Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
5. september 2005

Forskning der virker

I Nyt Europa er vi helt enige i at forskningen skal styrkes i EU. I 2003 brugte USA 2,8 pct. af BNP på forskning, hvor vi i EU nøjedes med 1,9 pct. af BNP. Det taler jo for sig selv. Derfor er det også helt fint, at EU-kommissionen har anbefalet en fordobling af EU's forskningsbudget for det, der teknisk kaldes 7. rammeprogrammet.

Så meget desto vigtigere er det imidlertid også, at pengene investeres på ret vis. Her synes vi, der mangler noget i debatten. Sagen er, at forskningen i EU ikke er tilstrækkelig problemorienteret. Uden at sætte tingene alt for meget på spidsen, så er det en slet skjult hemmelighed blandt mange brugere af de tidligere rammeprogrammer, at de på fornem vis stimulerer netværksdannelse på tværs af landegrænser, men at det ofte er så som så med de konkrete og brugbare resultater.

Et eksempel er, at vi EU først i 2007 for alvor rykker på hele feltet med brint og brændselsceller. Her har forskerne i USA allerede været aktive i mange år.

Mette Falkenberg Rasmussen
talsperson, Nyt Europa

Basin Street Blues

Så på tv firehjulstrækkere, SUV'er og andre energislugere, kofanger ved kofanger, fragtebeboere væk fra New Orleans.

De bizarre modsætninger står mejslet så skarpt som et satanisk digt fra en kulturpessimistisk samfundsomstyrter. Men det er ikke et digt, det er bloody real, det er ikke fremtidsdepression, det er dagens kendsgerninger.

De medskyldige og de ligeglade flygtende fra den katastrofe, de selv har medvirket til, efterladende de fattige, gamle, handicappede, billøse, underamerikanere til deres skæbne i stormflodens - nogen kalder det fremskridtets - vold.

Så lad os da for samme fremskridts skyld endelig få nogle flere afgiftslettede, chiptunede, airconditionerede, eposvulmende kraftværker på de danske veje. Ind i Aalborg ad sekssporede gader, så vi uden hæmninger kan nå rettidigt frem til vore kystnære boliger og sikre os, at alt står vel til, at vi skam har vores på det tørre. Lad os endelig, så kan det være, vi kan lære det. Om ikke før, så når det er for sent. Lige om lidt.

Peter W. Svendsen
Nibe

Hate speech

Klaus Lynggaard skriver den 31. august et "Oprop til Danmarks folk" - tændt som han blev af den forrygende koncert med Patti Smith to dage før. I sit opråb maner han til kamp mod bl.a. dumhed, fundamentalisme og "hate speech". Tak for det.

Gade vide, om Lynggaard ind imellem læser sin egen avis med ubehag? F.eks. overskriften på forsiden samme dag: "Mens P1's medarbejdere raser over DR's nye chef, glæder de yngre sig til fremtiden med Plummer".

"Nå da - en ny generationskonflikt", tænker jeg lidt træt, og bladrer frem til artiklen. Det drejer sig om et interview med en "yngre" medarbejder, der er glad for DR's nye leder og ikke "vil afvise, at der er tale om en generationskamp," når andre - f.eks. i P1 - mener noget andet. Det er tydeligvis journalisten, der bringer denne vinkel på banen. For ellers er der i artiklen ikke det ringeste belæg for overskriften. Det virker tyndt - grænsende til "dumhed, fundamentalisme og hate speech".

Tror I på Information ikke, I kan fange 'yngre' læsere uden at skabe kunstige konflikter, der intet har med alder at gøre - men snarere med holdning til lederstil, magt og politik?

Eva Bertram
København Ø

Leve Che

Hvad får Bjarke Møller (BM) til at bringe et interview med koldkrigeren og anti-Castro journalisten Carlos Montaner (den 28. juli)? BM forsøger at gøre ham stueren ved at lancere Montaner som en af verdens 100 mest inflydelsesrige mediepersoner.

Det fremgår ikke, hvem BM mener, Montaner har indflydelse på - det kan næppe være personer til ventre for neo-konservative højreekstremister. Montaner - velkendt i USA - underholder anti-Castro exilcubanere med sine fantasifulde historier om brødrene Fidel og Raul Castros organisering af narkosmugling og terrorisme i Latinamerika. Den indflydelsesrige Montaners angreb på Che Guevara er der heller ikke meget nyt i. Citatet, at han skulle have skrevet, at "en god revolutionær er en perfekt dræbermaskine", er falsk.

Lige siden sin død i 1967 i hænderne på CIA har medier i USA forsøgt at dekonstruere Ches image fra at være et politisk ikon til et harmløst kulturel ikon. Forsøget mislykkedes - den generelle offentlighed er velinformaret og har en sund skepsis overfor USA's højreorienterede medier og deres udenlandske medløbere. Misinformation skal afsløres - også i Information. BM har leveret trist journalistik.

Arne Jørgensen
Reading, England

Ubegavet

Hver gang man i TV-Avisen ser en togrejsende, der er ramt af forsinkelse af en eller anden slags, siger vedkommende (gad vide om indslaget er sponsoreret af bilbranchen?): Jeg overvejer at investere i en bil.

Hvorfor siger de ikke i stedet, at de overvejer at investere i en mere fremsynet regering, der tager den kollektive trafik alvorligt, opgraderer den så det kan mærkes (gerne på bekostning af bilismen), og dermed er med til at gøre noget, der rykker i forhold til forurening og svineri med uerstattelige ressourcer.

Invester hellere i en computer, skriv læserbreve, send e-mail og protester over de vanvittige opprioriteringer af en transportform, hvor der kun er mørke for enden af tunnelen - og masser af lig inde i mørket.

Erik Rolfsen Nissen
Charlottenlund

Præventiv kræftbehandling

Det er muligt, at man kan beskytte sig mod terror ved at give PET ubegrænsede beføjelser. Man kan osse beskytte sig effektivt mod at få kræft ved at skyde sig en kugle for panden.

Preben Hammer Jensen,
Lille Egede

Livet på slottet er råt - første del ( Listebaron )

Hun klæder sig på mundtligt, men lader diademet flyde. Vat totter mellem tæerne, mens neglelakken tørrer. Hun pludrer med fødderne. Han flygter på tåspidserne, kun iført sin trofaste kappe, ud på balkonen. Han knækker sig med øjnene. Formiddags friske vinde.

Rolf Steensig

Aftaleskolen

Informations leder den 1. september har i den iøvrigt gode analyse fået fat i en enkelt forkert ting i Socialdemokraternes nye folkeskoleudspil.

På en eller anden måde har lederskribenten fået udlagt vores forslag om at indgå en forældrekontrakt som noget, hvor "forældrene skal forpligtes til en samtale, hvor de bliver oplyst om skolens krav til dem - og det skal de så skrive under på."

Men det er faktisk ikke det, vi foreslår. Vi foreslår, at "skolen og forældrene langt tydeligere end hidtil skal afklare deres fælles ansvar, og hvad der må forventes, at børnene har lært hjemmefra, når de kommer i skole. Derfor bør de aftale de gensidige forpligtelser f.eks. i form af forældrekontrakter. Formen er ikke så vigtig. Det afgørende er dialogen mellem forældrene og skolen om de gensidige forpligtelser. Også eleven inddrages i dialogen om det fælles ansvar - rettigheder og pligter." Hele oplægget kan læses på socialdemokraternes hjemmeside.

Flere kommuner har allerede gode erfaringer med forældrekontrakter, og vi foreslår derfor også i vores finanslovsoplæg, at der afsættes en pulje på to mio. kr. til at evaluere forsøg med bl.a. forældrekontrakter, men også forældreklasser som Information skrev om samme dag. På den måde kan alle skoler lære af de bedste erfaringer med netop gensidige forpligtelser - og ikke ensidige forpligtelser.

Christine Antorini
uddannelsesordfører, Socialdemokraterne

På på, Coca Cola Company!

Kasper Elbjørn, kommunikationschef fra rigmandsklubben CEPOS (udtales: Se på os) bedyrer i Information den 1. september, at hans forening arbejder for at "omlægge direkte og indirekte støtte fra det offentlige til befolkningen" og altså ikke for at hjælpe de rige med at blive rigere, som det ondt insinueres i krogene. Der rystes i bukserne på direktionsgangene hos Q8, Coca Cola, Statoil m.fl.

Vil kommunikationschefen iøvrigt ikke kommunikere foreningens medlemmers gennemsnitsløn ud til os, der stadig er en anelse i tvivl om foreningens reelle hensigter?

Ib Jensen
Søborg

Nye radiotider

Hvor blev jeg plummrende glad, da jeg læste interviewet med Sofus Midtgaard i 31. august.

Sagen er den, at min lillebitte 15-20 år gamle dampradio kun kan indstilles på P1, hvorfor jeg er tvangsindlagt til at høre Orientering, når jeg står i køkkenet og laver slowfood.

Det er naturligvis selvforvoldte lidelser, men der er ikke lige en McDonalds i nærheden, og stilhed så jeg kan høre fuglesang fra et åbenstående vindue. Aldrig!

Her i Orientering oplever man i samfulde to timer alenlange udredninger, sådan virkelig noget der går helt i dybden, men hvem har lyst til det? Og hvorfor? Jamen, jeg har jo sagt, at det gamle skrummel af en radio ikke vil flytte sig fra P1.

Men nu; "ud over rampen og nogle fede produktioner," lover Sofus og Kenneth. Jeg glæder mig altså. Det bliver helt sikkert noget i retning af Radioavisens nye stil:

Klir-klir - aha det drejer sig om penge! Tap-tap, ohhoo det er noget med computere. Dutduuut, ja hvor trygt kan det blive, hvis jeg skulle have glemt, at det var tog-ikke-til-tiden, jeg lige havde hørt om. Fortvivlede skrig eller en interessant udspørgen af et ganske, fuldstændig, almindeligt bredt menneske i Metroen, det er bare så herligt.

Man kan ligesom følge bedre med og ikke falde ud af programmet og komme på den skrækkelige tanke at zappe til P3 - hvis man ellers var i stand til det.

Og Sofus ser altså så tilforladelig ud. Det skal nok blive godt alt sammen, selv på P1.

Birgit Horn
Gandrup

Ejvind Larsen og debatten

Tillykke til Ejvind Larsen med 50 års-jubilæet. Vel er og har EL været velskrivende og velformuleret, men den slags mennesker er der mange af i vort lille land.

Det er imidlertid kun de færreste, der får mulighed for at udnytte deres ytringsfrihed i samme omfang som EL har haft mulighed for. Desværre.

Som en vis Outze udtrykte det for mange år siden, er ytringsfriheden én ting, mens retten og pligten til samme er noget ganske andet. Desværre.

Dette ikke skrevet for på nogen måde at forklejne EL. Tværtimod. Spørgsmålet er imidlertid, om EL ikke i højere grad har haft indflydelse på debatten end på den faktisk konstatérbare virkelighed. EL har vundet mange hjerter, mens regnedrengene er løbet af med pengene samt den reelle magt og indflydelse.

Til slut en ofte overset sandhed: Det er ikke nødvendigvis de stærkeste, dygtigste, klogeste, de mest kyniske, de mest udspekulerede eller de bedst egnede, der overlever og får succes. Det er ikke sjældent de heldigste.

Og ser man på livet i almindelighed og verden i særdeleshed ud fra denne synsvinkel bør man, om man hører til de succesfulde, se på og behandle sine omgivelser med en vis grad af ydmyghed.

Claus Wittenburg
Dyssegård

USA og Egyptens plager

Først 11. september og nu miljøkatastrofen i New Orleans får mig til at tænke på beretningen fra Gamle Testamente, hvor Egypten blev straffet for at undertrykke det jødiske folk.

11. september afledte terrorkrigen - nu venter vi på krigen mod miljøet.

God bless America!

Helgi Breiner
København Ø

En vaskeægte klovn

Du er en vaskeægte klovn

Når du i store sko ved din vogn

Danser og synger: Cirkus er med rogn!

Cirkus Christiania v. Alan Hammerlund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her