Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
13. september 2005

Tillad mig et øjeblik at få kvalme. For hvornår lærer man, at udannelsesinstitutioner er menneskeskabte virksomheder, der producerer materielle forskelle mellem borgerne.

I dag skal man for eksempel have været en tur på landbrugsskole og være i besiddelse af et Grønt Bevis (læs: kørekort til industri-landbruget) for at kunne erhverve en bid af Danmarks agerjord. Og det selvom man agter at producere råstoffer til mad.

Hvis det at kræve lige adgang til klodens agerjord og ret til at forsyne det lokale marked med ikke-industrielle fødevarer har noget som helst med uddannelsespolitik at gøre, ja, så går jeg ind for skabelsen af flere uskolede, men socio-globalt ansvarlige bønder.

Tao KongsbakFrie Bønder - Levende Land

Et skulderklap ville ikke skade

Kære politikere og mest af alt Bertel Harder

Hvor er opbagningen til vores daglige arbejde rundt om på de danske folkeskoler? Grunden til dette læserbrev er, at flere og flere unge lærere bukker under for det store pres, der er på os. Det er gode, pligtopfyldende og engagerede lærere, netop dem vi har brug for, der brænder ud længe før, de er kommet rigtigt i gang. Det er hårdt at se kolleger, gamle studiekammerater og venner, som ikke kan stå for presset og derfor ikke kan passe et job, de har glædet sig til at udføre.

PISA-undersøgelser, dårlige læsere, flere til ungdomsuddannelserne, Danmarks placering i forhold til andre lande, og jeg kunne blive ved med områder, vi skal blive bedre til. Men ikke et ord om det gode arbejde, der udføres hver dag rundt om på de danske folkeskoler. Da jeres fokus kun er på det negative, kommer vi til at stå meget alene, og det er ødelæggende for vores arbejdsmoral. Derfor er I også ansvarlige for nedbrydningen af de unge lærere.

Jo, folkeskolen kan blive bedre, det er der ingen tvivl om, men ændringer tager tid. Det vi mangler, er opbakning - og gode historier, som der findes rigtig mange af.

Jacob Steenen endnu ikke nedbrudt, ung lærer ,Odder

Jakob Langes illusion

Efter studenterorganisationerne i flere år har peget på problemet i, at folk sætter sig i gæld for at uddanne sig, præsenteres det nu som en nyhed, at mange slutter studiet med en kæmpegæld.

Det er glædeligt at få fokus på problemet, men bedrøvelsen kommer straks, man hører Jakob Lange (JL) fremlægge sin analyse af situationen: Det er simpelthen et spørgsmål om, at studerendes forbrug er for højt, og at vi bor for dyrt.

Kort sagt: Vi er hamrende forkælede. Set fra min stol kunne der dårligt være mere et mere forfejlet billede end det af den sorgløse studerende, der løber imellem tøjbutikkerne og de dyre restauranter, skabt i JL's fantasi. Virkeligheden er, at mange studerende har enormt svært ved at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk.

Når vi uddanner os, er det i hele samfundets interesse, og det forventes, at vi betragter det som et fuldtidsjob. Alligevel er SU'en lavere end kontanthjælpen, og det kaldes for forkælelse, når vi så tager erhvervsarbejde, som forsinker vores studier eller gør brug af den lånemulighed, staten tilbyder.

Som studerende forlanger vi ikke luksus. Vi er glade for muligheden for en gratis uddannelse, og for at SU'en trods alt findes. Dog må vi trække i nødbremsen, når velbjergede embedsmænd kalder os, der er på Danmarks laveste overførselsindkomst, for forkælede.

Jesper Johansen fmd., Forenede Studenterråd, Københavns Universitet

Stop foreningsvervågning

Forenings-Danmark! - vågn op. Hvis det går, som justitsministeren gerne vil, så tilslutter Danmark sig de paranoide terrormodvirkende EU-regler, som den britiske justitsminister agter at presse igennem.

Regler som forpligter enhver forening til at indberette stort set alt om medlemmer og deres data til en central overvågningsmyndighed. Reglerne der i sit væsen nærmest har karakter af kafkaske rædsler og vækker minder om Stalin- og Hitlertidens overvågning.

Alle foreninger, store som små bør straks sende protestskrivelser til Justitsministeriet for at imødegå dette overgreb mod den danske (Grundlovssikrede) foreningsfrihed og foreningernes frie udfoldelse.

Såfremt denne lov (forordning) bliver indført, vil jeg melde mig ud af de omkring en snes foreninger og fem bestyrelser, jeg er medlem af. Jeg agter ikke at skulle deltage i dette paranoide spil for galleriet.

Bent BrogaardGalten

Fogh på to niveauer, nej tak

Frederik Esbensen skriver i Information den 7. september om Jens Vibjergs (V) svada mod danske socialrådgivere, som efter Jens Vibjergs mening holder på deres klienter for at sikre deres egne jobs.

Minder det ikke lidt om Anders Foghs beskyldninger mod danske folkeskolelærere, som ifølge Fogh hellere ville sidde i rundkreds end at lære børnene noget fagligt?

Prøv at lægge denne mistillid til kommunalt ansatte sammen med skattestoppet. Så har man et så stort pres på kommunerne, at de borgernære velfærdsydelser bliver klemt, hvis man både har Fogh som statsminister og samtidig bor i en kommune med en Fogh-venlig kommunalbestyrelse.

Ole NielsenEsbjerg

Kvinders karrierevalg

Det er interessant at læse, at forskning viser, at sexkunder er uvidende om de skader, de påfører de prostituerede - kvinderne har jo valgt det selv, og den enkelte mand er overbevist om, at han alene ikke skader kvinden.

Det er godt at vide, at der er så mange omsorgsfulde mænd, der - til trods for at de har andre valgmuligheder, når de skal have opfyldt deres seksuelle behov - vælger at bruge de prostituerede.

Da disse mænd mener, at det er et bevidst karrierevalg fra kvindernes side, at det ikke skader kvinden, samt at kunderne er omsorgsfulde, så forventer jeg også, at disse mænd/kunder ingen protester har, hvis deres egen døtre træffer 'karriervalg' inden for samme profession.

Michelle Nielsen Frederiksberg C

'Børnelokkere'

Mange mænd har sikkert svært ved føle sig 'kriminelle' i forhold til prostituerede kvinder. I hvert fald dem der ligesom jeg selv har prøvet at blive antastet og objektgjort af udfarende og lokkende kvinder i Amsterdams red light district.

Disse aktive fristere, der taler til den store virile dreng i enhver mand uanset alder, er selvfølgelig ude efter mændenes penge, ikke mændene. Og et almindeligt led i kvindernes ageren er ifølge tilgængelig forskning på området en så hurtig afslutning af transaktionen som muligt. På et marked, hvor utilfredse mænd, der føler sig snydt, ikke kan konsultere andet end deres eget mugne spejlbillede.

At følge prostitutionsdebatten i bl.a. Information er ikke nogen overvældende intellektuel berigelse. I den nye George P. Pellecanos krimi Gadens lov er der en begavet one liner, som bedre end så mange ekspertartikler sammenpresser kompleksiteten i prostitutionsforholdet. Bogens hovedrolleindehaver - den sorte, jævnlig gentleman-kunde hos kinesiske massør-prostituerede, privatdetektiv Derek Strange - har overfor en kvindelig kollega bragt temaet prostitution som en forbrydelse uden ofre på bane.

Hvortil kollegaen siger til Strange: "Det er bare den eneste forbrydelse, jeg kender til, hvor det er gerningskvinden, der er ofret."

Benny LihmeSocial Kritik

Frevert og Folkeskolen

En skåltale - må siges at være en pæn karakteristik af Louise Freverts (LF) indlæg om folkeskolen den 12. september.

Læseren får diverse plusord serveret i en lind strøm: "teamwork, demokratiske ledelsesmetoder, visioner (uden angivelse af hvilke), den moderne leder har det fulde ansvar, en leder med administrativ baggrund uden nødvendigvis at have indsigt i folkeskolen, en leder med check på management, tænke nyt og moderne (...øh!), folkeskolen skal være en virksomhed, der producerer verdens bedste produkt, tænke nyt og konstruktivt...unik chance for en anden ledelsesstruktur med kommunereformen (hvilken?)...men, lærerne skal bevare deres metodefrihed."

Denne tilføjelse virker nærmest som et plaster på såret. Og lur mig, om LF i sin reformiver ikke giver køb på den metodefrihed, som allerede er kraftigt udhulet.

Det LF ønsker, synes at være en yderligere hierarkiseret skole. Det som et nutidigt erhvervsliv tilsyneladende efterspørger, er selvstændigt tænkende medarbejdere. Er der ikke en klar modsætning mellem LF's forslag og de behov og ønsker, som et moderne samfund har til den næste genration?

Stig Petersenlærer i folkeskolen, Kokkedal

Søren Espersen og islam på P1

I et læserbrev den 12. september tager Søren Espersen (SE) udgangspunkt i P1's nye serie om islam. Han siger, at flere eksperter i programmerne har slået fast, at Danmark bliver muslimsk om et par generationer. Dette 'faktum' bruger han så til at fastslå, at DF vil noget andet end 'eksperterne'.

Jeg har fulgt disse programmer og har ikke hørt nogen eksperter udtale sig om dette. Jeg kender ikke Søren Espersen, men jeg kan kun se tre muligheder for påstanden i læserbrevet. Enten har SE ikke hørt programmerne, men har besluttet sig for, at Dansk Folkepartis skræmmebilleder skal fremføres igen og igen.

Eller også har SE hørt programmerne og misfortolker bevidst det, han hører. Endelig kan det være, at SE har hørt programmerne, men ikke evner at forstå, det han hører

Det er meget betænkeligt og pinligt, at et folketingsmedlem benytter en glimrende serie programmer til at 'dokumentere' usandheder. Søren Espersen kan man nok ikke lære at forstå, men vil man vide mere om islam, er det en god ide at følge serien på P1

John JakobsenValby

Hvem, hvad, hvor ?

I det sidste år er der ikke er gået en uge uden, at vi har fået at vide, at vi nu og i fremtiden skal klare os i den internationale, økonomiske konkurrence med innovative danske tiltag. Det vi er bedst til! Og det er den igangværende globaliseringsproces, som er den direkte årsag til, at vi må skifte spor, hvis vi vil beholde vores velfærdssamfund intakt.

Men der er imdlertid endnu ingen fra Anders Fogh til hans ministre eller de mange travle eksperter i dagens medier, der helt præcist har redegjort for, hvem, hvad eller hvor alle disse glimrende initiativer skal realiseres.

Kort sagt, Hvem er det, der skal i gang? Hvad er det, der skal fornyes og hvor skal det hele foregå? Vi har da i denne ganske alvorlige sag brug for at blive informeret om, hvad der sker. Ord alene klarer det heller ikke her.

Birk Keller Nørrebro

De kreative taxachauffører
Den emanciperede kreative klasse er en gruppe af taxachauffører, der mener selv at udstikke ruten. Bortset fra at kunden bestemmer destinationen, vognmanden ejer bilen, og systemet laver trafikloven.

Hans-Henrik Skou, København V

Sort stue uden Katrina
Præsident Bush rejser for 3. gang til New Orleans for at demonstrere, at han nu er den dynamiske leder, som det var tilfældet for fire år siden.

Hvilken historie får han mon fortalt i denne bys børnehave?

Ivan Gullev, Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her