Læsetid: 7 min.

LÆSERRBREVE

29. august 2005

Hvilket af disse partier, mener hr. Plummer, P1 er for negativ over?

Eller politiserer han allerede så meget, at han åbent erklærer, at Venstre og DF er højrefløjspartier?

Ib Jensen,
Søborg

Løsningen er ikke at stjæle land

Efter rømningen af Gaza, er det vigtigt at vende verdens opmærksomhed mod den enorme forskel på, hvorledes bosætterne bliver behandlet, når de beordres ud af deres hjem, og måden, palæstinenserne behandles på, når deres huse, ofte uden varsel, bliver revet ned.

De israelske bosættelser i Gaza og på Vestbredden er ulovlige efter international lov. Enhver bosætter, der beordres til at flytte, har ret til at blive genhuset indenfor Israels grænser. Dette står i skarp kontrast til de mere end en million palæstinensere, der ingen ret har til at vende tilbage til det hjem, de flygtede fra i 1948 eller 1967.

Bosætterne modtager op til 1,8 mio. kr. i kompensation for tabet af deres hjem. Når den israelske hær river palæstinensiske huse ned eller destruerer marker med oliventræer og omdirigerer vandforsyningen, modtager palæstinenserne ingen kompensation.

Efter rømningen af Gaza og fire små bosættelser på Vestbredden, vil der stadig være yderligere 120 bosættelser på vestbredden. Det er planlagt, at de tilbageværende bosættelser skal udvides yderligere. Imens 8.000 bosættere forlod Gaza, er en ny bosættelse med 30.000 bosættere blevet bygget i det palæstinensiske Østjerusalem. Dette synes at forringe chancerne for en fremtidig palæstinensisk stat markant.

Vejen til sikkerhed er ikke at stjæle palæstinensisk land og bygge en apartheid 'sikkerheds'-mur.

Anders Bang,
stud. jur., pt. Ramallah

Bye, bye Barcelona

Regeringens finanslovsforslag sætter atter en gang forskning og uddannelse på smalkost. Det på trods af at statskassen bugner af penge.

Med et så stort overskud på statsfinanserne kan det undre selv sparsommelige mennesker, at regeringen ikke er mere offensiv i prioriteringen af forskning og uddannelse, når stort set alle er enige om, at uddannelse og forskning er det, vi skal leve af i fremtiden. En massiv forskningsinvestering på 15 mia. kr. over fem år vil på en helt anden måde sikre, at Danmark kan tage den globale førertrøje på.

For Danmark har travlt, hvis vi skal nå Barcelona-målsætningen om, at EU-landene skal bruge tre procent af bruttonationalproduktet til forskning i 2010. Og det er ikke noget, der kan gøres i ét hug i allersidste øjeblik i 2010.

Kommer pengene for sent og pludseligt, kan Danmark umuligt nå at uddanne det antal forskere, der skal til for at levere den stigende forskningsindsats. Den lige vej til Barcelona er derfor en jævn forøgelse af forskningsinvesteringerne hen over de næste fem år.

I den samlede OECD-statistik kan Danmark i øvrigt se sig overhalet af lande som Sverige, Finland og Island, der for længst har nået og endda overgået tre-procents-målet.

Ingrid Stage,
formand for Dansk Magisterforening

Skuffende finanslovsforslag fra VK

Hvis vi vil med på globaliseringstoget, skal forskningsinvesteringerne op i gear. Det lever regeringens finanslovsforslag desværre ikke op til.

Forskning er mere end højteknologi, kolber og kitler. Danmark skal være verdensmester i global indsigt, kulturforståelse og ledelse. Vi skal forske mere i brugerdreven innovation og i, hvordan vi får de 100 millioner rige kinesere i tale som købedygtige forbrugere. Flere ph.d.'ere inden for humaniora og samfundsvidenskab står øverst på vores ønskeseddel.

For nylig kom en uafhængig arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet med konkrete forslag til at styrke den erhvervsrettede del af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning med 180 mio. kroner.

Trods det skuffende finanslovsforslag er alt håb ikke ude. Godt en mia. kr. til forskning og it er stadig i spil. I Dansk Handel & Service håber vi, at politikerne på Christiansborg kender deres besøgelsestid, så vi får sat turbo på fødekæden til dansk forskning.

Jannik Schack Linnemann,
chefkonsulent, Dansk Handel & Service

Børn og homoseksuelle forældre

Kåre Fog skrev i Information den 24. august om lesbiskes ret til børn. Jeg blev nysgerrig på, hvem manden er og fandt hans hjemmeside www.mysis.dk. Ifølge hans cv har han arbejdet med kortlægning af padder og krybdyr samt udført biologiske undersøgelser for offentlige myndigheder.

Jeg vil gerne kommentere Kåre Fogs påstande den 24. august om, at der blandt børn af lesbiske er en stærkt forhøjet andel med homoseksuelle tilbøjeligheder. Emnet er behandlet i Barn i homosexuella familjer, en meget omfattende undersøgelse, den Svenske Rigsdag har fået udarbejdet.

Undersøgelsen konkluderer, at "børn som vokser op med homoseksuelle forældrer bliver ikke homoseksuelle i større omfang" samt "børn af homoseksuelle viser ingen usikkerkerhed i udviklingen af deres kønsidentitet."

Anja Bang-Jensen,
familiepolitisk sekretær, Landsforeningen for bøsser og lesbiske

Hvor er Information?

Den 23. august præsenterede Enhedslisten sit Finanslovsudspil, som med 80 mia. kr. (firs!) til omfordeling til bl.a. sundhed, socialvæsen og beskæftigelse via en markant ændring af skatteindtægterne vel må betegnes som sensationelt. I hvert fald i sammenligning med de småjusteringer som den forenede højrepopulistiske midte (DF, V, S, og S) snart bliver enige om.

Hvad gjorde Information: fire linjers Ritzau spå side seks i tirsdagsudgaven og nul om onsdagen. Omfordeling er ellers et tema, som Information har kørt i den ene leder efter den anden, så hvor er linjen ? Er svaret, at Information i denne sommer spurgte: Hvornår var venstrefløjen, og hvor er venstrefløjen ?

Det virker som om, man har besluttet, at venstrefløjen er død. Man indkaldte mere eller mindre relevante aktører, som erindrede tilbage til 1960'erne. Og hvad så - hvad kan vi bruge det til i dag ? Samtidig nedgør nogle af jeres skribenter på skift Willy Søvndal og Enhedslisten i artikler og ledere.

Forhold jer til den reelt eksisterende venstrefløjs politiske udspil - der er ikke andre.

Flemming Gundersen,
Viborg

S vil øge arbejdsløsheden

Socialdemokratiet forventer, at forhøjelsen af pensionsalderen og begrænsningerne af efterlønnen vil give en besparelse på 16,5 mia. kr. Men de to indgreb tjener kun til at øge udbuddet af arbejdskraft. Der er intet i Socialdemokratiets udspil, der øger beskæftigelsen. Hvis forhøjelsen af pensionsalderen med to år tvinger 100.000 ældre til at blive på arbejdsmarkedet, så stiger arbejdsløsheden med 100.000 personer. Da understøttelsen er større end folkepensionen, vil dette medføre et tab for staten. Forringelsen af efterlønnen vil yderlige forøge arbejdsløsheden.

Thorning-Schmidt har sat sig som mål at forringe ældre menneskers livskvalitet. Også selvom det koster staten penge. Men hvad har det med socialdemokratisk politik at gøre?

Ole Thorbek,
Værløse

Barnløse PET-folk

Jo flere beføjelser vi giver PET, jo vigtigere er det for samfundet at undgå, at Osama og co. infiltrerer/overtager kontrollen over netop PET. Under den kolde krig lærte vi, at det var dumt at koncentrere for mange beføjelser et sted, fordi ethvert menneske er skrøbeligt, d.v.s. kan udsættes for pres.

Skal vi gå ret meget længere, må mindstekravet til PET-medarbejdere være, at de er barnløse (børn kan kidnappes), venneløse (man kan have følelsesmæssige bindinger til andet end familie), impotente (kønsdrift er altid en sikkerhedsrisiko), og har et atypisk udseende (så det er usandsynligt at der findes en dobbeltgænger).

Sluttelig må vi håbe, at disse monstre holder tilstrækkelig meget af os andre til ikke at misbruge deres magt på eget initiativ.

Morale, man må aldrig, aldrig koncentrere for meget magt eet sted.

Gorm Petersen,
Hornslet

Videnskab på Forskningscenteret

Lederen af Søren Kierkegaard Forskningscenteret mente i en debat med Peter Tudvad i Deadline på DR2 den 24. august, at dersom Tudvad, han selv og en tredje på Centeret havde forskellige udlægninger af et kildemateriale, kunne ingen dømme om, hvilke(n) udlægning(er) var de(n) sande.

Det har følgende at betyde: 'Du passer din karriere, den tredje mand passer sin, og jeg passer min. Helst skal der ikke diskuteres, og slet ikke offentligt, thi det kunne skade nogens karriere, dersom fejl blev udstillet. Nej, lad os hver især passe sin lille gesjæft, det tjener os bedst'. Sådan ræsonnerer en leder af et videnskabeligt center.

Det gør han også ud fra den videnskabsfilosofiske opfattelse, at ingen kan ophøje sig til dommer over fortolkningers sandhed. Deri har han ret, videnskab er ikke jura, men bygger på fri diskussion, der ikke kan fornægte det fornuftigste arguments supremati.

Hvad skal vi med videnskab, der har subjektive meninger og ikke sand viden som målestok? Sand videnskab er i en vis forstand intolerant og udemokratisk: Den tolererer ikke løgn og kan ikke gå på kompromis med den.

Videnskab er kendetegnet ved sin sandhedsbestræbelse, for hvilken det bedste argument er dommer. Alt andet er ensbetydende med dens fortsatte forfald.

Poul Ferland,
dr.phil. i idéhistorie, Hadsund

De satans terrorister

Hvis lige jeg må tage ordet,
jeg sidder under skrivebordet
og checker, hvem der nu har scoret,
ud ad et hul, som jeg har boret.
Så er det bedre med fascister
og den slags gåse-march-statister
end disse satans terrorister,
der går og gemmer sig og lister
- hvem ved, hvad de nu sammenstrikker?
Nej, hvem kan være bombesikker:
Er det monstro et ur, der tikker?
Og vær forsigtig, når du drikker,
for sodavand kan eksplodere.
Jeg åbner ikke pakker mere.
Indvandrerne er nemlig flere,
end PET kan arrestere,
og selv om der er strenge straffe
til folk, der sender pulverkaffe,
så har jeg tænkt på selv at skaffe
et haglgevær, så jeg kan plaffe
en del mistænkelige rygge.
Med blod og jern man land må bygge,
så vi, når atter vi er trygge,
genfinde kan den danske hygge!

Erwin Neutzsky-Wulff,
forfatter

Bistandshjælp

Færøerne og Grønland får hvert år en stor sjat penge på den danske finanslov. Men det ville være sympatisk hvis ansvarlige politikere hjalp deres tidligere kolonier til at blive uafhængige økonomisk. Skær i støtten!

Helgi Breiner,
København Ø

Nationalkarakter I

I Danmark kan alle analfabeter læse og skrive.

Poul Henningsen

Nationalkarakter II

En dansker er ligesom en flaske ketchup - først kommer der ikke noget - og så kommer det hele på én gang.

Kjeld Abel

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu