Tankekontrol
I Orwells fremtidsroman 1984 er der i hvert hjem installeret en videooptager, der observerer den private borgers adfærd. "Store Broder ser dig," lyder det advarende.
Er Lene Espersen nu på den totalitære glidebane, når hun vil lade PET registrere, hvad man låner på biblioteket? Eller når EU-landene skal have adgang til registrering og opbevaring af teledata? Eller når foreningen Oprørs appel om at forsvare ytringsfriheden og bryde EU's terrorlove besvares med en statslig anklage i stedet for en åben argumentation?
Nazisterne afbrændte bøger med afvigende meninger. Skal vi nu begynde med diskrete forebyggende tankecensur for at opnå samme resultat? Så er vi gået fra at være et demokratisk samfund over til at være en autoritetsstyret politistat sammen med de andre EU-lande.
Kai Dalsgaard
De Grønne
Espersen som redskab for terrorismen
Selvfølgelig skal terror dræbe og lemlæste, men vigtigere er, at den skal sprede angst og frygt. Terrorens egentlige styrke er ikke, at den mærkes, men at den frygtes.Det ved terrorister, og derfor er vilkårligheden så afgørende for deres strategi. Ingen må kunne kalkulere: Dér er farligt, altså flytter jeg langt væk.
Når mennesker må leve i stadig frygt, bliver de parate til at opgive deres frihed. Det sker ikke på en gang, men glidende. Vi kan hegne os inde bag pigtråd. Vi kan overvåge med videokameraer og elektroniske fingeraftryk. Og så kan vi give efterretningstjenesten adgang til alle registre.
Justitsminister Lene Espersen frygter, at terrorister vil ødelægge vort demokrati og ophæve vores menneskerettigheder. Derfor vil hun give PET ubegrænset adgang til flyselskabernes passagerlister og til personoplysninger hos alle danske myndigheder uden forudgående retskendelse (Information den 20. august). Den konservative justitsminister vil ophæve privatlivets ukrænkelighed. Ingen må føle sig sikker mod overvågning.
Jeg ved ikke om Lene Espersen er medlem af en terrorgruppe. Men jeg tror hun bliver terrorens offer, jeg kan se, hun bruger angsten til at øge efterretningstjenestens magt, og jeg ved, at hun undergraver vort demokrati og vores menneskerettigheder. Justitsminister Lene Espersen bliver redskab for terrorismen.
Mikael Witte
forfatter
Findes der noget værre?
Det er et spørgsmål, der trænger sig på i relation til sagen om en tidligere straffet persons ansættelse i Københavns Kommune. Og jeg mener her ikke den forbrydelse, han deltog i - for den hører klart til blandt de absolut værste. Jeg tænker på Venstre og Konservatives klare foragt for grundlæggende principper i dette samfund.
For sådan ser jeg deres handlinger og udsagn. At forsøge at afskedige en mand på grund af en dom, hvor han for længst har afsonet straffen, og hvor der ikke er grund til at frygte en lignende kriminalitet grundet hans ansættelse (som f.eks. ved pædofile) er i sig selv forkasteligt og udviser en mangel på accept af grundlæggende elementer i den danske strafferet.
Endnu værre er det, at de to partier tydeligvis er ligeglade med, om de bryder loven ved en sådan fyring - for så må kommunen bare betale ved kasse et. Er det den slags mennesker, vi har ansat til at administrere København? Mennesker som grundlæggende mener, det er helt fint at betale sig fra lovbrud fremfor at undgå dem?
Det må det jo være. Og det er skræmmende. Særligt når det kommer fra to partier, som ellers traditionelt har lagt stor vægt på de borgerlige frihedsrettigheder og på retsstaten. Men den respekt har de københavnske dele af V og K åbenbart gemt bort med julepynten.
Janus Lodahl
fuldmægtig, København V
Matematikkanon
I disse kanonbegejstrede tider er der en kanon, som mangler aldeles, og det er en for matematik.
Der skal ikke meget til. Man kunne for eksempel stille som adgangskrav til gymnasiet, at man skal kunne regne med procenter og stille på fælles brøkstreg. Det burde jo være på plads efter folkeskolen. Men jeg tror mange vil blive overraskede over hvor få, der egentlig kan.
Mogens Fosgerau
København K
Universitetsoprør nødvendigt
Det er både komisk og tragisk, at regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti samt universiteterne nu aktivt vil arbejde for at gøre uddannelse til en handelsvare.
Komisk fordi de tror - eller lader som om de tror - at vi kan arbejde for at gøre uddannelse til en handelsvare i alle andre lande uden, at det får konsekvenser for os i Danmark.
Tragisk fordi dette synspunkt er åbenlyst idiotisk, hvilket de kommende forhandlinger i WTO vil vise, men også fordi kloge mennesker som Tage Bild og Henrik Toft Jensen tilsyneladende både er uvidende om, hvordan politiske processer foregår globalt og fuldstændig lige glade med de politiske konsekvenser af deres synspunkter.
Desværre er sandheden nok, at de godt ved, hvordan det vil gå, men er ligeglade, bare de selv kan tjene på det. Derfor er det nødvendigt med et oprør fra universitetslærere, studerende og deres organisationer, hvis denne liberalistiske offensiv skal slås tilbage.
Per Clausen
forskningspolitisk ordfører for Enhedslisten
En ung kriger
Teksten til Dagens billede den 24. august. fortæller, at Bill Moyer på 73 har været soldat under Anden Verdenskrig. I så fald har han været 13 år, da krigen sluttede. Han er iført en "bullshit protector". Jeg er stærkt interesseret. Hvor køber man den?
Eigil Balling,
Kongens Lyngby
Varm luft fra de norske fjelde
Ditte Stauen og Karina Rohr fra Folkebevægelsen mod EU skriver den 18. august om den nordiske ånd, og hvordan de nordiske lande, som ikke er medlem af EU, sætter den internationale dagsorden. Faktum er, at det forholder sig stik modsat; et Norden uden for EU bidrager ikke med ånd, men med varm luft!
Hvis det nordiske samarbejde skal overleve i det 21. århundrede er der behov for, at det bliver slanket, hvilket ministeren for nordisk samarbejde Connie Hedegaard glædeligvis netop har taget initiativ til.
For det andet er det nordiske samarbejde for småt til at håndtere mange af dagens udfordringer: miljøproblemer, terror, flygtningestrømme osv. Her kan det nordiske samarbejde kun spille en rolle, hvis det sker i forhold til den indsats, der gøres i Unionen.
For det tredje giver det nordiske samarbejde alene mening, hvis det også inkluderer de tre baltisk lande og Polen. Stauen og Rohr, muren fra den kolde krig er for længst faldet - i stedet for en nordisk samarbejde gælder det i dag et Østersøen som et regionalt samarbejde i Unionen.
Hvis vi i Norden til en begyndelse indser, at vi rent faktisk tilhører Europa, og at vi opnår indflydelse ved at forpligte os i EU-samarbejdet, ja så kunne de smukke ord om nordiske værdier blive til konkret handling i stedet for blot at være varm luft og selvhøjtidelighed.
Erik Boel og Jens-Kristian Lütken
Europabevægelsen
Fly og gennemsnitsfunktionærerne
På fredag den 26. august er der premiere på Per Fly's film Drabet. Vi venter med forventning og spænding på filmen. Bliver den lige så suveræn som Bænken og Arven, der beskrev minoritetsmiljøer, som de færreste middelklassedanskere vel umiddelbart har vanskeligt ved at forstå helt og fuldt?
Derfor var det måske også forholdsvist nemt for os at tage stilling til de essentielle spørgsmål, som de to film så fremragende bragte til debat, især da de ubehagelige spørgsmål ikke vedrørte os selv, men netop disse minoriteter - pjalteproletariatet og den rigtig rige, etablerede overklasse.
Spørgsmålet på fredag bliver så, om det lykkes Per Fly at stille også de relevante og ubehagelige spørgsmål til dagens middelklasse og få os - alle de kedelige gennemsnitsfunktionærer - til at reflektere over disse ubehageligheder ved os selv, vores liv og det samfund, som vi kan gøre noget ved, hvis vi vil.
Claus Wittenburg
Dyssegård
Stop med at gentage myten
Der optræder en sælsom modsætning i Informations weekend-leder (den 20.-21. august) om velfærdsreformerne.
Lederen er på rette spor, når den slår fast, at diskussionen af velfærdsreformer er en politisk diskussion om "interesser og benhård fordelingskamp".
Desværre er lederen samtidig med til at indskrænke mulighederne for denne diskussion, når den postulerer, at "alle er enige om", at reformarbejdet er helt nødvendigt.
Myten, om at nedskæringer i velfærdssamfundet er nødvendige på grund af den demografiske udvikling, gentages igen og igen af politikere, liberalistiske økonomer og desværre også af en samlet dansk medieverden. Det på trods af at en række fremtrædende økonomer og samfundsforskere har sået alvorlig tvivl om velfærdskommissionens beregninger og forudsætninger.
Først når vi ophører med at gentage myten om de nødvendige reformer, kan den egentlige politiske diskussion af vores velfærdssamfund begynde. En diskussion der dybest set handler om, hvorvidt samfundets voksende rigdom skal anvendes til at forbedre og udvikle vores velfærdssamfund, eller til et evigt voksende privatforbrug for de i forvejen velhavende.
Pelle Dragsted
Frederiksberg C
Pas på billederne
Nu må jeg altså protestere. I mandags den 22. august blev "gangsta rapperen" Bushido gjort mindre dæmonisk ved at blive skåret igennem lige ned gennem øjet.
For et halvt år siden mindskedes effekten af et genialt foto ved at dele det. Det drejede sig om en gruppe af unge af anden etnisk oprindelse, hvoraf en stod rastløst spejdende ud i det fjerne efter skæg og ballade, og nogle forbipasserende, som skævede til samme gruppe.
Hvis man, som jeg, folder avisen, kunne man måske gå glip af billedets intensitet og genialitet, den nervøse sitren i blikket fra den danske kvinde, der bandt de to grupper sammen. Jeg har flere gange bemærket, at billedet kunne placeres på een side uden problemer.
Og den 23. august har I forstyrret et billede af Per Kirkeby med hvid stribe, skygger og clipsemærker midt i billedet. Respekter dog den kunstart - billedet- som også er så stor en del af avisen.
Kirsten Juul
Gilleleje
Drop nøgleridsningen
Eske Vinther-Jensen opfordrer i sin kronik "København på gule plader" den 20. august til hærværk mod visse biltyper.
Selvtægt og hærværk løser ikke problemet med store biler på lille afgift, og forslaget er ualmindeligt stupidt.
Problemet sidder på Christiansborg, hvor skiftende regeringer har holdt hånden over et system, der præmierer store benzinslugende biler på bekostning af moderne og mindre miljøskadelige modeller.
V-K-regeringen har lovet en reform af bilbeskatningen, og det vil være bedre at holde øje med den end at opfordre til noget så bøvet som nøgleridser i tilfældige biler.
Niels-Martin Methmann
Hjortekær
