De 30-45-årige - og Information
I den seneste tid har Information gentagne gange henvist til holdningsanalyser, som Information har fået foretaget "blandt de 30-45-årige med lange og mellemlange videregående uddannelser."
Hvorfor er det så interessant, hvad netop denne befolkningsgruppe mener, og ganske uinteressant, hvad alle andre mener? Bunder det i en formodning om, at "vi (30-45 årige med lange og mellemlange videregående uddannelser), der læser Information", kun interesserer os for, hvad 'vi' selv mener?
Louise Kihm
København
Medlidenhed med tyven?
Naturligvis skal man have medlidenhed med alle menneskers lidelser og sorger. Også med lovbrydere, der fanges og standses i deres lovbrud.
Men jeg synes alligevel, den ensidige vinkling af fjernelsen af bosættelserne i Gaza kammer over. Det er tydeligt, at medierne viser de samme billeder og fortæller de samme historier. Det er jo heller ikke et tilfælde, for de bliver taget med rundt af den israelske hær, og en af de øverstkommanderende har da også udtalt, at bosætternes sorg er et vigtigt signal at sende!
Det skal vise omverden, hvor smerteligt det er for Israel at leve op til de krav, som det internationale samfund og international ret stiller: Israel skal ud af de besatte områder!
Når Gaza er så smerteligt at forlade, må verdenssamfundet overgive sig og lade Israel beholde den besatte Vestbred bortset fra symbolske rømninger af små skurbyer og lignende.
Men jeg synes at ordentlige journalister bør kræve at komme med næste gang den israelske hær smider palæstinensiske familier ud af deres huse. Sætter familier på gaden, fordi de er i slægt med nogle, der har begået ulovligheder eller fordi deres hus ligger et sted, som israelerne vil bruge til noget andet.
Det er en total skæv vinkel, at vi i medierne skal pumpes fulde af fanatiske menneskers religiøse vanvid. De fleste af de unge demonstranter kommer fra Vestbredden, og deres huse er langt fra truet! Men de mange palæstinensiske familier, der mister deres jord, deres hjem, deres marker og oliventræer hver dag på grund af den ulovlige mur bliver totalt overset!
Pernille Frahm
formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Selvsving om Gaza
Når Israel rømmer bosættelserne på Gaza-striben og flytter lidt over 8.000 mennesker, går medierne i selvsving og beretter spalte efter spalte om risikoen og de mulige konflikter.
Men hvor er reportagerne om de tusinder af palæstinensere, der på Vestbredden er blevet frataget deres jord, har fået fældet deres oliventræer, har fået ødelagt deres huse af det israelske militær under mantraet om israelsk sikkerhed? For ikke at tale om den ulovlige apartheidmur, som forventes færdig inden for de nærmeste måneder.
Den er bygget på palæstinensisk jord, den isolerer palæstinensiske landsby-samfund fra den jord, de lever af, den bugter sig gennem Østjerusalem og smadrer den palæstinensiske bydel.
Hvor er kritikken af de stater, herunder Danmark, der lukker øjnene for den israelske stats beslaglæggelse af palæstinensisk jord, den totale kontrol med vandressourcerne og de brutale overgreb på palæstinensere.
Selv palæstinensiske NGO'ere har opfordret til, at vi - borgere som stater - boykotter israelske varer og opretter sanktioner mod staten Israel, indtil den retter sig efter Sikkerhedsrådets resolutioner om tilbagetrækning til grænsen før 4. juni 1967 og nedlæggelse af alle bosættelser, om Østjerusalem som hovedstad for en suveræn palæstinensisk stat og om en løsning af de palæstinensiske flygtninges forhold.
Jeg opfordrer derfor alle til at boykotte israelske varer. Deres stregkode indledes med 00729.
Jo Falk Nielsen
arbejdsløs
Tvivlsomt efterlønsscenarie
Måske er det bare mig, der er tungnem, men når man i efterlønsdebatten (som f.eks. dr i bagsidelederen i Information den 18. august) udtaler sig så sikkert om en kommende mangel på arbejdskraft, hvorfra har man så den sikkerhed? Hvor sikker er man på befolkningssammensætningen om ti og om tyve år?
Hvorfra ved man, hvordan mennesker med mulighed for at gå på efterløn vil reagere, hvis der reelt er mangel på arbejdskraft? Hvorfra ved man hvor mange af de nødvendige varer og tjenesteydelser, der skal produceres her i landet til den tid? Og hvad forestiller man sig, at personer på efterløn vil tage sig til? Vil de sidde og se fjernsyn, eller vil de mon fortsat gøre noget? Passe børnebørn, se efter deres gamle forældre, bygge stærekasser og slå græs?
Producere varer og tjenesteydelser der bare ikke er lønstyrede?
Så vidt jeg kan læse mig til, er økonomerne heller ikke enige om disse fremtidsscenarier. Og jeg forstår ikke, at man anvender så meget energi på at løse eventuelle fremtidige problemer, når der er en masse reelle problemer her og nu der ikke er løst.
Jeg kender stadig en del mennesker, der gerne vil have et job her og nu, og som ikke kan få det.
Preben Hammer Jensen
Lille Egede
Kanon-misforståelse
Kære 'weis'! En lille misforståelse i din leder d. 18. august: Kanoner er ikke noget, der diskuteres.
Det er noget, der dikteres oppefra, og som alle derefter har at rette sig efter!
Claus Westh
lektor ved Stenløse Gymnasium og hf
Løb stærkt, dø yngre
Poderne i den kreative klasse
arbejder gerne 60 timer om ugen,
er udslidte før 50-års alderen,
og anser efterløn for langt ude.
Ivan Gullev,
Frederiksberg
Om Dan Turèll
Han kunne sidde i barnevognen og spekulere. Og så gav min mand, der altid kørte den, et ryk og spurgte, hvad han tænkte på. "Jeg tænker på, at der er så mange ord, der ligner hinanden. For eksempel futtog og fortov."
Inge Turèll
i Beboerbladet
Nat med privatlivet
I Storbritannien planlægger regeringen at indføre et nationalt id-kort ikke alene med billede, men med biometriske data. Dette er knap nok noget nyt - i Spanien har man i årevis haft et nationalt id-kort med biometriske data, nemlig fingeraftryk. I England vil man dog ud over de mere 'traditionelle' fingeraftryk og iris-scanninger også bruge et ansigtsscan. Nu viser det sig, at formålet med id-kortet måske slet ikke er den 'sikkerhed' mod terrorisme, som et sådant kort (noget ulogisk) påstås at kunne give, men i stedet at lancere det mest fuldstændige elektroniske overvågningssystem, verden endnu har set.
Det er nemlig planen at lægge alle disse biometriske data ind i en database, som myndighederne vil kunne trække på i forbindelse med analyser af data fra overvågningskameraer. Det vil sige, at i samme øjeblik en politimand får et ansigt fra et overvågningskamera ind på sin skærm, kan han trykke på en knap og - pling! - har han navn og adresse på den pågældende. Læg hertil, at der i Storbritannien er overvågningskameraer overalt i storbyerne - hvilket vil sige, at tid og sted for enkelte menneskers færden kan registreres automatisk i et omfang, som ingen har set eller hørt om før. Som vi læser i The Independent (den 18. juli), er man ved at indføre et helt nyt masseovervågningssystem uden nogen debat overhovedet.
Det værste er, at uanset hvad man kan med id-kort og overvågning - og med fire millioner vervågningskameraer og automatisk identifikation kan man en del - vil det intet gavne i 'kampen mod terror'. Selvmordsbombere er sjældent recidivister, og de fire gerningsmænd fra den 7. juli var så hårrejsende normale unge, muslimske briter, at det ville være komplet håbløst at begynde at finde dem ud fra overvågning og 'risikofaktorer'.
Men almindelige menneskers retssikkerhed og privatliv kan det hurtigt blive nat med.
Carsten Agger
cand. scient.
Dansk - en illusion
I diskussionen af hvad dansk musik er, vil jeg gerne kommentere Klaus Lynggaards response til mig den 15. august. Han hævder, at en dansksproget sang med udenlandsk melodi pr. definition ikke kan være dansk. Jeg påpeger, at når sangen fremføres i en dansk kontekst, vil melodien altid blive indordnet en dansk forventningshorisont. Min pointe har for mig at se en vigtig, principiel karakter, ikke mindst i forhold til den pågående debat om danskhed. Næsten alt det, vi i dagligsproget kalder dansk, er dybest set udenlandske fænomener, som er blevet tilpasset dansk mentalitet - danske vaner, værdier og tankemåder. I denne proces ændrer fænomenerne karakter på en måde, som matcher vores til enhver tid gældende selvopfattelser af hvad det vil sige at være dansk - og hvad vi har besluttet os for, det danske er.
Netop derfor er det problematisk at navigere inden for det danske ved hjælp af sondringen dansk/ikke dansk. For begrebet danskhed har ikke blot en kulturel dimension - den har også en politisk. Desto mere vigtigt er det at være opmærksom på, at det 'egentligt' danske er og bliver en illusion. At det så er en illusion, som mange af os undertiden forfalder til, når vi kommer i et lidt for fædrelandskærligt humør, ja det er Lynggaards indledende påstand et eksempel på.
Henrik Marstal,
Nørrebro
FARC er terrorister
Det er utroligt, som forening Oprør er blind og døv over for FARC's terrorisme. FARC har nu bortført ca. 2000 personer, bl.a. præsidentkandidat Ingrid Betancourt fra det lille økologiske parti. Hun er nu på 3. år fange hos FARC i junglen. Det har begået mange attentater blandt andet mod et spisested i Bogotá, hvor der kommer mange politifolk. Desværre gik en pige på seks år forbi og døde af bomben. Talsmænd for FARC har indrømmet, at de lagde bomben. Og der er mange flere eksempler. Hvorfor støtter Oprør en terrororganisation som FARC? Er der nogen forklaring, eller skyldes det bare idioti og uvidenhed (som folk sagde til mig i Colombia)?
Claus Hamle
Silkeborg
Forskel på folk
Muslimske indvandrere gruppevoldtager med mellemrum unge danske piger. Pigerne får deres psyke og seksualitet smadret. Hvad sker der med de onde forbrydere? De får eventuelt en kort fængsels- eller institutionsstraf og bliver derefter plejet på de danske skatteyderes regning resten af livet To danske mænd driller en enkelt gang en muslimsk kvinde på gaden og rykker i hendes tørklæde. Hvad sker med med gerningsmændene? Den ene bliver tæsket og sparket ihjel, den anden slås halvt fordærvet. Og hævnmorderne findes ikke, fordi alle i deres miljø åbenbart synes, det er okay. Hvem er det lige, der er de 'svage' og 'stærke' samfundsgrupper her, dem, imam Fatih Alev altid snakker om?
Frans Kr. Mikkelsen
Vanløse
Klassekvotient op til 36
For godt 14 dage siden startede tusindvis af københavnske 1.g'ere. Flere af dem med over 30 nye klassekammerater. Mange af dem havde garanteret glædet sig til denne dag med nye venner, nye lærere, sværere lektier og ikke mindst en ny gymnasiereform. Måske var de nervøse og usikre, men heldigvis har København en udmærket lærerstab, som kan hjælpe de nye gymnasiaster i gang, og få dem på ret kurs ind i det nye gymnasium. Nu meldes der om op til 36 elever i klasserne i Storkøbenhavn(!). Gad vide, hvordan det påvirker overgangen fra folkeskole til gymnasium, elevernes faglige udvikling og den udmærkede lærerstabs tid til den enkelte elev?
Jens Anton Tingstrøm
Klinkenbestyrelsesmedlem i DGS-Storkøbenhavn
