Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
6. september 2005

Afgifter er ikke lig social slagside

Skatteminister Kristian Jensen (KJ) skriver den 29. august, at afgifter tit rammer lavtlønnede hårdere end skatter. Det gælder ikke for de hidtidige grønne afgifter.

Skatteministeriet skriver selv i et notat fra den 3. juni 2003: "Adfærdsregulerende grønne afgifter på miljøbelastende forbrug og produktion har aflastet personskatten med ca. 20 mia. 1998-kr og samtidig været til gavn for miljøe. Omlægningerne har fordelingsmæssigt været til størst fordel for de lavere indkomster og personer med små fradrag uanset indkomstniveau".

'Omlægningerne' var bl.a. fra indkomstskat til grønne afgifter. Man har sørget for, at øgede grønne afgifter ikke virker socialt skævt - via stigning i SU, børnecheck, understøttelse, pension m.fl. Det kan man også gøre fremover.

Notatet skriver videre om 1990'ernes skatteomlægninger: "I én og samme reform blev der taget hensyn til både miljøet, beskæftigelsen og indkomstfordelingen".

KJ's artikler polemiserer imod en ikke-eksisterende model - hvor man indfører eller forhøjer grønne afgifter uden hensyn til, hvordan de spiller sammen med det øvrige skattesystem.

Vi håber, at KJ når til samme erkendelse som hans eget ministerium, når dette laver seriøse evalueringer af de grønne skatters funktion.

Christian Ege og Kåre Press henh. formand og civilingeniør, Det Økologiske Råd

Nej til betaling for uddannelse

Den 1. september bragte Information to artikler om perspektiverne for betaling for uddannelse i Danmark. Konklusionen var, at vi støt og roligt bevæger os mod betaling for uddannelse, og at vi sikkert vil få det i løbet af de næste fem-ti år.

I Danske Studerendes Fællesråd deler vi denne frygt. Betaling for uddannelse vil være et brud med velfærdsstatens grundtanke om lige og fri adgang til uddannelse og vil betyde en øget social ulighed mellem ubemidlede og velstillede unge. Konsekvensen vil være, at færre unge får en videregående uddannelse.

Men heldigvis kan vi stadig gøre noget for at skifte retning. I sidste ende er betaling for uddannelse nemlig et politisk valg. Derfor efterspørger vi en klar udmelding fra politisk side, om hvad man vil på dette område. Giver de et klart politisk nej, er der stadig en chance for, at vi kan bevare uddannelse som det velfærdsgode, der betyder, at alle også fremover har lige muligheder for at få en uddannelse.

Kirsten Marie Kristensen og Kristian Cedervall Lauta Danske Studerendes Fællesråd

En del af problemet

Jacob Erle mener ikke, at Enhedslisten har noget bud på at løse den kapitalistiske globaliserings udfordringer og peger på EU og WTO som nyttige redskaber (den 31. august). Men EU og WTO er ikke en del af løsningen - de er en del af problemet.

Begge organisationer bygger på en nyliberal tankegang, der betyder, at lønmodtagere verden over må konkurrere med hinanden på løn og arbejdsvilkår i en evig nedadgående spiral. Men at disse organisationer ikke kan bruges, får ikke Enhedslisten til bare at læne sig tilbage og vente på bedre tider.

Et hvert skridt som går imod den nyliberale hærgen, vil selvfølgelig have Enhedslistens opbakning, for eksempel indførelse af Tobinskat og oprettelsen af en international demokratisk lånemekanisme i FN-regi.

Hvis globaliseringen skal tøjles, er det vigtigste dog at styrke den globale bevægelse for social retfærdighed. Det er i denne bevægelse - og ikke i lobby-korridorerne - at Enhedslisten ser kimen til en ny og retfærdig verdensorden.

Rune LundMF, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten

Niger som programsamarbejdsland

Udviklingsminister Ulla Tørnæs bør vælge det fattige, men demokratiske Niger som nyt programsamarbejdsland. Hvis de tilbagevendende tørker skal ramme mindre hårdt, må især kvægavl og kvægavlere have støtte til at overleve dårlige år og lægge til side i de gode.

Det kan bl.a. anbefales, at brønde afstives med armeret beton, så de giver vand af god kvalitet. At drægtige, svagelige og opfedningsmodne får, kalve og køer passes intensivt i indhegninger, så de overlever de ekstremt varme måneder fra marts til juni. At der organiseres prisstabiliserende kornbanker, så langt flere mennesker overlever de samme måneder.

Genvej til Udviklings partnerorganisation i Niger, Kooperativet i Amataltal lige syd for Sahara-ørkenen, har gjort gode erfaringer med disse tiltag og mange andre, med finansiering fra bl.a. Danida.

Karl-G. Prasse konsulent i Genvej til Udvikling

Hurra for det verdslige Danmark?

Hvor er det dog betryggende, at vi ikke som hos muslimerne har mullaer og 'Vogternes råd' til at bestemme over landets kultur, opdragelse og pædagogik.

På seminariet, hvor jeg blev uddannet til folkeskolelærer ,var to successive rektorer to teologer, på mit eksamensbevis er påført at "Dimittenden ikke kan forestå kirkesang", og det pædagogiske universitet, hvor de udvalgte lærere får deres videreuddannelse, og hvor pædagogisk forskning foregår, er bestyrelsesformanden biskop. Landets nuværende undervisningsminister er tidligere kirkeminister. Den tidlige undervisningsdirektør, der startede heksejagten på venstreorienterede lærere, blev selv ansat som præst siden hen.

Thorsens film om Jesu liv blev stoppet inden færdiggørelsen. En folkekirkepræst, der ikke vil velsigne NATO og kongehuset, bliver afskediget. Osv. osv. osv. Amen.

Robert Refby Vanløse

Efter orkanen I

For knap en uge siden blev det lækket, at John Bolton, USA's nye FN ambassadør, ville have "respect for nature" fjernet fra FN's værdigrundlag i forbindelse med år 2015-målene.

Man kan naivt håbe, at selvsamme Bolton på den hårde måde, som han jo altid selv foretrækker, nu personligt har genfundet denne respekt.

Henrik JeppssonKøbenhavn N

Efter orkanen II

Følgerne af et ændret klima kan i disse dage studeres i New Orleans. Orkaner, oversvømmelser, sult og tørst, et samfund i opløsning, død og kaos. Hvor højt skal der råbes, før politikerne begynder at tage klimatruslen alvorligt? Hvor mange lig skal der på bordet?

Når ulykken nu skal være, er det på en måde godt, at det denne gang er USA, der rammes. USA's regering har som bekendt nægtet at underskrive Kyotoaftalen om begrænsning af CO2-udslip, og svigter derved deres ansvar for de globale klimaændringer.

Det plejer at være 3.-verdenslande der rammes hårdest, men nu er det USA der får kærligheden at føle, når 'mother nature' slår igen. Lad os da i det mindste håbe, at Katrinas ødelæggelser kan få Bush og co. til at tænke på fremtidens klima og de mennesker, der skal leve med det.

Selvom de globale klimaændringer nu er en realitet, som ikke engang Bjørn Lomborg vil afvise mere, kan det stadig godt betale sig at sadle om.

Vi kan gøre meget for at reducere katastrofens omfang, men der skal handles nu. Det skal ske globalt og lokalt. Og det vil også sige, at kortsigtede CO2-øgende projekter som motorveje og indenrigslufthavne m.m. skal braklægges og erstattes af CO2-neutrale alternativer.

Stigningen i trafikken herhjemme er stadig skyld i, at Danmark ikke kan opfylde sin del af Kyotoaftalen. Det er pinligt. Lad os vælge nogle ansvarlige mennesker ind i de nye regionsråd, og ikke folk som f.eks. vil asfaltere Gudenådalen og ødelægge uerstattelig natur bare for at komme lidt hurtigere frem.

Julie AlbeckDe Grønne og Jyder mod Overflødige motorveje

Efter orkanen III

Katastrofen i det sydlige USA er blevet sammenlignet med tsunami-katastrofen i Sydøstasien, men der er en helt afgørende forskel.

Tsunamikatastrofen kom som lyn fra en klar himmel. Den var uforudsigelig. Denne katastrofe var derimod i høj grad forudsigelig. De ,der havde muligheden, skyndte sig derfor i god tid at evakuere sig selv. De øvrige blev derimod kynisk overladt til deres skæbne efter 'Fanden tager de sidste-princippet.'

Det er i virkeligheden konsekvenserne af denne 'hver-mand-for-sig-selv-kynisme', liberalismens bannermærke om noget, vi nu overværer under fuld usminket udfoldelse på vore tv-skærme. Hvorfor blev der ikke iværksat en storstilen evakuering fra de truede områder - før orkanen ramte?

Med Joan Baez' ord; svaret, min ven, blæser i vinden.

Søren BlaabjergHørning

Efter orkanen IV

Katastrofen i New Orleans afslører hvordan den superliberale USA-regering vælger mellem pengene og livet.

Efter flere dages forsinkelse sendes nu regeringstropper ind i byen med skarpladte geværer for at forhindre plyndringer af forretninger. "Skyd for at dræbe" lyder ordren, ikke for at hjælpe de nødstedte eller bjerge ligene, men for at beskytte erhvervslivet.

Og hvad hvis man ingen penge har og ingen bil? Så må man klynge sig til hustage og vente på hjælp fra helikoptere. Tilbage bliver de fattige, syge og gamle, der er henvist til at klare sig selv, når det offentlige svigter.

Og hvor er de helikoptere der har kunnet smide forsyninger over byen og forstærke digerne med sandsække? De er i Irak for at beskytte de amerikanske olieintereseer og den private sektors overtagelse af markedet.

For at betale dem har regeringen lånt penge og skåret ned på dæmningsbevillinger. Det er, hvordan det fri marked dræbte New Orleans. Er vi startet på samme vej i Danmark?

Kai Dalsgaard De Grønne

Ernæringsmærkning skaber frygt

Lars Barfod lancerer nu en ernæringsmærkning af fødevarer ud fra det argument, at det skal være lettere for forbrugeren at vælge 'det sunde' frem for 'det usunde'.

Her vurderes de enkelte fødevarer helt udenfor sammenhæng af en fuld kost, og den ernæringsmæssige værdi forsimples i en uhørt grad. Ordningen bevirker, at fødevarer som eksempelvis havregryn og nødder, der egentlig er sunde, bliver stemplet som usunde og dermed noget, man skal holde sig fra.

Maden er efterhånden blevet noget, vi skal frygte i stedet for noget, vi kan være sammen om og nyde. Maden er ikke længere en naturlig del af vores hverdag, men opfattes som en fjende, som vi ikke har en jordisk chance for at hamle op med. En ernæringsmærkning vil bevirke, at denne frygt og afmagt overfor maden blot vil vokse. Der skal helt andre tiltag til, hvis vi ønsker en sundere og dermed også mindre frygtsom befolkning. Sundhed, kost og ernæring skal på dagsordenen, så folk selv bliver i stand til at håndtere og vurdere maden ikke mindst i den helhed og sammenhæng, maden befinder sig i. Lær dog folk at svømme i stedet for at hindre dem i at springe i vandet!

Trine Ritz Anderssonernæring- og sundhedstuderende, København V

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her