Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

22. august 2005

Kunst og ånd

Fyrgården i Hundested var tidligere fyrmesterbolig med en betagende naturmæssig beliggenhed. Hundested Kommune har set stedets særlige værdi og har erhvervet sig ejendommen og dermed sikret stedet for offentligheden. Selve boligen er nødtørftigt indrettet som udstillingsbygning. Bygningen er lille og beskeden og står stort set, som den tidligere beboer forlod den - inklusiv visse arkitektoniske mishandlinger. Bygningen lever altså hverken repræsentativt eller funktionelt op til de forestillinger, vi almindeligvis har om en udstillingsbygning.

Men træder man ind i Fyrgården, sker der det forunderlige, at den aktuelle udstilling (maleren Preben Hansen og keramikeren Gutte Eriksen) ikke alene fylder huset med ånd, men også løfter selve huset og gør det åndfuldt.

I en tid, hvor den såkaldte oplevelsesøkonomi gør krav på alt fra indkøbsoplevelser til kulturoplevelser, er det befriende således at erfare, hvad kunst egentlig er.

Oplevelsens købmænd sælger spektakulære kicks og tror, at en oplevelse ikke kan være andet! - Det kulturelle og åndelige liv, hvori vi skulle involvere os som mennesker, er her reduceret til konsum.

Som eksempel på den kulturelle kræmmerånd markedsfører kunstmuseet Aros i Århus sig som "et spektakulært billed- og oplevelseshus" og ynder at anbefale sig ved ord som "international" og "verdenskunst" eller ved oplysninger om besøgs- og kvadratmetertal og placering på kunstmuseernes verdensrangliste.

Og for resten tør jeg påstå, at Aros-bygningen såvel som tilbygningen til Statens Museum for Kunst er mere spektakulære end åndfulde, og at deres funktionelle egnethed som udstillingsbygninger er diskutabel. Så hvad skulle hindre Hundested Kommune i at tage fyrmesterboligen i brug, som den er, og prioritere det substantielle før det spektakulære?

Hundested Kommune har gjort en genistreg med erhvervelsen af Fyrgården. (Forkortet af redaktionen).

Mikael Bødtkjer Hansen
billedkunstner

Danske børns læsning

Keld Kertmann får sat fokus på et af problemerne i læsedebatten som er årsag til meget postyr. Nemlig at man sammenligner det at lære at læse på et sprog med det at lære det på et andet. Nogle sprog, bl.a. finsk, svensk, tysk, italiensk er mere eller mindre nemme sprog at lære at læse på, mens f.eks. dansk og engelsk er svære.

Det er i hvert fald også derfor, at finnerne altid scorer så højt i internationale læseundersøgelser. Så derfor kan Öjaby-undersøgelsen sige noget om, hvad der gavner svenske børn, men det er ikke sikkert, at alle danske børn kan profitere af metoden. Her kommer vi så til det næste store læseproblem. I tidernes løb har der været utallige metoder og systemer fremme, som har hævdet, at hvis man brugte det, så lærte barnet at læse, næsten uanset hvor store vanskeligheder det havde. Jeg kan nævne eksempler fra farvet glas og lydterapi til Reading Recovery og selvfølgelig det, jeg selv bruger, lydbilledlæsning. Problemet er, at vi mangler den grundige, langsigtede videnskabelige undersøgelse, der kan fortælle os, hvad der virker og til hvem.

Jeg håber derfor, at regeringen vil iværksætte en sådan undersøgelse, for børnenes og samfundets skyld.

Jesper Ege
Svendborg

Gang i Norden

Det er forstemmende, når det nordiske samarbejde bliver taget som gidsel i diskussionen mellem Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU (Information den 16. og 18. august 2005). Men mens Europabevægelsen og Folkebevægelsen diskuterer i Informations spalter, så drøner det moderne nordiske samarbejde derudad, kulturelt og i erhvervslivet. Og åbner man for radioen imens, så er der endda en god chance for at høre sidste års hit med Johnny de Luxe. En kærlighedssang, hvor det elskende par synger til hinanden fra hver sin side af Øresund på henholdsvis dansk og svensk. Nordic Music Awards er en anden ny og markant markering af den kommercielle nordiske musikkultur. Imens har Royal League skabt en ny arena for skandinavisk fodbold. Ved starten af sidste superligasæson var der tvivl om, hvad klubberne ville med Royal League. Men ved sæsonens sidste kampe, var Royal League pludselig med i klubbernes målsætning, og det skandinaviske spillermarked var mere interessant. For mange virksomheder er nordiske samarbejdspartnere eller nordiske fusioner en mulighed for at klare sig i den internationale økonomi. SAS har eksisteret i årtier. De seneste år er Nordea og Coop kommet til. Hver for sig er de nordiske lande små, men århundreders fælles historie er en glimrende platform for at videreudvikle det unikke regionale samarbejde. I dag ligger styrken så mindre i de forkromede erklæringer og mere i de dynamiske nordiske netværk. Den nordiske renæssance, kulturelt og økonomisk, er opstået ved at bygge videre på en del af EU's muligheder. Derfor er det en illusion at se det nordiske samarbejde som et alternativ til et stadig mere udviklet EU. Men det er også en illusion at frakende Nordens politiske samarbejde en relevans. Tværtimod er det politiske samarbejde vigtigt for, at vi kan nedbryde endnu flere grænser mellem de nordiske lande. Og det politiske samarbejde er en nødvendig platform, hvis vi vil videreudvikle vores velfærdssamfund i en europæisk sammenhæng.

Peter Palshøj
generalsekretær for SAMAKdet nordiske samarbejde mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen

Samarbejd med Thorning

I den seneste tid har radikale politikere ofte kritiseret Socialdemokraterne for manglende reformvilje eller selvstændig profil over for regeringen. Flere af punkterne har været sagligt velbegrundede, men tonen ind i mellem lidt skinger. Jeg synes, at vi skal huske på, at det er Fogh og ikke Thorning, der er hovedmodstanderen!

Vort overordnede mål er at vælte VK-regeringen og skabe et nyt flertal, baseret på brede løsningen henover midten (og udenom DF). Dette nye flertal må nødvendigvis kredse om en SR-akse. Jeg synes, vi nu har chancen for at markere, at vi ikke bare vil stå på sidelinien i dansk politik. Vi skal med i det kommende velfærdsforlig, og der mener jeg, at vi skal vise god vilje over for væsentlige dele af det velfærdsudspil, Socialdemokraterne fremlagde den 17. august. Jo, vi vil implementere en efterlønsreform hurtigere end S. Og jo, der er andre punkter, hvor vi (heldigvis) er mere 'hard core' på velfærdsområdet. Men der er en fælles grund.

Så vi skal gøre meget for at komme med. Vi kan med 17 mandater ikke få al vores politik igennem. Sådan er det. Men vi bør kunne finde fælles grund med på nogle punkter S og på andre især de konservative. Hvis ikke vi kommer med i en aftale om efterløns- og velfærdsreformer, så frygter jeg, at vores tilværelse som bænkevarmere kan blive lang.

Tomas Bech Madsen
radikal borgmesterkandidat i Sorø,

Gymnasiereform

Og til alle gymnasielærere, der er forvirrede og bange for reformen. Bare rolig! Det bliver med den som med det nye komma. Den er snart glemt igen, for der er alligevel ikke nogen, der kan se hvad de skal med den... Især ikke regeringen!"

Lisa Staugaard
gymnasieelv 2.g

13 køn på RUC

En kønsforsker har i Information lamenteret over sammensætningen af det nye panel. Det gør hun ved at konstatere at antallet af kvinder i panelet udgør væsenliigt mindre end 50 procent, og det er jo straight nok. Men se nu, her på RUC, hvor jeg hæver min løn, der er den sag ikke så enkel. Vi opererer med i omegnen af 13 køn, og specielt studerende fra den samfundsvidenskabelige basisuddannelse forfægter med stor sikkerhed at vores køn, det er noget vi konstruerer. Den slags skriver man PhD projekter om hernede, og det hævdes at de bestAr. Fint nok for mig, så går tiden med det, men det gør vel kønsforskerens udmelding en smule problematisk. Er hun nu sikker på hvilke køn, der opererer i det panel, og er det mon ikke sådan, at paneldeltagerne konstruerer sig det køn, som passer til den kønsfordeling, som de foretrækker? Men der er skred i sagerne. I det foregående panel, som i følge avisen bestod af landets skarpeste penne, var der tre personer på miljøstoffet. To mænd, og jeg er sikker, den ene var mig, og én kvinde. De to mænner var kvalificerede på området, mens kvinden var ansat på Lomborg-instituttet, hvilket unægteligt er et handikap. Først fyrede Information den ene mand, og derved kom den miljømæssige kønsfordeling i pari. Derefter blev den anden 'skarpeste pen' fyret, så miljøstoffet kom 100 procent i hænderne på kvinder, uden at kvindeforskeren syntes at bemærke det. Og nu er der så overhovedet ikke nogen på miljøområdet! Hvad skal det mon betyde, også kønsmæssigt? Mens vi venter på svaret, kan vi jo spekulere over hvordan et så lille land, med så store miljøproblemer, har råd og plads til noget så bizart som kønsforskere.

Jeg mener, procentregning, hvor sexet er det?

Claus Heinberg
geolog

Ingen medlidenhed

Greta Axelsen kan ikke se forskel mellem ret og uret (læserbrev den 18. august). Hun skriver "jøderne skal fordrives fra Gaza, og det er en tragedie". Hun glemmer, at det er jøder, som har levet i velstand illegalt på fremmed jord. Det var Sharon og andre israelske politikere, som havde den masterplan at oprette illegale bosættelser i besatte områder. Derfor kan jeg ikke føle meget medlidenhed med de jødiske familier som illegalt har levet fedt på fremmed jord. Nu endelig forsvinder bosættelserne fra Gaza, men det er kun to procent af alle illegale bosættelser. Vi mangler lige Vestbredden og Østjerusalem, før palæstinenserne kan regne med at oprette en levedygtig stat ved siden af den israelske.

Ulla Jessing
Virum

Ingen dvale her

Kære ærværdige Information! Gennem de snart 40 år jeg har boet i Danmark, har jeg altid frydet mig over jeres journalistik og dens klare tale! Jeg har glædet mig over jeres skarpe pen og højt respekteret journalisternes baggrundsviden, jeres kendemærke. Dette fik et skud for boven ved jeres udsendte reporter Stig Matthiesens Fjaltring lyst til livet den 2. august. Uden den mindste baggrundsviden om Tukak-teatrets historie og udvikling hoverer han med en næsten 'racediskriminerende' holdning over den "dvale", han mener vi befinder sig i. Hr. Matthiesen fik at vide, at jeg i den pågælgende uge var i Norge, samt et telefonnummer, han kunne nå mig på, dersom han ønskede at skrive om os. Jeg ventede der oppe i de norske fjelde, men hørte intet fra hr. Matthiesen. Næste gang I sender en journalist fra jeres blad, håber jeg det bliver en med en åndelig viden, en, som kan se, at verden er foranderlig f.eks. Ejvind Larsen (der har kendt Tuukkaq gennem mange år), en skribent, der har ånd og tanke der rækker langt ind i fremtiden. Uden fortid, ingen fremtid!

Reidar Nilsson
Grønland/Dansk Teater- og KulturcenterFjaltring

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu