sig over Nørrebro; om hvor mange problemer vi har her, at det er forbundet med livsfare at bevæge sig på gader og stræder - sjovt nok, har jeg og mange andre overlevet her i bedste velgående i mange år. Er det fordi jeg selv ikke er helt daner, tæller svenskerblod her? Men tak skal Frevert have for ikke at efterlade et gram af tvivl om, hvem der ikke skal stemmes på.

L. Holgersen
København N

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her