Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

24. august 2005

Politik og ikke blot teologi

Den 19. august skrev Omar Shah i Information, at en dansk imamuddannelse er en umulig tanke. Ja, givetvis. Eftersom både islam og Nordens befolkninger indser, at de to kulturer er komplet uforenelige. Nordens regeringer skal ikke på nogen måde støtte eller viderebefordre islamisk politik og religion.

Revisoren slår fast, at de tilrejsende imamer ikke accepterer de nordiske livsværdier. De udfører deres Allah-tjenester ud fra deres hjemlands kultur og situation. Derfor siger de ikke anden- eller tredjegenerations rodløse ungdom noget. De unge - skriver Shah - har mere tillid til de danske konverterede, selvlærde prædikanter, som har noget af den samme baggrund som de selv, idet de er vokset op "i et typisk dansk ungdomsliv med stoffer, alkohol og piger."

Det gælder i hvert fald for den tidligere narko-dømte Abdul Wahid Pedersen. Abdul klager sig imidlertid over den mangel på autoritet, han føler. Det kan jo så ikke være autoritet hos de unge rodløse, men være autoritet i forhold til de fremmede imamer. Han mener, at en dansk imamuddannelse ville bedre på dette. Men det afviser Omar Shah kategorisk:

En imamuddannelse i en slags moderniseret, islamisk teologi, der vil forene islamisk og nordisk livssyn, d.v.s. amputere de dele af islam, der ikke stemmer overens med nordiske værdier, er en umulighed og dømt til at mislykkes.

Hvorfor foreslår man en samfundsvidenskabelig overbygning alene i forbindelse med islam og f.eks. ikke med hinduismen? spørger Omar Shah.

Ved han ikke det? Fordi netop islam er politik og ikke bare teologi. Var det ren teologi, var det noget ganske andet.

G. Johnsen Kvarnaholm,
Strömsnäsbruk

Flad skat til erhvervslivet?

Vi skal have flad skat: Et bundfradrag og så en fast procent af resten af indtægten i skat. Fradrag til f.eks. renteudgifter til bolig, transport eller luksuspensioner forsvinder.

Gad vide om erhvervslivet også skal have flad skat? Et fast bundfradrag og så en fast procentdel af resten af indtægten? Ingen fradrag til f.eks slotte i København eller dyre rejser? Og så skal multinationale firmaer som McDonalds, Coca Cola eller Statoil betale skat.

Helgi Breiner
København Ø

Forståelse for de unges økonomi

Det er med stor ærgrelse, jeg læser, at Socialdemokraterne vil opfordre studerende til at oprette studiegæld, og hvis man kan fuldføre sit studie til den normerede tid, vil de slette halvdelen af ens gæld, op til 25.000 kr. Ville det ikke være bedre at bruge pengene til ansættelse af flere studievejledere på de forskellige studier, så de bedre kunne vejlede én i at vælge den rigtige retning fra starten? Derved minimerer man også jeres såkaldte 'fjumreår' og sabbatår.

Ikke nok med at S opfordrer til gæld i en meget ung alder (hvad jeg finder forkert), men de siger også, at alle dem, der gerne vil tage en lang uddannelse, skal straffes via ingen efterløn. Er det ikke at skære alle over en lidt for tvivlsom kam?

Efterløn er for de slidte, men man behøver jo ikke at være slidt ned fysisk, hvis man har fået et kort uddannelse, ligesom man godt kan være nedslidt psykisk selvom man først kom ud på arbejdsmarkedet som 29årig.

Morten Pedersen
HA-Almen studerende

Selskabsskat og aktionærer

Lars Rebien Sørensen begrunder i et interview med Dorrit Saietz (den 19. august) Novos ønske om at flytte en del af virksomheden og dermed skattebetalingen til Schweiz med, at den lavere selskabsskat vil give flere penge til forskning og udvikling. Det skulle være formålet med manøvren. Han afviser, at det skulle være for aktionærernes skyld.

Selv om Saietz for så vidt stiller det rigtige spørgsmål, får Lars Rebien Sørensen lov at slippe for nemt, da sammenhængen mellem forskning/udvikling og selskabsskat mildest talt bliver uklar, når selskabsskat fremstilles som en omkostning som enhver anden.

Udgifter til forskning/udvikling kan jo - på den ene eller den anden måde - fratrækkes i virksomhedens skatteregnskab og dermed sænke selskabsskatten. Så jo højere selskabsskat, jo højere incitament til i stedet at anvende optjente penge til forskning og udvikling.

I modsætning til private har virksomheder jo rige muligheder for selv at bestemme, om tjente penge skal lægges til overskuddet (og beskattes) eller i stedet anvendes til en omkostning, der vurderes at gavne virksomheden på kortere eller længere sigt.

Så mon alligevel ikke, at aktionærerne spiller en rolle for Novo Nordisks beslutning?

Lars Pehrson
direktør, Bagsværd

Drop lukningen af MS-bibliotek

Mellemfolkeligts Samvirkes bibliotek er lukningstruet, skriver det seneste nummer af bibliotekarerens faglige tidsskrift Bibliotekspressen. De sidste bibliotekarer på biblioteekt er blevet afskediget.

Manglende tilskud fra Intigrationsministeriet og Kulturministeriet har medført et underskud i Mellemfolkeligt Samvirke på nærved to millioner kroner.

Danske ministerier og politikere opfordres til at støtte Mellemfolkeligt Samvirkes bibliotek økonomisk således, at unikke samlinger om dansk invandrerhistorie og ulandspolitik ikke forsvinder. Det vil skade undervisningen.

Holger Terp
redaktør, Det danske Fredsakademi

Nye og gamle nitter

Vil Nitterne (de 'gamle' forståes) nu hjælpe Slots- og Ejendomsstyrelsen og politiet med at rydde den førsteog sidste nye del af Staden? I så fald kan sympatien og forståelsen for Christiania ligge på et meget lille sted fremover.

Carsten Markussen,
Studsgård

At ære den rette

'Ære den, som æres bør' - hedder det, hr. lederskribent es, og ikke - som to gange i dagens avis - 'Æres den'. (Information den 22. august) Jf. T. Vogel-Jørgemsen: Bevingede ord. Analysen overlades lederskribenten.

Kjeld Jensen,
lektor, cand. mag., Knebel

Jelved skaber forvirring

Marianne Jelved skaber forvirring ved at udtale i tv for nylig, at i 2015 vil arbejdsmarkedet mangle 200.000 personer. Er det uvidenhed eller forsøg på manipulering?

I 2004 var der i aldersgruppen 25-39 år 162.000 på sociale ydelser, hvilket svarer til 46 pct. af alle på sociale ydelser og tilknyttet arbejdsmarkedet (18-66 år). Al jammer over den ændrede alderssammensætning af befolkningen er ubegrundet. Ifølge prognoserne vil aldersgruppen til arbejdsmarkedet 17-64 år i 2025 være på 60,5 pct. og var i 1975 på 61 pct. af befolkningen. Mon det 50 år senere med anvendelse af automatiserede robotter vil blive vanskeligere for aldersgruppen 17 til 64 år med samme andel af befolkningen at skaffe vore behov for varer og tjenester?

Har Jelved som leder af Det Radikale Venstre samt Socialdemokraterne og andre virkelig så lidt forståelse af samfundsforhold?

Jens Chr. Stausholm Christensen
Esbjerg V

Den nye globalisering

Information skal have en ny globaliseringsredaktion, tillykke med det, men globalisering er et dårligt udtryk.

Verden har altid været både global og globaliseret. Til alle tider har der både været interaktion mellem mennesker på kryds og tværs af lande og kontinenter. Fra nyere tid kan man bare tænke på europæernes kolonisering af Syd- og Nordamerika, Afrika og det meste af Østen; det var globalisering, så det ville noget, men så sandelig helt på Europas præmisser.

Det nye er, at Vesten ikke længere styrer og har fuld kontrol. Det nye er, at der opstår store stærke økonomier i områder, der før var svage og tilbagestående. De fantastiske udviklinger i f.eks. Kina og Indien er på vej til at give milliarder af mennesker del i den velstand, Vesten i mange år har haft eneret på. Det bliver i sig selv en mental udfordring for Vesten at vænne sig til, ikke længere at være de eneste stærke.

Globaliseringen har i høj grad noget med udjævning og mere lige fordeling af goder og muligheder at gøre. Men globalisering betyder ikke det vilde, som Thomas Friedman forestiller sig i sin nye bog Verden er flad. Nogle barrierer rives nok ned, men ikke de geografiske, de kulturelle, de sproglige osv. Afstande vil stadig være der, varer og materialer skal fragtes, det tager stadig tid at sejle, der vil altid være forskel på, hvor i verden man befinder sig, og godt det samme da.

Det bliver spændene at se, hvordan navnlig Vesten vil tackle den nye globaliseringsproces. Og det kan vi så følge i Information.

Michael K Nielsen
Virum

Meld jer ind i en a-kasse

Efter at have hørt og læst om alle de fortrædeligheder, og mistede rettigheder folk med længerevarende uddannelse vil komme ud for, ifald Socialdemokraternes forslag til en efterlønsreform skulle blive ført ud i livet, må det vel på sin plads at anføre, at alle der bare har eksempelvis en times (1 time!) erhvervsarbejde kan blive medlem af en a- kasse. Eftersom de fleste studerende i løbet af studietiden har en eller anden form for erhversarbejde, burde det ikke være noget problem at opnå den krævede ancinitet på ialt 38 år. Fordi man er under uddannelse er det jo ikke forbudt at være medlem af en a-kasse!

Så kære studerende - hvis efterlønsordningen er attraktiv for dig - så meld dig dog ind i en a-kasse, og betal hvad det koster - det må alle andre gøre!

Henry Schou Madsen
Klemensker

Har børn brug for far?

Debatten om homoseksuelles ret til at blive forældre (senest Wiene den 22. august) lider under mangel på viden. Desuden mangler der forståelse for, at faderens betydning hovedsagelig viser sig, efter at barnet er blevet voksent. Faderen har afgørende betydning for datteren på felter som karriere og seksualitet.

Tilsvarende gælder m.h.t. børns opvækst hos to lesbiske forældre. Et større antal undersøgelser viser samstemmende, at sådanne børn trives lige så godt som alle andre - frem til puberteten. Men den eneste undersøgelse, der giver brugbare oplysninger om børnenes senere udvikling, viser problemer - næsten halvdelen af mødrene nægtede forskerne at interviewe deres voksne afkom. Af dem der blev interviewet, var der en stærkt forhøjet andel med homoseksuelle tilbøjeligheder. Igen: Effekterne ses først, efter at afkommet er voksent.

Nærmere oplysninger og referencer kan findes i min bog To køn - tre sandheder. Et af kapitlerne har endda titlen "Faderens betydning for datterens udvikling". En betydning som altså findes dokumenteret.

Kåre Fog
biolog

Intet nyt langs panelerne

Debatpaneler, the fab four og bestilt opinion er ligeså livlige og talesættende som nullermænd en fredag aften.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Afskaf efterlønnen

Hvor var det ulideligt at læse Informations ligegyldige spekulationer om unge, sunde og raske menneskers fremtidige tilbagetrækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet (den 20.-21. august).

Sandheden er, at efterlønsordningen er de ressourcestærkes tidlige pensionsmulighed. Afskaf efterlønsordningen og giv i stedet førtidspension til de virkeligt nedslidte og ressourcesvage i samfundet.

Marianne Christensen
cand. polit, Valby

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu