En Pind i hjulet
Venstres bud på en ny overborgmester i København er Søren Pind.
Han udtaler nu til DR2's Deadline, at han i forbindelse med integrationen af 2. generationsinvandrerne vil gennemføre en slags klippekortsordning for alle unge, der begår en begår en strafferetslig handling, alt fra at køre over for rødt og butikstyverier o.s.v.. Ved tre klip skal den unge så udvises til hjemlandet.
Årsagen er, at der blandt unge kriminelle er 82 pct. såkaldt fremmede, og formålet er ifølge Pind, at denne ordning skal virke forebyggende, især mod de hårdest ramte kvarterer i hovedstaden, f. eks. Indre Nørrebro.
Besynderligt; i USA med en lignende ordning, spærrer man folk inde i 20 år, basta. Her vil vi smide dem ud.
Men hvad nu med de 18 pct. rene danskere, der får tre klip ? Hvor skal de hen, Søren Pind?
Birk Keller
Nørrebro
Om igen, Søren
Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind vil gerne være overborgmester. Nyeste middel: et såkaldt integrationsudspil.
Såkaldt fordi det ikke handler om at integrere nye medborgere i Hovedstaden. Integration? Næh, det handler om straf, straf og straf.
Mere politi, ingen bolig og depotationer af kriminelle udlændinge. Pinds undskyldning er, at der vil komme flere efterkommere af indvandrere de kommende år.
Det er sørgeligt, hvor meget politisk plat en valgkamp byder på. Men Pind sætter nye standarder for et lavt niveau. Pind forventer at en bestemt gruppe med bestemte forældre vil medføre bestemte problemer.
Det handler ikke længere om et givent problem. Søren Pind opfinder et problem, for derefter at kunne lave symbolpolitik. En symbolpolitik der i bedste fald er nyttesløs og ubrugelig. Men i værste fald kan den skabe øget opsplitning i vores hovedstad.
Om igen, Søren Pind. Integrationen handler om alt muligt andet end straf. Og emnet er alt for vigtigt til politisk plat.
Frederik Berling
radikal kandidat til Københavns Borgerrepræsentation
Fradrag for at beskytte grundvandet
Regeringen har i det nye finanslovsforslag foreslået, at de økologiske landmænd skal betale en afgift for at sikre en bedre kontrol af de økologiske fødevarer. Det kan vi som forbrugere kun være glade for - den gode kontrol, altså.
Ved at bruge regeringens egen ideologi om brugerbetaling må det være naturligt, at de samme landmænd får et fradrag for det, de sparer vores grundvand for af kemisk forurening. De konventionelle landmænd må, for at holde os i de samme ideologiske tankebaner, ligeledes pålægges en tilsvarende afgift for det, de forurener. Det vil på sigt give os forbrugere og vælgere en skattebesparelse samt gøre de økologiske fødevarer relativt billigere i forhold til de konventionelle fødevarer.
Hvornår bliver det implementeret?
Michelle Nielsen
Frederiksberg C
Islam og menneskerettighederne
Det er med dyb betagelse, jeg lytter til religionshistoriker Tim Jensens medvirken på P1 i den første af 25 udsendelser om ideologien islam. Tim Jensen ville vælge islam, hvis han skulle tvinges til at vælge mellem den og kristendom. Han synes, at islam har mange fornuftige ideer - i det han indser er en utopi om det retfærdige samfund.
Tim Jensen ville også vælge islam, fordi han ikke ville kunne modstå fascinationen ved det andet, end det han kender så godt og er vokset op i. Han finder også ritualerne tiltalende, og endelig er han faldet for pladderromantikken på sine rejser, som han selv siger. For det er så hyggeligt at sidde i en moske med en gammel mand og drikke kaffe og snakke.
Jeg kom til at tænke på Fariba Parsa, jeg kender, der har forladt et islamisk land, og har forsket i Islams politiske filosofi. Hun skriver i artiklen "Islam og Menneskerettigheter" i Mennesker og rettigheter Årgang 15:
"Sharia legitimerer og nødvendiggør den permanente underordning og diskriminering af ikke-muslimer inden for islams område. Det vil sige, at ligeværdigheden, som udtrykkes i den vestlige menneskerettighedstradition, ikke anerkendes. Diskussionen viser, at indenfor islam (sharia) findes der ikke rum for menneskerettighederne."
Og ét forhold er alle muslimer jo enige om med Sharia, man må tage hele pakken, ikke sandt?
Kirsten Damgaard
kulturpsykolog
Lidt ekstra til operagiveren
Midt i sukkene over de rekordhøje benzinpriser må man ikke glemme, at disse trods alt er godt for noget.
Ud over at lægge en dæmper på almindelige menneskers købekraft og dermed privatforbrug, så luner de ekstra mange penge jo godt i den glade operahusgivers pengekasse samt i statskassen, der jo også indkasserer en pæn andel af merprovenuet.
Søren Blaabjerg
Hørning
Om Gud vil
Hvor sorgen dog er frisk og stor
Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera
I perkerghettoen hvor vi bor
Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera
De tror de kan integrere os
Ved blot at chikanere os
Kuk-kuk,-kuk-kuk, fallera-aa
Kuk-kuk, kuk-kuk, Insh-Allah.
Hassan Christian Andersena.k.a. Simon Hastrup,
København S
Klown
Er du tabt bag en vogn
så bli Klown!
KlovneHæren v/ Alan Hammerlund
Katrina og George
Dear George.
Please re-consider Kyoto.
Sincerely, Katrina
Henrik Fleischer,
København S
Gaza og MFO
Det undrer mig lidt, at Hans Henrik Fafner i en analyse af Egyptens rolle i Gaza (den 30. august) slet ikke nævner den multinationale enhed, MFO, der med 2.000 mand allerede er i Sinai.
Den finansieres af Israel, Egypten og USA og består af bl.a. amerikanske, norsk, canadiske, fijianske styrker.
Det undrer, eftersom den af Fafner nævnte egyptiske general Omar Suleiman allerede inden rømningen af bosættelserne i Gaza udtalte ønske om, at MFO overtog kontrollen med grænsen. Det var både palæstinensere og israelere enige i.
Jeg ville gerne vide, om Fafner ved, om Suleiman eller Egypten har skiftet mening?
Hans Hauge
Århus N
Nej til partikelfiltre
Denne eneste grund til at indføre partikelfiltre til dieselbiler er, at det vil gavne statskassen. Miljøet vil ikke få den store gavn af filtrene pga. bilernes alder. Desuden vil det bevare vores afhængighed af olie, og det er ikke godt.
Derimod vil der være rigtig god fornuft i at udskifte diesel med rapsolie. Danmark vil i løbet af kort tid kunne få dieselbiler til at køre på raspolie og desuden vil miljøet blive renere.
En ændring i motoren vil koste ca. 6.000 kr, men det er en investering i fremtiden, som kan betale sig. Det kræver selvfølgelig også en større omlægning af landbruget, men vil det være et problem? Desværre findes der ikke i V, K og DF de fremsynede politikere som tør foreslå en omlægning af Danmarks energiforsyning og sætte det i værk.
Således at vi kunne gøre os mindre afhængige af olie, samtidig med at vi gavner os selv og miljøet. Afgiftsindtægterne til den bugnende statskasse ville dale, og hvordan skal vi så finansiere skattestop og skattelettelser? For det er nemlig det vigtigste for regeringen.
Tænk, at Danmark har været førende indenfor forskning i alternative og miljøvenlige drivmidler og ikke gør brug af den viden. Hvor er det dog tankeløst og en snæversynet måde at forvalte staten Danmark, miljøet og fremtiden på.
Morten Kolstrup
Horsens
Statsstøtte er ikke vejen frem
Information er den 23. august bekymret for, hvorfor Danmark er så nærig med at give statsstøtte til virksomhedernes forskning. Forklaringen er den enkle, at vi i Danmark er gået væk fra direkte subsidier til virksomhederne.
Vi fører ikke længere gammeldags industripolitik, men satser på vidensamfundet. Vi har i stedet lagt vægt på at skabe nogle gode rammebetingelser for dansk erhvervsliv.
Danmark har f.eks. lav beskatning af virksomhederne, så virksomhederne har økonomisk råderum til forskning og udvikling. Vi har også en ordning med 150 procent fradrag for virksomhedernes forskning.
Vi lægger vægt på større spredning af viden til virksomhederne, og derfor støtter vi både opbygning af netværk og samarbejde mellem virksomhederne og offentlige viden- og forskningsinstitutioner.
Højteknologifonden er et af de seneste eksempler på, hvad regeringen gør for at fremme videnssamfundet. Det fremgår heller ikke af EU's opgørelser over statsstøtte.
Derudover opprioriterer finanslovsforslaget for 2006 også indsatsen på forskningsområdet.
Helge Sander
videnskabsminister (V)
Giv Venstre et nyt folk
Som bekendt ligger Venstres politiske tænkning tæt op ad ideerne bag den korporative stat:
Regel nr. et: Vi har brug for en stærk mand (læs mig, Anders Fogh).
Regel nr. to: den stærke mand har altid ret (læs: Det går godt i Irak).
Regel nr. tre: del og hersk.
Denne sidste regel har foreløbig udelukket smagsdommere (læs: Alle intelektuelle, der ikke stemmer borgerligt).
Lærere og pædagoger (læs: De tror jo fejlagtigt, at demokrati handler om at snakke sammen).
Flygtninge (læs: Det skyldes bekvemmelighed, at de ikke har et job). Indvandrere (læs: do). Kvinder (læs Bertel Haarders sange).
Forskere (læs: klynkere). Og nu senest samtlige socialrådgivere, der som bekendt bryder sammen på stribe til en ussel løn, bare fordi de holder på kontanthjælpsmodtagerne (som vi jo heller ikke kan lide).
Til gengæld elsker Venstre arbejdsgiverne. Denne kærlighed er dog desværre ikke gengældt. De jo alle flytter til udlandet for tiden.
Ib Jensen
Søborg
Terroristerne i regeringskontorerne
Ifølge Radioavisen forleden er en del danskere bange for terrorisme, dog uden at de af den grund ændrer adfærd.
Det næste indslag i samme Radioavis fortæller, at loftet over kontanthjælpen sender stadig flere ned under fattigdomsgrænsen (men ikke ret mange i arbejde). Siden 19. august har DSB - meget vittigt oversat til Dansk Sneglebefordring - kørt med store forsinkelser på grund af et nedslidt banelegeme.
Kære landsmænd. Terroristerne er aktive i vores søde, lille fædreland.
Desværre sidder de i regeringskontorerne og på Christiansborg, hvor de er under politisk immumitet.
Joan Amalie Holck
Brabrand
