Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Hvem er bibliotekerne til for? Bibliotekernes rolle er at sikre borgerne fri og lige adgang til information, viden og kultur. Derigennem dannes d...
Debat
7. september 2005

Venstres mistillid

I Information den 2. juni kunne man læse, at Jens Vibjerg beskyldte socialrådgiverne for at holde deres klienter hen i arbejdsløshed for at sikre, at de selv havde et job.
Siden har både socialrådgivere og kommunalpolitikere forgæves bedt Jens Vibjeg om en undskyldning. Det har de ikke fået, og Anders Fogh har heller ikke kommenteret sagen. Problemet er, at Jens Vibjergs holdning ganske godt dækker Venstres holdning til offentligt ansatte i kommunerne, nemlig en holdning fuld af mistillid.
Heldigvis udgør de fleste kommuner et bolværk mod disse holdninger, men hvis Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ved det kommende kommunalvalg kommer til at overtage de store kommuner, så ser det for alvor sort ud for både de kommunalt ansatte og de mennesker, der har brug for deres service.

Frederik Esbensen
Odense C

Uændret skattetryk i 30 år

Sjældent går en dag uden, at politikere, erhvervsfolk eller økonomer i medierne i tale eller skrift fremfører påstanden om de store og stigende indkomstskatter. For det er kun en påstand som ikke kan forsvares.
Læg mærke til, skattedebatten går reelt ikke på selve indkomstbeskatningen, men på fradragenes hævning eller sænkning af bundskat, mellemskat eller topskat.
Men offentlige finanser viser, at den samlede indkomstskattebetaling i 1973 var på 52.100 mio. kr. svarende til 30,12 pct. af BNP og har siden ikke et eneste år været over 30,5 pct. Middeltallet for alle år siden er 28,06 pct.
Samme billede viser sig også, hvad angår selve personskatterne. De var i 1974 på 49.279 mio. kr. svarende til 25,40 pct. af BNP. Middeltallet for alle 30 år viser 24,89.
Det viser trods alle skattereformer uændret skattetryk for den samlede indkomstskattebetaling. Der er kun sket ændringer på bundskat og fradrag, mellemskat og topskat. Men mon ikke de fleste har mere tilbage i dag efter skattebetaling end for 30 år siden.

Herluf Andersen
Jelling

Rumsfeldt – den nye Gud?

Katastrofen har ramt lige midt i civilisationen. Ikke i Indien, på Sumatra eller andre eksotiske steder, men i ’Guds eget land’. Titusinder er døde og endnu flere har mistet deres hjem. Det er grufuldt, og jeg føler med dem.
Er man amerikaner og tror på Gud, så er det nu, man bør stoppe op og overveje, om tiden er inde til selvransagelse Tid til at overveje, hvorfor Gud udsætter netop USA for denne grufulde prøvelse. Om orkanen Katarina i virkeligheden ikke er en præcisions-syndflod og et vink med en vognstang om, at den umådeholdne dans om gulvkalven må tage sin ende. Og at ingen er usårlig på trods af terrorlovgivning og andre foranstaltninger.
Det er også nu, at regnskabets time er inde for den ellers ’rettroende’ Bush og hans bonkammerater. Det er nu, de skal overdrage de rigdomme, som de skammeligt har tilranet sig, til de mennesker, der er ramt af katastrofen – det ville være mere end klædeligt.
Dog er det tvivlsomt, at dette vil ske og mere sandsynligt, at de gennem et kreativt mediestunt beviser, at Vorherre – landets tidligere allierede – er konverteret og blevet fanatisk terrorist. Herefter er det nærliggende, at man udråber Donald Rumsfeldt til at overtage rollen som Den Almægtige, da han nu er den eneste, præsidenten og ikke mindst folket kan stole på.

Jan Backe
studerende, Hjortshøj

Trist forbillede

Tak til Jakob Elkjær for lederen den 3.-4. september. Det er tvingende nødvendigt at bevare proportionerne i forhold til den katastrofe, der har ramt USA’s fattige, sorte og syge.
Den amerikanske præsident har lovet 60 mia. til genopbygningsarbejdet. Det er en sjat mindre, end to måneders engagement i Irak koster. Forleden kom tallene nemlig: Irak-krigen koster 34 mia. Om måneden. Men verdens rigeste land havde ikke råd til at evakuere sine fattige og de syge, selv om man vidste, at man ville blive ramt af orkanen Katrina.
Så ikke alene har de berørte og i forvejen fattige sydstater leveret ca. 10.000 mand fra Nationalgarden til Irak – folk som havde været rigtig gode at have ved hånden i den aktuelle katastrofesituation – man hjælper også kun sydstaterne med, hvad der svarer til ca. 50 dages tilstedeværelse i Irak.
Samtidig har Det Hvide Hus fortalt offentligheden, at der er blevet 1,1 million flere fattige i USA under George W. Bush – mens der er givet milliardskattelettelser til de rigeste.
Den komplette disintegration og dehumanisering af samfundet, stikker nu sit hoved frem. Og selv i katastrofens bølger skulle der gå flere dage, før man valgte at prioritere menneskeliv frem for materielle ting. Det er et trist samfund, den danske regering har gjort til sit forbillede.

Anne Baastrup
MF (SF)

Lys idé

Det er et ressource-spild uden lige, at vi har gadebelysning hele natten igennem. Lyset burde være slukket mellem kl. 1 og 6. De få mennesker, der absolut skal på gaden i dette ekstreme tidsrum, må så passe lidt bedre på. Køre mere forsigtigt, for eksempel. Måske kunne man sætte hastighedsgrænsen ned i dette tidsrum.
Om der vil blive større kriminalitet, er der ingen der ved. Man kunne i det mindste afprøve det i en periode. Hvornår er det nu lige, vi sidst har oplevet mørke nætter i byen?

Carl Bloch
Taastrup

Hvem er bibliotekerne til for?

Bibliotekernes rolle er at sikre borgerne fri og lige adgang til information, viden og kultur. Derigennem dannes der hos den enkelte grundlaget for at kunne tage aktiv del i udviklingen af samfundet.

Det er en anden måde at anskue bibliotekernes rolle på, end den Johannes Riis udtrykte ved Gyldendals efterårsreception og i Information den 2. september.

I Danmark har folkebibliotekerne haft denne rolle i mere end 100 år, og det har især været gennem bøger. De senere år har mediebilledet ændret sig, men målet er stadig det samme.

At manøvrere sikkert gennem den strøm af informationer, der findes i dag, kræver en øvet hånd eller hjælp fra en sådan, det ved de mange mennesker, der søger hjælp på bibliotekerne og får den, uanset i hvilken form netop den information eller den kulturoplevelse, de søgte, findes.

Så svaret på spørgsmålet er, at bibliotekerne er til for samfundet. Borgerne skal her have adgang til det, der er nødvendigt, for at de kan tage det medansvar, som er vigtigt og nødvendigt i den forsatte udvikling af vores land.

At en trængt forlagsbranche så synes, at bibliotekerne især er til som marked for forfattere og forlag, har jeg stor forståelse for, men derfor vil jeg nu forsat vælge at give borgerne den service, de har krav på.

Britta Bitsch
biblioteksleder i Hedensted Kommune og medlem af bestyrelsen for Bibliotekslederforeningen

Afskaf papiravisen

Når tilskuddene til distribution af tidsskrifter og aviser forsvinder, bør det blive en anledning til at fremtidssikre tekstbaserede medier.

En engelsk medieorganisation forudså for nylig, at papiraviser ikke eksisterer om 15 år, men er erstattet af internetmedier. De fleste af Informations læsere har en computer og en internetforbindelse, og der må være mange studerende og nybagte akademikere, der gerne vil holde Information, men som ikke har råd.

Hvis I afskaffer papiravisen, vil de sparede udgifter til trykning og distribution betyde, at prisen kan sættes ned, og I vil få råd til at bruge flere penge på f.eks. research. Desuden vil man kunne læse 'avisen', lige når den er færdigredigeret, hvilket vil give flere læsere af den type, der kun har tid til at læse nyheder om morgenen.

En undersøgelse har lige vist, at avisdroppere ofte angiver tidmangel som årsag til, at de dropper avisen. Det er også nemmere at arkivere interessante filer end at lave et udklipsarkiv, hvilket vil gøre mediet mere anvendeligt og fjerne dets ofte velfortjente ry som hakkelse i døgnets rejsestald.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Norden som gebyrfri uddannelseszone

I Information den 3.-4. september står der i analysen "Universiteterne kæmper for frihed og flere penge" sådan lidt umotiveret i forbindelse med universitetsbestyrelsernes krav om mere frihed, at da der tidligere kom et mere vidtgående forslag fra rektorkollegiet "råbte fagforeningen for universitetslærerne straks op om, at det ville føre til liberalisering og uddannelse som en vare."

Taget ud af enhver rimelig sammenhæng giver det et helt forkert indtryk af Dansk Magisterforenings (DM) universitetspolitik. Vi er tilhængere af universiteternes autonomi. I høringssvar har vi kritiseret ministerbeføjelserne i universitetsloven, som udhuler autonomien. Derfor tilslutter vi os bestyrelsernes krav til ministeren om at sætte universiteterne fri.

DMs kritik af universitetsloven var ganske rigtigt også begrundet i risikoen for en stigende kommercialisering af universiteterne med betalingsuddannelser som logisk konsekvens.

Tilbage i 2001 kunne vi ikke interessere Information for dette perspektiv. Men nu er brugerbetaling for danske studerende lige så stille på vej ind i de fremtidige planer for finansiering af universiteterne. Det på trods af, at politikerne i valgkampen lovede at fastholde gratisprincippet.

DM vil holde politikerne fast på deres løfte. Derfor planlægger vi sammen med Danske Studerendes Fællesråd og andre organisationer i de øvrige nordiske lande en kampagne for "Norden som gebyrfri uddannelseszone."

Ingrid Stage
formand for Dansk Magisterforening

Rapsolie og partikelfiltre

Morten Kolstrup skriver den 3. september, at man ikke skal indføre partikelfiltre, men derimod erstatte diesel med rapsolie.

Brug af rapsolie som brændstof til biler er et kompliceret spørgsmål. Energistyrelsen har lavet beregninger, der viser, at det er en meget dyr måde at spare CO2 på, f.eks. sammenlignet med hvis man brugte rapsplanterne direkte som brændsel i kraftvarmeværker til erstatning for kul eller olie.

Beregningerne er blevet kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at tage hensyn til værdien af restproduktet - rapskagen, som kan bruges som husdyrfoder.

Men når Morten Kolstrup anfører, at indførelse af rapsolie er et alternativ til partikelfiltre, bygger det på en ren misforståelse. Selv om man gik over til rapsolie, skulle der stadig partikelfiltre på, idet der også kommer sundhedsskadelige partikler fra rapsolie-biler.

Der findes to meget forskellige teknologier til rapsolie-brug - RME og såkaldt koldpresset rapsolie. RME giver en meget lille CO2-gevinst, om nogen overhovedet. Da Morten Kolstrup taler om at ombygge motorer, går jeg ud fra, at han mener koldpresset rapsolie.

Her viser udenlandske målinger - der findes ikke danske - at denne ikke lever op til de EU-regler for partikeludslip, der træder i kraft i 2006. Disse tillader endda flere partikler, end man får fra en dieselbil med filter.

Christian Ege
formand for Det Økologiske Råd

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her