Læsetid: 8 min.

opinion

Humanismen og Fog Det var dog en skrækkelig svada, Kaare Fog udsatte en del ubefæstede sjæle for med sit angreb på os humanister (kronik den 1. au...
3. august 2005

Humanismen og Fog
Det var dog en skrækkelig svada, Kaare Fog udsatte en del ubefæstede sjæle for med sit angreb på os humanister (kronik den 1. august). Jeg har gennem mange år beundret Fogs viden om - og holdning til - naturen, og jeg har benyttet mig af hans store indsigt, når jeg har kæmpet for samme, dér hvor jeg kommer fra. Men nu har jeg lyst til at udbryde: Skoma'r, bliv ved din læst! For humanisme har Fog i bedste fald begrænset indsigt i. I værste fald, en manipulativ holdning til, som bringer associationer til den yderste højrefløjs holdning til de fremmede: Fordi terrorister fortrinsvis kommer fra islamiske kredse, bør alle muslimer være under mistanke. Hvad er det dog for noget ævl at påstå, at humanister konsekvent nægter at anerkende videnskabens resultater? Humanisme er tæt knyttet til menneskets fornuft og udviklingen af vores verdslige civilisation. Heri indgår selvsagt centralt en anerkendelse af videnskabelige resultater. Humanisme er et livssyn, der som norm har respekt for det enkelte menneskes ret til frit at udvikle sig på grundlag af egen moralsk ansvarlighed. Hvis dette fører til manglende selvværd hos Fog, som han påstår, vil jeg anbefale ham at lede efter årsagen et andet sted. Som terapeutisk foranstaltning ligger det lige for at foreslå psykiatrien eller Dansk Folkeparti.
Mogens Hansen
Hillerød

Papir-traner i Hiroshima
På lørdag den 6.august er det 60 år siden, USA slap atomvåbnet løs over Hiroshima. I 2004 var der optalt 231.920 ofre, som enten blev dræbt eller omkom senere ved radioaktiviteten. Ved den årlige mindehøjtidelighed udtalte Hiroshimas borgmester Akiba i 2004 sin fordømmelse af USA's regerings manglende overholdelse af ikke-spredningsaftalens ord om at nedruste kernevåbensarsenalet. Men også terrorister blev kritiseret for deres tiltro til voldstrategier. Og Nordkorea og andre nationer blev anklaget for at stole på en fredsforsikring ved at have atomvåben. I Hiroshima står der også et monument over omkomne børn. Det forestiller den 12-årige pige Saduko Sasaki. Som to-årig overlevede hun atomangrebet, men blev som 12-årigt angrebet af leukemi p.g.a.radioaktiviteten. Trods sine smerter begyndte hun at folde papirtraner, fordi en japansk legende siger, at hvis man folder et tusind traner, vil man få et ønske opfyldt. Hun nåede det ikke, men hendes venner fortsatte origami-foldningen, og nu fortsætter millioner af japanske skolebørn med at fremstille traner til hendes minde. Nu satses der på ny brug af kernevåben. Det er derfor tid at mindes de omkomne børn, og om målet ikke er nedrustning fremfor ikke-spredning. I Irak dør der nu børn som følge af urandækkende granater. Det er en hån mod Hiroshima-ofrene.
Kai Dalsgaard
De Grønne

Nisser og videnskab
Bo Krarup synes (den 1. aug.), at når jeg forsvarer den religiøse tænknings billedsprog, så foreslår jeg reelt, at vi skal gøre os dummere for at have det sjovere. Jeg har nok udtrykt mig klodset. Nyt forsøg: Hvis vi vil vide, om jorden er rund eller flad, spørger vi astronomer, geografer, landmålere, whatever - ikke præster. Det samme hvis det gælder universets eller livets opståen. Alt andet ville være at gøre os dummere - helt enig. Og astronomi og anden naturvidenskab er ikke kedeligt - det er noget af det mest spændende, der findes. Men hvis jeg vil vide, hvordan jeg skal opfatte mit eget liv på den runde jord, så er mange af de mulige svar formuleret i religiøst billedsprog. Man kan forsøge at oversætte billedsproget til abstrakt tale - det har en masse kloge teologer gjort. Det er uden tvivl sundt for hovedet at prøve, men oversættelserne har det med at blive knastørre, og intet tyder på, at billedsproget blot er en emballage, der efter endt 'oversættelse' kan smides væk som en tømt øldåse. Hvis det var tilfældet, ville kunst jo også være en overflødig og fordummende ornamentering af ting, der hellere skulle siges lige ud. Oversættelsen er ikke en klogere tale, der kan erstatte det 'dumme' billedsprog. Det er en dialog med de uudryddelige billeder.
Søren Holst
Valby

Kvinder og matematik II
To kommentarer til Tine Byrckels klumme den 29. juli. For det første: Det er nødvendigt, at der er visse forskelle mellem de to køn - ikke for store og ikke for små. Er forskellene for små - som blandt dagens etniske danskere - er der noget livsvigtig biologi, som ikke fungerer. For det andet: Det er lodret forkert at skrive, at "ingen undersøgelser har vist, at østrogen og matematik har noget med hinanden at gøre." Jo da, sådanne undersøgelser eksisterer lige netop. Østrogen har indflydelse på den rumlige intelligens, som er en nødvendig forudsætning for forståelse af matematik på et højere plan. Og hele verden rundt er det sådan, at forståelse af matematik forekommer oftere hos hankønnet end hunkønnet.
Der er selvfølgelig individuelle undtagelser. Østrogen giver normalt bryster og brede hofter, men der findes kvinder, der trods deres østrogen mangler runde former. På samme måde findes der kvinder, som trods deres østrogen har sans for matematik. Men de er relativt få.
Kåre Fog
Veksø

Lomborg fremturer
Bjørn Lomborgs verdensberømmelse i reaktionære finanskredse er nu steget ham så meget til hovedet, at han mener, at FN, G8 og præsident Bush er i fuld gang med at adoptere hans prioriteringsliste til løsning af verdensproblemerne. Det fremgår af hans kærlige brev til vennen Anders Fogh Rasmussen i Information den 1. august, hvor han henviser til resultaterne fra sin konference med titlen Copenhagen Consensus. Det er ubegribeligt, at Lomborg kan fortrænge den basale kritik af hele grundlaget for denne konference og dens metoder. En række fremtrædende økonomer og samfundsforskere har offentligt klargjort, at det er uden mening at lave primitive cost-benefit analyser af komplicerede globale problemer, fordi tingene hænger sammen, og forudsætningerne er usikre. Lomborg illustrerer ufrivilligt i sit indlæg, hvor let man kommer på glatis. Han påstår således, at det er forkert at bruge ressourcer på Kyoto-aftalen, fordi det er en alt for drastisk politik over for klimaproblemerne. Faktum er tværtimod, at denne aftale er et første beskedent og utilstrækkeligt skridt for at afværge nogle skræmmende og uoverskuelige klimaproblemer, som kræver en langt mere drastisk indsats. Lomborgs påstand om, at hans konference skulle være den første, der satte mål for indsatsen mod de globale problemer, er naturligvis helt absurd. Men det er nok første gang, at man har været så enfoldig at tro, at nogle traditionelle økonomer med primitive redskaber kan udarbejde en facitliste for, hvad man skal bruge penge på - og hvad der skal nedprioriteres.
Niels I. Meyer
professor

Her i vores hus...
...er glæde. Og vi skal i hvert fald ikke have nogen irriterende indblanding fra mere eller mindre skæve eksistenser. Sådan tænkte jeg, da jeg læste artiklen "Helst ikke i vores baggård" den 30.-31. juli. Hvis Erik Sigsgaard, Renée Toft-Simonsen og Jacob Lange mener, det er så vigtigt, at børn passes af professionelt personale, hvorfor er det så lige, at pædagoger og pædagogmedhjælpere er uhørt lavt lønnede i forhold til deres samfundsmæssige betydning? Og undskyld mig, men hvis det er sådan, at der rundt omkring på arbejdspladserne er folk, der ser ned på fleksjobbere, der af mange forskellige grunde ikke kan arbejde for fuld skrue, er det så ikke et problem, man som et rummeligt (?) samfund bør gå meget seriøst ind i med holdningsbearbejdelse? Disse spørgsmål fordi indlægget i debatten eksponerer kernen i vores øjeblikkelige problemer med at få det hele til at glide. Vi kan godt beskrive symptomerne på de aktuelle samfundsproblemer, men vi præsenterer ikke løsninger, fordi alle de løsninger, vi kan tænke på, vil gå imod det herskende vækstsamfunds inerti og derfor antages at være umulige at gennemføre. Nu findes ordet 'umulig' ikke i mit ordforråd, når det gælder fremtiden. Vi kender den ikke, og kan ikke vide, hvor udviklingen bærer os hen. Og jeg vil langt fra påstå, at Rom blev bygget på en dag, eller at jeg ved et tilfælde har fundet de vises sten. Men en del af løsningen kunne i hvert fald være, som Anne Grete Holmsgaard foreslår i Infomation den 1. august, at fritænkere sætter sig ned udenfor mediernes evindelige hakkemaskine og kommer med alternativer. Dog mener jeg ikke, at man skal begrænse den slags til tre partier, der tilfældigvis pt. er i opposition.
Søren Skriver Tillisch
Frederiksberg

En midlertidig tilstand
Radikal Ungdoms Bjørn Johansson forstår i sit indlæg her i Information den 30. juli ikke den helt essentielle sondring mellem en flygtning og en indvandrer.En flygtning er en person, som, når der er opnået fred i vedkommendes hjemland, skal tilbage hertil. En indvandrer derimod er en person, der tager permanent ophold i et andet land end sit eget. Hvis en flygtning alligevel på et tidspunkt skal rejse hjem er der ingen idé i at tilbyde hele vedkommendes familie også at få opholdstilladelse i Danmark, for så kommer familien aldrig tilbage. Det Radikale Venstre har aldrig forstået at sondre mellem flygtninge og indvandrere. Alle flygtninge er partout blevet gjort til indvandrere. Fremover skal ingen flygtninge have ret til permanent opholdstilladelse i Danmark. Flygtninge skal hjem, når de ikke længere er i fare i deres hjemland.
Kenneth Kristensen landsformand, Dansk Folkepartis Ungdom

Negre og perkere
Jeg har lagt mærke til, at mange danskere bruger ordet neger eller perker, når de beskriver en bestemt etnisk person, eller når de diskriminerer. Sådanne ord bruger man aldrig i USA, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sydafrika, Irland, Australien, Brasilien og andre multietniske lande. Ordet neger er en fornærmelse mod den sorte race, fordi man brugte det 'i de gode gamle dage' under slaveriet for at latterliggøre de sorte. Ordet neger svarer til det engelske 'nigger' eller 'negro,' hvad mange i Danmark ikke ved . Danskerne er meget uvidende om racediskrimination, og det gælder også regeringen. Justitsminister Lene Espersen bør tage initiativ til at bekæmpe racediskriminationen. Jeg tror ikke, folk har lyst til at diskutere det. Men det er nødvendigt, at danskerne og andre etniske minoriteter diskuterer, hvordan de ord, vi bruger om hinanden, bliver opfattet. Jeg kan ikke lide, når man bruger sådanne ord til at latterliggøre bestemte etniske grupper. Jeg modtager gerne svar - også selv om nogle er uenige med mig
Balthazar Nzomono-Balenda
Kolding

Wer nicht sitzt - spritzt!
Debatten om wc-brætters placering har indtil nu overset to væsentlige argumenter: 1. Mænd går vel også af og til på toilettet for andet end at tisse? 2. Mænd behøver rent faktisk ikke at stå op og tisse - det er bare en kulturelt genkendelig måde at gøre maskulinitet på.
Mette Liv Mertz,
København S

Andres nød er nogles erhverv
I bagsidelederen den 23.-24. juli skriver David Rehling: »Andres nød er nogles erhverv. Det plejer at indebære ublu indkomster. Tænk på bedemænd og læger.« Og skulle der mon ikke også have stået journalister? I er da om nogen en gruppe, der lever af andres nød og elendighed. Hva’ fan’en er meningen?
Anders Hansen, stud.med,
Frederiksberg C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu